Assens " flytter" ledige fleksjobbere på kontanthjælp
her er så en af de historier jeg får gåsehud og koldsved over...hvad mener I ? så vidt jeg forstår er det ulovligt at fratage folk deres fleksjob visitation.:@ hvis det er rigtigt så burde vi råbe op over det her !:@
Kommunen mister tilskud Assens Kommune har ikke kunne finde flexjob nok - det koster kommunen over en million kroner Fyens stifttidende 1 juli 07 Af Bjørn Bertelsen Førtidspensionen blev reformeret i december 2000. Nu skulle der ses på, hvad klienterne kunne, og ikke så meget på, hvad de fejlede. De skulle ikke på førtidspension men i flexjob. I ventetiden på flexjobbet får klinterne den såkaldte ledighedsydelse. Ydelsen betales af kommunen, men staten refunderer efterfølgende 35 procent af udgiften. Men for at ordningen ikke skulle udvikle sig til en sovepude, opstillede regeringen nogle krav: Såfremt en klient har modtaget ledighedsydelse i 18 ud af 24 måneder, så mister kommunen statsrefusionen, hvis det ikke kan godtgøres, at borgeren stadig er berettiget til flexjob. Der skal i sådanne sager laves en revurdering, som kræver samme sagsbehandling om den oprindelige visitering til ordningen. Kommunerne skal altså være på tæerne, ellers ryger refusionen. Det har Assens Kommune ikke været. I dag er der 115 klienter i Assens Kommune, der venter på et flexjob, af dem har mange ventet i flere år. Det betyder, at Assens Kommune nu mister refusion fra staten. I budgettet for 2008 regner kommunen men at miste 1.274.000 kroner i refusion fra staten. TÆNK JER HVERT ÅR SKAL MAN IGENNEM SAMME FORLØB SOM MAN VAR IGENNEM FØR MAN FIK FLEKS. På kontanthjælp En af måderne til at afhjælpe problemet er at flytte klienterne væk fra ledighedsydelsen. Det oplever flere af de klienter, som har ventet så længe på at få et flexjob, at kommunen har mistet refusionen fra staten. MÅ DE DET...:@:@:@:@ det er da ulovligt ! - Det har vist sig svært for Assens Kommune at foretage de lovpligtige revurderinger - og dermed at dokumentere at de mange på ledighedsydelse fortsat er korrekt visiteret, derfor forsøger kommunen nu at få flyttet klienter væk ledighedsydelse, mener Anna Schjerning, der har fungeret som bisidder for flere af de klienter, der er ved at komme i klemme. Klienter, der flyttes væk fra ledighedsydelsen, opfordres til at søge kontanthjælp. For mange af klienterne har det alvorlige økonomiske konsekvenser. En anden måde at løse problemet på er at oprette kommunale flexjob. Og det er kommunen nu i fuld gang med. Kommunaldirektør Henning Qvick oplyser, at Assens Kommune lige nu arbejder med en model, der vil give 20 - 25 flexjob i kommunen. Kommunaldirektøren betegner det som ærgerligt at miste refusion og ser hellere pengene anvendt på en styrkelse af den aktive beskæftigelsespolitik. Problemet er ikke isoleret til Assens Kommune. Den stort anlagte reform har ikke virket efter hensigten. Siden 2000 er der kommet 29.000 ekstra flexjobbere, 11.000 flere på ledighedsydelse og 244.000 er sendt på førtidspension. Der er 34.000 flere personer på de tre ordninger, end forudset. Noget der har medført en uforudset udgift på omkring seks milliarder kroner for regeringen. |
RE: Assens " flytter" ledige fleksjobbere på kontanthjælp
Jeg får også både koldsved og gåsehud! Og jeg mener bestemt heller ikke, at det er dét, der er tilsigtet med de nye regler! Meningen er jo, at kommunerne skal komme igang med rent faktisk at få skaffet de fleksjobs! Ikke at fratage folk deres ledighedsydelse.
