Bivirkninger ved medicin
 

Ja jeg tænkte at dette forum må da være det bedste sted at spørge om sådan noget. Om det så er det rigtige sted jeg har postet indlægget er så en anden sag:( Jeg er på 50 mg/time duragesic smerteplaster, samt 1 morfin pille om morgenen og 1 om aftenen. Derudover tager jeg 1 Diclon 75 mg tablet om aftenen. Dette har jeg været på i snart 2 måneder nu. Jeg er selvfølgelig utrolig træt, og tager mange "morfar" i løbet af dagen. Det er til at leve med. Jeg døjer utrolig meget med forstoppelse, men tager Laxoboral for at mindske dette. det er også til at leve med. Jeg bliver let svimmel og min koordination samt koncentration er godt nok også blevet en hel del dårligere. Det er stadg til at leve med. Min appetit er forsvundet. Det er næsten til at leve med.

MEN jeg kaster op med jævne mellemrum. Ikke nogen fast rytme, eller i forbindele med noget. Og dette er ikke til at leve med. Jeg HADER at kaste op. Jeg gør hvad jeg kan for at spise blid og blød mad, efter anbefalelse fra andre. Jeg æder vand is mod kvalmen, og det tager det nogen gange. Min læge siger at det desværre bare er noget jeg skal vænne mig til, og at det vil blive bedre med tiden. Men at han godt kunne udskrive lidt kvalmestillende medicin. Men de har jeg takket nej til da jeg i forvejen føler mig som et omvandrende medicinskab i og med jeg får: Morfin, duragesic, Diclon, Laxoboral dråber, magnesium (for at afhjælpe forstoppelsen), B12 vitamin (grundet mangel på det).

ER der virkelig ikke andet at gøre? Har i nogle gyldne råd til hvordan jeg kan undgå dette? I må da have en masse erfaring i hvad man kan gøre for at ens krop ikke bliver total smadret. Alt bliver taget imod med glæde. Jeg har på to måneder tabt mig næsten 5 kg, og det bryder jeg mig ikke om. At skære ned på noget af medicinen er ikke en mulighed, jeg er endnu ikke så smertedækket så det er acceptabelt. At få andet medicin er heller ikke en mulighed lige nu, jeg er under udredning, og indtil der ligger en fast diagnose er hverken min egen læge, eller speciallægen meget for at prøve en masse medicin. Jeg er igang med eksamener lige pt, så det ville være katastrofalt, hvis jeg skulle igang med en masse eksperimentering.

Help please..!

Det lyder ikke let for at udtrykke det mildt.
Jeg havde engang en kollega, som tog morfin, snøvlede en del, kunne virke ret forvirret, fraværrende, og ofte pludseligt faldt i søvn. Han var ikke sjov at køre bil med, husker jeg.

Udi smerter er jeg i sammenligning amatør, trods min kroniske hovedpine, der har generet mig det meste af livet. Den forsvandt dog som dug for solen, da jeg fik 3 behandlinger i akupunktur (+ div. øvelser) efter henvisning fra egen læge. Og så var det uden bivirkninger, men er desværre ikke omfattet af sygesikringen på sigt andet end som forsøg.

Hej Julcha,

Jeg ved ikke lige hvad du fejler, nu hvor lægerne også siger at du ikke MÅ slippe noget at medicinen.

Jeg har selv masser af smerter som er psykisk betinget. Heldigvis har jeg også mine opture hvor jeg har det godt og holder fest for mig selv. Jeg har haft megen glæde af motion og meditation. Mit energiske temperament gør at jeg har haft svært ved at sidde stille og holde pauser hvilket resultere i at jeg overskrider mine grænser totalt og går i ulidelig smerte. Dette er heldigvis aftagende når jeg bla. får mediteret til en cd jeg har og det et super redskab.

Du har sikkert skrevet det et sted, men vi har jo brug for at vide hvad du fejler for at komme med hjælpende råd.

Mvh. EE

Gadefejer: ja som du beskriver din ven, kan jeg nikke genkendende til. Jeg kører slet ikke når jeg har det værst.

Enteneller: Nårh ja, det var nok en god ide:), jamen jeg er under udredning for Morbus Bechterews. Har samtidig en discosprolaps.
Jeg MÅ jo gerne stoppe med medicinen, men det har jeg absolut ikke lyst til pga helt enorme smerter.

