K10 - Flexjob & Førtidspension - Fleksjobbers kvalifikationer på arbejdsmarkedet.

Citat:

handicappede står nederst på norske arbejdsgiveres ønskeliste over nye medarbejdere. Gælder det samme i Danmark - eller er holdningen en anden

Dansk Arbejdsgiverforening har kommenteret nedenstående citat om det rummelige arbejdsmarked.

Eet af de store problemer for fleksjobbere bliver kvalifikationerne, fordi en fleksjobber ofte ikke kan bestride sit gamle erhverv.

En fleksjobber skal stå til rådighed for mange typer job, uden uddannelse, kvalifikationer eller erfaring på området.

Ikke nok med at ledighedsydelsen er lavere end for andre arbejdsløse (som ikke har ekstraudgifter til medicin m.v.), men fleksjobbere skal også stå til rådighed for ETHVERT erhverv.
Det er da i mine øjne forskelsbehandling, så det basker.

Konkurrencen om de ledige job er stor, da fleksjobberes "konkurrenter" er både:

Kvalificerede jobansøgere (beskæftiget i andre virksomheder)
Ukvalificerede jobansøgere (beskæftiget i andre virksomheder)
Arbejdsløse
Studerende
Deltidsbeskæftigede
Aktiverede
Virksomhedsaktiverede
Personer i jobtræning
Og andre grupper.

Hertil kommer skrantende helbred og dårligt beskrevne skånehensyn.

Hvis jeg var arbejdsgiver, ved jeg godt, hvem jeg ville vælge.

Dansk Arbejdsgiverforening mener, at der er FOR MANGE FLEKSJOBBEVILLINGER, så jeg "forstår" ikke budskabet i artiklen.

Jeg forstår heller ikke budskabet, fordi Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri og OECD anbefaler, at man KUN betaler for effektive arbejdstimer, og at tilskud til kommunernes udgifter til ledighedsydelse sættes ned.

HVAD skal en fleksjobber leve af?

Hvad nytter en "holdningsændring", når de ikke vil have flere fleksjobbere?

Citat:

DA ser en holdningsændring
Chefkonsulent Henning Gade i Dansk Arbejdsgiverforening tror, at holdningen til handicappede medarbejdere er ved at dreje i en mere positiv retning: „Det går helt klart den rigtige vej. Jeg tror generelt, at der er en meget positiv holdning til handicappede på arbejdsmarkedet. Og jo større manglen på arbejdskraft er, desto større bliver interessen for at fastholde og integrere nye grupper, som for eksempel handicappede og indvandrere. Denne udvikling skyldes ikke kun den manglende arbejdskraft, men også en holdningsændring.“

Ifølge Henning Gade er der tre problemer, der skal løses for, at flere personer med handicap kommer ud på arbejdsmarkedet.

Først og fremmest skal alle ansættes ud fra deres kvalifikationer og stilles lige i en jobsøgningssituation: „Vi mener, at folk skal ansættes ud fra deres kvalifikationer. Det vil sige, at ansøgere med lige kvalifikationer bør behandles lige. Der vil være nogle handicappede, som ikke har den samme produktionsevne som andre på grund af deres handicap. I disse tilfælde kan man kompensere for den nedsatte produktionsevne gennem tilskud, hjælpeforanstaltninger osv. Vores forslag er, at handicappede kan stilles lige i en jobsituation via et jobbevis. Grundidéen med dette er, at når en handicappet søger job, så kan vedkommende fremlægge, hvilke kvalifikationer han/hun har. Derudover har han/hun måske nogle handicap. Her vil det fremgå af beviset, hvilke ydelser og hjælpemidler han/hun har med. Dermed undgår man at blive udskilt på forhånd i en ansættelsessituation.“

Det andet problem, der ifølge Henning Gade skal løses, handler om, hvordan man matcher personer med handicap med virksomheden.

„Vi ved jo, at der kan være man-ge holdninger hos den handicappede til at arbejde, og mange holdninger hos virksomheden i forhold til at ansætte handicappede medarbejdere. Projektet JobNu forsøger at løse denne problemstilling gennem oprettelse af og søgning på profiler. Det bliver desværre ikke brugt effektivt endnu af virksomhederne. Men hvis man udnyttede systemet rigtigt, ville det efter min vurdering give et lettere match.“

Det tredje problem er de kommunale sagsbehandleres håndtering af virksomhedskontakten og servicering af virksomhederne: „Det er vigtigt, at sagsbehandlere har kendskab til, hvordan virksomheder fungerer med hensyn til arbejdsgange, papirgange osv. Sådan noget skal fungere ‘smooth’, for det skal jo ikke være bureaukratiet, der afgør, om man ansætter en handicappet eller ej – men derimod den enkelte sag. Desuden skal sagsbehandlersystemet gøres langt mere serviceorienteret. Det er meget vigtigt, at det offentlige påtager sig opgaven med at kunne tilbyde al den viden, der skal til for at ansætte en handicappet, for små virksomheder kan ikke afse tid til at sætte sig ind i alle de regler, der skal til for at ansætte en handicappet i støttet beskæftigelse.“

Henning Gade og Dansk Arbejdsgiverforening ser altså positivt på, at det går den rigtige vej for personer med handicap, der ønsker at komme ind på arbejdsmarkedet. Men hvis integrationen skal lykkes fuldt ud, mener han også, at det er vigtigt, at uddannelsessystemet, beskæftigelsessystemet og socialforvaltningen spiller sammen i en større enhed, så de ikke fungerer som barrierer, men motorer på feltet.

http://www.clh.dk/index.php?id=1037&...ash=21d514e586

HVOR MANGE PENGE HAR STATEN BRUGT PÅ AT ORIENTERE ERHVERVSLIVET, UDDANNE SOCIALRÅDGIVERE, TILSKUD TIL KOMMUNER, OSV. OSV., OG SÅ ER DER IKKE SKET MERE?

Virksomhederne ved INTET om fleksjob og skånejob.

HVORFOR ER DER SÅ MANGE LEDIGE FLEKSJOBBERE, NÅR DER ER SÅ STOR MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT?

HVORDAN I ALVERDEN KAN DET LADE SIG GØRE, NÅR DER ER BRUGT SÅ MANGE PENGE?
:o:o:o:o:o:o:o