Jeg synes det lyder meget underligt det dér. Som jeg har læst mig frem til, går revurderingen ud på, at der skal ses nærmere på, om der er grundlag for at visitere til ftp, og at der skal lægges en plan for det videre forløb, hvis den ledige stadig er berettiget til fleksjob! Hmm, er der mon nogen der véd noget mere om det her?? Hejdien måske? Pyh, jeg er sgu snart træt af at føle mig som jaget vildt - og jeg står netop nu foran en revurdering! |
RE: Assens " flytter" ledige fleksjobbere på kontanthjælp
Hej gh72 :)
Bare rolig det er ikke lovligt at " flytte" ledige fleksere på ledighedsydelse over på kontanthjælp som de gør I Assens kommune . den eneste grund man kan miste sin ledighedsydelse er hvis man afslår to reelle fleksjob man bliver tilbudt ...første gang får man karantæne anden gang mister man retten til ledighedsydelse men har så ret til at få den igen efter 9 måneders arbejde i fleksjob...sådan er loven. Hvis du nogen sinde kommer ud for noget der ligner det de gør I Assens så er det en klage til det sociale nævn eller ankestyrelsen Hvis det der står I artiklen er sandt så overholder Assens kommune ikke loven og du ville få medhold. men det er bekymrende at assens kommune fifler rundt med loven på den måde :@ |
RE: Assens " flytter" ledige fleksjobbere på kontanthjælp
Artiklen har fået en kommentar fra Lafs landsforeningen af fleks og skånejobbere Merete Hornecker.
alle kan skrive kommentarer til artiklen . http://www.fyens.dk/article/821025?rss Har Assens Kommune egne regler for fleksjobvisiterede? Skrevet af Merete Hornecker for 3 timer siden Har Assens egne regler for fleksjobvisiterede? Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere (Lafs) har i dag med interesse læst Fyns Stifttidendes Netavis, hvor der står at Assens Kommune ikke kunne finde fleksjob til 115 personer som er visiteret til fleksjob, og de derfor mister tilskud fra staten. Nu vil kommunen oprette 20 – 25 fleksjob i kommunen. Det betyder at der stadig vil være omkring 90 personer på ledighedsydelse. Det er dyrt for kommunen, de mister refusionen fra staten, når de ikke kan dokumentere at den ledige stadig er til rådighed for et fleksjob, derfor de vil fratage den ledige fleksjobber, retten til ledighedsydelse, som herefter vil være henvist til kontanthjælp, hvilken mange ikke kan opnå ret til, hvis de er gift, har penge i banken, eller har anden formue, fx fast ejendom eller lignende. Lafs var i forbindelse med lovudkastet til ændringer i fleksjobloven, til foretræde for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg i mart 2006, her fremførte vi netop vores bekymring for at det kunne blive et problem for de fleksjobvisiterede, at kommunen fik frataget refusionen fra staten, når de havde udbetalt ledighedsydelse i 36 måneder. Jytte Andersen (S), svarede hun ikke mente vi behøvede at være bekymret, stramningerne blev indført, fordi man ville sikre, at de personer der var på ledighedsydelse, stadig var til rådighed for et fleksjob, og at det ikke skulle ramme den enkelte ledige, men det skulle sikre at kommunerne gjorde en større indsats for at få de ledige i arbejde. Vi fik også det svar fra flere i arbejdsmarkedsudvalget, at hvis Lafs fik kendskab til sådanne tilfælde, ville de gerne orienteres, da stramningerne af loven, ikke var at ramme den ledige fleksjobber men at sikre, kommunerne dokumenterede den lediges rådighed. Det kan ikke være den lediges ansvar, at kommunerne ikke kan dokumentere, den lediges rådighed ved opfølgningen, det kan der være mange grunde til. En af dem kan være, at der mangler ressourcer i kommunerne, til at udføre det meget tidskrævende arbejde, der skal gøres for at fremskaffe den nødvendige dokumentation. Der er ikke flere penge fra staten til kommunerne til at udføre den ekstra opgave, udgiften hertil ligger alene hos kommunen. I Lafs, er vi noget forundret over at Assens kommune nu vil lave deres egne regler, og sætte personer visiteret til fleksjob på kontanthjælp. Lafs vil i den forbindelse igen tage kontakt til Arbejdsmarkedsudvalget, således at vi kan få sikret at personer, der er visiteret til fleksjob, og som står til rådighed herfor, ikke ryger i samme hul, som personer, der har været sygemeldt i mere end 52 uger og efter evt. max. forlængelse ryger på kontanthjælp, selv om deres sag ikke er afsluttet. I lovteksten (se nedenstående) står der om kommunens revurdering, af en person på ledighedsydelse, at kommunen mister refusionen – ikke at den ledige fleksjobber skal på kontanthjælp, fordi kommunen mister retten til refusion fra staten. I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er