Det jeg bare godt kunne tænke mig var nogle gode råd, evt gamle husråd, der ville kunne gå ind og mindske de forbandede bivirkninger især med kvalmen, og det at jeg kaster op. Noget mad, eller noget natur medicin eller sådan noget. Der må være nogen der også er på stærkt medicin og lever med disse bivirkninger, men som har fundet en måde hvorpå man ikke bliver pokkers påvrket af det.

I dag er en dårlig dag, men har bestemt også gode dage hvor jeg ikke kaster op eller har kvalme gudskelov. Men lige i denne uge sidder jeg med eksamens synopsis, som skal afleveres på fredag. Og derfor denne tråd. Ville en sukkerknald lagt på en tissemye, alt i mens jeg skal hoppe tre gange over den, have en eller anden positiv effekt? Eller skal jeg bare acceptere at sådan er det at tage medicin?

Hej Julcha,

Hmm.. det ved jeg ikke. Symptomerne eskalere måske endda også når du er presset og ikke "bør" have dem ?. Så er det nemlig at man stresser sig selv og forværre det hele. Jeg har hørt om ingefær piller mod kvalme, men prøv at hør i Matas. Ellers kan jeg anbefale daglig ro og afslapning, prøv af gå ind i dig selv og nyd nuet og få slappet helt af i din krop og mærk dig selv. Det lyder fancy, men det er ret fedt når man kommer hen i mod roen og væren i sig selv. Ikke at jeg er der, men en gang i mellem lykkedes det og det er dejligt.

Held og lykke med eksamen og helbredet.

Mvh. EE

min medicin
 

hejsa lidt om mine 3 års erfaring i pille helvedet, måske nogen kan bruge dette.....

kom lige til at tænke på for 3 år siden, man sad søndag aften og ordnede ugens pille dosis i de store pille doserings æsker, som forøvrigt dårligt nok kunne være i lommen, og lykken var hvis man kom til at skubbe til skydelåget så alle pillerne lå blandet i ens lomme........savnes ikke

nå men fra mit mc uheld og 9 md frem, med et brækket ben med metal i der ikke ville vokse sammen, var på krykker i 17 måneder, så bortset fra lige efter operationen hvor man var på ekstra morfin, så tog jeg dolol/tremodol 3 x om dagen og samtidig med 1 dolol også 2 panodil, da det gav overlappende og forstærket virkning ifølge lægen

men **** de 9 måneder, var næsten som at have en glas klokke over hovedet konstant, og ja kvalme perioder og svimmelheds perioder, brugte 1 måned på at trappe ud, og ja havde det faktisk som en narkoman, den første uge var balancen helt ad helvedes til, så sov spiste, tog karbad, så tv....ogsådan kørte det hele ugen....

nå men senere i mit forløb, januar 2009, så ved check på ambulatoriet, her fortalte min læge mig at metallet skulle blive i benet, hvilket giver mig konstante smerter i benet, knæet, fodled......men jeg skulle prøve noget, og det har ved forsøg vist sig at være effektivt, så jeg kom på milde antidepresiv, 2 x noritren + 1 x saroten aften og det viser sig at de simpelthen tager toppen af de smerte signaler der går til hjerne, da smerter også kan være psykisk, som i mit tilfælde, så det har altså virket, også samtidig supplerer jeg med 1 ibubrufen 600 eller 400 mg + 2 panodil alt efter hvad jeg skal og om jeg har smerter. det som antidepresiv medicinen gør i mit tilfælde med margsøm, en metal pind i margen af skindebenet, fra under knæet til fodledet, så tager de mine dybe, indre smerter i benet, dem jeg opfatter som hurtige smertefulde jag...........

men de første 2 uger var et helvede, sov hele dagen, var mere træt også øgede de appetitten, var sulten hele tiden, men nu et par md efter styrer jeg det bedre, og gælder om at holde mig igang og ikke lægge hovedet på sofaen, for sover jeg kl 16-18 så sover jeg jo ikke lige kl 23...

men generelt med morfin og lignende medicin, så synes jeg faktisk det var et helvede at være på det, også i længere tid, uden morfinen så har jeg ikke glasklokken over hovedet, jeg er kun lidt svimmel i perioder, mindre end på morfin og nu er der nydelse ved mad og dufte.

men set i bakspejlet, så var det jo en ond cirkel, hvorfor tog jeg morfinen idag, jo fordi det gjorde jeg igår, og når de 100 var spist så ringede jeg blot til lægen efter 100 mere.........

