|
Ærø sagen. Seksuelt misbrug af Ærø-pigen chokerede hele Danmark: Nu står hun frem
Vi må aldrig glemme:
Slagelsepigerne Bornholm-sagen Vejle-sagen Rebild-sagen Esbjerg-sagen: Ny Brønderslev-sag: Brønderslev-sagen Sønderborg-sagen Tinglev-sagen: Videbæk-sagen Tønder-sagen 32 anmeldelser uden reaktion fra kommunerne Mern-sagen Odense-sagen .... og så Ærø-sagen https://www.bt.dk/samfund/seksuelt-m...z9Acf7E-1Z8gWc »Nej, nej, nej,« råber pigerne. De to små søskende ser rædselsslagne på, at deres mor stiger ud af taxaen og bevæger sig gennem regnen mod huset. Hun er kommet med en sagsbehandler for at hente dem tilbage. Pigerne på 10 og 12 år flygter hulkende ind i armene på deres storesøster i køkkenet, som holder om dem med begge arme. Pigerne skriger og hulker: »Vi vil ikke! Vi vil ikke!« De vil hellere dø end at følge med deres mor, som står ved siden af og prøver at overtale dem. De vil ikke tilbage til Ærø. Til voldtægt, tæsk og deres stærkt alkoholiserede mor. Det er i dag 17 år siden, at Elisabeth Hansen og hendes lillesøster gik ombord på Ærø-færgen og flygtede fra deres mor og en traumatiserende barndom, som har sat dybe spor i dem som voksne. Nu står Elisabeth på færgen igen – men på vej tilbage til Ærø, hvor hun for første gang står frem med sin historie fra en af de mest omtalte sager om misrøgt og overgreb mod børn. Med blikket rettet mod vandet ryger Elisabeth en cigaret og siger kun få ord. Øen nærmer sig i horisonten. Det var her, at hun som niårig blev voldtaget af en mand. Mens moren kiggede på inde fra stuen. Det var her, at hun gennem størstedelen af sin barndom blev mobbet i skolen, fordi hendes tøj var beskidt af kattelort og kattetis. Elisabeth og hendes lillesøster havde lus og måtte klare sig selv, fordi deres mor ikke lavede mad til dem eller børstede deres tænder. Myndighederne greb dengang aldrig ind i tide, fortæller Elisabeth. Som voksen er den indgroede mistillid til, at kommunen vil hende det bedste, aktuel igen. Elisabeth er nu 30 år og selv mor til to børn, som er anbragt uden for hjemmet på et for hende urimeligt grundlag. »Jeg føler, at de bruger min barndom og fortid mod mig. Jeg er ikke som min mor.« I byen Ommel på Ærø trækker Elisabeth fødderne hen over gruset ved en gul ejendom på Kirkevejen. Hun peger hen på den gule ejendom, som har været byens gamle skole. Det var i en af de lejligheder, at hun boede i begyndelsen af 00erne. »Jeg mistede min mødom deroppe til min mors kæreste,« siger hun. »Det var også her, at jeg fik mit første værelse. Nede i kælderen ved siden af fryseren.« Hun kan tydeligt huske detaljerne, som også kom frem under retssagen i 2016, hvor pigernes 59-årige mor blev idømt ti års fængsel for seksuelle krænkelser, først mod Elisabeth på Ærø og senere mod en yngre halvsøster et årti senere. Overgrebene mod Elisabeths halvsøster fandt sted i perioden 2012 og 2014 i Nordjylland og på toiletterne om bord på færger til Ærø, Norge og Sverige, mens moren ventede udenfor. Halvsøsteren var mellem seks og ni år gammel. Netop fordi Elisabeth husker alt, hvad der skete for hende selv dengang, vil hun gerne hurtigt væk fra den gule ejendom i Ommel. Her er kun dårlige minder af den slags, man vil gøre alt for at glemme igen. »Det var her, at det gik op for mig, at det aldrig ville blive bedre,« siger hun. Dengang var Elisabeth knap ti år gammel, men hun vidste allerede, at de var nødt til at flygte væk fra deres mor. Hun manglede kun at overtale sin lillesøster til at tage med. Elisabeth har boet så mange forskellige steder, at hun ikke kan huske dem alle. Hendes mor har haft mindst lige så mange forskellige mænd i sit liv. Det har ført Elisabeth til ejendomme på Præstø, Stevns, Langeland og mindst en håndfuld steder alene på Ærø. Hendes far var hurtigt ude af billedet som barn, fordi hans »næver sad meget løst«, som det senere blev beskrevet i retten. Elisabeths mor flyttede efter bruddet med faren til Ærø, hvor alt kun blev meget værre. »Der var aldrig mad, men der var altid ølflasker,« husker Elisabeth. »Vi klarede os selv« Få hundrede meter fra et af de huse, hvor hun som barn boede, ligger kroen i Ommel. Det var et af morens foretrukne steder at drikke. Fra morgen til aften, fortæller Elisabeth. Det betød også, at hun som helt lille havde ansvaret for sin to år yngre lillesøster. Deres mor har seks børn med forskellige mænd, men størstedelen af tiden var det kun Elisabeth og hendes søster, som boede på Ærø. Og uden et valg blev Elisabeth selv den voksne. »Jeg var ikke særlig gammel, da jeg første gang stjal, så min søster kunne få mad.« Da jeg blev gravid med Angelo, fik jeg en mulighed for at få en familie og elske nogen Elisabeth Hansen For at slippe væk fra det ustabile hjem brugte Elisabeth og hendes lillesøster meget tid på havnen i Ommel. De var ikke ældre end syv-otte år, men passede sig selv i timevis. »Så var vi fri for at få tæv af hende,« konstaterer Elisabeth, mens hun sparker til sandet Hvad handler Ærø-sagen om? B.T. dækkede i 2003-2004 to små pigers kamp for at blive hørt af systemet. De flygtede fra Ærø, overgreb, deres alkoholiserede mor og massivt omsorgssvigt. Ærøskøbing Kommune ville tvinge pigerne tilbage, mens de selv ville bo hos deres storesøster. Elisabeth var den ældste af de to søskende, som flygtede fra Ærø. I dag står hun for første gang frem. Det gør hun, fordi hun føler, at hendes fortid bliver brugt mod hende som voksen i sagen om anbringelsen af hendes egne børn. Sagen om Ærø-pigerne fik stor medieomtale i 2003-2004, hvor også daværende socialminister Henriette Kjær gik ind i sagen og bankede Ærøskøbing Kommune på plads for ikke at overholde serviceloven. Et forlig blev ikke længe efter også stemt igennem af alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten. Børnenes retssikkerhed blev styrket blandt andet ved, at børn over 12 år med forliget får ret til at klage over det sted, de er blevet anbragt, og børn over 15 år får ret til gratis advokatbistand. Socialministeren er dog særligt tilfreds med, at der åbnes op for, at flere børn anbringes i familiens netværk. Hilsen Peter :evil: Bilag https://www.bt.dk/nyheder/to-smaa-pi...m-til-fuld-mor To små pigers gribende julebøn: Vil ikke hjem til fuld mor Onsdag bliver to små piger hentet hos deres storesøster på Sjælland og bragt tilbage til Ærø, hvor de skal i familiepleje. »Vi vil hellere dø,« skriver pigerne i hjerteskærende brev til kommunen To små piger på ti og 12 år flygtede for en måned siden fra deres stærkt alkoholiserede mor på Ærø hjem til deres 19-årige storesøster og hendes 27-årige kæreste i Sydsjælland. Til flugten brugte pigerne deres opsparede lommepenge. Borgerforslag https://www.borgerforslag.dk/se-og-s...AyEPX1hDzlHv14 Socialrådgivere underlægges lov om autorisation ID: FT-08040 Socialrådgivere skal underlægges lov om autorisation, så de kan stilles til ansvar for grove pligtforsømmelse og overtrædelser af lovgivningen. Forslaget her skal medvirke til at sikre at den enkelte borger får den rette hjælp i rette tid. Det skal være således at for at blive omfattet af autorisation, så er det et ubetinget krav at man er uddannet socialrådgiver. Det skal fremadrettet indrettes sådan at for at kunne arbejde som socialrådgiver på alle socialrådgiverens fagområder, så er det et krav at man er uddannet og har sin autorisation i behold. Sager om fratagelse af autorisation skal afgøres i retten, autorisation af socialrådgivere skal indrettes så socialrådgiveren får mulighed for at rette en fejl før det ender i en retssag om overtrædelse af lov om autorisation. Det skal ikke være et nævn, som skal varetage sagerne. Et nævn som feks Psykolognævnet er i denne sammenhæng utilstrækkeligt. Forslag til sanktionsmuligheder ift. hvad retten kan give af straf: a) en bod svarende til en fastlagt procentdel af socialrådgiverens løn, b) skriftlig advarsel, afhængig af fejlen(e)s grovhed, om det vurderes at have foregået bevidst eller ej og om mængden af dem og c) fratagelse af autorisation og retten til at udøve arbejde som socialrådgiver. Den skriftlige advarsel skal ingen udløbsdato have. hvis en socialrådgiver får to skriftlige advarsler, er det ensbetydende med fratagelse af autorisation og dermed retten til at udøve arbejde som socialrådgiver. Socialrådgivere skal underlægges lov om autorisation, så de kan stilles til ansvar for grove pligtforsømmelse og overtrædelser af lovgivningen.Forslaget her skal medvirke til at sikre at den enkelte borger får den rette hjælp i rette tid Socialrådgiveren skal til enhver tid både have de midler og muligheder til sin rådighed der skal til for at udføre arbejdet med menneskers liv og forsørgelse på en både ordenlig og anstændig måde. Det skal derfor altid være uddannede socialrådgivere som udfører jobbet som socialrådgivere. Dette isærlig grad for at sikre, at fagligheden bliver højnet I dag eksisterer der faktisk ikke retssikkerhed for mennesker der er i klemme i systemet. Det gælder både i børnesager, på jobcentrene, på ydelseskontorerne, på handicapområdet og på ældreområdet Man er som borger med brug for hjælp desværre oppe imod en kæmpe overmagt som helt gratis kan begå overgreb i årevis Det er, i vores øjne, tvingende nødvendigt at socialrådgiverne skal autoriseres, da vi er klar over at der findes kommuner der presser deres medarbejdere til at bryde loven for at spare penge. Autorisation af socialrådgiverne skal indrettes så en socialrådgiver får mulighed for at rette en fejl, før det ender i en retssag om overtrædelse af lov om autorisation. På Dansk Socialrådgiverforenings hjemmeside er der flere artikler og debatter der omhandler emnet, det fortæller at der er interesser fra fagområdet om emnet, hvilket er positivt. Der har bl.a. været holdt medlemsmøder for socialrådgivere om autorisationsmodeller. Samtidig bør socialrådgiveruddannelsen forbedres med fokus på specialer og der skal tilbydes efteruddannelse med specialisering indenfor de forskellige områder Andre fagområder har også deres uddannede arbejdere under lov om autorisation der sikrer at deres arbejde kan udføres med en større tilfredsstillelse, at deres omdømme og fagligheden i arbejdet bliver meget bedre og sikrer at loven overholdes da det er mindre attraktivt at begå "beordret lovbrud" hvis man selv kan blive straffet for det |
Socialrådgiver Toni Hansen Djurhuus har i øjeblikket 27 igangværende sager.
https://www.femina.dk/agenda/samfund...4Uz3uD3Ex4EJTs
Socialrådgiver Toni skal klare 27 sager på 30 timer: "Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg er hundrede procent tilfreds med min arbejdsdag" Klokken 8.00 Jeg arbejder som socialrådgiver i Hvidovre Kommunes børne- og familieområde. Her har jeg primært sager angående børn mellem 13 og 15 år samt nogle børnesager. Klokken otte møder jeg ind. I dag er der mange møder, men ellers bruger jeg omkring 80 procent af min tid på administrativt arbejde. Jeg sætter blandt andet forebyggende forløb i gang, laver undersøgelser samt rapporter om børns trivsel, kigger på, hvilke ressourcer børnene og forældre har og vurderer, om de har brug for hjælp. Herudover står jeg også for at sætte behandling eller anbringelse af nogle børn i gang. Lige for tiden har jeg 27 sager, og jeg er kun på 30 timer, så det er lige i overkanten. Nogle dage kan der være ro på alle sagerne, og så når jeg det hele til tiden. Andre dage kan jeg være helt lagt ned, fordi der sker noget nyt i næsten alle sager. Det er meget uforudsigeligt, fordi vi arbejder med mennesker. Vi ved jo ikke, hvornår en ung stikker af fra anbringelsesstedet, en mor har taget stoffer, eller en person er blevet slået. Klokken 8.30 Jeg forbereder mig til et møde senere på dagen, da jeg bliver ringet op af en familieinstitution, hvor jeg har en mor anbragt med hendes børn. De fortæller, at moren ikke længere vil indgå i aftaler, og at de bekymrer sig for morens forældrekompetence. Jeg skal ringe til moren for at afklare, hvor alvorligt det er. Jeg får ikke fat i hende, og så bliver jeg nødt til at tage afsted til mit første møde. Klokken 10.00 Mit første møde er på en skole, hvor elever og forældre kan komme forbi. Jeg skal vurdere, om noget er bekymrende, om der skal laves en underretning, eller om vi kan hjælpe på en anden måde. Mødet tager to timer, og jeg tænker undervejs, at jeg stadig skal huske at ringe til moren, jeg forsøgte at få fat på tidligere. Klokken 12.00 Mit møde på skolen er slut, og jeg har allerede et møde igen klokken 13. Jeg havde tænkt, at jeg ville spise noget frokost, men jeg bliver nødt til at ringe til familieinstitutionen igen for at høre, hvordan det står til med moren. Der har været udvikling i sagen, og det er ikke blevet mindre bekymrende. Derfor bliver jeg nødt til at tage mig af det og ringer forgæves op til moren igen. Jeg når ikke min frokostpause i dag. Andre dage spiser jeg også ofte i bilen eller foran computeren. Klokken 13.00 Mit næste møde begynder. Det er med en mor, som har et barn med nogle udfordringer og gerne vil have hjælp. Jeg skal lave en handleplan, så man kan se, hvad der skal arbejdes med. Det skal moren selvfølgelig også være enig i, så det bruger vi tid på at tale om. Da jeg skal videre på et hjemmebesøg, når jeg ikke at skrive handleplanen færdig. Jeg kører fra mødet og tænker, at det må jeg gøre på et senere tidspunkt. Vi har sat behandlingen i gang, så dokumentationen må vente, for der er simpelthen ikke tid til det. Vi har generelt et højt krav om dokumentation i vores sager. Det synes jeg er rigtig fint, men det er også svært at nå. Det er ikke, fordi vi ikke handler i sagerne, men det fremgår ikke altid af sagen før en uge efter, når vi har fået det dokumenteret. Her er vi ofte tre skridt bagud. Toni Hansen Djurhuus 43 år. Blev uddannet som socialrådgiver i 2016 og har lige siden arbejdet på børne- og ungeområdet. Ved siden af læser hun en kandidat i socialt arbejde. Er også uddannet kontorassistent i offentlig administration, hvilket giver ekstra kvalifikationstillæg. Løn i alt før skat: 26.935,74 kr. Udbetalt løn: 17.915,09 kr. Klokken 14.30 Mit hjemmebesøg begynder, hvor jeg skal tale med en mor og en teenagedatter om trivsel og bekymringer. Jeg skal hjem til dem for at se, hvordan det egentlig står til. Datteren er 14 år, så hende skal jeg også have en samtale med alene. Fra besøget skal jeg lave en faglig vurdering. Klokken 15.30 Min arbejdsdag er egentlig slut, men jeg mangler stadig at skrive en handleplan fra tidligere og en faglig vurdering fra mit hjemmebesøg. Herudover mangler jeg også at få fat i moren fra i morges. Hilsen Peter :eek: |
Vi kommer ikke uden om, at socialrådgiverne har et medansvar
Offer for fejlagtig børnesag: Vi kommer ikke uden om, at socialrådgiverne har et medansvar
Noget tyder på, at hele kulturen i socialforvaltningerne trænger til at blive gået efter. https://politiken.dk/debat/debatindl...r-et-medansvar ANDERS FREY Læge Nogle gange bliver man tildelt en ’sag’ her i livet. Sådan en fik vi i slutningen af maj sidste år, som beskrevet her i Politikens tema. 4., 5. og 6. maj. Bedst som sommeren skulle til at rykke ind, og vi skulle nyde vores nye hus efter en større renovering, blev vores opfattelse af det samfund, vi lever i, vendt på hovedet. Som de fleste andre havde vi en naiv tro på, at de mennesker, der arbejder i forvaltningerne rundt om i landet, har helt styr på lovgivningen og har den sunde fornuft som kerneværdi. Den illusion er over det sidste års tid ret effektivt blevet nedbrudt. Mens kommunen kørte en fejlagtig børnesag i vores familie, gik det op for os, at der var en eksplosionsagtig stigning i antallet af underretninger, der var hobevis af børnesager med forkerte afgørelser, sjusket sagsbehandling og tvangsfjernelser uden grundlag. Vi kunne derfor ikke bare ’lægge os ned’, mens systemet tromlede uretmæssigt hen over vores liv og familie. Sammen med to andre familier stod vi frem i medierne, og resultatet blev, at vores kommune sørgede for, at revisionsfirmaet BDO gennemgik vores sager og fandt, at vi havde ret i vores kritik af sagsbehandlingen. Kritikken fra BDO angående vores sag kunne koges ned til, at det lige så godt kunne have været en ufaglært, der havde udført vores sagsbehandling. Flere kommuner er for tiden ved at trawle deres sager på socialområdet igennem, fordi det har vist sig, at der var urimeligt mange fejl. Men hvorfor er det gået så galt, at man med den nuværende lovgivning har formået at gøre alle danske børnefamilier til jaget råvildt? Tak, til læge ANDERS FREY Ofte bragt på Facebook af mig: Kære du. I dag 2021 findes der ikke een eneste fagperson, rundt om barnet med en autorisation, med personligt ansvar for lovens overholdelse. I dag ved vi, at kommunerne kræver ved alt nybyggeri, huse, kolonihaver, at der skal være tilknyttet en AUT.-Kloakmester, som nedlægger vores kloakrør, til afledning af vores menneskelige efterladenskaber. Eller udsteder kommunerne ikke, hverken byggetilladelse eller ibrugtagningsattester. Det kræver samfundet. Men i tunge børnesager, tvangsfjernelser, § 50 børnefaglige undersøgelse etc kræver samfundet intet. I dag ved vi, at Dansk Socialrådgiverforening i det offentlige rum, påstår at socialrådgiverne ofte bliver presset til ulovligheder. Dog bliver der aldrig sat navne på. I dag ved vi, at embedsmænd forsøger på mange ulovlige metoder at opnå besparelser på børn og unge. Skal børn`s retssikkerhed værnes, skal vi naturligvis have autoriserede socialrådgivere, med personligt ansvar for overholdelse af love og bestemmelser. En juridisk adskillelse fra de økonomisk ansvarlige embedschefer, som ofte har overholdelse af deres egne forslag til politikernes budgetter, som 1ste prioritet. Som vælger er jeg ikke tryg ved bare at have 2 socialrådgivere, som ikke giver mening, hvis loven alligevel ikke overholdes. Vi må aldrig glemme: Slagelsepigerne Bornholm-sagen Vejle-sagen Rebild-sagen Esbjerg-sagen: Ny Brønderslev-sag: Brønderslev-sagen Sønderborg-sagen Tinglev-sagen: Videbæk-sagen Tønder-sagen 32 anmeldelser uden reaktion fra kommunerne Mern-sagen Odense-sagen Hvor den traditionelle stammedans ved håndvasken blev udført. Ansvaret, var som et vådt stykke sæbe, som ingen ejermand havde. Har du lyst og tid til at sætte dig ind i problemstillingen om autoriserede socialrådgiverne, bør du læse hele tråden med omhu. Med venlig hilsen, AUT-Flymekaniker, som samfundet kræver. Bilag http://www.k10.dk/showthread.php?t=19235&page=60 |
Frederiksberg må nu undersøge sit erstatningsansvar i skandalen i familieafdelingen
https://www.berlingske.dk/danmark/et...iksberg-maa-nu
Børn er uretmæssigt blevet fjernet fra deres forældre, og eksperter kalder skandalen i Frederiksberg Kommunes familieafdeling for historisk. Kommunens erstatningsansvar har hidtil været skudt til hjørne. Men så kom der et længe ventet svar fra Indenrigsministeriet. Der er gået mere end halvandet år, siden Jeanette Strauss skreg sin frustration ned mod den kommunalbestyrelse, som lige havde fyret den øverste direktør for en skandaleramt familieafdeling. »I HAR ØDELAGT ET MENNESKE,« skreg Jeanette Strauss, for Frederiksberg Kommune havde ulovligt tvangsfjernet hendes datter. Hendes datter fik i byretten tilkendt 50.000 kroner i erstatning fra Frederiksberg Kommune. Jeanette Strauss har endnu ikke fået en krone. Siden kom det frem, at Jeanette Strauss langtfra var det eneste menneske, som havde lidt overlast. Frederiksberg Kommune måtte gennemgå omkring 1.000 sager, efter at revisionsfirmaet BDO konstaterede, at familieafdelingen på et generelt plan havde forbrudt sig imod forvaltningsprincipperne i hele fire forskellige lovgivninger. Forvaltningseksperter kalder det »en skandale i uhørt omfang i dansk kommunalpolitisk historie«, og kommunen har udskiftet en stor del af personalet og har med små skridt forsøgt at rydde op. Senest er der blevet sendt et brev med en formel undskyldning til 363 familier, men spørgsmålet om erstatning til de ramte familier har i ni måneder været fraværende. Men nu er spørgsmålet om erstatning tilbage. Indenrigsministeriet har blandet sig, og Frederiksberg Kommune må nu gå i gang med at undersøge, om kommunen har et erstatningsansvar i de mange sager, hvor forældre og børn er kommet i klemme i kommunens familieafdeling. Det mener De Radikale og Socialdemokratiet, efter at et Folketingssvar fra indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek har underkendt et notat fra Kommunernes Landsforening, som påstod, at det ville være ulovligt for Frederiksberg Kommune at undersøge sit eget erstatningsansvar, selv hvis et politisk flertal ønskede det. »Nu har den øverste instans bekræftet det, vi allerede kunne læse en ekspert sige i Berlingske for snart et år siden, så nu må vi undersøge kommunens erstatningsansvar. Det er det eneste rigtige at gøre rent moralsk,« siger medlem af kommunalbestyrelsen for De Radikale Ruben Kidde, som er manden, der fik sat skub i udviklingen. https://www.berlingske.dk/hovedstade...virkning-i-har Frederiksberg fyrer direktør med øjeblikkelig virkning: »I har ødelagt et menneske« Noget er gået helt galt i forvaltningen af familiesager i Frederiksberg Kommune, som har valgt at fyre direktøren med øjeblikkelig virkning. Jeanette Strauss fik i 2014 fjernet sin datter. I maj 2019 erklærede byretten tvangsfjernelsen for ulovlig. phhmw I dette alvorlige spørgsmål om at få tvangsfjernet sit barn er det et faktum, at i børnesager anno 2021 findes der ikke een eneste autoriseret fagperson omkring et barn, med personligt ansvar over for overholdelse af lovgivningen. Andre faggrupper kræver samfundet at de skal være autoriserede. Men i børnesager stiller samfundet ikke tilsvarende krav, om en personlig autorisation. Derfor denne tråd, hvor man kunne ønske sig at danske socialrådgivere påtog sig ansvaret og ønskede en autorisation Hilsen Peter :evil: |
Hvor meget skal vi finde os i? Hedensted Kommune
Socialrådgivere, sagsbehandlere uanset uddannelse skulle I skamme Jer.