foretaget følgende ændring: 14. I § 121 indsættes som stk. 4: ”Stk. 4. Kommunen har ikke ret til statsrefusion i en konkret sag for udgifter til tilskud til fleksjob, jf. stk. 1, hvis kommunen ikke har tilvejebragt grundlaget for afgørelsen om fleksjob, jf. § 70 a, eller for revurderingen af om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, jf. § 74 c i lov om aktiv socialpolitik. Retten til statsrefusion bortfalder i en periode på 36 måneder. Perioden beregnes fra det tidspunkt, hvor visitationen eller revurderingen er foretaget eller skulle være foretaget. Ved beregning af perioden på 36 måneder medregnes perioder, hvor refusionen er bortfaldet efter §§ 100, 104 og 104 a i lov om aktiv socialpolitik Med venlig hilsen Lafs Merete Hornecker Sekretariatsleder www.lafs.dk |
RE: Assens " flytter" ledige fleksjobbere på kontanthjælp
Citat:
Citat:
Der står INTET om kontanthjælp... det skulle da lige være, hvis man på "mirakuløs" vis skulle være blevet sund og rask.:@ Men så var man jo ALDRIG bevilget fleksjob, for det er jo KUN til folk med VARIGT NEDSAT ARBEJDSEVNE!!!!!!! Derfor har KOMMUNERNE ansvaret for fleksjobtilkendelsen, idet man ellers må påberåbe sig begunstiget forvaltningsret... men det er KUN, hvis man skulle være blevet sund og rask på "mirakuløs" vis. Så kommunen må efter mit bedste skøn bide det sure æble og FORTSÆTTE med at betale ledighedsydelse af TO grunde: 1. Fordi kommunen allerede HAR dokumenteret, at borgeren har en VARIG LIDELSE med NEDSAT ARBEJDSEVNE. 2. Begunstiget forvaltningsakt, såfremt kommunen ved en "fejl" har visiteret til fleksjob. Borgeren kan ikke stilles ringere end fleksjobbevillingen. (Det er jo set, at lægepapirer er forsvundet, så borgeren nærmest fremstår som sund og rask - som Ellen Ryg Olsen beskriver om folk med dropstativer etc.) Kommunen bør altså HELLER IKKE tilbyde virksomhedspraktik EFTER tilkendelse af fleksjob, idet det jo skulle have været afprøvet FØR tilkendelsen af fleksjob. ALT skal jo være dokumenteret, FØR tilkendelse af fleksjob. Tilbage står så spørgsmålet, om der FORTSAT skal være fleksjob ELLER førtidspension. |
RE: Assens " flytter" ledige fleksjobbere på kontanthjælp
Vi har vist allerede set et par sager af samme art her på siden.
Bl.a. Margit: Citat:
Citat:
|
RE: Assens " flytter" ledige fleksjobbere på kontanthjælp
Jeg er helt enig med det du siger , men nu ser det ud til at der sker helt afsindige ting som ligefrem krænker fleksjobbere med den historie Fra Asssens kommune . gud ved hvor mange der er vippet over på kontanthjælp i den afsindige kommune og hvor mange andre kommuner gør det ?
Det ser ud til at kommunerne på grund af regeringens snedige politik begynder at smide fleksere på kontanthjælp gruppe 5 for der får de fuld refusion og nu er jeg fandme vred:@ . Nu må vi til at vågne op os fleksere og råbe op (IGEN)...:o Det undrer mig at der er så få der reagerer på denne nyhed fra Assens :o |
RE: Assens " flytter" ledige fleksjobbere på kontanthjælp
en anden kommentar på artiklen
Skrevet af Jan Petersen for 23 minutter siden Skønt med en artikel som fortæller hvorledes kommunerne bøjer og manipulerer reglerne efter kommunaløkonomiske hensyn, men på bekostning af det enkelte individ. Straffeloven besidder en straframme på op til 6 år for misbrug af pålagte offentlige hverv, mens lovløshed i Statens tjeneste, desværre ikke kategoriseres som noget lovstridigt. Sidstnævnte med baggrund i den udbredte sammenspisthed, de offentlige forvaltninger imellem.. Synd Kommunerne hellere vil lade de svageste betale regningen gennem manipulation og reduktion, end at få ændret nogle regler de øjensynligt ikke kan få til at virke efter hensigten. |
RE: Assens " flytter" ledige fleksjobbere på kontanthjælp
Citat:
Citat:
Men nu vil jeg se at få mailen færdig til Lone Møller og så håbe at der er nogen der kan gider og har tid til at lytte til os midt i deres ferie ... jeg sætter mailen ind her på siden når jeg er færdig med den |
RE: Assens " flytter" ledige fleksjobbere på kontanthjælp
Sådan tænkes der om MENNESKER - PENGE, IKKE OVERHOLDELSE AF LOVEN OVER FOR BORGEREN, KUN I FORHOLD TIL REFUSION.
Og HVEM har snart ansvaret... så er det beskæftigelsesministeret, så indenrigsministeren, så finansmininsteren, så kommunen, så.... ja... det fortaber sig i tågerne. Men det er altså MENNESKER af kød og blod, som skal have tag over hovedet og mad på bordet.:o Citat:
http://kortlink.dk/nordfynskommune/3zg2 |
Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 20:28. |
Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension