lovgivningen hvad er det?
 

kort fortalt er jeg selv førtidspensionist og derud over også pårørende til en sindslidende (som også kom på førtidspension), jeg har indtil i år haft et skånejob 15 timer om ugen, Så jeg syntea at jeg har haft en del at se til, uden oven i også rende på internettet et eller sted, Så i 96 finder man ud af af ens mor lider af depression, KENDTE intet til depresion, men tog en dag af gangen og lærte på den måde sygdommen. Endelig i 2004 en pause i alt hvad en depression KAN medfører, og får aktindsigt, og finder ud af lovgivningen, og gud hjælpemig om man SÅ ikke kommer og fortæller en at man kommer for sent? og oven i dette OGSÅ lige har glemt at nedfælde om besøg i hjemmet og ingen skriftlige afgørelser, oven i dette kommer at kommunens sagsbehandlere laver samme fejl med forkerte oplysninger TIL TRODS FOR at en fra socialpsykiatrien er med ved mødet.
jeg fandt et brev fra vores tidligere borgmester, dateret i 2004, den har jeg sendt op til vores nuværende borgmester, dette gjorde jeg den 17. November 2008, SÅ der er jo gået noget tid, efter min mening FOR LANG TID. SÅ jeg mailede igen, og fik svar her omkring den 15. December, MAN havde IKKE glemt mig, (det var da rart) MEN man forsøgte at finde de oplysninger som jeg efterlyste.
OG hvad var det SÅ lige jeg efterlyste??? Joh det var såmen bare det at jeg mente at vi burde have haft hjemmehjælp evt. som aflastning eller permenent tilbage fra mindst 98 og til idag hvor vi har fået det, MEN i 2004, sendte borgmesteren det til "min sagsbehandler" for at få undersøgt sagen, men som jeg kan læse det gik man KUN til 2004 og tilbage til 98 til trods for at jeg havde skrevet dette.
Og så søger jeg om penge efter servicelovens §94 med tilbagevirkende kraft, dette forstå den person som har sagen ikke, og ISÆR nu hvor man har fået hjemmehjælp, så det blev i første omgang et afslag, SÅ bad jeg om en klagevejledning? Hvorfor skulle jeg dog klage??? SÅ smuttede jeg ind til "vores" afvokat inde hos københavnsretshjælp og fik en lille sludder her inde jul og div. julefrokoster, og sammen med ham, fik jeg lov til at klage, og det har jeg gjort, den ENESTE som har svaret er det socale nævn FLOT KLARET, SÅ endnu engang venter jeg på at få svar fra kommunen, ligesom med hensyn til visitationsområdet og hjemmehjælpsområdet hvor jeg bad om aktindsigt i hvornår var det lige???? NÅRH ja, det var den 20. Oktober og jo det er fra i år, jah det kunne da være fra 2005 hvem ved i dag, de forsøger da trætte een rigtigt godt. Probelemet er bare, de ved ikke hvad de har gjort ved mig, i stedet for at blive svag bliver jeg stærk, og SÅ kæmper jeg til sidste blodsdråbe. :D

Ja, det vi ikke dør af bliver vi ofte stærkere af. Og netop det at vi sætter os ind i loven forstærker jo vores ønske om retfærdighed, selv om det ofte bliver til endnu en hård kamp.
Jeg har ofte tænkt på om der måske et eller andet sted ligger nogle statistikker, som kan belyse effektiviteten af afslag, for for mig at se går der rigtig mange løntimer til, når vi endelig klager.
I min egen sag (§100) har jeg virkelig den opfattelse at de direkte er ansat til at finde muligheder for afslag eller opfinde nogle, hvis der ikke er nogle. Selv hos det sociale nævn.
Jeg tror at det lukrative i et afslag / dårlig undskyldning ligger i at kun meget få klager og derfor tager de det med i købet når der kommer store sager der klages over. Forstået på den måde, at afslagene i sidste ende dog giver overskud. :mad:

Mvh
majs

Det er også min opfattelse.:cool:
Jeg har søgt om hjælp til tandlægeregninger rigtig mange gange, og de fleste af gangende er jeg endt med at få hjælpen bevilget, men jeg kan ikke mindes, at nogen af ansøgningerne er gået igennem uden en anke.
En gang var min mor her, da jeg modtog afslaget, og min kommentar var jo, at "så må jeg jo anke den".
Det kunne min mor ikke forstå, at jeg ville bruge krudt på, "for det er jo de samme mennesker der skal revurdere den", men den gik (også) igennem.;)
Min veninde søgte på et tidspunkt om hjælp til briller, og fik afslag.
Hverken hun, eller hendes voksne datter, troede på, at det ville hjælpe at anke den, og ville ikke bruge krudt på det, så jeg bad hende om at komme ned til mig med div. papirer, og så skrev jeg anken, og vupti, så blev brillerne bevilget.
GÅR DEN, SÅ GÅR DEN.:mad::mad::mad:

Det har igennem flere år være fast praktiks i kommunen, at kunne give et afslag på næsten alle slags ansøgninger.

Det er sådan, at de personer der ikke anker deres afslag, nok ikke har brug for hjælp og måske vil de finder en anden løsning efter afslaget.

Hvorimod de personer som bestem anker afslaget og derved ønsker at gør det til en klagesag - ja de har nok et behov for at søge om hjælp.

For først ved klagens ankomst i kommunen for anden gang, tvinges kommunen til at skulle følge loven. Fordi hvis kommunen herefter stadig vil fastholde afslaget, "skal" de fremsende klagen til rette ankeinstans.

Et spørgsmål
 

Jeg er ikke så inde i det med paragrafferne, og vil da gerne have lov at stille et spørgsmål.

Ikke fordi jeg er på udkik efter ting at søge, men fordi jeg altid er endt med samme svar, hver gang jeg har søgt noget, hvilket jeg kun gør når der virkelig er et akut behov.

Spørgsmålet lyder:

Eksisterer der overhovedet noget man som gift førtidspensionist på brøkpension hvor den totale pension er på under 100.000 per år før skat, kan søge om uden evig og altid at rende ind i den "gensidige forsørgelsespligt"?

Dertil skal så også siges, at da min mand og jeg stod med kun min pension at leve for, og den var p.gr.a at jeg/vi opholdt os udenlands var på under 70.000 kr om året, før skat. Og min mand p.gr.a familieforpligtelser ingen indkomst kunne få, da kunne kun halvdelen af vores udgifter pålægges mig, altså ingen "gensidig forsørgelsespligt".

Mvh. & :kram:

Hrefna