Hvor langt vil I gå? FØJ. https://fagbladet3f.dk/artikel/kommu...GI68WAxTjhP28g Stoppede sygedagpengene: Kommunen borede i Meldas tyrkiske baggrund Sygemeldte Melda Esgici, der har boet i Danmark i 27 år, skulle svare på en række spørgsmål fra Hedensted Kommune om sin tyrkiske baggrund – kort tid efter tog kommunen sygedagpengene fra hende. Tårerne begynder at trille ned ad kinderne, da Melda Esgici kommer ud i bilen. Her går det op for den 48-årige 3F’er, hvor ubehageligt tilpas hun har følt sig under det møde med Hedensted Kommune, som hun netop har forladt. På mødet, der finder sted 8. december 2020, har den sygemeldte Melda Esgici, bistået af sin mand Türel Esgici, talt med en kulturkonsulent. Mødet har kommunen sat i stand, fordi man “vil belyse det kulturelle”. Kulturkonsulenten stiller udelukkende spørgsmål om Melda Esgicis tyrkiske baggrund. Melda Esgici har boet i Danmark i 27 år. - Da vi går ned af trapperne efter mødet, var vi helt paf. Hvad handlede det her om, fortæller Melda Esgici, da Fagbladet 3F møder ægteparret. Regn af spørgsmål “Har du søstre? Bor de i Tyrkiet? Arbejder de? Er du medlem af en tyrkisk forening? Hvordan er det tyrkiske pensionssystem? Hvad laver dine forældre?” Den slags spørgsmål er under mødet regnet ned over Melda Esgici. Pligtskyldigt svarer parret på spørgsmålene. Nej, Melda Esgici har kun brødre. Hendes far var skolelærer, men døde i en trafikulykke. Moren fik hans løn som en slags pension. - Og hvad kommer alt det her egentligt Meldas dårlige ryg ved? spørger hendes mand, Türel Esgici, retorisk. 24 år på Poca For årsagen til, at Melda Esgici er kommet ind i det kommunale system, er netop en dårlig ryg og smerter i kroppen, der ikke vil gå væk. I over 24 år har Melda Esgici arbejdet på Poca i Hedensted, der fremstiller glasfiber. Hendes mand arbejder hos Boligbeton i Løsning og har boet i Danmark hele sit liv. Melda Esgici er super glad for arbejdet på Poca, men står dagligt i en foroverbøjet stilling – ikke den mest ergonomisk korrekte. I 2015 begynder hun at få ondt i ryggen, og i 2017 spreder det sig til hele kroppen. Nu begynder en tid, hvor sygemeldinger, undersøgelser og arbejdsprøvninger afløser hinanden. Blandt andet får Melda Esgici en såkaldt paragraf 56-ordning hos Poca, da hun arbejder med cirka halv effektivitet, og rygsmerterne betragtes som kroniske. På et tidspunkt er Melda Esgici også halvtidssygemeldt, men kommunen anbefaler, at hun sygemelder sig helt, så kroppen får hvile. Det sker i 2019. Poca afskediger ikke Melda Esgici, men giver udtryk for, at virksomheden gerne vil have hende i et fleksjob. Køkkenhjælper og smerteklinik I 2019 finder arbejdsmedicinsk klinik en mulig sammenhæng mellem de kroniske smerter og det fysisk hårde arbejde, Melda Esgici har udført i så mange år. For at afklare arbejdsevnen kommer Melda Esgici i praktik som køkkenmedhjælper i en børnehave, ligesom hun bliver henvist til træning i sundhedstilbuddet Job & Sundhed i Løsning. Hun er også i et forløb hos en smerteklinik. I foråret 2020 får Melda Esgici stillet diagnosen fibromyalgi, som er smerter i knogler, led og muskler. - Nogle gange har jeg så ondt, at jeg ikke kan lave noget derhjemme. Jeg kan knap løfte et glas, fortæller Melda Esgici. - Jeg laver mad, og vi har købt en robotstøvsuger, der hjælper med rengøringen. Min datter hjælper også med det huslige. Tidligere løb jeg nogle gange ture med min mand. Det kan jeg slet ikke mere, siger hun. I kraft af sine mange år på Poca søger hun om invalidepension hos Industriens Pension. Pensionsselskabet vurderer i maj 2020, at Melda Esgicis arbejdsevne er nedsat med to tredjedele. “Det social-kulturelle” Men kommunen ser nu anderledes på sagen. I marts 2021 beslutter jobcenteret i Hedensted Kommune nemlig pludselig at lukke ned for Melda Esgicis sygedagpenge. Du er ikke længere uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand, skriver jobcenteret. “Din primære årsag til dit fravær fra arbejdsmarkedet skal findes i det social-kulturelle”, skriver jobcenteret. Jobcenteret uddyber ikke nærmere, hvori “det social-kulturelle” består. Men jobcenteret skriver, at “vi bemærker, at sociale forhold ikke kan karakteriseres som egen sygdom”. Forud for jobcenterets nye konklusion ligger blandt andet mødet med kulturkonsulenten fra december 2020. Mødet, der vender op og ned på den opfattelse, ægteparret Esgici har haft af hele sagsforløbet hos kommunen. - Jeg havde regnet med, at jeg måske skulle ud i et jobafklaringsforløb, og så pludselig vender det hele rundt, siger Melda Esgici. Også Türell Esgici er chokeret: - Det er kommunen, der anbefaler min kone at trappe ud af jobbet fra Poca, fordi de mener, at det er for hårdt for hende. Og det er kommunen, der laver en rapport om, at hun har behov for skånehensyn. Det hele er bare så grotesk, siger han. Vi bor i hus, vi holder jul Melda Esgici er nu henvist til kontanthjælp – som hun ikke kan få, da hun er gift, og hendes mand arbejder. Hun har svært ved at sove om natten. Hun er stadig i chok over kommunens mistro. - Vores børn er veluddannede. Vi har boet i hus, siden vi blev gift. Vi holder jul, vi giver gaver. Hvad har vores kulturelle baggrund at gøre med min sygdom? spørger Melda Esgici. I 3F Hedensted, hvor Melda Esgici er medlem, er arbejdsskadesagsbehandler Leise Prehn-Mehlsen rystet over jobcenterets afgørelse. - Melda har været ansat hos den samme arbejdsgiver i 24 år, er blevet syg og har været i arbejdsprøvningsforløb, som viser, at hendes arbejdsevne er væsentligt nedsat. Men jobcenteret siger, at hendes nedsatte arbejdsevne ikke skyldes sygdom, men hendes tyrkiske baggrund. Det er helt skævt, siger Leise Prehn-Mehlsen. Hendes vurdering er, at Melda Esgici fortsat har ret til sygedagpenge, og derfor har 3F Hedensted på Melda Esgicis vegne klaget til Ankestyrelsen for at få ændret jobcenterets afgørelse. Dybere i værktøjskassen I Hedensted Kommune siger Aneline Tietgen, der er afdelingsleder for Arbejdsfastholdelse, at man ikke vil kommentere på afgørelsen om at fratage Melda Esgici sygedagpengene, da sagen ligger i Ankestyrelsen. Men i forhold til, hvorfor kommunen har benyttet en kulturkonsulent, siger Aneline Tietgen blandt andet: – Det handler om, at vi alle præges meget i vores opvækst og af den kultur, vi vokser op med. Og som beskæftigelsesrådgivere er det vores opgave at anvende en helhedsvurdering. På den anden siden skal vi heller ikke indhente flere oplysninger end nødvendigt. Så i første omgang behandles en sygedagpengesag ud fra diagnosen, lægens anbefaling og vores muligheder for at matche borgeren med et nyt arbejde. Men lykkes det ikke, skal vi dybere ned i værktøjskassen. I denne sag blev det en kulturkonsulent, i håb om at vi ville finde noget, der kunne hjælpe os videre, siger Aneline Tietgen. Kommunens forklaring :mad: https://fagbladet3f.dk/artikel/kultu...ndtere-smerter Fagbladet 3F har spurgt Hedensted Kommune til håndteringen af sagen om Melda Esgici, der har kroniske rygsmerter og lider af fibromyalgi. Hun fik frataget sine sygedagpenge i marts i år, blandt andet efter at en kulturmedarbejder havde stillet en række spørgsmål om Melda Esgicis tyrkiske baggrund. Tre måneder efter Melda Esgicis møde med kulturmedarbejderen stoppede kommunen for sygedagpengene med den begrundelse, at Meldas “fravær fra arbejdsmarkedet skal findes i det social-kulturelle”. Hvad er årsagen til at I har brugt en kulturmedarbejder i en sygedagpengesag? Aneline Tietgen, afdelingsleder, Arbejdsfastholdelse, Hedensted Kommune: – Det er første gang, vi har gjort det. Vi syntes, det var en sag, der var svær at komme videre med. Melda havde en afvigende adfærd i sin praktik (som køkkenmedhjælper i en børnehave, red.). Der var nogle ting, der ikke hang sammen. Så vi tænkte, om det kunne gøre, at man kom videre. Det er ikke sådan, at vi har en kulturkonsulent inde over, hver gang vi har en borger med anderledes baggrund. Det var et forsøg i forhold til en helhedsorienteret vurdering. Men hvordan skulle en kulturmedarbejder hjælpe Melda videre, når hun er syg? Aneline Tietgen: – Arbejdsgiveren beskrev en adfærd, som var anderledes, og som vi ikke kunne løse i en dialog. Så tænkte vi, at der kunne være noget i hendes forståelse for samfundet eller i hendes opvækst, som kunne være med til at forklare hendes måde at håndtere smerte på og at begå sig på arbejdsmarkedet på. Arbejdsgiveren sagde, at hun ofte lagde sig i et rum ved siden af, og at hun havde et usædvanlig stærkt udtryk af smerter. Så kulturmedarbejderen var et forsøg på at finde ud af, om der lå noget dér. Hilsen Peter :evil: |
Afsløring: Børn tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter
En psykolog har blandt andet løjet og brugt copy-paste i forbindelse med anbringelsessager. De undersøgte forældre har ikke mulighed for at klage
https://ekstrabladet.dk/dagsorden/af...porter/8604063 Børn kan være tvangsfjernet eller være blevet hos forældre, der mistænkes for omsorgssvigt, på et fejlagtigt grundlag. Ekstra Bladet har skaffet 27 forældreevne-undersøgelser udarbejdet af psykolog Michael Adam Guul, som indeholder graverende fejl og mangler. Rapporterne er desuden blevet lavet under kritisable forhold. - Mangelfulde, uprofessionelle og uoverskuelige, lyder den overordnede vurdering fra autoriseret og specialiseret psykolog Lise Merrild, der har læst flere af undersøgelserne. - Det er dybt alvorligt. Det er det mest indgribende, du kan udsætte en familie for, og der kan være truffet beslutninger for børns liv på et ikke-fagligt funderet grundlag, siger hun. Kommuner landet over har gjort brug af psykologen, og i flere tilfælde er børn blevet tvangsfjernet. - Det har haft den betydning, at vi har mistet vores børn. De er blevet tvangsfjernet, skilt ad og har ikke kontakt til bedsteforældre eller os eller mennesker, som de har kendt og elsket, fortæller en grådkvalt mor, der medvirker anonymt af hensyn til sine børn. I slutningen af 2018 fik hun og hendes mand tvangsfjernet tre ud af fire børn, efter psykolog Michael Adam Guul havde testet parrets forældreevner. Et arbejde bestilt af Tårnby Kommune, som ifølge sagens akter lagde vægt på psykologens vurderinger og anbefalinger. 27 rapporter hagles ned Psykolog Michael Adam Guul fortæller selv til Ekstra Bladet, at han har foretaget 50 til 70 forældreevne-undersøgelser - også kaldet FKU'er. Heraf har Ekstra Bladet fremskaffet 27, der alle er lavet i 2018. Alene antallet kalder eksperter for ‘absurd’. - Det kan man ikke overholde med etikken i behold. Jeg har aldrig hørt om nogen ordentlig psykolog, der laver så mange undersøgelser på så kort tid, siger autoriseret psykolog Knud Hjulmand, der også vurderer forældrekompetence-undersøgelser i Ankestyrelsen. Både han og psykolog Rikke Schwartz, der sidder i Psykolognævnet, vurderer, at man højst kan lave omkring fire FKU'er om året Ekstra Bladet har derfor gennemgået de 27 rapporter fra 2018 med udgangspunkt i de daværende retningslinjer, afgørelser fra Psykolognævnet og i samarbejde med en række fagpersoner. - Der er graverende fejl og graverende mangler. Hvis du alene ser på læsbarhed, så er de så meget svært tilgængelige, siger autoriseret, specialiseret psykolog Lise Merrild blandt andet. Samlet er der identificeret 16 problemer på kryds og tværs af rapporterne. Blandt andet er flere krav fra retningslinjerne ikke opfyldt, ligesom Michael Adam Guul kritiseres for konsekvent at benytte en ikke-valid metode samt test-scoringer, der ikke findes. Samtidig står der i flere tilfælde andre psykologer på rapporterne, som fortæller, de ikke har været med til undersøgelserne. - Det er fuldstændig fup og fiduser jo. Det er svindel, lyder reaktionen fra Knud Hjulmand, der er tilknyttet Ankestyrelsen. Copy-pastede Særligt kritiseres Michael Adam Guul for at have kopieret store passager imellem de indgribende rapporter. Ekstra Bladet i besiddelse af to rapporter fra to forskellige sager, hvor beskrivelserne af forældrene ligner hinanden til forveksling. Sættes de ens beskrivelser af henholdsvis en mor og en far op mod hinanden, fylder det næsten fire A4-sider. ‘Han/hun føler sig selvsikker og virker afbalanceret. Han/hun er god til at håndtere stress, pres og kriser på passende måde. Han/hun føler sig sjældent stresset. Han/hun kan bevare roen, selv under pres og i uvante situationer. Han/hun kan sandsynligvis overse, at andre lider af stress, ligesom han/hun kan have vanskeligt ved at forstå, at andre kan blive stressede.’ Sådan lyder enkelte af de mange eksempler på enslydende beskrivelser. Skjulte optagelser At der er blevet kopieret mellem rapporterne, bekræfter Michael Adam Guul selv i skjulte lydoptagelser. ‘Du må da kunne tænke dig til, at når du sammensætter noget, så tjekker du op på, hvilke navne der indgår i det, du hugger fra,' siger Michael Adam Guul til sin sekretær på de lydfiler, Ekstra Bladet er i besiddelse af. Sekretæren optog psykologen hemmeligt, fordi han udsatte hende for trusler i forbindelse med arbejdet. ‘Jeg håber for dit eget liv og din families liv, at der ikke står et forkert navn i den her rapport,’ siger han blandt andet. Lyden indgår nu i en verserende straffesag, hvor politiets anklagemyndighed har tiltalt Michael Adam Guul for vold, trusler og afpresning. Psykologen: Påvirkes ikke af trusler Michael Adam Guul erkender i et telefoninterview, at han har truet sin sekretær. - Jeg har truet hende, det er ganske rigtigt. Efter hun har truet med, at mit barn og min familie skulle i saltsyre, lyder forklaringen. Han har som dokumentation herfor sendt en række uddrag af korrespondance, der tidsmæssigt ligger mere end et halvt år før optagelserne. Af de lange lydoptagelser, Ekstra Bladet er i besiddelse af, er der ingen trusler mod Michael Adam Guul. - Hvordan kan det nogensinde være okay at lave en rapport under de omstændigheder? - Hvis man for eksempel har trænet kampsport, så har man lært, hvordan man får sin arousal ud. Så jeg bliver egentlig ikke påvirket af det, jeg siger. Lyt til de første to episoder i podcasten her: Episode 1: I de forkerte hænder: De 27 rapporter Episode 2: I de forkerte hænder: Fænomenet Afviser kritik: - Viser, hvor godt det er Michael Adam Guul afviser alt kritik af sine indgribende rapporter med den overordnede forklaring, at eksperterne er inkompetente. - Med deres faglighed er jeg næsten glad for, hvis de synes, det er underligt. For det er et udtryk for, hvor godt det så er, siger han og henviser til, at han i en periode har undervist i fortolkning af retningslinjerne gennem en underleverandør til Socialstyrelsen. Han mener desuden, at psykologerne udelukkende kritiserer ham, fordi han har kritiseret dem først, og fordi de 'holder hånden over' hinanden. - Altså, jeg har kritiseret 31 psykologer, så der er ikke nogen, der ikke kender mig, forklarer han blandt andet og erklærer sig uenig i, at man højst kan lave omkring fire undersøgelser årligt. Desuden påstår han, at de psykologer, der tager afstand fra hans undersøgelser, lyver. Han har dog ikke kunnet dokumentere et samarbejde. - Copy-paster til enhver tid Michael Adam Guul indrømmer, at han har kopieret mellem rapporterne, men afviser, at det er problematisk. Han siger, at store sammenfald er normalt og forklarer, at hver fjerde person rent statistisk har samme profil. - Forestil dig, hvis nogen tog dit barn på baggrund af blandt andet en undersøgelse. Og du så fandt ud af, at den rapport, der var blevet lavet på dig, lignede en kvinde fra Sønderjyllands til forveksling. - Det kan jeg godt forstå, hvis ikke man ved noget om det. Men hvis vedkommende så til Dansk Psykolognævn eller spurgte en testspecialist omkring det, så vil man vide, at rigtig mange tests vil blive beskrevet præcis ensartet. Ekstra Bladet har derfor foreholdt flere eksperter Michael Adam Guuls forklaring samt de enslydende passager fra rapporterne. 'Copy-paste er ikke foreneligt med omhyggeligt psykologarbejde. Helt generelt er mennesker forskellige, og i en psykologisk udredning kommer disse forskelligheder også til udtryk,' lyder et mailsvar fra Rikke Schwartz fra Psykolognævnet og Knud Hjulmand fra Ankestyrelsen. Erkender mangler, men ikke problemer Michael Adam Guul vedkender også flere mangler i rapporterne, men ikke, at de er et problem. For eksempel afviser han, at det er kritisabelt, at hans rapporter ikke indeholder kommunernes opgavebeskrivelse, selvom det er anbefalet i retningslinjerne. - De (kommunerne, red.) skal lige netop ikke lave et opdrag, fordi laver de et opdrag, så er det dybt uvidenskabeligt. Hvordan skulle en socialrådgiver overhovedet kunne vurdere, hvad der skal vurderes? siger han og påstår også, at han i flere tilfælde aldrig har modtaget en bestilling fra kommunerne. På samme måde afviser han, at hans rapporter er skrevet i et uforståeligt sprog. Han siger til Ekstra Bladet, at han skriver 'så pædagogisk, så enhver idiot med en IQ på over 85 vil kunne forstå det'. Ingen autorisation: Forældre er på ‘herrens mark’ Forældre, der er blevet undersøgt og vurderet af Michael Adam Guul kan ikke klage over ham. Psykolognævnet fører nemlig kun tilsyn med psykologer, der har en autorisation, hvilket Michael Adam Guul ikke har. - Det betyder, at forældrene står der, hvor de skal bede om en ny undersøgelse. Og det er på herrens mark, siger Rikke Schwartz fra Psykolognævnet. Psykolog: - Uvidenskabeligt Michael Adam Guul køber ikke problematikken. - Autorisation er fuldstændig hamrende til grin, siger han og forklarer, at det ikke er dokumenteret, at egensupervision virker. I forhold til familiernes klagemuligheder mener han, at de i stedet kan få en anden psykolog til at foretage en såkaldt second opinion. Men den forklaring afviser fagfæller. - Det er ikke realistisk overhovedet. Hvis kommunen har betalt mange penge for en undersøgelse, betaler de jo ikke for en second opinion. Og de mennesker, vi taler om her, har ikke økonomi til at betale en selv, siger specialiseret, autoriseret psykolog Lise Merrild. Sådan har vi gjort 1. Kalder sig læge uden at være det 2. Mangler opgavebeskrivelse fra kommunen 3. Mangler datoer 4. Mangler test-begrundelser 5. Brug af ikke-valid metode 6. Manglende brug af sagsakter 7. Giver forældre scores, der ikke findes 8. Medunderskrivere tager afstand 9. Hvem har lavet hvad? 10. Kommer med konkrete anbefalinger 11. Uforståeligt sprog 12. Kopi mellem rapporterne 13. Mange FKU'er på kort tid 14. Diagnosticerer forældre og børn 15. Sekretær: - Skrev aldrig under på tavshedspligt 16. Arbejder uden autorisation Podcastserie: 'I de forkerte hænder' Afsløringerne om Michael Adam Guul kommer frem i Ekstra Bladets nye podcastserie 'I de forkerte hænder'. Historierne kommer, efter regeringen netop har indgået en aftale, der skal sikre bedre retssikkerhed i anbringelser, og at udsatte børn bliver tvangsfjernet tidligere end i dag. Men den nye aftale hjælper ikke familier, der har været i hænderne på Michael Adam Guul. Trods rapporternes potentielt indgribende konsekvenser kan de involverede forældre ikke klage, fordi psykologen arbejder uden autorisation. Lyt til de første to episoder i podcasten her: Episode 1: I de forkerte hænder: De 27 rapporter Episode 2: I de forkerte hænder: Fænomenet TAK, Til Ekstra Bladet :kram: Hilsen Peter :evil: |
Afsløring: Forældre kan ikke klage over udskældt psykolog
Michael Adam Guuls rapporter er fulde af fejl. Men de forældre, der har fået tvangsfjernet børn, kan ikke klage over hans arbejde, fordi han ikke er autoriseret
phhmw Ja, ingen autorisation med personligt ansvar, så bliver der kø ved håndvasken. Igen, igen og igen. Gulvet foran håndvasken er slidt helt ned til spærrende. Hvorfor tør danske socialrådgiver ikke påtages sig dette ansvar med en autorisation? Er de bange for ansvaret? Forstå socialrådgiverne mekanismen om en personlig autorisation? Min påstand NEJ de forstår ikke at en autorisation giver positiv mangt til at sige NEJ eller JA. https://ekstrabladet.dk/dagsorden/af...ykolog/8643640 I 2018 fik flere forældre tvangsfjernet børn med Michael Adam Guuls undersøgelser. - Det har haft den betydning, at vi har mistet vores børn. De er blevet tvangsfjernet, skilt ad og har ikke kontakt til bedsteforældre eller os eller mennesker, som de har kendt og elsket, fortæller for eksempel en grådkvalt mor, der medvirker anonymt af hensyn til sine børn. Dokumentation i sagen viser, at kommunen lagde vægt på Michael Adam Guuls vurderinger og anbefalinger, da de valgte at tvangsfjerne tre ud af hendes fire børn. Men nu kritiseres psykologens arbejde i stærke vendninger. Blandt andet udgav Michael Adam Guul sig for at være læge, og mange af hans undersøgelser lever ikke op til retningslinjerne, ligesom eksperter mener, at han bruger ikke-valide metoder. Afsløring: Børn tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter Men forældrene kan ikke klage. Psykolognævnet fører nemlig kun tilsyn med autoriserede psykologer, hvilket Michael Adam Guul ikke er. - Forældrene står der, hvor de skal bede om en ny undersøgelse. Og det er på herrens mark. Det er da meget, meget ubehageligt at se, og det er da virkelig ikke i orden, lyder det fra psykolog Rikke Schwartz, der sidder i Psykolognævnet. Kompetencer eller mangel på samme I modsætning til læger og andet sundhedspersonale, så er autorisation frivilligt for psykologer. Michael Adam Guul er altså uddannet psykolog, men har fravalgt at blive autoriseret. Det betyder, at han går udenom Psykolognævnets tilsyn, og at forældrene ikke kan klage over ham eller hans arbejde. Men den manglende autorisation kan også sætte spørgsmålstegn ved Michael Adam Guuls kvalifikationer til overhovedet at udarbejde forældreevneundersøgelser. - Han mangler den toårige efteruddannelse, hvor man bliver trænet i testning og bliver trænet inden for forskellige områder - for eksempel i familiedynamikker og samtaler med børn, forklarer autoriseret og specialiseret psykolog Lise Merrild. - Jeg kan ikke sige, hvilken test-erfaring han har. Jeg kan bare sige, at hans rapporter ikke indeholder de test-opgørelser, jeg er vant til at se, og som er kvalificeret og ordentlige. De er meget mangelfulde. Og han har i hvert fald ikke - på papiret - autorisation til at benytte de tests, han gør, siger hun. Psykolog: Kig på mit cv Michael Adam Guul har afvist alt kritik af sine rapporter med den overordnede forklaring, at eksperterne er inkompetente. - Jeg har et cv, der gør, at jeg i den grad er mere egnet til det end de mange, jeg klager over, siger han blandt andet og uddyber, at han har klaget over 31 psykologer, hvorfor han nu 'er i modvind'. 'Du burde brændes og skoddes ihjel': Udskældt psykolog forsvarer trusler Han henviser til, at han har skrevet en bog om emnet, og at han har været ansat ved en underleverandør til Socialstyrelsen, hvor han i en periode underviste i at fortolke retningslinjerne på området. Køber ikke præmissen Michael Adam Guul understreger, at han ikke har lavet forældreevneundersøgelser, siden autorisation blev et krav i 2019. Men derudover køber han ikke præmissen om, at forældre mister muligheden for at klage. - De kan da bare få en psykolog ind og lave en second opinion, eller de kan få socialrådgiveren til at kigge på det og genindstille dem til det, hvis det er det, siger han. - Det er jo ikke ordentlig retssikkerhed, at man skal ud og betale en anden psykolog for at få efterprøvet en meget vigtig undersøgelse? phhmw Mette Frederiksen & Astrid Krag Socialdemokratiet kræver ca 50.000 flere af disse sager inden for kort tid. Hilsen Peter :evil: TAK, til Ekstra Bladet :kram: |
Se på den "lyse", han er i det mindste ikke pædofil ........
https://www.berlingske.dk/europa/for...kevis-af-sager |
Kære sagsbehandlere, sagsformidlere, jobkonsulenter, kommunomer og i bedste fald soci
DELT på Facebook.
Kære sagsbehandlere, sagsformidlere, jobkonsulenter, kommunomer og i bedste fald socialrådgivere. Vi ved alle, at I med Jeres fagforening Dansk Socialrådgiverforening ikke ønsker at blive autoriserede, med personligt ansvar for overholdelse af Folketingets love. Vi ved alle, at I har travlt, men intet retfærdiggøre ulovlig sagsbehandling. Vi ved alle, at I har for mange sager, som skal tages op i samarbejdsudvalget. Jeres travlhed er ikke borgernes anliggende. Løs det med Jeres fagforeninger. Men vi borgere kræver et: STOP i tilfældig rækkefølge: Stop med at true os med fjernelse af vores børn i Jobcentrene. https://www.k10.dk/showthread.php?t=35307 Stop med at kalde handicappede for Gøgeunger. https://www.kristeligt-dagblad.dk/da...ldes-gøgeunger Stop med at være medskyldig i ulovligheder, overhold sagsbehandlingstiderne, som dine politikere har vedtaget. RSL § 3 stk.2 Stop med at være passiv, hvis dine politikere ikke har vedtaget frister for alle områder. Check din kommunes sagsbehandlingstider på kommunes hjemmeside, før du går i gang med sagsbehandlingen. Hvis der mangler en frist, skal du reagerer over for borgmesteren, som har ansvaret. Stop med at lave falske Facebook profiler for at snage i borgernes private rum. https://www.information.dk/indland/2...ange-bedragere Stop med, at lave bevidste småfejl i sagsbehandlingen så Ankestyrelsen tvinges til at hjemvise sagen. Tiden går TIK TAK Alle ved ,at Ankestyrelsen har lange servicefrister, som de selv fastsætter. TIK TAK tiden går. https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=361&pageid=13 Stop med, at glemme “Tro og Love erklæringer” i sagsbehandlingen, som Folketinget kræver. http://www.sim.dk/media/18169/endeli...stemmelser.pdf https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=428&pageid=13 Stop med at undlade, at skrive til borgerne, hvis den politisk vedtagne frist undtagelsesvis ikke kan overholdes. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/826 Stop med ikke at indhente samtlige oplysninger til en social sag, inden for den politisk vedtagne sagsbehandlingstid. Det er din pligt. https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...files/1495.pdf Stop med at lade Jer presse til bevidste ulovligheder. Ref Dansk Socialrådgiverforening. Hvis det sker, så sæt navne på, så den øverste myndighed: vælgerne kan reagerer. https://jyllands-posten.dk/indland/article4293210.ece/ https://www.information.dk/indland/2...r-udsatte-unge https://socialraadgiverne.dk/ombudsm...table-lovbrud/ Stop med at undgå, at sætte dig ind i reglerne før du begynder din sagsbehandling. https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksisnyt Stop med at bruge “det social-kulturelle” som begrundelse for stop af sygedagpenge. Ankestyrelsen har talt og forsøger at stoppe dette kreative forsøg på Sygedagpengestop https://fagbladet3f.dk/artikel/kommu...nd-i-melda-sag Stop med at glemme, at en Principafgørelse er øverste myndighed, som alle skal rette sig efter. https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser Stop med at bruge orde “raskmelde” en borger, som kun lægerne kan. https://www.3f.dk/horsens/aktuelt/ny...SD-AqM-mrCPNA0 Stop ikke med at holde regnskab med borgerne ventetid på hospitalsbehandling ved dit ønske om et sygedagpengestop, som skal trækkes fra sygedagpengeperioden. http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop Stop med at glemme den skærpede Vejledningspligt. https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-3000...5090&pageid=13 Stop med at vurderer en førtidspension med revision, for psykisk syge, personlighedsforstyrrelse etc Det er ulovligt. https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2013/9782 Stop med at glemme at borgeren skal Partshøres, hvis du stopper borgeren løbende ydelse. https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=374&pageid=13 https://www.dukh.dk/ref.aspx?id=378 Stop med at lægge for stor betydning i den private interesseforening Kommunernes Landsforening`s udsendte Vejledninger. KL er ikke lovgivende. https://www.kl.dk/media/16717/kls-vejledning-om-bpa.pdf Stop med at vægte din kommunes kvalitetsmål, som ikke vægter over Serviceloven. Jeg har 5 års skolegang og forstår love og regler. Hvad er det I ikke forstår? Jeg hjælper gerne, fordi noget er rivende galt med Jeres arbejde ref Danmarkskortet og Retssikkerhedskortet: https://sm.dk/danmarkskort https://justitia-int.org/retssikkerh...FQG6woT1j2XOYM "Kommunalbestyrelsen skal behandle danmarkskortet på et møde inden udgangen af det år, hvor omgørelsesprocenterne på socialområdet offentliggøres. Dette følger af retssikkerhedslovens § 79 b. Derefter arkiveres det lodret og så tager vi et år mere, uden retssikkerhed." Med venlig hilsen, Autoriseret flymekaniker, med personligt ansvar for mine handlinger. Medlem af #enmillionstemmer , som ikke forsvinder.(y) |
KL mener.... om SOSU-assistenerne
Sektorformand i Foa Torben Klitmøller Hollmann siger til avisen, at han godt kan se intentionerne, der ligger til grund for forslaget.
- De er smukke og fine, og det er selvfølgelig godt, at arbejdsgiverne gerne vil anerkende vigtigheden af det arbejde, der udføres i ældreplejen og samtidig understrege værdier som medmenneskelighed, relationer og værdighed. Han mener i stedet, at der skal være en autorisation til sosu-hjælperne. Autorisation vil betyde, at sosu-hjælper bliver en beskyttet titel. Torben Klitmøller Hollmann mener, at en autorisation vil være med til anerkende sosu'erne, mens den også vil pille brodne kar ud. Det mener Michael Ziegler dog ikke er den rigtige løsning. Det skyldes blandt andet, at de mange ufaglærte, der arbejder i ældreplejen ifølge ham vil blive sendt "helt ud i mørket", hvis man laver autorisation for sosu'erne. https://www.kommunefokus.dk/article/...campaign=daily Hilsen Peter :confused: |
Fejl i 89% af klagesagerne.
#enmillionstemmer ved Monica Lylloff leder, mor til 3 handicappede børn:
Fejl i 89% af klagesagerne. Kommunal uvilje. Overtrædelser af Børnekonventionen. Svigt af børnefamilier. Sjældent har jeg set en så alvorlig rapport om manglende retssikkerhed i Danmark. Og der er helt stille….. Der er ikke engang en bekymret selfie fra socialministeren. Citat fra rapporten: “Når der samtidig kan konstateres, et for danske forhold, abnormt højt fejlniveau i forvaltningsafgørelserne, ses at risikoen er realiseret, og det for en meget udsat målgruppe. Der er reelt tale om en ”failed administration” situation. Der er ikke længere sammenhæng mellem de rettigheder, som Folketinget har givet borgerne i loven, og den måde de administreres på i virkeligheden. Det er altså ikke længere politikernes lovgivning, der regulerer området, men tilfældigheder. Nogle få kommuner gør det godt – de fleste gør ikke. Det er uforeneligt med almindelige retsstatsprincipper at lade en sådan tilstand fortsætte.” Det er så sindssygt vanvittigt, at der i et land som Danmark eksisterer SÅ ringe forvaltning af gældende lov. Lovgivning der skal hjælpe børn og familier på den bedste måde vel at mærke. Skammeligt! phhmw Vejledende sagsantal til socialrådgiverne.:mad: På 15 år taler politikerne og socialrådgiverne stadig om Vejledende sagsantal, fordi socialrådgiverne IKKE vil være autoriserede med personligt ansvar over for lovgivningen. Skammeligt. https://socialraadgiverne.dk/nyt-pro...-med-handicap/ Nyt projekt skal bane vejen for mere tid til voksne med handicap Nu er der forhåbentligt mere tid på vej til socialt arbejde. For i fredags landede en bred aftale om fordeling af socialreserven. Aftalen betyder 13 mio. kr. til et nyt investeringsprojekt, som skal afprøve erfaringer fra Sverige og Tættere på Familien i Aarhus på voksenhandicapområdet. Dansk Socialrådgiverforening har aktivt arbejdet for at projektet kan blive til virkelighed. Et nyt projekt skal bane vejen for mere tid til sagsbehandlingen på voksen handicapområdet, og dermed skabe med inddragelse, tillid og bedre retssikkerhed. – Jeg er begejstret for at man nu afprøver investeringstilgangen på voksenområdet. Jeg véd, at socialrådgiverne sidder med alt for høje sagstal i dag. Jeg håber, at det nye projekt kan sætte gang i en positiv spiral, så der bliver mere tid til socialt arbejde på voksen handicapområdet, siger Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening. Rapport om retssikkerhed for børn, der hjemmetrænes https://www.hjernebarnet.dk/aktuelt/...0A78XlXs8XKLEg 1. oktober 2008 trådte loven om hjemmetræning af børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i kraft. Loven blev mødt med stor glæde, da forældre siden 1998 havde kæmpet for lovgivning på området. phhmw Det mest smertelige er den stilhed, tavsheden blandt vores raske medborgeres side af. Problemstillingen med handicappede manglende hjælp og manglende retssikkerhed har ingen interesse. Det er smerteligt. Hilsen Peter:evil: |
Mern sagen erstatning til 6 plejebørn
Lad os aldrig glemme:
Bornholm-sagen Vejle-sagen Rebild-sagen Esbjerg-sagen: Ny Brønderslev-sag: Brønderslev-sagen Sønderborg-sagen Tinglev-sagen: Videbæk-sagen Tønder-sagen Mern-sagen Vordingborg kommune:evil: Hvis socialrådgivere var statsautoriserede, med personligt ansvar over for lovgivningen, var ikke een eneste anmeldelse smidt i skraldespanden. https://www.tv2east.dk/vordingborg/e...uKvfpfn2TGwW4w Levede Vordingborg kommune op til sit ansvar? https://www.tv2east.dk/vordingborg/m...til-sit-ansvar Hilsen Peter (y) |
Kamilla bedrøvet over rekordmange fejl
phhmw første afsnit
»Nu er jeg selv socialrådgiver, men hvis man ikke kender lovgivningen, så kan de køre om hjørner med én, og så er det helt umuligt at gennemskue.« »Nu er jeg selv socialrådgiver, men hvis man ikke kender lovgivningen, så kan de køre om hjørner med én, og så er det helt umuligt at gennemskue.« »Nu er jeg selv socialrådgiver, men hvis man ikke kender lovgivningen, så kan de køre om hjørner med én, og så er det helt umuligt at gennemskue.« »Nu er jeg selv socialrådgiver, men hvis man ikke kender lovgivningen, så kan de køre om hjørner med én, og så er det helt umuligt at gennemskue.« Forstår læserne hvorfor denne tråd er oprettet, omhandlende kravet om, at alle socialrådgivere skal være autoriserede, med personligt ansvar over for overholdelse af Folketingets vedtagne love? SAMFUND 27. nov. 2021 - 7:57 Kamilla bedrøvet over rekordmange fejl: 'Jeg skal være socialrådgiver for mit eget barn' https://www.bt.dk/samfund/kamilla-be...box=1637998176 »Åh, jeg kender alt til det!« Kamilla Kristensen lyder nærmest opgivende, da hun i telefonen bliver bedt om at forholde sig til, at Odense Kommune sidste år blev underkendt i hele 68 procent af de klager, som familier til børn med særlige behov indgav til Ankestyrelsen. »Det er sørgeligt. Det er, som om det er ligegyldigt for politikerne.« Kamilla Kristensen er mor til sønnen Marius, som er diagnosticeret med adhd. Marius har som følge af sit handicap brug for massiv støtte. En støtte, som de seneste mange år har været et konstant stridspunkt mellem familien og Odense Kommune. »Alt det, der koster penge, er de ikke villige til at bevilge, selvom lovgivningen siger, de skal.« »I vores kommune er det vigtigste, at vi får fine bygninger og letbane. Nu skal vi så også hen og betale til to nye rådmandsposter.« Kamilla Kristensen er selv uddannet socialrådgiver. Forud for kommunalvalget i 2017 forsøgte hun – sammen med en større gruppe af forældre til børn med særlige behov – at råbe politikerne i op. Men selvom gruppen dengang fik besøg af blandt andet borgmester Peter Rahbæk Juel (S), som lovede bod og bedring, så er der altså stadig store problemer med kvaliteten af kommunens sagsbehandling. Den såkaldte 'omgørelsesprocent' lå på børnehandicapområdet på 30 procent i 2019, men siden er det gået hastigt den forkerte vej. Omgørelsesprocenten rundede således sidste år 68 procent, hvilket placerer Odense Kommune solidt på den forkerte side af landsgennemsnittet. »Det kommer ikke bag på mig,« siger Kamilla Kristensen. »Uanset om man klager – til rådmanden eller borgmesteren – så bliver det bare kørt rundt i systemet, indtil klagen når tilbage til den forvaltning, som har truffet afgørelsen.« »Det er et lukket land. Der er ikke et ordentligt menneskesyn,« mener hun. En kritik, som børn- og ungerådmand Susanne Crawley (R) gerne vil forsøge at komme i møde, men som hun alligevel ikke anerkender. »Først og fremmest må man jo slet ikke lave afgørelser, der er begrundet i økonomi, så det gør vi selvfølgelig heller ikke. Dog er jeg godt klar over, at vores evne til at kommunikere til forældrene, at de er i gode hænder i Odense Kommune, ikke har været optimal,« siger Susanne Crawley. Beskæftigelses- og socialudvalget fik på et udvalgsmøde onsdag i denne uge en status på arbejdet med at forbedre sagsbehandlingen i sager som Kamilla Kristensens. Formålet er at få omgørelsesprocenten ned på et acceptabelt niveau. »Alle omgørelser bør føre til, at man kigger sig selv i kortene, og det er jeg vidende om, at man gør i forvaltningen,« siger Susanne Crawley. Hun tilføjer, at stigningen i antallet af sager, hvor kommunen underkendes af Ankestyrelsen, blandt andet skyldes fejl i afgørelser om familiers ret til at få kompensation til indkøb af sukkerfrie produkter til deres barn med diabetes. Forvaltningen fremhæver i desuden i referatet fra onsdagens udvalgsmøde, at antallet af klager er faldet til 28 sidste år (mod 40 året før). Men at antallet af klager har været faldende er ikke udtryk for bedring, lyder det fra Kamilla Kristensen. »Det er der bare én grund til. Det er, fordi det lykkes at køre folk ned med stress.« »Nu er jeg selv socialrådgiver, men hvis man ikke kender lovgivningen, så kan de køre om hjørner med én, og så er det helt umuligt at gennemskue.« Hilsen Peter :evil: |
"Socialrådgiveren" direkte fra at have været bartender blev socialrådgivervikar.
Fra Facebook
""Jesper Kokkendoff Jørgensen DEL: Det er meget vigtigt, at I alle bliver opmærksomme på at "socialrådgiver" ikke er en beskyttet titel. Men der blev stillet et lovforslag om det i 2021 som desværre ikke fik nok tilslutning. Det er ellers meget vigtigt, dat titlen bliver beskyttet, da jeg lige nu sidder som frivillig psykolog (er uddannet, psykolog er en beskyttet titel) og læser børnesager, hvor flere af disse uuddannede socialrådgivere, som bare bruger titlen, sidder og afgøre om børn skal tvangsfjernes og tvangsbortadopteres. En af disse sagsbehandlere kan alene sørger for at børn tvangsfjernes. Lige nu sidder jeg med en sag, hvor jeg ved god research har fundet ud af at "socialrådgiveren" direkte fra at have været bartender blev socialrådgivervikar, så socialrådgiver og nu sidder godt placeret som repræsentant for de andre socialrådgivere i en kommunen!!!!!!!! Jeg har undersøgt flere "socialrådgiveres" baggrund og der er ufatteligt mange af dem der sidder i kommunerne der ikke er uddannede på den Sociale Højskole. De er enten uuddannede eller har en anden baggrund. Derudover så tillader mange både uddannede og uuddannede socialrådgivere at lege psykologer og læger og udtale sig om direkte psykologiske forhold eller skrive diagnoser ind i sagerne, som de selv påstår forældrene i børnesager har. Jeg er DYBT DYBT chokeret. Hvis nogen ønsker at bruge mig som psykolog i medier omkring disse sager, så står jeg gerne frem. Det skal STOPPES NU! DEL"" BORGERFORSLAG https://www.borgerforslag.dk/se-og-s...-TRvv5g9QEGlk4 Socialrådgivere underlægges lov om autorisation Socialrådgivere skal underlægges lov om autorisation, så de kan stilles til ansvar for grove pligtforsømmelse og overtrædelser af lovgivningen. Forslaget her skal medvirke til at sikre at den enkelte borger får den rette hjælp i rette tid. Det skal være således at for at blive omfattet af autorisation, så er det et ubetinget krav at man er uddannet socialrådgiver. Det skal fremadrettet indrettes sådan at for at kunne arbejde som socialrådgiver på alle socialrådgiverens fagområder, så er det et krav at man er uddannet og har sin autorisation i behold. Sager om fratagelse af autorisation skal afgøres i retten, autorisation af socialrådgivere skal indrettes så socialrådgiveren får mulighed for at rette en fejl før det ender i en retssag om overtrædelse af lov om autorisation. Det skal ikke være et nævn, som skal varetage sagerne. Et nævn som feks Psykolognævnet er i denne sammenhæng utilstrækkeligt. Forslag til sanktionsmuligheder ift. hvad retten kan give af straf: a) en bod svarende til en fastlagt procentdel af socialrådgiverens løn, b) skriftlig advarsel, afhængig af fejlen(e)s grovhed, om det vurderes at have foregået bevidst eller ej og om mængden af dem og c) fratagelse af autorisation og retten til at udøve arbejde som socialrådgiver. Den skriftlige advarsel skal ingen udløbsdato have. hvis en socialrådgiver får to skriftlige advarsler, er det ensbetydende med fratagelse af autorisation og dermed retten til at udøve arbejde som socialrådgiver. Hilsen Peter :confused: |
Kommunerne får bøde, hvis ikke de bruger autoriserede Kloakmestre
... som nedlægger vores kloakrørene der afleder vores menneskelige efterladenskaber.
15.000 20.000 kr i bøde. https://www.tv2nord.dk/bronderslev/b...nde-tilladelse Brønderslev Kommune får dom for manglende tilladelse 15.000 kroner lyder bøden på for ikke at have tilladelserne i orden. Da Brønderslev Kommune i juli 2016 satte gang i et kloakarbejde ved Flauenskjold og Aså Skole, skete det, uden at kommunen havde tilladelse til at udføre arbejde. Det kræver nemlig en autorisation som kloakmester, og den havde kommunen på det tidspunkt ikke. Kommunen blev gjort opmærksom på fejlen af Dansk Byggeri, og det førte til en retssag, som i dag fik sin ende ved Retten i Hjørring med en bøde til kommunen. - Dommen er vigtig for alle autoriserede kloakmestre i Danmark, fordi vi har fået fastslået i dag, at man skal have en autorisation, og at det ikke er nok, at man som kommunal tilsynsmyndighed udfører jobbet selv under påstand af, at man har et kloakfirma, der kan godkende arbejdet. Det duer ikke, siger konsulent for kloakområdet i Dansk Byggeri, Mikael Mortensen. Hos Brønderslev Kommune fortæller chefen for Teknik & Miljø, Benn Erik Grav, at man havde tolket reglerne anderledes, da man gik i gang med arbejdet. Han var ikke selv chef for området i 2016, men han erkender, at autorisationen ikke var på plads. - Derfor tager vi også dommen til efterretning og vælger ikke at anke, siger han. Brønderslev Kommune skal nu betale en bøde på 15.000 kroner, som dermed ligger i den mindre ende af skalaen. Men derfor mener man hos Dansk Byggeri alligevel, at sagen har en stor principiel værdi. - Det allervigtigste er, at vi har fået slået fast, at man skal have en autorisation for at udføre autorisationskrævende arbejde. Vi mener jo, at det bør være almindelige kloakmesterfirmaer, der udfører arbejdet, som kommunen skal føre tilsyn med, om arbejdet bliver udført lovligt. Og det er ikke sket i den her sag, siger Mikael Mortensen fra Dansk Byggeri. Men i tunge børnesager kræver samfundet ikke en autorisation for socialrådgivere, sagsbehandlere, kommunomer eller sagsformidlere der sidder med tvangsfjernelser af børn. Hilsen Peter :evil: |
Synes I ikke, at det er lidt grådigt at bede om en ny kørestol?
”Har I ikke noget familie, som kan hjælpe lidt til?”