men fysisk og psykisk har jeg det væsentligt bedre, og har fundet andre alternativer til smertebehandling, dog er mine smerter nu også mindre end da jeg var på krykker med knogler der ikke var vokset sammen

hilsen
jan

Ja det var måske en årsag til det lige er lidt galt i dag, det mht presset. Jeg har faktisk lige haft lagt mig lidt hvor jeg bare prøvde at slappe helt af og lukke alt andet ude, det har faktisk hjulpet lidt på det. Det skal jeg bare huske at gøre noget oftere, og helst inden det går galt. Ikke et dårligt råd overhovedet,

I 2003 prøvede jeg og daværende praktiserende læge at finde ud af om jeg kunne blive nogenlunde fri for de smerter jeg har 24/7-365, startede med en dolol 3 gange dagligt, det hjalp intet ud over jeg fik lidt svimmelhed.
Læge foreslog så at fordoble dosis og så spæde op med en panodil, for at se om det gav nogen effekt, gjorde så at jeg fik forstoppelse og deraf mavepine udover svimmelhed og dertil også kvalme, men smerterne var stadig de samme.
Ændrede så kuren til 1 tremadol og 1 dolol og 1 panodil 3 gange dagligt, stadig uden smertelindrende effekt, men maven kom dog i orden igen.
Så blev der tilføjet yderligere 1 klorzoxazon dark og 1 difenet 2 gange dagligt.
Følte jeg gik 3 skridt ved siden af mig selv og smerterne var der stadig, overvejede at gøre en ende på det hele. Men læge foreslog så at jeg trappede yderligere op til 2 tremadol (1200yg) 2 dolol (600yg) 1 panodil 3 gange dagligt, og 1 klorzoxazon dark og 1 difenet 2 gange dagligt.

Ødelagde maven totalt, kunne hverken det ene eller det andet ej heller kaste op selvom jeg havde ustanseligt kvalme.
Der fik jeg nok og sagde stop!

Gad ikke æde alt det lort og smide penge ud af vinduet når det ikke hjalp andet end bivirkninger hele tiden.

Man kan desværre vende sig til meget og nogen gange sker det så også at smerterne er som lyn og dolke, der danser op og ned igennem ryggen med udstråling til benene. Det sker jævnligt og de perisoder kan jeg absolut intet selv. Men er så tvunget til det alligevel, fordi naboer ikke altid er hjemme, og hjemmehjælp kan kun komme ind en gang i ugen. (læs blog)

Men vil hellere være nogenlunde klar i hovedet og tilstedeværende, end sumpende i en hjernebedøvet rus, som ikke engang kan tage lidt af smerterne øv.
Hvis det havde hjulpet på de smerter jeg har, ville jeg have fortsat med at tage smertestillende, det da klart. Men da jeg ikke kunne mærke nogen virkning, syntes jeg det var omsonst at tage noget.

Praktiserende læge jeg nu går til, giver mig en blokade hvert halve år (ca.), er nogen gange den virker hvis han får lagt den det rigtige sted. men den virker så kun i en kort periode på 2-6 uger. Hvor den tager toppen af smerterne, min vurdering minskes mine smerter til et sted mellem 60 og 80% af det jeg er vant til. I de perioder hvor blokaden virker, siger jeg lidt i sjov til lægen at nu er jeg taget på ferie indtil smerterne kommer igen.

De perioder hvor mine smerter er værst er i efteråret og om foråret, nogle gange også midt på sommeren. Og sker ofte i de perioder at jeg bliver dehydreret og bivirkning af det er hornhindebetændelse, fordi øjnene ikke får nok væde tilført og hornhinden tøre lidt ud og får sprækker. Er lidt ubehageligt at have svært nedsat syn + der er en svag ømhed hvergang øjenlåget glider over det ru inficerede område. Men det er der så pencilin øjendråber, som kan afhjælpe.

At mine smerter så hæmmer mig i det daglige så jeg ikke kan komme ud, gør så at jeg tager 1 vitamin D3 35 yg om dagen, som kosttilskud. For ikke at miste knogle og muskelmasse. D3 dannes normalt i huden i forbindelse med sol påvirkning. tager så også en kalktablet unikalk silver, engang imellem.


Desvære ser kommunen det som en styrke at jeg ikke tager noget smertestillende, selvom det jo reelt er en falit erklæring, at lægerne endnu ikke har kunnet fremdrive noget, der er stærkt nok til at afhjælpe mig de smerter jeg har.

Har prøvet akupunktur, kiropraktor (de var 2 eller 3 til sammen, som prøvede på at give mig et knæk i ryggen, men rygmusklerne spænder så hårdt, grundet smertepåvirkning at de måtte opgive, de nægtede at se mig igen)

I 1991 brlækkede jeg 3. lændehvirvel, som også fik en højdereduktion på omkring 5 mm, ikke regenererende. Brudet er dog helet på scanninger og ryngten, men højdereduktionen er der stadig. 5. lændehvirvel er så konstateret nedslidt til let kileformet.
(min vurdering) Givet fordi smerterne trækker muskulaturen skævt og dermed også hele ryggen.
Vil lægerne dog ikke give medhold i.:mad:

Shylock:

Puha det lyder slet ikke som et særlig behageligt forløb for dig. Det må absolut ikke have været nemt for dig, og hvor er det godt du har fundet noget der fungere rbedre for dig.

Min situation lige pt mht medicin er nu slet slet ikke nogen permanent løsning. Lige nu afventer jeg at komme til MR skanning, således der kan kobles en endelig diagnose på mig, og derefter skal der sættes det helt store møllehjul igang, for at finde den medicin der lige fungerer bedst til mig. Det er også hvad begge læger har sagt hele tiden. Men indtil da, er det vigtigste at jeg er smertedækket, og det er jeg nogenlunde blevet. Det er slet ikke godt nok endnu, men det er absolut bedre end det jeg fik før. Jeg vil blive nedtrappet nænsomt når jeg skal over på andet medicin, pga afhængighedsproblemet. Det er jeg også blevet grundigt informeret om fra lægerne. Så de tager fint hånd om det Men nej jeg skal absolut ikk eforblive på denne medicin resten af livet. Jeg har det svært ok i forvejen med at accepterer at jeg smider alt det her gift ind i min krop, men lige nu er der ikke andre løsninger. En ond cirkel vil det altid være, men jeg ved det er et spørgsmål om tid før jeg får den medicin der passer til mig.

dosis
 

hejsa

av sikke en dosis du er udsat for, er jo ikke sjovt når intet hjælper mod smerterne

her i vinters, var første vinter uden krykker og uden morfin og med et ben der var helet, oplevede da kulden kom, at det gjorde mere ondt i knæet og benet, hvilket lægen sagde var normal oplevelse.....

og havde helt glemt, på dolol, ja maven blev slået helt istykker også, og samtidig var jeg 3 x på penicillin kur oven i dolol, så var det endnu værre med maven

Azfalt: Åhhh ha et forløb du har haft. Det må have været mere end usandynligt hårdt for dig. Og at du så slet ikke har oplevet en smertelindring selv med alt det bøvl, er da uretfærdigt.

Jeg har så gjort det i omvendt rækkefølge. Jeg nægtet at tage medicin i 4 år. Men nu kunne jeg simpelthen bare ikke mere. Min krop skreg efter hjælp. For mig lyde rdet som pest eller kolera. Have stærke smerter man næsten besvimer af, eller kaste op og er ved siden af sig selv.

Jeg håber jeg snart får en afklarng på hvad der skal ske, og forhåbentlig komme på en smerteklinik.

Som jeg har skrevet i min blog "værste smerte oplevelser", så hænder det da at jeg besvimer på grund af smerter, selvom det er sjældent så hænder det dog alligevel. Når oftest at lægge mig, eller sætte mig med hovedet mellem benene.

Her i foråret efter jeg havde fået blokade som virkede lidt, tog jeg på besøg hos en bekendt jeg ikke havde set i over 4 år, nogle timer senere kort før aftensmad tid, kunne jeg mærke ubehag, som ligefør man besvimer, og skyndte mig så hurtigt som sneglefarten tillader det, hend på nærmeste sofa, hvor jeg så lå 5-10 min og sundede mig. Øvrige tilstedeværende troede først jeg havde fået alergisk reaktion på grund af røgen :D så det havde vi lidt sjov ud af efterfølgende. Selvom det gjorde allerhelvedes ondt.
Heldigvis var der mulighed for at jeg kunne blive til næste dag, ellers var jeg sansynligvis besvimet i toget på hjemturen.

Har så fået mig til at tænke, om jeg skal eller tør satse på, at det går lige så godt næste gang, jeg vælger at tage på en udflugt.