”Det er ret dyrt, det er I godt klar over, ikke?” ”Du beder om meget hjælp, du skal vist have vurderet din forældreevne”. ”Kommunen er ikke en gavebod”. ”Prøv at gå lidt væk fra den der offerrolle”. ”Har I tænkt på frivillig anbringelse?” "Trusler om fjernelse af børn vs Arbejdsmarkedområdet" https://www.k10.dk/showthread.php?t=35307 Ovenstående citater kommer fra kommunale sagsbehandlere, og ordene er faldet som første reaktion på forældres ansøgning om et hjælpemiddel eller om mere støtte. Citaterne er samlet af Emil Falster, som i forbindelse med forarbejdet til sin ph.d.-afhandling var på hjemmebesøg hos 39 familier med handicappede børn. https://www.lfs.dk/15225?fbclid=IwAR...C0uW-mQW0YdU6o Der er opstået en samfundsfortælling om, at udgifterne til mennesker med handicap stiger og stiger. Men sandheden er, at udgifterne til det specialiserede socialområde er faldet, og at det til gengæld er blevet legitimt at nære mistillid til mennesker med handicap og deres familier og at opfatte dem som grådige, siger cand.scient.adm. og ph.d. Emil Falster, som i sin forskning er gået tæt på mødet mellem ”kommunen” og familier med børn med handicap. Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj Kommunen er modstander ”Jeg afsluttede hvert hjemmebesøg med at spørge familierne om, hvilken umiddelbar kommentar de fik fra den offentlige myndighed, da de søgte om hjælp og støtte. Og de nævnte udtalelser er bare eksempler. Forældrene blev generelt enten mødt med negligering af deres egne eller barnets behov, eller også blev de direkte mistænkeliggjort. Det blev antydet, at de skulle være taknemmelige, og at de var grådige. Og så var der kommentarer, der blev opfattet truende, fordi det blev antydet, at man jo måtte vurdere, om de var gode nok forældre, når de var nødt til at søge om hjælp,” siger Emil Falster. Han påpeger, at måden at tale på fra de kommunale sagsbehandleres side er særligt tankevækkende, idet forældrene har været i kontakt med kommunen, mens de har været i en sårbar position, hvor de har oplevet at have brug for hjælp. Dreng fik ikke kørestol Da Emil Falster begyndte at skrive ph.d., var hans fokus de barrierer, som børn med handicap møder i deres dagligdag, og hvordan det påvirker deres liv. ”Det gik op for mig, at ”kommunen” for mange børn bliver den afgørende begrænsning for deres udvikling og trivsel. Det er helt konkret blevet vanskeligere at få de hjælpemidler og den støtte i hverdagen, der er brug for, lige som det er ekstremt svært for forældrene at få dækket tabt arbejdsfortjeneste, hvis de ikke kan arbejde fuldt ud på grund af deres barns handicap,” siger Emil Falster, der refererer et af de mere grelle eksempler, han har mødt. ”Jeg besøgte en dreng, der var sengeliggende, fordi han ikke havde en kørestol. Familien havde ansøgt om en ny, fordi han var ved at vokse ud af den gamle, men kommunen satte spørgsmålstegn ved, om det var rigtigt. Så ansøgningen var gået i stå, og drengen kunne ikke komme i skole. Man skal ikke vide meget om udviklingspsykologi for at regne ud, hvad det gør ved en dreng, at han begrænses fra sine sociale relationer, fordi han rent fysisk ikke kan komme i skole,” siger Emil Falster. Vokser op med skyld og skam Han kan fortælle om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 39 uger, hvis der skal ansøges om handicapbil. ”Der er vel at mærke 39 uger, hvor barnet kan være afskåret fra fritidsaktiviteter og fra at være sammen med venner i fritiden, og hvor hele familien har meget svært ved at få deres dagligdag til at hænge sammen uden bil,” siger Emil Falster. Hans forskning viser, at belastningen på forældrene får stor betydning for børnenes trivsel og udvikling. ”Min ph.d. omfatter 100 børn og unge, og der er ingen familier, der ikke på et eller andet niveau har haft vanskeligheder med at få hjælp fra det kommunale system. Og det påvirker børnene. De kan ikke undgå at opdage det, for de kan mærke på deres forældre, at de bliver stressede af samarbejdet med kommunen, og det bliver værre, jo ældre de er. Det, jeg møder, er børn, der begynder at undertrykke deres behov – fx for at være sammen med deres venner. For de vil ikke belaste deres forældre mere, end de allerede oplever, at de gør. Det er børn, der vokser op med skyld og skam over, at deres handicap belaster deres familier,” siger Emil Falster. Follow The Money Det er oplagt at rette frustrationen og vreden mod de sagsbehandlere, der er de konkrete afsendere af ufølsomme eller ydmygende kommentarer, og som laver forkerte afgørelser, der ender i Ankestyrelsen. Men Emil Falster ser ikke, at socialrådgiverstanden er blevet forrået. ”Jeg ser det som et resultat af de samme strukturelle og kulturelle forandringer, der rammer mennesker med handicap. Og så ser jeg også en faggruppe, der er ekstremt presset.” Emil Falster mener, at samfundssynet på medborgere med handicap har ændret sig gennem de seneste 10-15 år. ”Synet på mennesker med handicap er blevet præget af den både økonomiske og symbolske nedskæringspolitik, som opstod fra 2009 efter finanskrisen, hvor budgetloven og serviceloftet for alvor begyndte at presse de kommunale budgetter. På samme tidspunkt begyndte man især fra Finansministeriet side at italesætte ”den betydelige udgiftsvækst på det specialiserede socialområde”. Det blev legitimt at tale om mennesker med nedsat funktionsevne som en økonomisk belastning,” siger Emil Falster. Gøgeungeeffekten Han har især hæftet sig ved, at flere politikere i perioden omtalte det specialiserede socialområde som en ”gøgeunge”, det vil sige som en snylter, der skubber de ægtefødte fugleunger ud af reden. ”Der blev sagt og skrevet meget om en vækst i udgifterne til handicapområdet og om det stigende antal især børn og unge, som fik diagnoser. Det blev legitimt åbenlyst at tale om, hvordan man kunne og skulle spare på disse grupper. Så det er nærmest gået under radaren, at udgifterne til området slet ikke er steget – tvært om,” siger Emil Falster, der peger på, at udgifterne til det specialiserede socialområde er faldet fra 47,3 milliarder i 2008 til 44,4 milliarder i 2016. ”Der er væsentligt færre penge til området i dag, end der var før finanskrisen. Samtidig er der kommet flere mennesker med handicap, fordi flere får diagnoser, og fordi mennesker med handicap lever længere. Så servicen er forringet helt generelt. Der er på samme tid skabt en samfundsfortælling om, at mennesker med handicap faktisk bør skamme sig og være taknemmelige og ydmyge, fordi de er ansvarlige for den kommunalpolitiske situation. Og det er det, der helt konkret afspejler sig i behandlingen af familier med børn der har et handicap. ” Udtalelse og ministersvar LFS afholdt i november 2021 debatmøde om handicapområdet på Arbejdermuseet i København med deltagelse af organisationsrepræsentanter, pårørende, mennesker med handicap m.fl. Emil Falster indledte debatmødet med oplæg om, hvordan familier med børn med handicap oplever mødet med det kommunale system. Mødet mundede ud i en fælles udtalelse, som blandt andet blev sendt til socialminister Astrid Krag. Både udtalelse og svar fra Astrid Krag kan læses på www.lfs.dk/15106 Astrid Krag https://www.lfs.dk/15106 Hilsen Peter :evil: Bilag Gøgeunger kaldes de handicappede. http://www.k10.dk/showthread.php?t=13925 Sygdomsbyrde. Ældrebyrde "udgifterne til det specialiserede område, at de har en "skadelig gøgeungeeffekt" "Krævementalitet" http://www.k10.dk/showthread.php?t=32591 |
Borgerforslag: Giv socialrådgiverne autorisation
Startdato 05. marts 2022
Slutdato 01. september 2022 Kære alle k10er. Så er det nu du skal take stilling: https://www.borgerforslag.dk/se-og-s...6zxz3qkTc2ViKw Socialrådgivere skal underlægges lov om autorisation, så de kan stilles til ansvar for grove pligtforsømmelse og overtrædelser af lovgivningen. Forslaget her skal medvirke til at sikre at den enkelte borger får den rette hjælp i rette tid. Det skal være således at for at blive omfattet af autorisation, så er det et ubetinget krav at man er uddannet socialrådgiver. Det skal fremadrettet indrettes sådan at for at kunne arbejde som socialrådgiver på alle socialrådgiverens fagområder, så er det et krav at man er uddannet og har sin autorisation i behold. Sager om fratagelse af autorisation skal afgøres i retten, autorisation af socialrådgivere skal indrettes så socialrådgiveren får mulighed for at rette en fejl før det ender i en retssag om overtrædelse af lov om autorisation. Det skal ikke være et nævn, som skal varetage sagerne. Et nævn som f.eks. Psykolognævnet er i denne sammenhæng utilstrækkeligt. Forslag til sanktionsmuligheder ift. hvad retten kan give af straf: a) en bøde svarende til en fastlagt procentdel af socialrådgiverens løn, b) skriftlig advarsel, afhængig af fejlen(e)s grovhed, om det vurderes at have foregået bevidst eller ej og om mængden af dem og c) fratagelse af autorisation og retten til at udøve arbejde som socialrådgiver. Den skriftlige advarsel skal ingen udløbsdato have. hvis en socialrådgiver får to skriftlige advarsler, er det ensbetydende med fratagelse af autorisation og dermed retten til at udøve arbejde som socialrådgiver. Socialrådgivere skal underlægges lov om autorisation, så de kan stilles til ansvar for grove pligtforsømmelse og overtrædelser af lovgivningen. Forslaget her skal medvirke til at sikre at den enkelte borger får den rette hjælp i rette tid Socialrådgiveren skal til enhver tid både have de midler og muligheder til sin rådighed der skal til for at udføre arbejdet med menneskers liv og forsørgelse på en både ordentlig og anstændig måde. Det skal derfor altid være uddannede socialrådgivere som udfører jobbet som socialrådgivere. Dette i særlig grad for at sikre, at fagligheden bliver højnet I dag eksisterer der faktisk ikke retssikkerhed for mennesker der er i klemme i systemet. Det gælder både i børnesager, på jobcentrene, på ydelseskontorerne, på handicapområdet og på ældreområdet Man er som borger med brug for hjælp desværre oppe imod en kæmpe overmagt som helt gratis kan begå overgreb i årevis. Det er, i vores øjne, tvingende nødvendigt at socialrådgiverne skal autoriseres, da vi er klar over at der findes kommuner der presser deres medarbejdere til at bryde loven for at spare penge. Autorisation af socialrådgiverne skal indrettes så en socialrådgiver får mulighed for at rette en fejl, før det ender i en retssag om overtrædelse af lov om autorisation. På Dansk Socialrådgiverforenings hjemmeside er der flere artikler og debatter der omhandler emnet, det fortæller at der er interesser fra fagområdet om emnet, hvilket er positivt. Der har bl.a. været holdt medlemsmøder for socialrådgivere om autorisationsmodeller. Samtidig bør socialrådgiveruddannelsen forbedres med fokus på specialer og der skal tilbydes efteruddannelse med specialisering indenfor de forskellige områder. Andre fagområder har også deres uddannede arbejdere under lov om autorisation der sikrer at deres arbejde kan udføres med en større tilfredsstillelse, at deres omdømme og fagligheden i arbejdet bliver meget bedre og sikrer at loven overholdes da det er mindre attraktivt at begå "beordret lovbrud" hvis man selv kan blive straffet for det. phhmw Glem ikke, at samfundet kræver, at bortledning af dine menneskelige efterladenskaber, skal kloakrørene nedlægges af en Autoriseret Kloakmester. Ellers vil kommunerne, hverken udstede byggetilladelse eller ibrugtagningsattest. Det kræver samfundet. Derimod kan socialrådgivere, sagsbehandlere, kommunomer sidde og sagsbehandle tunge børnesager, tvangsfjernelser uden nogen form for personlig autorisation, med personligt ansvar over for lovgivningen. Som autoriserede sundhedspersoner, læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter etc Her kræver samfundet intet om en personlig autorisation til socialrådgivere. Håber du forstår, hvor vigtigt at du støtter op om dette forslag til styrkelse af ordentlighed og retssikkerhed. Hilsen Peter (y) |
Pligten til og straffen for at underrette – autorisationsloven vs serviceloven
Pligten til og straffen for at underrette – autorisationsloven vs serviceloven
I forbindelse med sin masteropgave om udsatte børn og unge spurgte kronikøren flere parter til underretningspligten i en sag. Halvdelen svarede, at lægen havde underretningspligten, og den anden halvdel sagde, at lægen ikke skulle underrette. De uklarheder går ud over sårbare børn, mener kronikøren. https://ugeskriftet.dk/debat/pligten...s-serviceloven Forfatter(e) Inge Ibsen, speciallæge i almen medicin, Master i udsatte børn og unge. At underrette kommunen om vordende forældre og/eller børn anses for at være en alvorlig handling. Oftest sker det med samtykke fra dem, som det vedrører. Men de føler det nogle gange som en unødvendig magtanvendelse, som de klager over. Uanset hvordan det føles, så har bl.a. Barnets Reform (2011) og Overgrebspakken (2013) og andre opdateringer af serviceloven betydet skærpet fokus på barnets tarv. Med det formål at understrege underretningspligten for fagprofessionelle blev straffen for ikke at underrette skærpet med op til et års fængsel i forbindelse med Ghettoplanen (straffelovens §156). Dette var især begrundet i at undgå tidligere frygtelige sager om overgreb og mistrivsel hos børn, som havde været set af fagprofessionelle, uden at disse havde reageret på deres bekymring med en underretning. Men læger og andre sundhedspersoner risikerer også straf, når de underretter. Uanset hvad de vælger at gøre, er det derfor forbundet med en personlig risiko. For sjældne underretninger Min påstand er, at dette har den konsekvens, at de for sjældent underretter. Frontpersonale, men også deres ledere og de specialister, som de rådgiver sig med, er i tvivl om lovgivningen. Der skabes derfor arenaer, hvor holdninger betyder mere end viden, og hvor der træffes lokale beslutninger om ikke at underrette, eller at underretningspligten gradbøjes til det, som passer ind i egen hverdag eller projekt. Dvs. at familiære problematikker derfor ikke viderebringes til dem, som har lovhjemmel til at undersøge og eventuelt håndtere det. Dermed får kommende forældre og især sårbare små børn ikke den hurtige, tidlige eller formelle hjælp, som både nuværende og tidligere regeringer har haft intentioner om. For at forstå problematikken, vil jeg foreslå, at man tilgår Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns (herefter Nævnet) hjemmeside, og orienterer sig i sager om underretninger behandlet af Nævnet, selv om det undrer mig, at man offentliggør sager med meget sårbare mennesker med en sådan detaljegrad, at flere kan genkendes. Jeg vil benytte mig af en case til at illustrere mine pointer. Case Læge i skadestue undersøgte kvinde, som havde været i håndgemæng med sin samlever. Samleveren mødte op på skadestuen efter kvindens undersøgelse, og parret sluttede fred. Lægen noterede sig, at de begge lugtede af alkohol. Samleveren virkede decideret beruset. Lægen blev orienteret om, at parret sammen havde et lille barn. På grund af den åbenlyse vold og alkoholforbruget blev han bekymret for barnet i hjemmet, hvorfor han drøftede en underretning til kommunen med parret. Parret ville ikke samtykke til en underretning. De angav, at de havde lagt ufreden og alkoholforbruget bag sig. Da kvinden ikke havde behandlingskrævende skader, forlod de skadestuen sammen med retning mod deres fælles hjem. Lægen var fortsat i tvivl vedrørende pligten til at underrette kommunen. Derfor drøftede og rådførte han sig med sine samarbejdspartnere og sin bagvagt. Bagvagten konfererede med en jurist i (...) samt en jurist i (...). Begge jurister oplyste, at der ikke skulle indsendes en underretning. Begrundelsen var det manglende samtykke samt det faktum, at barnet ikke havde lidt fysisk overlast, eller havde været direkte involveret i håndgemænget. Bagvagten konfererede også med kollegaer i afdelingen. Ingen kendte til, at der var skærpet underretningspligt i sådan en sag. Der blev derfor ikke indsendt en underretning. Argumenter for og imod underretning i casen Jeg har i min master i udsatte børn og unge spurgt specialister, herunder jurister på sygehuse, i regioner, Lægeforeningen, Ankestyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen, Socialstyrelsen, Børnerådet, Kriminalpræventive Råd samt samarbejdspartnere herunder kommunale socialrådgivere m.fl. , hvorvidt der skulle/ kunne underrettes i den pågældende sag. Enkelte tilbagemeldinger bringes her, som eksempler på dem, som mente, at der henholdsvis skulle og ikke skulle underrettes. Svarene fordelte sig på cirka 50% til hver af grupperne. De, som mente, at der skulle underrettes, vægtede serviceloven. Heraf kendte adskillige jurister ikke til Nævnet eller sager knyttet hertil. De, som mente, at der ikke skulle underrettes, vægtede sundheds-og autorisationsloven, herunder især regler vedrørende samtykke og var tæt forbundet med de sundhedsprofessionelles sundhedsfaglige virke. For underretning 1. »Der er ingen tvivl overhovedet om, at der skal underrettes. Der er skærpet underretningspligt og ved fysisk, psykisk og seksuelle overgreb, der trådte nye regler i kraft i 2013, netop fordi præcis denne målgruppe skulle der fra alles sider være skærpet opmærksomhed på. At et barn uanset alder overværer, at der skændes og slås mellem voksne, er der faktisk evidens for er værre for barnet end selv at blive udsat for det. Skal det defineres, hvad barnet udsættes for, er det psykisk overgreb på barnet. I dette tilfælde har barnet både overværet vold og er i en beruset mors varetægt. Det er total uansvarligt, at der ikke omgående er ringet til de sociale myndigheder og underrettet – og dernæst, at der ikke som minimum efterfølgende er underrettet. Det ser jeg faktisk tangerende til pligtforsømmelse. Det er jo åbenlyst for alle, at mor ikke på daværende tidspunkt kan varetage omsorgen for barnet, og de sociale myndigheder kunne være behjælpelige med at få netværk på banen til at være en hjælp, eller ophold på krisecenter. Der skal fra de sociale myndigheders side sikres, at barnet beskyttes for at overvære en beruset mor, og at barnet ikke overværer (eller er i et værelse ved siden af) volden igen. Det kunne munde ud i, at vi tilbyder et par samtaler eller lukker sagen igen – men det kunne også munde ud i børnefaglig undersøgelse med indsats. Det er selvfølgelig aldrig til at vide og vil bero på en individuel vurdering, men denne vurdering skal de sociale myndigheder beslutte og ikke læge eller overlæge – de SKAL underrette – og det, at moderen er spurgt, skal hun heller ikke – hun skal orienteres om, at det er lægen/sygehusets forpligtigelse at underrette. Måske skulle vi arrangere et møde med læger og overlæger, hvor jeg præciserer lovgivningen på området og deres skærpede underretningspligt – jeg stiller gerne op«. Citat: leder af kommunal børne-ungeforvaltning Imod underretning En jurist svarede som følger. 2. Jurist: »Der er brug for uddybelse af sagen, eksempelvis: Hvor fuld er moderen? Hvor er barnet? Hvor fuld er faderen?«. Jeg svarede: »Det ved jeg ikke. Jeg kan heller ikke forstå, hvordan sundhedsfagligt frontpersonale har lovhjemmel til at indhente sådanne oplysninger, eller at svarene er afgørende for, om der skal sendes en underretning«. Juristen påpeger herefter: »Lægen kan og må ikke underrette, når der ikke er samtykke til det – og det havde moderen jo ikke givet ham. Sådan er det, når man arbejder under sundhedsloven og skal iagttage tavshed i forhold til patienternes private forhold. Der skal være meget graverende forhold og bekymring, før der underrettes, idet det er et meget alvorligt tiltag«. Sanktioner over for sundhedspersoner Nævnet behandler klager over sundhedspersoner og den faglige virksomhed, der er udøvet af dem. Ifølge Nævnets hjemmeside har det ført til adskillige sanktioner, når sundhedspersoner i god tro og med barnets ve og vel i sigte, har underrettet. Disse sager er ikke særlig kendte, for det er skamfuldt for fagprofessionelle at blive sanktioneret på deres meget personlige egenskaber, eksempelvis: »ikke at have udvist omhu og samvittighedsfuldhed og/ eller uhildethed«, især når de har reageret på deres bekymring og overholdt deres personlige pligt jf. serviceloven. Jeg undrer mig over det grundlag, som Nævnet vægter. Jeg forstår eksempelvis ikke, at beskrivelse fra en kommende mor om hendes manglende lyst til amning skal sidestilles med friheden til at vælge amning til eller fra. Det kan netop være i sådanne udtalelser, at man kan afdække en kommende mors forestillinger om både sig selv som mor, men også sit kommende barns behov. Ligeledes kan beskrivelse af andre relationers optræden eller fremtoning være relevant, men man har ikke lovhjemmel til at undersøge deres situation i øvrigt. Børn kan have nære relationer med stor betydning for deres udvikling og trivsel, eksempelvis nuværende eller tidligere »pap-forældre« og måske også disses tidligere eller nuværende partnere etc. Mit spørgsmål er: hvordan kan Nævnet sanktionere i forhold til en faglig standard, når en sundhedsperson beskriver sine bekymringer i en underretning, da en sådan faglig standard ikke forefindes nogen steder? Sundhedsstyrelsens vejledning for sundhedspersoner vedrørende underretning er fra 2005 og stemplet »historisk«. Alligevel findes den fortsat som dokumentation for Nævnets vurdering, eksempelvis omkring samtykke. Alle tilgængelige vejledninger bygger på serviceloven, og den tilsiger de fagprofessionelle at beskrive årsagen til deres bekymring uden formkrav. Nævnet sanktionerer således disse beskrivelser jf. en ikke kendt faglig standard. Umiddelbart virker Nævnets meget indgående behandling af underretningerne mere som smagsdommeri. Det medfører forvirring for dem, som søger at efterkomme servicelovens retningslinjer om, at man i en underretning skal koncentrere sig om det, at de vordende forældre/ barnet har brug for særlig støtte, herunder de faktuelle og relevante årsager hertil. Herefter er det op til kommunen at undersøge sagen, herunder finde oplysninger, som ikke er relevante. Slutteligt ser jeg, at Nævnet også har sanktioneret i sager, hvor der ikke er underrettet. Hører dette ikke under straffeloven? Tiltales man efter straffeloven, gælder en række særlige garantier efter retsplejeloven, herunder ankeadgang. En sanktion som »ikke kan udvise omhu og uhildethed og/eller samvittighedsfuldhed« fra Nævnet kan der ikke klages over. Konklusion: Hvordan gik det parret og deres lille barn? Det gik desværre meget dårligt. Kommunens medarbejdere kom for sent. Svar: Underretninger giver sjældent anledning til kritik Af kontorchef Søren Stidsen, Jura og rettigheder i Styrelsen for Patientklager. Styrelsen for Patientklager er sekretariat for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Derfor svarer styrelsen på vegne af nævnet. Det er selvfølgelig helt afgørende, at der er klarhed om lægers underretningspligt. Den klarhed håber jeg, at vi kan bidrage med i nedenstående kommentar til kronikken om pligten til at underrette. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter og pårørende over navngivne sundhedspersoners underretning til de sociale myndigheder om børn, der kan antages at have behov for særlig støtte, jf. servicelovens § 153. Disciplinærnævnet har hjemmel til at behandle disse klager i klage- og erstatningslovens § 2, hvor der henvises til sundhedslovens kapitel 9 om tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger m.v. Disciplinærnævnet tager stilling til, om sundhedspersonens videregivelse af helbredsoplysninger m.v. var i overensstemmelse med reglerne i sundhedslovens kapitel 9. Hvis dette ikke var tilfældet, udtaler disciplinærnævnet kritik af sundhedspersonen. I de fleste af sagerne om underretning udtaler disciplinærnævnet ikke kritik. Disciplinærnævnet har i underretningssagerne en lempelig praksis i forhold til sundhedslovens krav om, at sundhedspersonen skal forsøge at indhente forældrenes samtykke til underretningen. Det er tilstrækkeligt, at forældrene forsøges orienteret om, at sundhedspersonen vil sende en underretning. Det er derfor nok, at sundhedspersonen forsøger at ringe. Der kræves dog ikke (forsøg på) orientering af forældrene, hvis underretningen handler om mistanke om forældrenes overgreb mod barnet. Offentliggørelse af afgørelse Vi offentliggør løbende udvalgte anonymiserede afgørelser om underretning til de sociale myndigheder på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside. Det sker for at sikre læring og åbenhed om nævnets praksis. Vi vurderer selvfølgelig inden offentliggørelse, om afgørelsen indeholder oplysninger, som vil kunne føre til genkendelse af patienten eller forældrene, selv om deres navn ikke fremgår. Afgørelserne på hjemmesiden er et udtryk for disciplinærnævnets til enhver tid gældende praksis. Der kan derfor være afgørelser, som er offentliggjort for f.eks. ti år siden, som ville have fået et andet udfald i dag. Disciplinærnævnet så for eksempel tidligere mindre lempeligt på sundhedslovens krav om indhentelse af samtykke til underretningen, end nævnet gør i dag. Disciplinærnævnet anvender som udgangspunkt kun gældende regler. Der kan dog være tilfælde, hvor det påklagede forhold har fundet sted for nogle år tilbage. Her gælder de på det tidspunkt gældende regler. Derfor kan der forekomme eksempler på brug af vejledninger, der nu er stemplet »historiske«. Sanktioner eller ej I kronikken anføres det, at det af vores hjemmeside fremgår, at underretninger »har ført til adskillige sanktioner«. Jeg vil gerne præcisere, at nævnets opgave alene er at vurdere, om der er grundlag for kritik eller ej. Nævnet kan altså ikke pålægge læger sanktioner forstået som straffende foranstaltninger. Jeg håber, at ovenstående giver øget klarhed om nævnets praksis i underretningssager. Hilsen Peter (y) |
Politiken mener: Fejl skal koste dyrt
Måske bør socialrådgivere og andre, der arbejder med området, have en autorisation, som kan fratages ved grove, gentagne og grelle fejl.