Din kvalme og opkast gav mig lige et grimt flashback.:mad:

I forbindelse med mit PSTD brød ud i lys lue, begyndte jeg også at få kvalme og kaste op og mange gange.
Ved ikke om du har kig på om du har PSTD, men hvis ikke så gør det lige.:kram:
Jeg havde også problemer med sureopstødt, da jeg producerede for meget mavesure.
Det var med til at give mig mine problemer med opkastning.

Men mine råd vil være.
Skær kraftig ned på krydderier
Skær ned på fed mad

Snak med din læge om at få noget Nexium eller lignende til at nedsætte din mavesyre produktion.
På længere sigt kan de give spiserørsbrok, det fik jeg fordi der gik for længe før der kom styr på det.

Til din forstoppelse kan det være at naturmedicinen "Husk" kan hjælpe dig, det fåes i bilka, føtex og på apoteket.
Men tag for gud skyld pillerne, frem for pulver.!!!!!!!!

Er selv begyndt på det igen efter min ulykke og kampen med at få en afklaring.

Mvh.
Jsn

Nu har jeg kun erfaring men milde omgange graviditets kvalme, så er nok ikke så bevent igen, men vil nu alligevel, for sæt nu.. ikke *s*

Kiks og fløde"mad" specielt fløden den ligger en hinde der hjælper til at holde på maden, her var det fint at indtage det som flødeskum (til fx caco, flødebagte kartofler i sovsen ol... riskiks (eller vafler) med nutella og flødeskum, muuums og det var genialt for mig) Ulæmpen er så at fløde er et surt produkt altså også ekstra vammelt at få op igen. Strepsils var jeg også glad for... det er som om smagen af bræk/suropstød gør trangen til at kaste op værre, en omganmg børsten tænder tager kun det i munden ikke det der sidder længere nede, det gør strepsils (hos mig... kan jo kun tale for mig selv)

Brusetabletter mod sureopstød havde jeg en overgang stor glæde af, hvad de hed aner jeg ikke, men den slags fås i alle mulige og umulige afskyninger, både som brusetabletter tyggetabletter og sugetabletter, i håndkøb. Pt bruger min mand dem der hedder Alminox, de bruges bla ved mavesår (hvilket du er MEGET udsat for at få/have) Det er tyggetabletter, og manden siger at de endnu er det bedste han har prøvet... Han har også nemt ved at få mavesår hvilket sikkert er årsagen til at han døjer med sure opstød.

Nu jeg er ved mavesår, har du fået tjækket om du har det (eller er ved at få det) det vil kun forværre problemet med syre opstød og opkast, det er specielt gigtmedicin der er synder ved mavesår, men piller i det hele taget er ikke sundt for mavesækken.
Måske du kan få dit morfin som sptøjte??? har du suprt lægen om det.

Ellers har jeg "bare" forsøgt at holde mig fra at bøje i maven (det gælder også side på en stol) undgik gulvhøjde (det er som om tygndekraften er værre der nede??) ligge højt med hovedet,vip evt sengen i den ene ende, lige som med småbørn der gylper eller er forkølede (noget under sengebenene i hoved enden, det er langt sundere for kroppen end hvor man "knækker" i nakken eller ryggen fordi man forøjer hovedet med enskra pude eller dyne ell) løse bukser (noget stramt om livet sys jeg forværre det) Og så undgik jeg at ligge ned, dvs jeg sprang over min morfar, jeg ved godt det er noget sværre for dig da dine lurer jo kommer af medicinen og mine af mere normal graviditetstræthed kombineret med at jeg er MEGET B menneske og derfor har ekstrem svært ved at finde min seng om aftenen.

Mange små måltider, ALLE bør spise 5-6 gange om dagen, kan du nu dele det ud på et par måltider mere, kan maven sikkert også bedre holde til/på det (kun en tanke)

Hej Julcha,

Det er nogle hårde medicin typer og jeg kan slet ikke være med min sygdom er jo helt anderledes, men jeg har og er så sandelig også ind i smerte helvede dagligt. Mine smerte er psykisk betinget. De kommer sig bla. af jeg i ca. 17 år led af kronisk blærebetændelser, fra 2003 - 2006 gik det over i kroniske nyre bækkenbetændelser, og jeg var ustandselig på pencilin kurer, blev indlagt med forhøjet infektionstal i min blod osv.

Det var et helvede uden lige. Jeg havde ståltrådsfornemmelser over hele overkroppen, som om der var skrue tvinger for og bag på min krop, som bare spændte til specielt over nyrerne. Disse har jeg stadig min knap så udtalt. Jeg formodede at jeg "blot" skulle have en ny nyre, for den ene var sikkert smadret af alt det pencillin. I 2006 blev jeg sygemeldt, fik scannet mine nyrer og taget 717 blodprøver, alt var normalt !!!! Jeg var så træt og i så mange smerter så jeg var klar til at lægge mig, med 120 syge dage i bagagen blev jeg fyret fra mit arbejde og min læge sagde at jeg skulle til psykolog. Jeg havde STRESS.


Siden dec. 2006 har jeg ikke haft éeen blærebetændelse 7, 9, 13, jeg har ikke haft ordinært arbejde og får forhåbentlig inden længe tilkendt førtidspension, efter 2 arbejdsprøvninger og en tur på psykiatisk skadestue har jeg måtte erkende at jeg ikke kan klare fleksjob pt.. Min krop har simpelthen sagt fra overfor det liv jeg havde og de blærebetændelser jeg dopede med pencillin, jeg blev skilt og erklæret udbrændt, jeg var bare så træt.. Idag tager jeg antidepressiv medicin, dyrker en masse motion og meditation. Det er absolut ikke ren optur, men det går den rigtige vej.

Jeg vil bare sige til andre at det ufatteligt at tænke sig at kroppen i den grad kan give besked om noget er galt, det skal man lige tænke over hvis man går med nogle "smålidelser" forkølelser og lign. der "pludselig" bliver kroniske.

For et par år tilbage var jeg til zoneterapi og der lagde jeg tilfældigt mine hænder på min mave og jeg siger dig, det rumlede og snurede, min krop arbejdede på højtryk. Når jeg nu ind i mellem søger ro og balance sidder jeg bare på en stol med benene oppe og når jeg lægger hænderne på min mave, kan jeg mærke at min krop slapper af og smerterne i min krop løsner sig. Jeg mærker at den falder på plads og ofte kan jeg også gør det når jeg bare sidder og ser fjernsyn og slapper af. Jeg prøver også at "tænke" mig ud af smerterne og spændingerne når jeg er urolig og anspændt, det er svært, men det kan godt lade sig gøre. En krop i smerte skriger på opmærksomhed.

Jeg syntes at det er fuldstændig fantastisk at man i sig selv kan være selv helbredende og hjælpe sig selv. Jeg troede aldrig af jeg skulle slippe af med blærebetændelserne og håber virkelig at lægerne ville fokusere mere på afspænding for kvinder med kroniske blærebetændelser fremfor sulfa kurer.

Det handler ofte af kigge ind ad, frem for kun at søge svarerne udenfor.

Jeg syntes lige du skulle have min historie om mine smerter, de er en stor grænsesættende faktor for min den dag i dag. De fortæller mig hvornår grænsen er nået, jeg overskrider mine grænser dagligt for de er meget hårfine og er desværre blevet strengere med årerne. Jeg arbejder dog med mig selv og prøver at opdrage mig selv til at respektere det min krop siger, for det er det det handler om for mig, og for mange andre tror jeg, at man lytter til sin krop for så svarer den igen med glæde. Lytter man ikke bliver den ved med at skrige og jeg tror ofte, at det er det derfor nogle desværre ender med en hjerneblødning, kræft og lignende alvorlige sygdomme. !!!


:kram:EE

smerteklinik
 

hejsa

faldt over denne gode artikel vedr smerteklinik, jeg var selv inde på det ved et check hos min læge for 1 års tid siden, men fik heldigvis mere styr på smerterne, men set i relation til nogle af jer andre er mine smerter jo en dråbe i havet, og synes det er en spændende artikel, måske nogen kan bruge det....

se her http://www.ugeskriftet.dk/portal/pag...A_2006_9_49191

Artiklen har nogle år på bagen men link i artiklen henviser til følgende link. som bestemt er en mulighed der er værd at overveje.

Personligt venter jeg til jeg får svar tilbage fra ankestyrelsen, vedrørende min pensions sag §17. Men hvis resultatet bliver afslag med henvisning til at søge gennem §18, er ovenstående en god mulighed for at få yderligere 'up to date' udredning af den sociale sag.