https://politiken.dk/debat/ledere/ar...lkRzSK6m9yAY4g Fejl i handikapsager bør få konsekvenser. Kommunerne laver alt for mange fejl på handikapområdet. I denne uge kom statsrevisorerne med en ekstremt skarp kritik. De finder det bekymrende, at Ankestyrelsen har omgjort kommunernes afgørelser i mere end en tredjedel af sagerne i 2013-2021, fordi kommunerne ikke har overholdt gældende regler og love på området. En gennemgang af 50 sager viste fejl i over halvdelen. 21 gange fra 2017-2019 fandt Ankestyrelsens Tilsyn kommuner, der fulgte en ulovlig praksis. Fejlene kan få enorme konsekvenser for den enkelte handikappede og kan ikke gøres om. Praktisk hjælp kan ikke tildeles med tilbagevirkende kraft. Man kunne derfor overveje at indføre en økonomisk sanktion, så det ikke er omkostningsfrit for kommuner at fejle igen og igen. Samtidig ville det fjerne den ubehagelige mistanke, at fejlene også laves af sparehensyn. Måske bør socialrådgivere og andre, der arbejder med området, have en autorisation, som kan fratages ved grove, gentagne og grelle fejl. Lederskribenternes signaturer Politikens leder bliver skrevet på skift af medlemmerne af avisen lederkollegium. I spidsen for kollegiet står Kronikredaktør Marcus Rubin, som underskriver sig med signaturen mr. phhmw Positivt at Politiken mener det samme som denne tråd forsøger at beskrive. Hilsen Peter(y) |
Udsyn til Louisiana USA
https://datakosine.com/louisiana-kra...cialt-arbejde/
Louisiana krav til licens til socialt arbejde Admin over 4,6 millioner mennesker bor i Louisiana, og 5.050 af dets borgere er beskæftiget inden for socialt arbejde.1,2 hvis en karriere i socialt arbejde interesserer dig, og du ønsker at praktisere i Louisiana, er det bydende nødvendigt, at du forstår licenskravene til staten. Louisiana State Board of Social arbejde eksaminatorer fører tilsyn socialt arbejde praksis og legitimationsoplysninger i staten. Fortsæt med at læse for at lære mere om uddannelsesstierne, regler, og standarder pålagt af bestyrelsen. hvordan man bliver socialrådgiver i Louisiana Uddannelsesstier Bachelor i Socialt Arbejde) mester i Socialt Arbejde) trin til at blive en licenseret socialrådgiver i Louisiana registreret Socialrådgiver) 1. Indsend en ansøgning til bestyrelsen. 2. Gennemfør en kriminel baggrundskontrol. 3. Modtag din RSV-legitimation. autoriseret Socialrådgiver) 1. Udfyld ansøgningen. 2. Gennemfør en kriminel baggrundskontrol. 3. Modtag din certificerede Socialrådgiver (CSV) legitimation. 3. Bestå Asvb-kandidateksamen. 4. Modtag din LMSV. autoriseret klinisk socialrådgiver 1. Få den nødvendige erfaring. 2. Udfyld ansøgningen. 3. Udfyld den kriminelle baggrundskontrol. 4. Bestå Asvb Klinisk eksamen. 5. Modtag din LCV-Licens. 6. Ansøg om at blive Bestyrelsesgodkendt vejleder (valgfrit). socialt arbejde Licensure ved påtegning i Louisiana Licensing fornyelse og efteruddannelse Information Louisiana Socialrådgiver job og løn Information Socialt Arbejde foreninger i Louisiana Ofte Stillede Spørgsmål hvordan man bliver socialrådgiver i Louisiana Uddannelsesstier for at praktisere socialt arbejde i Louisiana skal du have en bachelor-eller kandidatgrad i socialt arbejde for at øve. At tjene en bachelorgrad giver dig mulighed for at blive licenseret og levere generelle sociale arbejdstjenester. En kandidatgrad er dog påkrævet for højere niveauer af licensure og kan øge dine jobmuligheder og indtjeningspotentiale. Fortsæt med at læse for at lære om forskellene mellem en MSV og en MSV. Bachelor i Socialt Arbejde) hvis du bliver en Louisiana socialrådgiver er i dine planer, skal du have mindst en bachelorgrad i socialt arbejde (BSV) fra et råd om socialt arbejde uddannelse (CVV)-akkrediteret program. Der er syv CVV-akkrediterede programmer i Louisiana. BSV-programmer forbereder studerende til professionel social arbejdspraksis gennem klasseværelse og felterfaring. Personer med bacheloruddannelser vil tage kurser i menneskelig adfærd og det sociale miljø, social velfærdspolitik, forskning, socialt arbejde praksis og feltuddannelse. Mange socialarbejdere med dette uddannelsesniveau arbejder i stillinger som sagsstyring eller fortalervirksomhed. Du kan blive credentialed som registreret socialrådgiver i Louisiana. mester i Socialt Arbejde) i Louisiana skal en socialarbejder have en kandidatgrad i socialt arbejde (MSV) for at blive licenseret og praktisere socialt arbejde uafhængigt. Som med MSC-programmer skal MSc-programmet være akkrediteret af MSC for at du kan kvalificere dig til licens. Der er fire skoler i Louisiana, der har CVV-akkrediterede MSV-programmer. Forskellige skoler kan tilbyde specialområder og / eller forskellige valgfag. Du bør gennemgå disse faktorer for at afgøre, hvilken skole der passer til dig. De fleste MSV-programmer tilbyder også “avanceret stående” for studerende, der har en MSV, hvilket giver dem mulighed for at gennemføre MSV-programmet på et år i stedet for de to år, det generelt tager. trin til at blive en licenseret socialrådgiver i Louisiana for at praktisere socialt arbejde i Louisiana, du skal have licens af bestyrelsen. Bestyrelsen tilbyder tre legitimationsoplysninger til socialt arbejde: den registrerede Socialrådgiver, den licenserede Master Socialrådgiver (LMSV) og den licenserede kliniske Socialrådgiver (LCSV). Fortsæt med at læse for at lære om de forskellige krav til hver legitimation og den type praksis, de tillader at bestemme, hvilken der passer til dig. registreret Socialrådgiver) den registrerede socialrådgiver er tilgængelig for personer, der har gennemført et CSV-akkrediteret BSV-program. RV ‘ er er i stand til at levere generelle sociale arbejdstjenester såsom sagsstyring, støttende rådgivning, og fortalervirksomhed. De behøver ikke at være under opsyn efter at være blevet registreret, men skal arbejde inden for et agentur eller en organisation. Nedenfor er trinnene til at blive en RV. 1. Indsend en ansøgning til bestyrelsen. efter at have modtaget din BSV, udfyld en online ansøgning via bestyrelsens hjemmeside. Du bliver bedt om at uploade et fotografi af dig selv og betale et ansøgningsgebyr på $53 (Fra februar 2019). I løbet af dette trin skal du også have dit BSV-program til at sende en officiel kopi af dit udskrift til bestyrelsen. 2. Gennemfør en kriminel baggrundskontrol. ud over at indsende en udfyldt ansøgning skal du angive fingeraftryk til en kriminel baggrundskontrol. Bestyrelsen giver instruktioner til dette trin, som kræver, at du betaler et gebyr på $38-$48 dollars (afhængigt af den metode, du bruger, og fra februar 2019). 3. Modtag din RSV-legitimation. i modsætning til andre niveauer af socialt arbejde credentialing i Louisiana, RSV kræver ikke en eksamen. 10-15 dage efter, at du har indsendt din ansøgning, vil den blive gennemgået af bestyrelsen, og du vil blive underrettet, hvis du har opfyldt kravene til at blive RSV. Når din CVR-legitimation er udstedt, du kan begynde at levere generelle sociale arbejdstjenester som en del af et agentur. autoriseret Socialrådgiver) for at få en licens til Master Socialrådgiver skal du have en MSV fra en CSV-akkrediteret skole. En LMSV er i stand til at levere avancerede ikke-kliniske sociale arbejdstjenester og kan praktisere klinisk socialt arbejde under tilsyn. Nedenfor er de trin, der kræves for at blive en LMSV i Louisiana. 1. Udfyld ansøgningen. for at starte licensprocessen skal du udfylde onlineansøgningen og betale gebyret på $78 (Fra februar 2019). Du bliver nødt til at uploade et fotografi af dig selv og anmode om, at dit MSV-program sender en officiel kopi af dit udskrift til tavlen. 2. Gennemfør en kriminel baggrundskontrol. alle ansøgere om socialt arbejde skal gennemføre en kriminel baggrundskontrol. Bestyrelsen giver baggrundskontrol instruktioner. Afhængigt af den metode, du bruger til at gennemføre dette trin, koster det $38-$48 (Fra februar 2019). 3. Modtag din certificerede Socialrådgiver (CSV) legitimation. hvis bestyrelsen bestemmer, at din ansøgning er færdig, udsteder de dig en certificeret Socialrådgiver (CSV) legitimationsoplysninger. Dette er en midlertidig tilladelse, der giver dig mulighed for at øve dig under en LMSV i op til seks måneder, i hvilket tidsrum du skal tage licenseksamen (se trin 3). Hvis du ikke består licenseksamen første gang du tager den, kan CSV-legitimationen fornyes med jævne mellemrum, men du skal tage eksamen mindst en gang om året og kan ikke have en CSV-legitimation i mere end tre år i alt. 3. Bestå Asvb-kandidateksamen. når din CSV-tilladelse udstedes, giver bestyrelsen dig også tilladelse til at tilmelde dig Asvb-kandidateksamen, som koster $230 fra februar 2019. Eksamen er designet til at teste kandidatens viden om kandidatniveau socialt arbejde praksis gennem 170 multiple choice-elementer. Resultaterne af din eksamen sendes til bestyrelsen cirka to uger efter din testdato. 4. Modtag din LMSV. når bestyrelsen har meddelt bestyrelsen, at du har bestået kandidateksamen, vil du modtage din LMSV-licens, som erstatter din CSV-tilladelse. Med denne licens, du kan øve ikke-klinisk socialt arbejde uden tilsyn, og kan også optjene overvågede kliniske timer til LCSV-Licens. autoriseret klinisk socialrådgiver for at udøve klinisk socialt arbejde i Louisiana skal du ansøge om en licenseret klinisk socialrådgiver (LCSV) Licens. Kandidater skal have en nuværende LMSV (eller tilsvarende i en anden stat) og have en MSV fra et CVV-akkrediteret program. Klinisk socialt arbejdspraksis inkluderer vurdering og diagnose af adfærdsforstyrrelser, behandlingsplanlægning, sagsstyring og henvisninger til læger til behandling af adfærdsforstyrrelser. Lcsv kan øve uafhængigt eller med et agentur. For at blive en LCV, skal du erhverve et vist antal timers erfaring og tage en avanceret eksamen. Fortsæt med at læse nedenfor for detaljer om processen med at blive en LCSV. 1. Få den nødvendige erfaring. for at blive en LCSV skal du optjene 5.760 timers overvåget socialt arbejdspraksis; mindst 3.840 af disse timer skal overvåges af en Bestyrelsesgodkendt klinisk vejleder (LCSV-BACS). Du skal modtage mindst 96 timers personligt tilsyn og ikke mindre end to timers tilsyn for hver 80 timers arbejde. Før du begynder din overvågede oplevelse, du skal indsende en registreringsformular til bestyrelsen. Inden for 60 dage efter start af din overvågede oplevelse, du skal også indsende blanketterne for Tilsyn og Tilsynsaftale. 2. Udfyld ansøgningen. efter at have afsluttet de 5.760 timers overvåget erfaring, kan du indsende en LCV-ansøgning til bestyrelsen. Med dette program, skal du medtage et fotografi af dig selv og din vejleder bliver nødt til at fuldføre erhvervserfaring verifikation rekord. Hvis bestyrelsen ikke allerede har en kopi af din MSV-udskrift, skal du anmode om, at din skole sender en. Fra februar 2019 er ansøgningsgebyret for en LCSV $103. 3. Udfyld den kriminelle baggrundskontrol. selvom du tidligere har gennemført en baggrundskontrol for bestyrelsen, skal du udfylde en ny til din LCSV-Licens. Baggrundskontrol instruktioner findes på bestyrelsens hjemmeside og gebyrer spænder fra $38-$48 (Fra februar 2019). 4. Bestå Asvb Klinisk eksamen. bestyrelsen giver dig mulighed for at tilmelde dig den kliniske eksamen, når de gennemgår din ansøgning og bestemmer, at du har opfyldt alle andre licenskrav. $ 260-eksamen (fra februar 2019) indeholder 170 multiple choice-spørgsmål. Scoringer sendes til bestyrelsen inden for cirka to uger efter din testdato. 5. Modtag din LCV-Licens. når du har gennemført alle ovenstående trin, bestyrelsen udsteder din licens, og du kan begynde at levere hele spektret af sociale arbejdstjenester uden tilsyn. Bemærk, at du ikke kan give tilsyn, medmindre du ansøger om at blive en Bestyrelsesgodkendt vejleder (se næste trin). 6. Ansøg om at blive Bestyrelsesgodkendt vejleder (valgfrit). hvis du er interesseret i at føre tilsyn med CSV eller Lmsv, skal du ansøge om den Bestyrelsesgodkendte kliniske vejleder (BACS) betegnelse. Før du indsender en ansøgning, du skal arbejde som LCV i mindst tre år og gennemføre flere Bestyrelsesgodkendte vejledningskurser. Du kan derefter indsende en ansøgning til bestyrelsen, som kræver, at du angiver to referencebreve. Når du har modtaget BACS-betegnelsen, kan du give tilsyn. socialt arbejde Licensure ved påtegning i Louisiana Louisiana har ikke formel gensidighed med nogen anden stat, men bestyrelsen tilbyder licens til socialt arbejde ved påtegning for socialarbejdere, der er licenseret i andre jurisdiktioner. Hvis din nuværende licens blev udstedt under krav svarende til (eller strengere end) Louisianas, kan du være berettiget til denne type licens. For licensure ved påtegning, indsende en ansøgning til bestyrelsen. Fra februar 2019 er ansøgningsgebyrer $ 53 for RSV, $78 for LMSV og $103 for LCSV. Du bliver også nødt til at gennemføre en kriminel baggrundskontrol, give verifikation af din nuværende licens, og få dine asvb-eksamensresultater sendt til bestyrelsen. Licensing fornyelse og efteruddannelse Information Louisiana socialarbejdere skal forny deres licenser hvert år inden 31. August. Alle socialarbejdere skal opnå 20 timers efteruddannelse (CE) om året, hvilket inkluderer mindst tre CE-timers professionel etik hvert andet år. Lcsv skal gennemføre 10 CE timer i klinisk indhold som en del af deres 20 timer, og LCSV-BACS skal gennemføre tre timer i tilsyn hvert andet år. Louisiana Board of eksaminatorer giver en liste over godkendte CE-kurser. fra februar 2019 er gebyrerne for at forny en licens til socialt arbejde som følger: registreret Socialrådgiver: $28 certificeret Socialrådgiver: $53 licenseret Master Socialrådgiver: $53 licenseret klinisk socialrådgiver: $78 Louisiana Socialrådgiver job og løn Information 5,050 socialarbejdere er ansat i Louisiana med en gennemsnitlig løn på $49.328 om året ifølge data fra maj 2017 fra Bureau of Labor Statistics.2 Denne gennemsnitlige løn er over median husstandsindkomst i Louisiana ($46,710).1 fremskrivninger tyder på, at mellem 2016 og 2026, socialt arbejde job i Louisiana vil stige med 12.5%, eller omkring 52 nye stillinger hvert år.3 den største vækst forventes for socialarbejdere i sundhedsvæsenet (15,3%) og socialarbejdere i mental sundhed og stofmisbrug (12,0%).3 i betragtning af de konkurrencedygtige lønninger til socialt arbejde og forventet vækst i job, Louisiana kan være et godt sted for en socialarbejder at starte en karriere. Type antal beskæftigede gennemsnitlig årsløn Børn, Familie og skole socialarbejdere 920 $52,390 socialrådgivere i sundhedssektoren 2,160 $52,010 Mental sundhed og stofmisbrug socialarbejdere 1,330 $41,610 socialrådgivere, alle andre 640 $51,300 Data fra Bureau of Labor Statistics fra maj 2017.2 Socialt Arbejde foreninger i Louisiana den nationale sammenslutning af socialarbejdere (NASV), Louisiana Kapitel: tilbyder information om regionale kapitler i staten, kommende konferencer og efteruddannelsesmuligheder. Louisiana Society for klinisk socialt arbejde: tilbyder faglig udvikling og efteruddannelsesmuligheder, fortaler for kliniske socialarbejdere og forbinder medlemmer. Ofte Stillede Spørgsmål Spørgsmål: Kan jeg begynde at praktisere selvstændigt, når jeg bliver registreret som en autoriseret klinisk socialrådgiver? svar: Ja, Når du opfylder kravene til en LCSV, og bestyrelsen udsteder din licens, kan du begynde at praktisere klinisk og ikke-klinisk socialt arbejde uafhængigt. spørgsmål: For de 5.760 timers arbejdserfaring, der kræves, Kan jeg tælle erfaring, jeg fik for mange år siden for at blive LCSV? svar: Ja, du kan tælle erfaring optjent i fortiden. Det skal dog være optjent under en Bestyrelsesgodkendt tilsynsførende, og tilsynsformularer skal være indgivet til bestyrelsen. spørgsmål: hvilke kvalifikationer kræves af den person, der fører tilsyn med min erfaring? svar: vejledere skal være LCSV-BACS. Dette betyder, at de skal have en LCV-licens, har mindst tre års fuld tid, erfaring efter licens, og komplet Bestyrelsesgodkendt træning i tilsyn. Når de har opfyldt disse krav, kan de modtage licensen og overvåge din oplevelse. spørgsmål: Hvilken slags grad har jeg brug for at øve socialt arbejde i Louisiana? svar: socialarbejdere har brug for en bachelorgrad i socialt arbejde eller en kandidatgrad i socialt arbejde fra et CVV-akkrediteret program til at praktisere socialt arbejde i staten. At øve uafhængigt i Louisiana, du har brug for en MSV fra et CVV-akkrediteret program og den relevante licens fra bestyrelsen. Hilsen Peter:confused: |
Mulig autorisation til social- og sundhedshjælpere på vej: Det skal du vide
https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...brev&utm_term=
At være autoriseret betyder, at du lever op til autorisationsloven. Den kræver, at du viser ”omhu og samvittighedsfuldhed” i dit arbejde. Det betyder, at du har et selvstændigt ansvar for at arbejde fagligt forsvarligt, og at du holder dig ajour med udviklingen inden for dit fagområde. Hvad vil det egentlig sige at have en autorisation? Og hvad kan være fordele og ulemper ved det? Fagbladet FOA har spurgt Styrelsen for Patientsikkerhed. Som en del af sundhedsreformen, der for nyligt er blevet vedtaget, blev der nedsat en kommission med direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm i spidsen. Kommissionen for Robusthed, som den hedder, skal blandt mange ting ”vurdere muligheden for at autorisere eller på anden vis registrere social- og sundhedshjælpere”, står der aftalen. Krav om autorisation til et fag er anerkendelse af faget og dets særlige kompetencer. Men autorisationen indebærer også krav til fagets ansatte, og den kan mistes, hvis de ikke indfries. Den risiko fylder en del blandt FOAs medlemmer med autorisation. ”De oplever en frygt for, hvad det kan betyde for deres arbejdsliv,” fortæller Amalie Dam-Hansen, der er konsulent i FOA. Hun vil derfor gerne understrege, at en autorisation kun meget sjældent mistes. ”Blandt FOAs medlemsgrupper har vi cirka 150 sager årligt om autorisation, hvoraf 25-35 fører til påbud af en eller andet art. De fleste af sagerne drejer sig om misbrugsproblemer,” siger Amalie Dam-Hansen. Så hvad skal du som social- og sundhedshjælper vide om at være autoriseret? Vi har spurgt chefkonsulent i Styrelsen for Patientsikkerhed Eva Bidstrup samt Amalie Dam-Hansen, konsulent i FOA til råds. 1Hvad er autorisation? En autorisation er et bevis for retten til at virke som sundhedsperson. Autorisationen er en garanti for det gennemførte uddannelsesniveau og kompetencer. Når du har gennemført din uddannelse, kan du søge om autorisation. Dermed bliver du omfattet af autorisationsloven, hvis formål er at styrke patientsikkerheden og sundhedsvæsnets ydelser. Som autoriseret ansat i sundhedsvæsnet er din titel beskyttet. Hvis nogen uden autorisation bruger titlen, kan de straffes med bøde. Som autoriseret sundhedsperson bliver du optaget i det offentlige autorisationsregister, hvor du får et autorisationsID. 2 Hvorfor skulle man ønske at blive autoriseret? Titelbeskyttelse er oftest det, en faggruppe gerne vil have, når den søger om optagelse i autorisationsloven, fortæller Eva Bidstrup. Det vil sige, at kun fagfolk med den pågældende uddannelse – for eksempel sygeplejerske eller ambulancebehandler – må kalde sig sygeplejersker eller ambulancebehandler. ”Det betyder, at dine patienter ved, at du har en vis anerkendt uddannelse bag sig. Og det vil også sige, at hvis andre kalder sig det uden at være autoriserede, kan det blive retshåndhævet af politiet,” siger hun. I øjeblikket er 19 faggrupper autoriseret. De seneste, der har fået en autorisation, er ambulancebehandlere, osteopater og behandlerfarmaceuter. 3 Hvad kan være konsekvensen? Som autoriseret har du et større fagligt ansvar end uautoriserede, fordi du er underlagt autorisationsloven. Autorisationsloven kræver, at du viser ”omhu og samvittighedsfuldhed” i dit arbejde. Det betyder, at du har et selvstændigt ansvar for at arbejde fagligt forsvarligt, og at du holder dig ajour med udviklingen inden for dit fagområde. Du skal skrive patientjournaler i forbindelse med patientbehandling. Du skal rapportere utilsigtede hændelser, både når du selv er involveret og oplever, at det sker for andre. Du har pligt til at deltage i tilsyn, som foretages af Styrelsen for Patientsikkerhed. ”Ifølge autorisationsloven skal du leve op til pligten om at handle med ’omhu og samvittighedsfuldhed’ i dit faglige virke, som det hedder. Du bliver omfattet af tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som ved mistanke om bekymring for dine patienters sikkerhed holder øje med, om du nu også lever op til din pligt om at udvise netop omhu og samvittighedsfuldhed,” fortæller Eva Bidstrup. 4 Tilsyn Hvis der er konkret mistanke om, at du ikke lever op til kravene i autorisationsloven, kan Styrelsen for Patientsikkerhed oprette en tilsynssag. Styrelsen skelner mellem to slags tilsynssager: Faglige sager, hvor der kan være tale om brud på anerkendte faglige normer. Og egnethedssager, hvor for eksempel misbrug eller sygdom kan betyde, at en ansat udgør en risiko for patientsikkerheden. Mange tilsynssager bliver dog lukket igen, fordi en nærmere undersøgelse viser, at der ikke er grundlag for sanktioner over for den ansatte. 5 Sanktioner og påbud Er du involveret i en faglig tilsynssag, kan Styrelsen for Patientsikkerhed beslutte skærpet tilsyn med dig i en periode. Den kan også udstede påbud med retningslinjer for dit arbejde. I egnethedssager kan styrelsen give påbud, der forpligter dig til at medvirke med oplysninger, for eksempel om misbrugsproblemer. Styrelsen kan også kræve, at du overholder bestemte vilkår, for eksempel kontrol og behandlingsforløb. I begge sagstyper kan styrelsen beslutte, at du midlertidigt ikke må udføre bestemte opgaver, eller at du skal arbejde under supervision. 6 Hvordan er patienterne stillet, når de får behandling af en sundhedsperson med autorisation? Når du er autoriseret, kan patienterne eller borgerne klage over den behandling, du som autoriseret udfører, og du kommer ind i erstatningssystemet. Du kan også få frataget din autorisation, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at du er til fare for patienterne eller borgerne. ”Patienterne har krav på, at du lever op til sundhedslovgivningens regler, og at det, du gør, er godt nok og ikke til fare for patientsikkerheden.” ”Når vi vurderer, om folk har levet op til omhu og samvittighedsfuldhed jævnfør autorisationsloven, er der selvfølgelig forskel på, hvad en læge og en social- og sundhedsassistent skal kunne observere og forebygge. Men det vil altid være op til en konkret vurdering, hvad vi forventer,” siger chefkonsulenten. 7 Kan uautoriserede ikke blive straffet? Jo, straffeloven er alle underlagt. ”Men det er en helt anden lovgivning, som hører under en anden myndighed. Men hvis nogle behandlere benytter sig af titler, som de ikke er berettigede til, vil det i sidste ende kunne blive en sag for anklagemyndigheden.” 8 Kan man få sin autorisation igen, hvis man har fået den frataget? Ja. ”Man sandsynliggør, at de omstændigheder, der betingede fratagelsen, ikke længere er til stede. Det vil altså sige, at hvis vi fratager en autorisation, er det ikke for at straffe folk, men fordi vi tænker, at der er en fare for patienterne, som vi skal have lukket ned for. Og hvis den fare forsvinder, kan man overveje at give autorisationen tilbage,” siger Eva Bidstrup. 9 Skal man aflægge løfte ligesom lægerne? ”Nej. Man skal opfylde uddannelseskravene. Vi får her hos Styrelsen for Patientsikkerhed at vide, hvem der har bestået uddannelsen til sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent eksempelvis, og så søger folk digitalt via hjemmesiden om autorisation,” siger Eva Bidstrup. 10 Hvad er udsigterne til at social- og sundhedshjælperne får en autorisation? Det er en ren politisk beslutning og dermed et anliggende for Folketinget. Så hvis der bliver stillet forslag om, at social- og sundhedshjælpere skal autoriseres, skal det stemmes igennem som en lovændring. ”Det er altså ikke en beslutning, der bliver truffet fra den ene dag til den anden.” Hilsen Peter (y):kram::hjerte: |
Vi fører tilsyn med autoriserede sundhedspersoner i Danmark.