Jeg lavede lige en søgning på http://www.medicinkombination.dk på de præparater du får:

1. Præparat: Morfin "DAK" - Aktivt indholdsstof: morphin
2. Præparat: Durogesic - Aktivt indholdsstof: fentanyl
3. Præparat: Diclon - Aktivt indholdsstof: diclofenac
4. Præparat: Laxoberal - Aktivt indholdsstof: natriumpicosulfat
5. Indholdsstof magnesium
6. Vitamin vitamin B12

og det gav følgende resultat:

På nuværende tidspunkt kender man ikke til, at de præparater og / eller indholdsstoffer, du har søgt på, reagerer uventet ved samtidig brug.

Så problemet ligger i hvert fald ikke i kombinationen, men nok nærmere i et eller flere af pillerne du får. Kig på hvad der er af naturlægemidler som evt. kan hjælpe dig. Jeg har ikke kendskab til nogen af dem, men det er der nok andre der har. Og husk så for guds skyld at spørge din læge INDEN du tager nogen naturpræparater, for nogen af dem kan have negativ indvirkning på din medicin, eller give meget værre bivirkninger.

Det overrasker mig noget, at der er mennesker, der må leve konstant med så mange smerter og/eller bivirkninger.

Omkring morfin så kommer jeg pludselig i tanke om, at jeg selv engang selv har ligget i en tågerus i 7 uger efter et trafikuheld, mens jeg slog og spyttede på fremmede rumvæsener i hvide kitler, der havde bundet mig op i mærkelige stillinger, ude at stand til at vågne fra en ond drøm. Og så rystede jeg som et espeløv under den bratte nedtrapning uden at ane hvorfor.

Ellers kan jeg stadig ikke komme på bedre forslag end at finde en dygtig akupunktør. Hvordan men kan skelne, ved jeg ikke. Men er der noget det virker for, så er det netop smerter.

jeg skal nok vænne tilbage til jer alle med kommentar, men kan ikke lige samle mig lige nu og gider ikke komme med halve bemærkninger til alle jeres gode indlæg :-) Bare så i ikke tror jeg har glemt jer, skriver imorgen.

Hej Julcha,

Vedrørende din kvalme kommer her nogle alternative råd, da jeg tror du synes, du får rigeligt med medicin, ikke sandt? Og skade kan de i hvert fald ikke :)

Et gammelt husråd er ingefær: det kan rives og kan bruges i mad eller blandes med grøntsager eller blandes i en smoothie. Det er ret stærkt, så det er nok for voldsomt at spise det ”bart”. Det kan skæres i små stykker og overhældes med kogende vand og drikkes som the.

På apoteket kan man købe et ”armbånd”, som især bruges til børn med køresyge. Det har en ”knop”, som trykker på et akupunkturpunkt (Pericardium 6), som skulle afhjælpe kvalme.

Du kan også selv massere dette punkt – se et videoklip, hvordan man finder punktet her:
http://www.expertvillage.com/video/6...ent-nausea.htm

Denne artikel giver en mere udførlig forklaring på, hvor man kan trykke for selvbehandling (desværre på engelsk):
http://www.altmd.com/Articles/Acupressure-for-Nausea

Og endelig er der på dette link flere forslag til ”gode punkter” for alverdens lidelser, incl. flere for kvalme. Led efter ”nausea” på listen. Der er punkter flere steder på kroppen. Det er fra dette link, at denne tegning stammer – den viser Pericardium 6.
http://www.geocities.com/wwwtimto/ac...acupoints.html

Hilsen vim

PS til WEB: hvis jeg har overtrådt en copyright, beklager jeg.

Hej igen alle sammen:-)
Jeg tager jer lige fra en ende af.

Jsn: PTSD ved jeg ikke så meget om, lægen har nævnt det et par gange, men det har været i forbindelse med noget helt helt andet, så tror ikke det er det der er årsagem til jeg har det sådan. Og ja jeg døjer meget med halsbrand, jeg æder Alminox som sindsyg nogen gange. Og tak for rådet omkring HUSK, den vil jeg lige prøve at få fat på og se om det kan hjælpe. Og så skære ned på krydderier... Øv ;-)

LUM: Det ar netop af en der kun har erfaring med graviditets kvalme, der gav mig rådet om vand is:-) Så kan absolut godt bruge dine råd. Jeg har skrevet det hele ned, da min hukommelse jo heller ikke lige er den bedste;-)

Fløden holder jeg mig så lige fra ha ha. Drak appelsin juice en dag og da det så kom op igen... Puha.

Enteneller: Smerter er jo smerter, så der er ingen her det har det værrer end andre tror jeg. Og som du siger findes der mange former for smerter. Jeg sidder og gyser helt over din historie, puha. Det du skriver her:

"De fortæller mig hvornår grænsen er nået, jeg overskrider mine grænser dagligt for de er meget hårfine og er desværre blevet strengere med årerne. Jeg arbejder dog med mig selv og prøver at opdrage mig selv til at respektere det min krop siger, for det er det det handler om for mig, og for mange andre tror jeg, at man lytter til sin krop for så svarer den igen med glæde. Lytter man ikke bliver den ved med at skrige og jeg tror ofte, at det er det derfor nogle desværre ender med en hjerneblødning, kræft og lignende alvorlige sygdomme. !!!"

Er så sandt, så sandt. Jeg er meget meget dårlig til at sætte mine grænser, og har svært ved at lære hvornår min krop siger fra. Jeg har jo gået i 4 år og benægtede at der var noge galt med mig, og passede ikke på mig selv. Det lider jeg for nu. Min krop kunn eikke skrige mere, så den valgte at sætte ud. Håber jeg kan blive bedre til det med tiden. Som du også nævner så tager jeg mange pauser i løbet af dagen. Slukker alt, giver hunden et ben så der er ro, og bare lukker øjnene. Det må jeg indrømme er dejligt.

Shylock: ja jeg har også hørt så meget godt omkring de smerteklinikker, så jeg håber, når jeg har diagnosen at jeg kan komme i et forløb ved dem.

Hr. Luko: Ja, den side fik jeg faktisk anbefalet af en anden, den er fantastisk. Og ja jeg har meget tæt kontakt med min læge når jeg har prøvet forskellige naturpræperater, jeg tør ikke andet, da jeg år så meget medicin.

Gadefejer: Ja det er meget skræmmende at der findes så mange mennesker der lever med kroniske smerter. Jeg håber og beder til at så snart de finder ud af hvad jeg fejler at de kan tilpasse medicinen. Problemet er bare at Morbus Bechterews, som de tror jeg har, er en meget svær sygdom at medicinere. Der findes oseaner af medicin, og folk oplever sygdomsforløbet forskelligt. Jeg oplever desværre de helt stærke smerter, og min ryg er blevet godt stiv. Andre kan leve med sygdommen i mange år før de mærker noget til den.

Vim: Tusind tusind tak, det var nogle rigitg gode hjemmesider, dem vil jeg helt sikekrt afprøve. Og jo, jeg får vist rigeligt med medicin ;-) Ingefærd har jeg desværre prøvet, men kun i 3 dage, ved du noget om jeg måske skulle tage det i længere tid, før jeg mærker en virkning?

Tak alle sammen for jeres gode råd og input. Jeg har kun været bruger herinde i meget kort tid, men at opleve der findes mennekser som vil hjælpe andre, og at der findes mennesker der kender til ordet empati og forståelse er bare vidunderligt. Jeg føler mig ikke længere så alene.

Hvad sker der med medicinen i kroppen?
 

http://min.medicin.dk/Indledningsafsnit/Afsnit/3301

Medicinens vej til maven

Når du tager medicin gennem munden, passerer medicinen gennem spiserøret til mavesækken. Efter et kort ophold i mavesækken føres det videre til tyndtarmen og tyktarmen. I mavesækken og tyndtarmen går tabletterne eller kapslerne i opløsning, og det frigivne lægemiddelstof passerer mavesækkens og tyndtarmens slimhinde.

Optagelse af medicin til blodet

I mave og tarme bliver lægemiddelstoffet optaget (absorberet) i et finmasket blodkarnet, som findes i mave- og tarmvæg.

Lægemidlet findes nu opløst i blodet, og føres med blodet igennem leveren og videre til hjertet. Ved passagen gennem leveren bliver mange lægemidler kemisk omdannet af de mange enzymer, der findes i leveren.

Fra hjertet føres lægemidlet via lungekredsløbet tilbage til hjertet og gennem hovedpulsåren ud til alle organer og kropsdele, hvor blodkarrene danner et netværk af meget tynde forgreninger (kapillærnettet).
Gennem kapillærernes vægge kan lægemiddelstoffer, salte og næringsstoffer føres til og fra kroppens celler, fx muskelceller.
Via venesystemet føres lægemidlet tilbage til hjertet og herfra igen ud til alle organer. Nu cirkulerer lægemidlet i blodbanen.

phhmw

God viden for patienter, som ordineres medicin.

Hilsen Peter (y)