https://stps.dk/da/tilsyn/tilsyn-med-sundhedspersoner/#
Vi fører tilsyn med autoriserede sundhedspersoner i Danmark. Vi kan stille krav om en sundhedsperson skal ændre praksis og vi kan fx indskrænke en sundhedspersons handlemuligheder. Vurderer vi, at en sundhedsperson er til overhængende fare for patienterne, tager vi midlertidigt autorisationen fra den pågældende sundhedsperson. Vi kan herefter anlægge sag ved domstolene om, at sundhedspersonen får frataget sin autorisation og dermed retten til at behandle patienter. Tilsyn med sundhedsfaglig virksomhed Vi fører tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed, der udføres af personer inden for sundhedsvæsenet (§5 i Autorisationsloven). Sundhedspersonerne, der er omfattet af tilsynet, er forpligtet til at afgive alle oplysninger, der er nødvendige for tilsynet. Sundhedspersonerne er også forpligtet til at medvirke ved tilsyn efter vores nærmere anvisninger. Det betyder, at hvis vi indkalder en sundhedsperson til et møde, er denne forpligtet til at møde op sundhedspersonen skal afgive en udtalelse til os eller indsende f.eks. journalmateriale, hvis vi beder om det. Hvis en sundhedsperson ikke medvirker ved tilsynet, kan vi fratage autorisationen, indtil man medvirker. Indberetning Vi reagerer, hvis vi får en indberetning om, at en sundhedsperson kan udgøre en risiko for patienternes sikkerhed. Vi påbegynder kun undersøgelser af individuelle sundhedspersoner, hvis vi får en konkret mistanke. Vi bruger mange forskellige kilder til at holde os underrettede om mulige problemer med patientsikkerheden. Fx: Bekymringshenvendelser fra fx arbejdsgivere, pårørende, kolleger, hospitaler, patienter, misbrugscentre, plejehjem og politi. Overvågning af ordinationer: Alle apoteker sikrer, at læger, der udskriver afhængighedsskabende medicin, har fuld ordinationsret. Vi undersøger også om, der er læger, der udskriver ekstraordinært store mængder medicin. Læs mere om overvågning af ordinationer. Ligsyn, foretaget af vores overlæger. Læs mere om ligsyn. Omtale i medierne. Sagsbehandlingen i tilsynssager Konkret foregår arbejdet med en tilsynssag ved, at vi fx: afholder en samtale indhenter en udtalelse vurderer patientjournaler tager på varslede eller uvarslede tilsyn inddrager arbejdsgiver indhenter vurderinger fra sagkyndige inden for samme speciale indhenter speciallægeerklæringer, hvis der er mistanke om, at personen er syg. Vil du klage over en tilsynsafgørelse? Du kan klage til Ankenævnet for Tilsynsafgørelser, hvis du er uenig i styrelsens afgørelse om: midlertidigt at fratage dig din autorisation midlertidigt at indskrænke dit virksomhedsområde at forbyde dig midlertidigt at arbejde inden for dit autorisationsområde at suspendere din autorisation Afgørelsen skal være truffet efter lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven) § 9, § 9 b, stk. 1, og § 10 c, stk. 1. Sagsbehandling i ankenævnet Ankenævnet skal modtage din klage, inden der er gået 4 uger, fra du har fået afgørelsen. Klager til ankenævnet har ikke opsættende virkning, men ankenævnet skal træffe afgørelse inden tre måneder, efter at ankenævnet har modtaget klagen. Ankenævnet kan enten afvise at behandle din sag uden realitetsbehandling tiltræde styrelsens afgørelse (det betyder at ankenævnet er enig i styrelsens afgørelse) eller hjemvise sagen til styrelsen til fornyet behandling (det betyder at styrelsen skal behandle sagen igen). Hilsen Peter (y) |
Hvad er forskellen på en SOSU-hjælper og SOSU-assistent?
Her i forbindelse med en personlig autorisation phhmw
https://sosu.nu/artikler/200246/ Har du undret dig over forskellen på at være SOSU-hjælper og SOSU-assistent? Det er du ikke ene om, så her går vi bag om jobtitlerne. Den hurtige forklaring er, at man som social- og sundhedsassistent (SSA) har opnået flere faglige kompetencer end en social- og sundhedshjælper (SSH). Fx må en SOSU-assistent selvstændigt håndtere medicinering af en borger i et vist omfang. Det må en SOSU-hjælper ikke. Men der er naturligvis også andre forskelle, både i uddannelse og jobindhold. SOSU-hjælper (SSH) Som SOSU-hjælper består dine opgaver hovedsageligt af omsorg, pleje og praktisk hjælp. Du kommer til at hjælpe med rengøring, tøjvask og personlig pleje – og du kan være den person, som borgeren deler sine glæder og sorger med. Formålet er at fremme livskvalitet hos ældre, syge og handicappede igennem støtte og motivation til at hjælpe sig selv mest muligt og skabe struktur i hverdagen. Uddannelsen til SSH er opdelt i et hovedforløb på 1 år og 2 måneder – samt 1-2 grundforløb på hver 20 uger. Det er kun elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, der skal gennemgå begge grundforløb. SOSU-assistent (SSA) Som SOSU-assistent har du mere ansvar end -hjælperne. Du har ansvar for medicinering i et vist omfang samt koordinering af opgaver og informationer mellem teams, ofte på tværs af sundhedspersonale. Og du har ansvar for både at koordinere og udføre opgaver inden for grundlæggende pleje og rehabilitering af borgeren. Det kan være svækkede unge, voksne og ældre med sygdom eller handicap. Borgere med brug for sygepleje, hjælp og vejledning til at blive raske og klare sig selv igen. Som SOSU-assistent består dine opgaver derfor i høj grad af at yde hjælp til selvhjælp, også kaldet rehabilitering. Den mest udbredte SSA-uddannelse er opdelt i et hovedforløb på 2 år og 10 måneder – samt 1-2 grundforløb på hver 20 uger. Det er kun elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, der skal gennemgå begge grundforløb. Man kan dog også blive SSA via erhvervsuddannelsen EUX Velfærd, der varer 4 år og 7 måneder. Her bliver man student og uddannes til SSA på samme tid. Vil du vide mere om SOSU-uddannelserne? Der er SOSU-skoler fordelt over det meste af landet, og du kan fx se mere på Danske SOSU Skolers hjemmeside. Her kan du også få mere indblik i detaljerne for de enkelte uddannelsesretninger. Mere om at blive SOSU https://sosu.dk/uddannelser/social-o...hedsassistent/ Nuværende autorisation for SOSU-assistenter Social- og sundhedsassistent uddannet i Danmark https://stps.dk/da/autorisation/soeg...net-i-danmark/ Du kan søge autorisation, når du har bestået erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent. Du må kun kalde dig social- og sundhedsassistent, hvis du har en autorisation. Sådan får du en autorisation For at få en autorisation, skal du først: bestå erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent (eller bestå en udenlandsk eksamen, som svarer til den danske). Vi får automatisk besked fra dit uddannelsessted, når du har bestået. sende din ansøgning via ansøgningsskemaet betale et gebyr. Når alle betingelser er opfyldt, udsteder vi en autorisation til dig. Din autorisation er digital, og den vises i autorisationsregistret. Hilsen Peter (y) |
Når man bliver autoriseret, kan du ikke løbe fra ansvaret....
..... under nogen omstændigheder.
Tilfældigt eksempel: Høring over forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og lov om lægemidler 18. august 2022 https://www.laeger.dk/hoering-over-f...Sbi0-H77N8ms_s Læger skal ikke stå til ansvar for sygeplejerskers ordinationer og behandlinger Lægeforeningen har noteret sig, at regeringen med det fremsendte lovforslag ønsker at give sygeplejersker mulighed for at varetage flere opgaver selvstændigt og på eget ansvar. Ikke lægens ansvar Efter Lægeforeningens opfattelse er det helt urimeligt, hvis lægen skal være ”bagstopper” og tilmed kan ifalde ansvar for ordinationer og behandlinger, som sygeplejersker iværksætter selvstændigt og på eget ansvar. I de situationer, hvor driftsherren leder og fordeler arbejdet og i den forbindelse beslutter, hvilke faggrupper og enkeltpersoner, der skal udføre hvilke opgaver, forudsætter Lægeforeningen, at ansvaret for ordinationer og behandlinger alene påhviler driftsherren. Lægen bør således aldrig kunne ifalde ansvar, hvor arbejdet er udført i forhold til en instruks, som er tilrettelagt af driftsherren. Endvidere forudsætter Lægeforeningen, at ansvaret aldrig kan blive lægens i de tilfælde, hvor lægen ikke har instruktionsbeføjelser over for sygeplejersken. Lægen har i de situationer ikke andre handlemuligheder end at rette op på evt. fejl og mangler i de omfang, det er muligt. Eksempelvis kan en praktiserende læge ikke instruere en kommunalt ansat sygeplejerske i at ophøre med en given praksis og er derfor efterladt i et retligt tomrum, således som lovforslaget er affattet. Lægen har alene mulighed for at anmode driftsherren om at håndtere hændelsen. Endelig vil lægen ikke kunne omgøre fx en blodprøve, som patienten har fået svar på. Lægeforeningen har derfor en klar forventning om, at sygeplejersker selv tager ansvar for beslutningerne om ordination og behandling efter lovforslaget og som følge heraf også selv står på mål i eventuelle klage- og tilsynssager. Sygeplejerskers dispositioner må aldrig kunne falde tilbage på lægen, når sygeplejersken agerer selvstændigt og på eget ansvar. Spild af sparsomme lægeressourcer Hvis regeringens fastholder, at læger skal kunne ifalde ansvar for sygeplejerskers selvstændige ordinationer og behandlinger, vil læger konsekvent skulle følge op på alle ordinationer og behandlinger, som sygeplejersker iværksætter selvstændigt. Det vil resultere i dobbeltarbejdet og harmonerer ikke med lovforslagets ambition om at bidrage til øget fleksibilitet i opgavevaretagelsen i sundhedsvæsenet. Der vil desuden være tale om en særdeles ringe udnyttelse af sundhedsvæsenets sparsomme ressourcer. Med den ansvarsfordeling, der er lagt op til med lovforslaget, skal en ikke ubetydelig del af lægens tid bruges på at gennemgå orienteringer fra sygeplejersker. Dermed bliver der mindre tid til kerneopgaven. Virksomhedsområde for sygeplejersker er for vidtgående Lægeforeningen finder, at forslaget er for vidtgående i forhold til de områder, der er lagt op til, at sygeplejerskerne må udføre selvstændigt, særligt set i lyset af deres uddannelsesmæssige kompetencer. Lægeforeningen vurderer, at en række af de ordinationer og behandlinger, som foreslås tildelt sygeplejersker som et selvstændigt virksomhedsområde, rejser problemer i forhold til patientsikkerheden. Lægeforeningens bekymringer er uddybet nedenfor. Ringe parlamentarisk kontrol Lægeforeningen finder det særdeles bekymrende, at lovforslaget lægger op til, at sundhedsministeren via en rent administrativ beslutning kan beslutte at tildele specialsygeplejersker et supplerende forbeholdt virksomhedsområde. Lægeforeningen mener, at beslutning om at give specialsygeplejersker ret til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler og at iværksætte yderligere ordinationer og behandlinger bør være underlagt den samme grad af parlamentariske kontrol, som foreslås ved fastlæggelse af virksomhedsområde for sygeplejersker uden specialuddannelse. Som forslaget er affattet, er der i princippet ingen begrænsninger i typen af opgaver, som kan tildeles specialsygeplejersker som et forbeholdt virksomhedsområde. Det er efter Lægeforeningens opfattelse stærkt uhensigtsmæssigt, og Lægeforeningen mener ikke, at beslutninger, der potentielt kan have så vigtig betydning for patientsikkerheden, skal kunne træffes alene på ministerniveau. Kommentarer til de enkelte dele af lovforslaget Det foreslåede virksomhedsområde for sygeplejersker Udtagelse af kapillærblodprøver og veneblodprøver Lægeforeningen mener, at en generel adgang for sygeplejersker til at ordinere og tage blodprøver er problematisk set ud fra hensynet til patientsikkerheden og til sundhedsvæsenets ressourcer. Lægeforeningen lægger i den forbindelse vægt på, at vurderingen af, om der skal tages en blodprøve, foretages ud fra et samlet billede af patientens symptomer, tilstand og forløb. Det skal i den forbindelse vurderes, om nye prøver kan tillægges fornyet værdi i forhold til tidligere målinger, og det skal overvejes, hvilken viden blodprøvesvaret eller kombinationen af blodprøvesvar vil kunne bidrage med ift. eventuelle behandlingstiltag og den videre plan for patienten. Det kræver efter Lægeforeningens opfattelse lægefaglig viden at foretage denne samlede vurdering af, om en blodprøve er relevant. Tolkning af svar på blodprøver er kompliceret og skal ses i et mønster med symptomer og andre værdier og prøvesvar. Dette er sygeplejersker ikke uddannet i. Risikoen for unødig bekymring hos patienten er overhængende og giver øget risiko for yderligere overudregning og for uhensigtsmæssige ikke betydende bifund. Uden denne tilstrækkelig baggrundsviden, frygter Lægeforeningen, at der vil blive taget unødigt mange blodprøver, ligesom der vil være risiko for overudredning og overbehandling. Forslaget er derfor problematisk både af hensyn til patientsikkerheden og af hensyn til ressourcerne i sundhedsvæsenet. Lægeforeningen finder det dog uproblematisk, at sygeplejersker på egen hånd kan tage kapillærblodprøve fx til måling af blodsukker hos patienter kendt med diabetes. Anlæggelse af kort perifert venekateter og udførelse af intravenøs væskebehandling med isotoniske væsker Lægeforeningen mener ikke, at intravenøs væskebehandling bør kunne udføres selvstændigt af sygeplejersker. Der er med de seneste års forskning inden for væsketerapi skabt evidens for at væsketerapi - ligesom alle andre iværksatte elementer i behandlingen - er et kontinuum. Man kan derfor ikke isolere behandling med isotoniske væsker fra den øvrige del af behandlingen. Intravenøs væskebehandling kræver derfor en lægefaglig vurdering af patientens kliniske tilstand og parakliniske parametre. Indløbshastigheden af væske kan afhænge af patientens blodprøveværdier fx saltbalancen i blodet, og intravenøs væskebehandling kan i visse situationer medføre alvorlige komplikationer fx ødem af hjernen ved en for hurtig væskebehandling. Styrelsen for Patientsikkerheds vejledning om intravenøs væskebehandling ved lavt salt i blodet (hyponatriæmi) understreger kompleksiteten ved denne behandling. Anlæggelse af ventrikelsonder og duodenalsonder gennem næsen Ventrikel- hhv. duodenalsonder kan anvendes såvel til indgift af fx ernæring eller medicin som til udgift, typisk ved mistanke om mave-tarm-sygdomme samt ved mistanke om blødning i øvre del af mavetarmsystemet, hvor maveindholdet kan opsuges og vurderes. For så vidt angår sondeernæring, forudsætter Lægeforeningen, at selve sondeernæringen fortsat ordineres af en læge. Ordination af sondeernæring forudsætter en samlet vurdering af patientens tilstand og behov og kræver forudgående blodprøveanalyser, som skal vurderes lægefagligt, inden sondeernæring begyndes. Ved mistanke om blødning i ventrikel eller duodenum skal patienten behandles akut i sygehusregi. Det er afgørende, at en læge bliver involveret hurtigt for at vurdere patientens tilstand samt behovet for en sonde. Efter Lægeforeningens opfattelse bør sygeplejersker derfor ikke selvstændigt kunne anlægge sonde i denne situation. Genanlæggelse af trakealkanyle/suprapubisk katetre umiddelbart efter den er faldet ud Genanlæggelse af trakealkanyler kan i nogen tilfælde være en meget kompliceret procedure. Lægeforeningen opfordrer derfor til, at det beskrives nøje i hvilke situationer, det er en del af det forbeholdte virksomhedsområde, svarende til de delegerede procedurer, der anvendes i dag. Ordination og anvendelse af udvalgte antibiotika til lokalbehandling Lægeforeningen forudsætter, at det nærmere konkretiseres, hvilken form for antibiotika, sygeplejersker skal kunne ordinere, og at der udarbejdes nationale retningslinjer herfor. Behandling med antibiotika bør ske på baggrund af dyrkning, så indikationen bekræftes og behandlingen målrettes efter resistensmønster. Såfremt det ikke er muligt at få materiale sendt til undersøgelse, beror vurderingen på et samlet billede af patientens tilstand og symptombillede samt udviklingen heri. Ved fx øjenbetændelse eller et inficeret sår vil antibiotika sjældent være indiceret, hvorfor sygeplejersker ikke selvstændigt bør kunne foretage ordination heraf. Hudinfektioner i ’rask’ hud kræver ikke altid antibiotisk behandling, og i fald behovet opstår, vil det typisk kræve lægefaglig vurdering, da det kan betyde, at patienten er ved at udvikle systemisk infektion med behov for mere end lokalbehandling. Ved kroniske hudlidelser (fx børneeksem, psoriasis osv.) kan patienterne få læderet hud med tendens til infektioner. Hér kan lokalbehandling med antibiotika være indiceret som creme/salve og undertiden ofte også i kombination med steroid, men dette kræver altid lægefaglig vurdering. Ved behandling af svamp i skeden kan der være behov for en lægelig vurdering, da svamp i skeden kan være symptom på uopdaget diabetes. Lægeforeningen vurderer derfor, at der i den sammenhæng er behov for uddybende sygehistorie og symptombillede og evt. undersøgelse af patienten. Mange tilstande, som lokalbehandles med antibiotika, kan således kræve en lægelig vurdering, og derfor mener Lægeforeningen, at forslaget kræver konkrete retningslinjer for brug af antibiotika, som tager højde for dette. Samtidig bør retningslinjerne sikre, at den restriktive antibiotikapolitik fastholdes. Behandling med Naloxon Lægeforeningen finder, at det er behov for en konkret vejledning, som beskriver de situationer, hvor sygeplejersker selvstændigt kan ordinere Naloxon. Lægeforeningen mener ikke, at virksomhedsområdet bør omfatte situationer, hvor en patient synes mere påvirket end vanligt af den ordinerede dosis morfin, patienten plejer at få. Her bør der konfereres med læge, da dette kan være tegn på, at patienten fejler noget andet. Det samme gør sig gældende, hvis det drejer sig om en bevidstløs patient, hvor der ikke er viden om patientens tilstand og årsag til bevidstløshed, og hvor morfinoverdosering kan være én af flere årsager til patientens bevidstløshed. Hér bør der altid konfereres med læge, inden der gives Naloxon. Lægeforeningen finder det imidlertid uproblematisk, at sygeplejersker selvstændigt kan behandle patienter, som ved en fejl har fået morfin, og hvor patienten er klinisk påvirket, med Naloxon. Sygeplejerskens orientering af egen eller behandlede læge Lægeforeningen er grundlæggende enig i, at patientens egen eller behandlende læge skal orienteres om de ordinationer og behandlinger, som sygeplejersker kan iværksætte selvstændigt efter lovforslaget – og at lægen om nødvendigt skal kunne omgøre og indstille disse. Efter Lægeforeningens opfattelse er det dog afgørende, at det under inddragelse af relevante parter fastsættes entydige regler om, hvordan og hvornår en sådan orientering skal finde sted efter at ordinationen eller behandlingen er foretaget. Det foreslåede virksomhedsområde for henholdsvis intensivsygeplejersker og for anæstesisygeplejersker Det fremgår af lovforslaget, at specialsygeplejersker i intensiv sygepleje skal kunne etablere og overvåge patienterne i intensivt regi. Lægeforeningen mener ikke, at lovforslaget afspejler den kliniske virkelighed, for så vidt angår sygeplejerskers adgang til med forslaget at foretage A-punktur. Lægeforeningen skal bemærke, at der er tale om en procedure, som intensivsygeplejersker mange steder ikke varetager i dag. Det er lægen, der ordinerer medicinen på intensiv i et samspil med relevante afdelinger og afspejler ofte en kompleksitet både i sygdomshistorik og medicin kombinationer. Sygeplejerskerne på intensivafdelinger er oplært i at administrere disse meget potente medikamenter, at stille dette frit vil svare til, at sygeplejersker på alle landets sygehusafdelinger har ordinationsret til de hyppigst anvendte præparater på den enkelte afdeling. Lægeforeningen bemærker i den forbindelse, at intensivuddannelsen giver et nødvendigt overblik over de medikamenter, der er særlige for specialet, men den giver ikke kendskab på et niveau, der er en forudsætning for at kunne ordinere relevant og patientsikkert. I relation til ordination gør det samme sig gældende, for så vidt angår anæstesi. Lægeforeningen kan oplyse, at det flere steder har været forsøgt med anæstesitilsyn udført af sygeplejersker på patienter. Dette er flere steder forladt igen, da anæstesilægen alligevel efterfølgende skal kontrollere arbejdet. Det er Lægeforeningens opfattelse, at der er tale om en viden, som ikke kan opnås på en 2- årig uddannelse indenfor det lægefaglige felt. I relation til luftvejshåndtering skal Lægeforeningen oplyse, at dette ikke er en opgave, sygeplejersker håndterer selvstændigt i dag. En forventet ukompliceret patient opstartes nogle steder af to sygeplejersker men altid med en læge i beredskab. Lægen har forinden vurderet luftvejen. En ikke ubetydelig andel af de komplikationer, der opstår i forbindelse med luftvejshåndtering, kaldes uventet vanskelig luftvej, hvilket betyder, at det ikke kan forudsiges. Håndteringen af denne komplikation involverer en algoritme, hvori hovedparten af procedure ikke i dag udføres af anæstesisygeplejersker. Det vil derfor være kompromitterende for patientsikkerheden, hvis lutvejshåndteringen indgår som forbehold virksomhedsområde. Konsekvensen af manglende håndtering af en uventet vanskelig luftvej er i værste fald hjerneskade eller dødsfald. Lægeforeningen savner endvidere en beskrivelse af, hvordan de foreslåede initiativer vil kunne smidiggøre de arbejdsgange, der er på operationsgangene i dag. Arbejdet på danske operationsgange er i høj grad optimeret, hvor der arbejdes med en klar ansvarsfordeling, og de understøtter efter Lægeforeningens opfattelse patientsikkerheden og sikrer optimal udnyttelse af ressourcer. Udvidelse af jordemødres forbeholdte virksomhedsområde Det er Lægeforeningens opfattelse, at jordemødre ikke selvstændigt bør kunne anlægge iv-adgang og ordinere isotone væsker. Registrering af ordinationer i FMK Sygeplejersker og jordemødre har ikke i dag adgang til at skrive i FMK. Det fremgår ikke af lovforslaget, hvordan dette skal håndteres. Lægeforeningen forudsætter, at sygeplejersker og jordemødre får adgang til FMK, så de kan registrere deres ordinationer og for ajourføring af medicin i den forbindelse. Visitation til kommunal hjemmesygepleje og akutfunktion Lægeforeningen mener, at kommunerne på en lang række områder bør løse flere opgaver i fællesskab for at sikre det rette kompetenceniveau, og bakker derfor op om forslaget om, at det bliver muligt at delegere tildeling af hjemmesygepleje til borgere til øvrige kommuner i relevant organisatorisk enhed. Med venlig hilsen Camilla Noelle Rathcke Formand for Lægeforeningen Hilsen Peter (y) |
Mulig autorisation til social- og sundhedshjælpere på vej: Det skal du vide
https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...brev&utm_term=
Hvad vil det egentlig sige at have en autorisation? Og hvad kan være fordele og ulemper ved det? Fagbladet FOA har spurgt Styrelsen for Patientsikkerhed. Som en del af sundhedsreformen, der for nyligt er blevet vedtaget, blev der nedsat en kommission med direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm i spidsen. Kommissionen for Robusthed, som den hedder, skal blandt mange ting ”vurdere muligheden for at autorisere eller på anden vis registrere social- og sundhedshjælpere”, står der aftalen. Krav om autorisation til et fag er anerkendelse af faget og dets særlige kompetencer. Men autorisationen indebærer også krav til fagets ansatte, og den kan mistes, hvis de ikke indfries. Den risiko fylder en del blandt FOAs medlemmer med autorisation. ”De oplever en frygt for, hvad det kan betyde for deres arbejdsliv,” fortæller Amalie Dam-Hansen, der er konsulent i FOA. Hun vil derfor gerne understrege, at en autorisation kun meget sjældent mistes. ”Blandt FOAs medlemsgrupper har vi cirka 150 sager årligt om autorisation, hvoraf 25-35 fører til påbud af en eller andet art. De fleste af sagerne drejer sig om misbrugsproblemer,” siger Amalie Dam-Hansen. Så hvad skal du som social- og sundhedshjælper vide om at være autoriseret? Vi har spurgt chefkonsulent i Styrelsen for Patientsikkerhed Eva Bidstrup samt Amalie Dam-Hansen, konsulent i FOA til råds. 1 Hvad er autorisation? En autorisation er et bevis for retten til at virke som sundhedsperson. Autorisationen er en garanti for det gennemførte uddannelsesniveau og kompetencer. Når du har gennemført din uddannelse, kan du søge om autorisation. Dermed bliver du omfattet af autorisationsloven, hvis formål er at styrke patientsikkerheden og sundhedsvæsnets ydelser. Som autoriseret ansat i sundhedsvæsnet er din titel beskyttet. Hvis nogen uden autorisation bruger titlen, kan de straffes med bøde. Som autoriseret sundhedsperson bliver du optaget i det offentlige autorisationsregister, hvor du får et autorisationsID. 2 Hvorfor skulle man ønske at blive autoriseret? Titelbeskyttelse er oftest det, en faggruppe gerne vil have, når den søger om optagelse i autorisationsloven, fortæller Eva Bidstrup. Det vil sige, at kun fagfolk med den pågældende uddannelse – for eksempel sygeplejerske eller ambulancebehandler – må kalde sig sygeplejersker eller ambulancebehandler. ”Det betyder, at dine patienter ved, at du har en vis anerkendt uddannelse bag sig. Og det vil også sige, at hvis andre kalder sig det uden at være autoriserede, kan det blive retshåndhævet af politiet,” siger hun. I øjeblikket er 19 faggrupper autoriseret. De seneste, der har fået en autorisation, er ambulancebehandlere, osteopater og behandlerfarmaceuter. 3 Hvad kan være konsekvensen? Som autoriseret har du et større fagligt ansvar end uautoriserede, fordi du er underlagt autorisationsloven. Autorisationsloven kræver, at du viser ”omhu og samvittighedsfuldhed” i dit arbejde. Det betyder, at du har et selvstændigt ansvar for at arbejde fagligt forsvarligt, og at du holder dig ajour med udviklingen inden for dit fagområde. Du skal skrive patientjournaler i forbindelse med patientbehandling. Du skal rapportere utilsigtede hændelser, både når du selv er involveret og oplever, at det sker for andre. Du har pligt til at deltage i tilsyn, som foretages af Styrelsen for Patientsikkerhed. ”Ifølge autorisationsloven skal du leve op til pligten om at handle med ’omhu og samvittighedsfuldhed’ i dit faglige virke, som det hedder. Du bliver omfattet af tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som ved mistanke om bekymring for dine patienters sikkerhed holder øje med, om du nu også lever op til din pligt om at udvise netop omhu og samvittighedsfuldhed,” fortæller Eva Bidstrup. 4 Tilsyn Hvis der er konkret mistanke om, at du ikke lever op til kravene i autorisationsloven, kan Styrelsen for Patientsikkerhed oprette en tilsynssag. Styrelsen skelner mellem to slags tilsynssager: Faglige sager, hvor der kan være tale om brud på anerkendte faglige normer. Og egnethedssager, hvor for eksempel misbrug eller sygdom kan betyde, at en ansat udgør en risiko for patientsikkerheden. Mange tilsynssager bliver dog lukket igen, fordi en nærmere undersøgelse viser, at der ikke er grundlag for sanktioner over for den ansatte. 5 Sanktioner og påbud Er du involveret i en faglig tilsynssag, kan Styrelsen for Patientsikkerhed beslutte skærpet tilsyn med dig i en periode. Den kan også udstede påbud med retningslinjer for dit arbejde. I egnethedssager kan styrelsen give påbud, der forpligter dig til at medvirke med oplysninger, for eksempel om misbrugsproblemer. Styrelsen kan også kræve, at du overholder bestemte vilkår, for eksempel kontrol og behandlingsforløb. I begge sagstyper kan styrelsen beslutte, at du midlertidigt ikke må udføre bestemte opgaver, eller at du skal arbejde under supervision. 6 Hvordan er patienterne stillet, når de får behandling af en sundhedsperson med autorisation? Når du er autoriseret, kan patienterne eller borgerne klage over den behandling, du som autoriseret udfører, og du kommer ind i erstatningssystemet. Du kan også få frataget din autorisation, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at du er til fare for patienterne eller borgerne. ”Patienterne har krav på, at du lever op til sundhedslovgivningens regler, og at det, du gør, er godt nok og ikke til fare for patientsikkerheden.” ”Når vi vurderer, om folk har levet op til omhu og samvittighedsfuldhed jævnfør autorisationsloven, er der selvfølgelig forskel på, hvad en læge og en social- og sundhedsassistent skal kunne observere og forebygge. Men det vil altid være op til en konkret vurdering, hvad vi forventer,” siger chefkonsulenten. 7 Kan uautoriserede ikke blive straffet? Jo, straffeloven er alle underlagt. ”Men det er en helt anden lovgivning, som hører under en anden myndighed. Men hvis nogle behandlere benytter sig af titler, som de ikke er berettigede til, vil det i sidste ende kunne blive en sag for anklagemyndigheden.” 8 Kan man få sin autorisation igen, hvis man har fået den frataget? Ja. ”Man sandsynliggør, at de omstændigheder, der betingede fratagelsen, ikke længere er til stede. Det vil altså sige, at hvis vi fratager en autorisation, er det ikke for at straffe folk, men fordi vi tænker, at der er en fare for patienterne, som vi skal have lukket ned for. Og hvis den fare forsvinder, kan man overveje at give autorisationen tilbage,” siger Eva Bidstrup. 9 Skal man aflægge løfte ligesom lægerne? ”Nej. Man skal opfylde uddannelseskravene. Vi får her hos Styrelsen for Patientsikkerhed at vide, hvem der har bestået uddannelsen til sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent eksempelvis, og så søger folk digitalt via hjemmesiden om autorisation,” siger Eva Bidstrup. 10 Hvad er udsigterne til at social- og sundhedshjælperne får en autorisation? Det er en ren politisk beslutning og dermed et anliggende for Folketinget. Så hvis der bliver stillet forslag om, at social- og sundhedshjælpere skal autoriseres, skal det stemmes igennem som en lovændring. ”Det er altså ikke en beslutning, der bliver truffet fra den ene dag til den anden.” Hilsen Peter (y) |
”Du skal aldrig stå alene med en tilsynssag”
https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...-en-tilsynssag
150 medlemmer af FOA har årligt en tilsynssag i Styrelsen for Patientsikkerhed. Det er dog langt fra flertallet, som tager fat i deres lokalafdeling. Det vil sektornæstformand Christina Bank fra FOA Odense ændre på. Hvert år er der i gennemsnit 150 tilsynssager i Styrelsen for Patientsikkerhed på social- og sundhedsassistenter og ambulancepersonale. Men Christina Banks opfattelse er, at for få af dem henvender sig til deres respektive lokalafdelinger for at få hjælp og støtte. Christina Bank taler af egen erfaring. Hun startede for fire år siden i lokalafdelingen i Odense, efter hun tidligere selv arbejdede som social- og sundhedsassistent. I dag er hun sektornæstformand i FOAs lokalafdeling i Odense, og hendes kontorplads bugner ikke ligefrem af papirer på tilsynssager. Tværtimod. "I starten havde jeg seks sager lige i rap. Men inden for det seneste år har jeg ikke set skyggen af en tilsynssag. Og det er jo ikke fordi, der ikke er nogen. Det er fordi, medlemmerne ikke er klar over, at de har tilbuddet," siger Christina Bank. Hun mener desuden, at det kan skyldes, at der ved tilsynssager følger en del skam, da der kan sås tvivl om sundhedspersonens faglige dygtighed og kompetencer. På samme vis gælder det for egnethedssager, hvor der er mistanke om, at sundhedspersonen har et misbrug eller en sygdom, som sætter spørgsmålstegn ved personens evne til at udføre sit arbejde forsvarligt. "Så får de ikke henvendt sig til FOA, og det er jo rigtigt ærgerligt." To slags tilsynssager En individuel tilsynssag kan enten omhandle en sundhedspersons faglighed eller egnethed: Faglige sager omhandler sundhedspersoner, der ikke handler efter faglige normer. Egnethedssager omhandler sundhedspersoner, der på grund af sygdom eller misbrug ikke kan udføre deres arbejde. Forløbet for en individuel faglig tilsynssag og en egnethedssag varierer. Kilde: FOA Fornyet fokus på tilsynssager Netop derfor vil de i Christina Banks afdeling i Odense sætte fokus på medlemmernes mulighed for at få støtte fra lokalafdelingen i disse situationer. Lokalafdelingernes indblanding kan nemlig have stor betydning for sagens forløb i styrelsen. "Vi kender jo arbejdspladserne, og vi har en relation til vores medlemmer og kan af den grund hjælpe dem. Det er en meget intens periode, medlemmerne er i, når de har en tilsynssag. Derfor er det i sådanne situationer godt ikke at stå helt alene," siger Christina Bank. "Det gælder om så hurtigt som muligt at hjælpe medlemmet. De har ofte behov for at tømme hovedet og lette hjertet. Alle følelserne vælter op i folk, når man kommer ud for sådan noget. De er chokerede og er jo i krise." Der er ofte både tale om overraskelse – og mest af alt – skuffelse, og en pludselig opstået mistillid til dem, der har anmeldt dem, fortæller Christina Bank. "De, der får en tilsynssag, får revet tæppet væk under sig. Og de ved ikke, om de er købt eller solgt." Mange tror, de får frataget autorisationen Det vigtigste stykke arbejde, lokalafdelingerne tilbyder, når de får en tilsynssag ind ad døren, er at rådgive og navigere medlemmet i, hvad der er op og ned. "For mange af dem, der er blevet indberettet, er det som regel meget barsk læsning. Så vi går slavisk igennem indberetningen og hjælper dem med at få en forståelse af det fremlagte. Så får de også mulighed at forklare sig. Mange tror jo, at de får frataget deres autorisation med det samme. Det er jo for langt de fleste slet ikke tilfældet." Nogle gange kan der gå et par uger – andre gange et par måneder – før sundhedspersonen skal møde op på styrelsen matrikel. Det er et kæmpe apparat, der bliver sat i gang når styrelsen får en bekymringsskrivelse om en sundhedsperson. "Så inden de skal møde op, har vi god tid til at forberede dem grundigt på, hvad det er, der skal til at ske, og hvordan forløbet kommer til at blive. Det gør jeg, så de kan føle sig trygge i det forløb, de står overfor." "Hvis der er tale om en egnethedssag med f.eks. bekymring om et misbrug, så forbereder jeg dem på, at de skal aflevere en urinprøve, så snart de træder ind ad døren hos styrelsen. De vil ellers få et kæmpe chok, hvis de ikke er blevet gjort opmærksom på det inden." Christina Bank understreger desuden, at det kan være godt, at der er en fagperson tilknyttet sagen. Det kan give medlemmet endnu mere støtte, idet fagpersonen er bekendt med de mange termer, der kan dukke op i sagen. "Det er vigtigt, da det jo ofte handler om faglighed, og at der i sagerne er blevet stillet spørgsmålstegn ved medlemmets faglige formåen." Christina Bank har selv været bisidder i sager, som blandt andet har omhandlet fejlbehandling af diabetes, begyndende demens hos medlem samt mistanke om misbrug, hvor hun har kunne drage stor nytte af sin egen uddannelse som social- og sundhedsassistent. Ræk ud I alle slags sager handler det for hende om, at medlemmet får en fair behandling af styrelsen, og at de finder den bedste løsning for alle. Mange af de faglige sager handler om, hvilke arbejdsmæssige forudsætninger, sundhedspersonen har arbejdet under, da fejlen skete. "Derfor er det vigtigt, at vi hjælper medlemmerne, så de kan få fremført deres synspunkter på sagen så klart som muligt. Det handler om åbenhed, og ofte har en medfaktor i forseelsen været ting, som de ikke har haft kontrol over." Hendes bedste råd – foruden at gå til ens lokalafdeling – er, at sundhedspersonerne, der får en tilsynssag, tager fat i en kollega, en ven eller familien og får talt ud om hele situationen. "Man skal ikke gå med sådan en livsomvæltende ting alene. Man skal ikke skamme sig over det her – det bliver det ikke bedre af." Hilsen Peter (y) |
Hej Peter aká phhmw
Jeg er i gang med en video hvor jeg lægger link ind til denne tråd. Jeg blev d 21.09.2022 inviteret til et møde/interview med en Associate Professor Merete Monrad PhD, som ville høre om mine 'personlige' erfaringere med 'Beskæftigelses Systemet etc. Hun 'samarbejder' med en flok professorer der 'arbejder' for 'Staten' med hvilke 'forbedringer, der evt han 'foretages... Lydoptagelsen varer ca 1½ time. Hun fatter heller ikke en skid af hvad der foregår... eller gør hun? Jeg mener, som jeg har sagt og skrevet siden 2017, disser personer der 'arbejder' i offentlig tjeneste/embede, er IKKE dumme folk... De ved præcist hvad det er de foretager sig... Og hvilket 'arbejde' de 'udfører' for Staten og Kommunerne... Og hvilken 'retorik' der i hundredevis af år bliver brugt i samme forbindelse.. Lidt dokumentation på det: Hvad er og hvem bruger den løgnagtige manipulerende DJØF-Sprog, Doublespeak, NewSpeak og New Public Management Speak (NPM)? Professor William Lutz C-SPAN Interview [1989]: What is Doublespeak? (NPM- and NewSpeak) https://www.bitchute.com/video/XS36lrC51Vkz/ https://www.bitchute.com/search/?que...eak&kind=video Her lidt af min foreløbige Research: Merete Monrad PhD Associate Professor, Department of Sociology and Social Work Associate Professor, The Faculty of Social Sciences and Humanities WISER - Welfare, Innovation, Social Work and Employment Relations Associate Professor, WISER - Welfare, Innovation, Social Work and Employment Relations Lektor, CUBB - Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser https://orcid.org/0000-0002-9577-5794 Overview - Fingerprint - Network - Projects (6) - Publications (55) - Activities (45) https://vbn.aau.dk/en/persons/118971# https://www.scopus.com/authid/detail...Id=55892538000 https://scholar.google.dk/citations?user=BpsBBc4AAAAJ https://www.en.soc.aau.dk/research/projects/anger https://thebestschools.org/magazine/professors-ranks/ https://en.wikipedia.org/wiki/Associate_professor |
Lidt om socialrådgivernes personlige ansvar
UllaElisabeth Folmer på Facebook
Lidt om socialrådgivernes personlige ansvar Noget af det der gjorde størst indtryk, da jeg læste til socialrådgiver: "2.10 Personligt ansvar Socialt arbejde er baseret på værdien af personligt ansvar. Socialrådgiveren træffer selv etiske afgørelser og står inde for konsekvenser af dem. Princippet er det såkaldte Nürnbergprincip, som indebærer, at en socialrådgiver ikke kan løbe fra sit personlige ansvar for sine valg ved at henvise til en given ordre, instruks eller for den sags skyld en fagforenings regler. Vi har pligt til af egen drift at sikre os, at det arbejde, vi udfører, uanset det er lovligt, også er etisk forsvarligt. Vi skal med andre ord stå inde for vores etiske afgørelser og være ansvarlige for konsekvenserne af dem." https://www.ifsw.org/dasw-code-of-ethics/ - DASW den 23.02.2012 Men… er det helt gået i glemmebogen?! (Og, tak for at dele linket Bitten og Madsen) Anna Munch Torsten Gejl Maj Thorsen Marianne Stein, Socialrådgiver Karin Nissen Tak til UllaElisabeth Folmer Hilsen Peter (y) |
Alt du skal vide om reglerne for autorisation
https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...brev&utm_term=
Risikoen for at miste sin autorisation fylder en del blandt FOA-medlemmer. Hvis du får en tilsynssag, er det vigtigt at søge hjælp. Krav om autorisation til et fag er anerkendelse af faget og dets særlige kompetencer. Men autorisationen indebærer også krav til fagets ansatte, og den kan mistes, hvis de ikke indfries. Den risiko fylder en del blandt FOAs medlemmer med autorisation. ”De oplever en frygt for, hvad det kan betyde for deres arbejdsliv,” fortæller Amalie Dam-Hansen, der er konsulent i FOA. Hun vil derfor gerne understrege, at en autorisation kun meget sjældent mistes. ”Blandt FOAs medlemsgrupper har vi cirka 150 sager årligt om autorisation, hvoraf 25-35 fører til påbud af en eller andet art. De fleste af sagerne drejer sig om misbrugsproblemer,” siger Amalie Dam-Hansen. Det sker, at medlemmer, der får en sag om deres autorisation, samtidig bliver fyret, og de kan føle sig usikre på, om de igen kan få arbejde. ”Vores svar til dem er, at det kan de. Men vi anbefaler, at de fortæller åbent om deres sag,” siger Amalie Dam-Hansen. Hun understreger, at medlemmer altid bør søge hjælp i FOA, hvis de får en tilsynssag. ”Hvis de ikke gør det, risikerer de at blive ringere stillet end andre. Og for eksempel få et påbud, fordi de ikke ved, hvordan de skal håndtere samtalen med Styrelsen for Patientsikkerhed, eller ikke forstår de breve, de har modtaget.” Læs mere om dine medlemsfordele ved autorisationssager på FOA.dk. Fagbladet FOA har, i samarbejde med Amalie Dam-Hansen, herunder samlet en guide til bedre at forstå hvad autorisation er, og hvad ens rettigheder er: 1 Hvad er autorisation? En autorisation er et bevis for retten til at virke som sundhedsperson. Autorisationen er en garanti for det gennemførte uddannelsesniveau og kompetencer. Når du har gennemført din uddannelse, kan du søge om autorisation. Dermed bliver du omfattet af autorisationsloven, hvis formål er at styrke patientsikkerheden og sundhedsvæsnets ydelser. Som autoriseret ansat i sundhedsvæsnet er din titel beskyttet. Hvis nogen uden autorisation bruger titlen, kan de straffes med bøde. Som autoriseret sundhedsperson bliver du optaget i det offentlige autorisationsregister, hvor du får et autorisationsID. 2 Krav og pligter Autorisationsloven kræver, at du viser ”omhu og samvittighedsfuldhed” i dit arbejde. Det betyder, at du har et selvstændigt ansvar for at arbejde fagligt forsvarligt, og at du holder dig ajour med udviklingen inden for dit fagområde. Du skal skrive patientjournaler i forbindelse med patientbehandling. Du skal rapportere utilsigtede hændelser, både når du selv er involveret og oplever, at det sker for andre. Du har pligt til at deltage i tilsyn, som foretages af Styrelsen for Patientsikkerhed. 3 Tilsyn Hvis der er konkret mistanke om, at du ikke lever op til kravene i autorisationsloven, kan Styrelsen for Patientsikkerhed oprette en tilsynssag. Styrelsen skelner mellem to slags tilsynssager: Faglige sager, hvor der kan være tale om brud på anerkendte faglige normer. Og egnethedssager, hvor for eksempel misbrug eller sygdom kan betyde, at en ansat udgør en risiko for patientsikkerheden. Mange tilsynssager bliver dog lukket igen, fordi en nærmere undersøgelse viser, at der ikke er grundlag for sanktioner over for den ansatte. 4 Sanktioner og påbud Er du involveret i en faglig tilsynssag, kan Styrelsen for Patientsikkerhed beslutte skærpet tilsyn med dig i en periode. Den kan også udstede påbud med retningslinjer for dit arbejde. I egnethedssager kan styrelsen give påbud, der forpligter dig til at medvirke med oplysninger, for eksempel om misbrugsproblemer. Styrelsen kan også kræve, at du overholder bestemte vilkår, for eksempel kontrol og behandlingsforløb. I begge sagstyper kan styrelsen beslutte, at du midlertidigt ikke må udføre bestemte opgaver, eller at du skal arbejde under supervision. 5 Fratagelse af autorisation Styrelsen for Patientsikkerhed kan fratage dig din autorisation midlertidigt, hvis du udviser grov forsømmelighed i dit arbejde og kan true patientsikkerheden. Du kan kun miste din autorisation varigt ved en retslig afgørelse. Det kræver, at styrelsen senest to år efter den midlertidige fratagelse anlægger sag ved domstolene. Du har ret til at bruge din fagforening på alle niveauer i en sag om autorisation. FOA kan hjælpe med rådgivning, indgåelse af aftaler og fungere som din bisidder ved møder. Kilder: Styrelsen for Patientsikkerhed og FOA Faggrupper i FOA med autorisation Autorisationsloven gælder indtil videre for tre faggrupper i FOA. Det er social- og sundhedsassistenter, ambulancebehandlere og paramedicinere. Du kan læse mere på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside. SPØRGSMÅL: Hvorfor er socialrådgivere i tunge børnesager, tvangsfjernelser ikke autoriseret? Hilsen Peter (y) |
En socialrådgivers kronik af Sara Mujinovic Sahara
Jeg har gjort noget, jeg synes var skræmmende: Jeg har skrevet en kronik i Tidsskrift for Arbejdsliv, hvor jeg skriver om det sociale arbejdes forhold til beskæftigelsespolitik, og sætter spørgsmålstegn ved forenligheden ved disse.
Efter en hel fabelagtig praktik ved sekretariat i Danmarks bedste fagforening Dansk Socialrådgiverforening (😁), lavede jeg en eksamensopgave (som nu er blevet til en kronik) hvor jeg reflekterede over, hvad der gjorde, at mange af os socialrådgivere ikke længere, i ligeså høj grad, var kritiske overfor den aktive arbejdsmarkedspolitik og det menneskesyn, denne indeholder. Et grundlæggende aspekt ved politikken - ret og pligt og den "frivillige tvang" dette indeholder - havde tidligere afstedkommet en kritik fra flere sider af, men langsomt er kritikken forstummet og forrykket sig til at handle om andre (også vigtige!) dele af arbejdet i beskæftigelsessystemet. Hvad var der sket på de mellemliggende år? Det kommer jeg med bud på her, hvor jeg også argumenterer for, at det sociale arbejdes værdigrundlag er mål i sig selv, og bør ikke instrumentaliseres til fordel for en anden målsætning, nemlig øgning af arbejdsudbuddet, som den aktive arbejdsmarkedspolitik bygger på. Som bør læses her: https://tidsskrift.dk/tidsskrift-for...9PhRxa3_dO0QCU TAK til Sara Mujinovic Sahara:kram: Hilsen Peter (y) Bilag Lisbeth Riisager Henriksen Godt arbejde, Sara! Det er godt og modigt gjort, at du her direkte efterlyser kritisk stillingtagen til, hvorfor socialrådgivere overhovedet medvirker til den forråelse af sagsbehandlingen af blandt andet syge borgere i jobcentrene, som den såkaldt aktive beskæftigelsespolitik og ressourceregimet i virkeligheden medfører. Det er også godt set, at socialrådgiverne parallelt med skiftet fra socialpolitik til beskæftigelsespolitik selv har været udsat for en massiv politisk-ideologisk prægning af synet på de borgere, der bliver deres klienter, og at den prægning kan være en del af forklaringen på manglende kritik eller modstand. Jeg undrer mig også selv over det, ikke mindst når jeg gang på gang hører om direkte helbredsskadelig sagsbehandling af syge borgere, hvor syge får ptsd eller andre alvorlige belastningsreaktioner på grund af den beskæftigelsespolitik, der bliver eksekveret. Jeg synes, artiklen peger tankevækkende på, at socialrådgiverne og DS selv har et stort medansvar for skadelig behandling af klienter, og at det kunne være ønskeligt med en etisk-social modstand imod skadelig behandling af klienter. Samtidig kunne du måske også pege på den voldsomme politisk-økonomiske styring der har været af socialrådgivernes arbejde I de seneste årtier, og at det er blevet sværere og sværere for socialrådgivere at stå op over for deres klienter, fordi ledelsen styrer det meste, og den styring bunder i økonomi og måltal. Er det muligt at bedrive socialt arbejde under de nuværende forhold? |
Noget om det personlige ansvar og behovet for en forvaltningsdomstol
Noget om det personlige ansvar og behovet for en forvaltningsdomstol
Jeg mener grundlæggende, socialrådgiverfaget er udvandet, topstyret, og fagligheden siddes overhørig, skriver Bitten Vivi Jensen i dette svar til Signe Færchs svar til Kim Madsen, formand for Jobcentrets Ofre. https://arbejderen.dk/debat/noget-om...g1VxJBM8MCVLCc Kære Signe Færch Jeg læser den 27. april 2023 dit svar til formand for Jobcentrets Ofre Kim Madsen. https://arbejderen.dk/blog/er-du-vre...denne-her-vej/ Kim og jeg hjælper som frivillige svært syge mennesker til et fleksjob eller førtidspension. Det drejer sig om mennesker, der har været i op til 43 år i systemet. Der er ikke tale om fejl, men om bevidst lovstridig og umenneskelig sagsbehandling, hvor for eksempel sygedagpengesager bliver lukket, uden at sagen er tilstrækkeligt belyst. Det gælder også mennesker, der lider af livstruende sygdomme og hører til på standbyordningen. Socialrådgiverne med flere forsøger at lukke munden på mig, og én svarer: “Du hæfter dig ved nogle små petitesser, som reelt set ikke har nogen betydning for X forløb. Det er sådan, fakta er, Bitten, og vi har altså også, øh, andre borgere, vi skal tage os af. Det her tager enorm lang tid, og det er meget kritisabelt, at du som partsrepræsentant for X bruger al den sagsbehandlingstid, vi i virkeligheden skulle have brugt på X på, at vi skal besvare dine klagepunkter og ordkløveri. Kan du ikke se, det er en udfordring i sig selv?” Jeg har ikke brug for at klage, hvis loven bliver overholdt, så ville min tilstedeværelse som autodidakt heller ikke være nødvendig. Jeg er heldig, jeg er min egen chef og ikke underlagt ulovlige instrukser og ikke tvunget til at skade borger, hvis jeg vil beholde mit job. Det er nemt nok, Signe, at fralægge sig ansvaret og rette skytset mod politikerne! Desværre overser du det personlige ansvar, samt at de fleste politikere lader sig besnakke af embedsværket, som påstår, de følger loven, og resten skyldes Christiansborg. Den udsatte borger bliver kastebold i dette absurde spil, hvor ingen vil tage ansvar. Jeg mindes en borgmester, der skrev: “Vi er ikke onde mennesker, vi følger blot loven.” Øh, hvilken lov? Jeg er så træt af at høre: “Vi passer vores arbejde.” Nej, det gør Kim og jeg, idet vi insisterer på, at loven bliver anvendt til borgers bedste, og ikke vil acceptere kassetænkning. Det ville dit tidligere medlem, socialrådgiveren Fedaa Persson fra dokumentaren “Håbløst arbejde” med flere heller ikke. Filmen dokumenterer, hvad der foregår, og en af deltagerne, Brian Larsen, som har været sagsmishandlet i 25 år, vandt forleden i Ligebehandlingsnævnet, som konstaterede, han havde været udsat for ydmygende sagsbehandling. Hvor var I, hvor er I, hvorfor siger I ikke fra og kæmper sammen med os for borgerne? I stedet undskylder I jer med, at I er pressede og lider under et sygt arbejdsmiljø, men det er I selv medvirkende til at skabe. Hvorfor støtter I ikke et medlem som Fedaa, når hun og andre siger fra overfor ledelsen og protesterer imod ulovlige besparelser! Hvorfor må sagsbehandlere, der forpester syge menneskers liv, ikke afsløres, og hvorfor må vi ikke lære af historien? Skal vi annullere Nürnberg-principperne – nemlig at handle efter ordre er ikke en gangbar undskyldning. Den der kan handle ondt i embeds medfør, enten med vilje eller uafvidende, gør sig skyldig i det overgreb, som det system, vedkommende arbejder for, har hovedansvaret for. Hvor længe skal vi blive ved at være vidne til denne forråelse og manglende retssikkerhed med et system, der forsvarer sig ved at tale ud fra en idealtilstand og påstår, der kun er tale om enkelte fejl, idet de fornægter den forråede virkelighed? Vi har et retssystem, hvor det ikke er muligt at få afprøvet sin sag. Derimod kan den krænkede borger og partsrepræsentant uden videre og uden dokumentation anklages for chikane jf. straffelovens § 119 a, hvis man anvender sin ytringsfrihed og protesterer! Mads Pramming forklarede for 5 år siden, hvorfor man ikke kan vinde en forvaltningssag, og hvorfor vi skal have en forvaltningsdomstol. Jeg mener grundlæggende, socialrådgiverfaget er udvandet, topstyret, og fagligheden siddes overhørig. Måske er det derfor, faget har så lav søgning. Samtidig er I angste for at miste flere medlemmer til HK, hvilket kun vil gøre ondt værre. Under alle omstændigheder er det unfair at beskylde Kim Madsen og undertegnede for personaleflugten, den skaber I selv ved at bukke nakken og parere ordre samt forhale og implicit begå økonomisk kriminalitet ved svigte borgerne for deres lovbestemte ydelser! De 30.000 siders dokumentationskrav er rent til grin. En funktionsvurdering kombineret med en speciallægeerklæring er som regel tilstrækkelig og eventuelt en arbejdsprøvning, hvor skånebehovene er beskrevet korrekt. Det er i nugældende lov muligt at behandle borger ordentligt og afklare indenfor en rimelig tid, det vil sige 1-2 år, hvis man insisterer, at loven bruges til borgers bedste. I stedet for bruges en hær af jurister til at forhindre, folk får deres ret tilgodeset og kommer videre med deres liv. Det gælder også Ankestyrelsen og Ombudsmanden. Vi har et cirkulært klagesystem, der er brudt sammen og ikke fungerer. At nævne navne er nødværge, når alt andet er forsøgt, og du har set borgere kaste op, begå selvmord, blive hjemløse, blive psykotiske, ulovligt få fjernet deres børn, blive ulovligt sanktioneret, hånet, udskældt og mistroet og tvunget ud i arbejdsprøvningen, selv om de ikke engang står til rådighed for sig selv og som udstødt befinder sig med det ene ben i graven og nogle gange dør, kort tid efter partsrepræsentant har skaffet borger førtidspension. Vi er nødt til at tage fat i de grundlæggende problemer vedrørende den manglende retssikkerhed og socialpolitik. Lappeløsningerne dur ikke. Jeres fag er i fare for at uddø, hvis I fortsat forholder jer passive overfor sagsmishandling. Jeg har selv haft besøg af adskillige socialrådgiverstuderende i forbindelse med deres bacheloropgave. Flere er desillusionerede over uddannelsen og fornemmer, kritik ikke er velset, idet den for eksempel tilbagevises med: “Du bør have en mere ydmyg tilgang til faget!” Jeg har oplevet dokumentfalsk, socialrådgiver der for eksempel havde redigeret passager ud af en funktionsvurdering, der viste borgers lave funktionsniveau, eller fjernet papirer, inklusive partshøring! Og så må vi ikke være vrede på dem – de gør kun deres arbejde? Nej, de er med til at sanktionere til hjemløshed og gøre borgere alvorligt fortræd, så alvorligt at mange ender med diagnoser, de slet ikke havde fra starten – angst, depression og PTSD. Lad mig derfor slutte af med jeres egen etikvejledning med henvisning til Nürnberg-principperne formuleret i en international definition af socialt arbejde, som Dansk Socialrådgiverforening har tilsluttet sig i 1995: “Princippet er det såkaldte Nürnberg-princip, som indebærer, at en socialrådgiver ikke kan løbe fra sit personlige ansvar for sine valg ved at henvise til en given ordre, instruks eller for den sags skyld en fagforenings regler. Vi har pligt til af egen drift at sikre os, at det arbejde, vi udfører, uanset det er lovligt, også er etisk forsvarligt. Vi skal med andre ord stå inde for vores etiske afgørelser og være ansvarlige for konsekvenserne af dem.” Hilsen Peter (y) |
DS underretter om ulovlig praksis
Situationen i Børn- og Ungeafdelingen i Nordfyns Kommune er så kritisk, at forkvinde for socialrådgiverne i Region Syd, Mie Vode Moll, har set sig nødsaget til på vegne af socialrådgiverne i afdelingen at underrette Ankestyrelsen om, at der foregår ulovlig praksis.
https://socialraadgiverne.dk/ds-unde...ovlig-praksis/ Over halvdelen af socialrådgiverne i Børn- og Ungeafdelingen i Nordfyns Kommune er enten stoppet eller sygemeldte. Den store personalegennemstrømning og det høje sygefravær går hårdt ud over både socialrådgiverne og de børn og familier, der har brug for socialrådgivernes hjælp. Forkvinde for Dansk Socialrådgiverforenings Region Syd, Mie Vode Moll, er i tæt kontakt med tillidsrepræsentanten i afdelingen, og hun er blevet gjort bekendt med, at der foregår ulovlig praksis. Hun har derfor på vegne af kollegaerne kontaktet Ankestyrelsen og opfordret deres tilsyn til at afdække og handle på situationen. I underretningen skriver hun blandt andet: Jeg er orienteret om, at “der ligger sager til opbevaring, sager hvor der er truffet afgørelse om BFU eller mellemkommunale underretninger”. Derudover er jeg orienteret om, at “der bliver truffet faglige beslutninger flere medarbejdere ikke kan stå inde for, og som er i strid med barnets tarv og lovgivningen”. – Det er ikke noget, jeg gør hver dag, så det siger noget om mit bekymringsniveau for socialrådgiverne og borgerne i Nordfyns Kommune. Henvendelsen til tilsynet står selvfølgelig ikke alene. Som fagforening vejleder og bistår vi vores medlemmer, vi uddanner og understøtter lokale tillidsvalgte, vi forhandler aftaler og er i dialog med arbejdstilsynet, siger hun. Arbejdstilsynet har allerede givet afdelingen et undersøgelsespåbud, hvor arbejdsmiljøproblemerne skal afdækkes med ekstern bistand. Og i næste uge har Mie Vode Moll møde med ledelsen og udvalgsformanden. – Der ligger en kæmpe opgave foran socialrådgivere, ledere og politikere. Der er brug for socialrådgivning, lovmedholdelighed, kontinuitet og opbygning af tillid. Vejen til at løfte den opgave er ikke fundet endnu, og det bekymrer mig dybt, siger hun. Ulovlig praksis Hvis du blive bedt om at arbejde på kant med loven, skal du altid kontakte Dansk Socialrådgiverforening, så vi sammen kan vurdere, om der er tale om ulovlig praksis, og hvad der skal gøres i den konkrete situation. Du kan enten tage fat i din tillidsrepræsentant, ringe på 70 10 10 99 eller skrive til [email protected]. Bliver man bedt om at udføre opgaver, der er klart ulovlige, skal man gøre sin leder opmærksom på forholdet, og man har både ret og pligt til ikke at følge ordren. Hvis nærmeste leder undlader at reagere på henvendelsen eller fastholder en ulovlig ordre, kan man underrette lederens umiddelbart overordnede. Fører dialogen med ledelsen ikke til en tilfredsstillende løsning, kan man overveje, om Ankestyrelsen, de ansvarlige politikere eller pressen skal gøres opmærksom på sagen. Hilsen Peter (y) Mon denne indberetning er tegn på, at nye tider er på vej? En autorisation til danske socialrådgivere må være på tide. |
DERFOR skal socialrådgiverne være autoriserede
https://socialmonitor.dk/nyheder/art...e-beslutninger
Socialrådgivere: "Vi trues med fyringer, hvis ikke vi går med til at træffe ulovlige beslutninger" Syv tidligere socialrådgivere i Nordfyens Kommune fortæller samstemmende om daglige lovbrud i børn og ungeafdelingens sagsbehandling. En gruppe tidligere socialrådgivere i Nordfyns Kommune fortæller om daglige lovbrud i kommunens afgørelser, skriver Fyens Stiftstidende. Derfor skal alle socialrådgivere være autoriserede, med personligt ansvar over egne handlinger og lovens overholdelse samt............ ... juridisk adskilles fra de økonomiske ansvarlige forvaltnings chefer. Nøjagtig, som inden for flyindustrien. Hilsen Peter :evil: |
Dansk Socialrådgiverforening Autorisation
https://socialraadgiverne.dk/faglig-...ialraadgivere/
Autorisation: Hvilken model matcher socialrådgivere? Hvad taler vi om, når vi siger ”autorisation”? Dansk Socialrådgiverforening har skitseret fem modeller for autorisation som input til debatten om, hvorvidt faget skal autoriseres. 1. Model: Autorisation efter supplerende praksisuddannelse (inspireret af regulering for psykologerne) Målgruppe Alle med en socialrådgiveruddannelse kan søge om at blive autoriseret socialrådgiver, forudsat man opfylder krav om supplerende praksisuddannelse (praksislæring og supervision). Rammer Lovbestemt autorisationsordning (’Socialrådgiverloven’), gives af en styrelse (f.eks. Ankestyrelsen eller Socialstyrelsen). Den er frivillig og baseres på ansøgning. Rettigheder og pligter Autorisation er en betingelse for at kunne arbejde som autoriseret socialrådgiver. Autorisation sikrer titelbeskyttelse og eventuelt specialopgaver som for eksempel den børnefaglige undersøgelse. Der er sanktionsmuligheder. 2. Model: Autorisation efter supplerende specialeuddannelse (inspireret af blandt andet regulering for sundhedssocialrådgiverne i Sverige) Målgruppe Alle med en socialrådgiveruddannelse kan søge om at blive autoriseret sundhedssocialrådgiver (børnesocialrådgiver eller andet) forudsat, at man opfylder gældende krav om specialeuddannelse. For allerede ansatte etableres en overgangsordning. Rammer Autorisationsordningen er virksomhedsområdebestemt. Ordningen er lovbestemt, og gives af en styrelse (f.eks. Ankestyrelsen, Socialstyrelsen eller Styrelsen for Patientsikkerhed). Den er frivillig og baseres på ansøgning. Rettigheder og pligter Autorisation er ikke en betingelse for at kunne arbejde som sundhedssocialrådgiver (børnesocialrådgiver eller et andet speciale). Autorisation sikrer titelbeskyttelse. Der er sanktionsmuligheder. 3. Model: Autorisation som bevis for særlig metode-kompetence Målgruppe Alle der afholder børnesamtaler – typisk sagsbehandlere på børne- og ungeområdet uafhængigt af faglig uddannelse. Rammer Lovbestemt autorisationsordning, der gives af en styrelse (f.eks. Anke- eller Socialstyrelsen) på baggrund af bestået metodeuddannelse, som skal fornyes regelmæssigt. Ikke professionsafhængig. Ordningen er en betingelse for at kunne afholde børnesamtaler. Rettigheder og pligter Autorisation sikrer ret til at afholde børnesamtaler. Der er sanktionsmuligheder. 4. Model: Autorisation som bevis for socialrådgiveruddannelse (inspireret af regulering for sundhedspersoner) Målgruppe Alle med en socialrådgiveruddannelse. Rammer Lovbestemt autorisationsordning, der gives af en styrelse (f.eks. Ankestyrelsen, Socialstyrelsen eller Styrelsen for Patientsikkerhed). Rettigheder og pligter Autorisation giver både ansvar, rettigheder og pligter i udførelsen af ens socialrådgiverfaglige virksomhed. Sikrer titelbeskyttelse. Der er sanktionsmuligheder. 5. Model: Autorisation som grundlag for at praktisere som socialrådgiver og udbyde uddannelse Målgruppe Alle med en socialrådgiveruddannelse. Ordningen inkluderer samtidig en regulering af socialrådgiveruddannelsen og tilhørende efter-videreuddannelser. Rammer Lovbestemt autorisationsordning, der gives af en styrelse (f.eks. Ankestyrelsen eller Socialstyrelsen) efter ansøgning, og som skal fornyes regelmæssigt, f.eks. hvert andet år. Ordningen er obligatorisk for at kunne praktisere. Rettigheder og pligter Autorisation sikrer ret til at benytte titlen ’socialrådgiver’. Der er sanktionsmuligheder. Kilde: Dansk Socialrådgiverforening https://socialraadgiverne.dk/wp-cont...aadgiveren.pdf Side # 16 FAGLIG STOLTHED..... SKAL SOCIALRÅDGIVERE AUTORISERES? SKAL SOCIALRÅDGIVERE AUTORISERES? Hvad har psykologer, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, som socialrådgivere ikke har? Svaret er, som antydet i overskriften: Autorisation. Og spørgsmålet er, om socialrådgivere skal gå i de andre faggruppers fodspor. Læs interview med socialrådgivernes næstformand, Ditte Brøndum Lang vej til autorisation Erfaringer fra andre faggrupper viser, at vejen til autorisation kan være lang. Og Ditte Brøndum ved godt, at det er ét skridt ad gangen. – En ting er, hvis DS beslutter sig for autorisa- tion – en anden ting er, at det også skal vedtages politisk. Så det er ikke noget, som DS bare kan beslutte, forklarer Ditte Brøndum. Men hvad så, hvis det ender med at blive et skridt frem og to tilbage – vil det være et neder- lag, hvis det ikke ender med en eller anden form for autorisation? – Nej, det vil det ikke. Vi kommer under alle omstændigheder styrket ud på den anden side med nye ideer til, hvordan vi styrker faget, og resultatet af medlemsdebatten kan jo også blive, at vi ikke vil søge om autorisation. Alt står åbent, men uanset, hvor vi lander, glæder jeg mig til en proces, hvor vi nørder igennem og stiller skarpt på vores faglighed. Det er det vigtigste. Læs hele artiklen. Til orientering. Det tog ganske få måneder, at få "Osteopater" autoriserede. Af Folketinget uden debat eller skriverier i pressen. Så det er ikke en naturlov, at en autorisation for socialrådgivere , skal tage år at få færdigdrøftet. Men at tale om en gradueret autorisation, af DS viser at de endnu ikke har forstået mekanismen, i en autorisation, desværre, Hilsen Peter (y) Bilag Om Osteopater https://via.ritzau.dk/pressemeddelel...613423&lang=da Forslag til Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile (Autorisation af osteopater, udvidelse af tandlægernes virksomhedsområde, øget patientsikkerhed ved nåleakupunktur på brystkassen m.v.) §1 I lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 990 af 18. august 2017, foretages følgende ændringer: 1. I § 1, stk. 3, indsættes efter »kiropraktorer,« : »fysioterapeuter, osteopater,«. 2. I § 14, indsættes efter »Afgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed efter«: «§ 2, stk. 1, § 3, stk. 2,«. 3. § 49, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om afgrænsningen af tandlægers og lægers virksomhedsområder indbyrdes, herunder regler om, at tandlægevirksomhed under visse betingelser kan omfatte anden virksomhed, end den i stk. 1 nævnte virksomhed.« 4. I § 49, stk. 3, indsættes efter »den i stk. 1«: »og stk. 2«, og efter »supplerende uddannelse« indsættes: »og er ansat i en specialefunktion«. 5. I § 52, stk. 5, indsættes efter »læger«: », osteopater«. 6. Efter § 70 a indsættes i afsnit II: »Kapitel 24 b Osteopater Autorisation § 70 b. Autorisation som osteopat meddeles den, der har gennemført uddannelse og bestået eksamen i henhold til regler fastsat af Styrelsen for Patientsikkerhed. Stk. 2. Ret til at betegne sig som osteopat har kun den, der har autorisation som osteopat. Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om uddannelsesmæssige krav, der stilles til en osteopat, herunder krav til niveau, indhold og varighed for uddannelser og ek- samener, samt om nedsættelse af et rådgivende forum om osteopati. Stk. 4. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som osteopat og om afgrænsning af virksomheden.« |
Spørgsmål # 448 autorisation.
https://www.ft.dk/samling/20231/almd.../448/index.htm
Vil ministeren redegøre for, om ministeren ønsker at arbejde for en autorisationsordning indenfor bestemte faggrupper på det sociale område - herunder socialrådgivere? Af: Karina Adsbøl (DD) Til: social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Dato: 25-04-2024 Status: Ikke besvaret Emne: socialpolitik Vi afventer ministerens svar, som vi fornemmer bliver med uld i mund. Hilsen Peter (y) |
| Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 02:12. |
Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension