K10 - Flexjob & Førtidspension

K10 - Flexjob & Førtidspension (https://www.k10.dk/index.php)
-   Hjælpemidler til handicappede (https://www.k10.dk/forumdisplay.php?f=40)
-   -   merudgiftssag møde 1 juni (https://www.k10.dk/showthread.php?t=12855)

Lunasdatter 02-06-2010 21:20

zuza.. jeg regner med at dit opstød gælder mit sidste indlæg til Hejdien..

tja.. ved sg ikke lige hvad jeg skal mene om det herinde... men jeg har ihvertfald taget den beslutning at jeg skriver mit sidste indlæg her i dette forum..
Jeg regnede godt nok med at der var rum og plads til at kunne stille spørgsmålstegn og ikke skulle mene det samme som alle andre... så tak skal du ha zuza for at du lige fik fortalt mig det...

zuza 02-06-2010 21:27

Citat:

Oprindeligt indsendt af Lunasdatter (Send 108208)
zuza.. jeg regner med at dit opstød gælder mit sidste indlæg til Hejdien..

tja.. ved sg ikke lige hvad jeg skal mene om det herinde... men jeg har ihvertfald taget den beslutning at jeg skriver mit sidste indlæg her i dette forum..
Jeg regnede godt nok med at der var rum og plads til at kunne stille spørgsmålstegn og ikke skulle mene det samme som alle andre... så tak skal du ha zuza for at du lige fik fortalt mig det...

Næ, ikke dit seneste indlæg, men flere indlæg, og det er jo ikke en tråd om generel debat om, hvad der er rimeligt eller ej, men en bruger, der beder om råd vedr. §100, og når nogle gentagne gange stiller spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt eller ej, så mistænkeliggør man også trådstarteren.

Derfor mit "opstød".

:kram:

migselv 02-06-2010 22:11

Citat:

Oprindeligt indsendt af Hejdien (Send 108148)
ØØØØHHHH
Jaaaa nu er det jo nok ikke en hemmelighed at jeg kommer fra KØGE kommune af lige som det heller ikke er en hemmelighed hvad KØGE kommune for kort tid siden udsatte alle vores ældre for , og jeg kan da sige så meget at web fik fat i nogen af de ældre og fortalte dem om deres rettigheder og hvis de ville så var han og jeg villig til at hjælpe dem med klager og anker ..

Nu kørte ældresagen så en sag inden vi nåede så langt og de vandt og de gamle har fået deres hjælp igen, (nu reduceret til ½ time for dem kommunen mener er stærke ) MEN det skal også siges at de har også de samme muligheder som os på førtidspension .. problemet her er bare at de gamle ikke har internettet på samme måde og de ikke kender deres rettigheder og her er det så at hjemmehjælp og ansatte kommer ind i billedet ... hjælp de gamle med at danne netværk jeg ved godt at mange bliver nervøse for deres job når de skal formidle kontakt men det er påkrævet hvis ikke man bare vil have at de gamle skal sidde og forfalde og finde sig i alt ,de kender ikke deres rettigheder og ingen kommer og fortæller dem det... så har du en gammel nabo så fortæl dem om deres rettigheder find ud af deres rettigheder via kommunen og evt hjælp dem med at søge en § 100


Man kan jo ikke klandre den gruppe der ved hvordan man gør tingene at de søger den hjælp de kan fordi der sidder en gruppe der ikke ved hvordan man søger for uanset hvordan man vender og drejer det så har folkepensionisterne de samme muligheder som førtidspensionisterne ...

Jeg vidste sørme ikke at folkepensionister kunne søge §100. Jeg troede de hørte ind under samme regler som førtidspensionister FØR 2003 (der dog også kan søge §100, men kun hvis de er tildelt "Borgerstyret personlig assistance").

Misforstår jeg dig Hejdien, eller ?

Hejdien 02-06-2010 23:16

Citat:

Oprindeligt indsendt af migselv (Send 108213)
Jeg vidste sørme ikke at folkepensionister kunne søge §100. Jeg troede de hørte ind under samme regler som førtidspensionister FØR 2003 (der dog også kan søge §100, men kun hvis de er tildelt "Borgerstyret personlig assistance").

Misforstår jeg dig Hejdien, eller ?

Migselv jeg aner ikke om du misforstår mig ;)

Jeg kender ikke så meget til folkepensioner så kan ikke sige 110 % om de kan søge § 100 det ville jeg bare formode men det kan sgi sagtens være jeg tager fejl :mad: har ikke lige energi til at læse op på det nu ...

men fandt den her side http://www.forsikringogpension.dk/Pe...kepension.aspx og tror da at du har ret at de ikke kan søge en § 100 ...

Men så kan de søge enkeltydelser lige som os andre og så må vi jo bekymre os om at hjælpe dem med det hvis vi kender nogen der har brug for det .. men tak for at du lige gjorde mig opmærksom på det så er jeg da fri for at dumme helt ude i virkeligheden ;)

og øøøhh kan de søge enkeltydelser ved du det ? § 81 og 82 det burde de vel kunne ???

Nå nyt at lære

Multe 02-06-2010 23:34

Jo, det er åbenbart forebeholdt personer mellem 18 og 65 år...


MERUDGIFTER (servicelovens § 100)

Kommunen skal dække nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Merudgiftsydelsen skal medvirke til, at en person med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og dennes familie kan leve så almindeligt et liv som andre ikke-handicappede / personer med nedsat funktionsevne, på samme alder og i samme livssituation.

Hvem er omfattet af reglerne
For at være omfattet af personkredsen for merudgifter skal følgende betingelser være opfyldt:
du skal være mellem 18 og 65 år
du skal have en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
Hvis du er tilkendt førtidspension før 1. januar 2003, er du kun berettiget til dækning af merudgifter, hvis du modtager borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96. Evt. merudgifter skal i stedet søges efter reglerne om helbredstillæg eller personligt tillæg.

Ved "varigt nedsat funktionsevne" forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger for at opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse.
Begrebet "konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse" skal vurderes bredt i forhold til din samlede livssituation. Begrebet må ikke forstås så snævert, at funktionsnedsættelsen kun har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse, hvis du ikke er i stand til i overvejende grad at varetage personlig pleje eller ikke er i stand til at deltage i huslige gøremål. Kommunen må derfor ikke kun lægge vægt på enkelte elementer af din funktionsnedsættelse, men skal foretage en helhedsvurdering af din situation.
Det er ikke er et krav, at der altid skal være iværksat ”ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger”. Hvis du f.eks. har fravalgt en hjælpeforanstaltning, som du ville have ret til, eller hvis du får hjælpen fra en ægtefælle eller andre nære pårørende og ikke fra kommunen, kan du også være omfattet af personkredsen for § 100.
Eksempler på ”ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger” kan være fleksjob, handicap bil, handicapbetinget flytning, bevilling af hjælpemidler i sammenhæng med andre ydelser.
Funktionsevnemetoden
Før kommunen kan behandle en ansøgning om merudgifter skal det derfor vurderes, om du er omfattet af personkredsen for merudgifter.
Ved denne vurdering skal kommunen anvende funktionsevnemetoden.
Ved denne metode skal sagsbehandleren sammen med dig udfylde et samtaleskema, hvor dine daglige funktioner gennemgås for at få et billede af, hvilke problemer du har med at få den daglige tilværelse til at fungere.

Såfremt kommunen ikke har anvendt funktionsevnemetoden er kommunens afgørelse om merudgifter ugyldig.

Beregning og vurdering af merudgifterne
Merudgifterne skal være en nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne.
Det vil sige, at du kun kan få dækket de udgifter, du ikke ville have haft uden den nedsatte funktionsevne. De udgifter, du ville have haft under alle omstændigheder, skal du selv betale.

Merudgifter til behandling (bortset fra medicin) anses ikke som en merudgift ved den daglige livsførelse, sådanne udgifter må søges dækket i sundhedssektoren.

Når du søger om dækning af merudgifter skal du sandsynliggøre dine udgifter. Både løbende udgifter og enkeltudgifter medregnes.

Du kan kun få dækket merudgifter, hvis du kan sandsynliggøre merudgifter på mindst 6.000 kr. pr. år. Der gælder altså en bagatelgrænse på 500,- kr. i gennemsnit pr. måned.

Når du har sandsynliggjort merudgifter på mindst 6.000 kr. pr. år, udløser dette en merudgiftsydelse på 1.500 pr. måned. Ydelsen reguleres på følgende således:

Månedlige merudgifter

Merudgiftsydelse



500 -1749 kr.



måned (basisbeløb) 1500 kr. pr.

1750 - 2249 kr.



måned 2000 kr. pr.

2250 - 2749 kr.



måned 2500 kr. pr.
Osv. Osv.

Merudgiftsydelsen er en løbende ydelse, der normalt revurderes en gang om året. Udbetalingen af ydelsen fortsætter dog, indtil der er eventuelt er truffet afgørelse om frakendelse af merudgiftsydelsen. Den er skattefri og uafhængig af indtægt.

Eksempler på merudgifter
I socialministeriets vejledning om særlig støtte til voksne med handicap er nævnt eksempler på merudgifter (listen er ikke udtømmende, så andre typer merudgifter kan også komme på tale)
Ekstraordinært slid på tøj, sko m.m. som følge af den nedsatte funktionsevne
Særligt dyrt eller særligt udformet tøj "på grund af deformiteter eller ganske særlig legemsbygning eller lignende"
Kursusudgifter, også til børn eller andre pårørende
Udgifter til kost og diætpræparater som følge af den nedsatte funktionsevne
Udgifter til medicin som følge af funktionsnedsættelsen, som ikke dækkes
på anden måde
Ekstraudgifter til befordring generelt, i fritiden, til og fra arbejde, til og fra uddannelse og til og fra behandling
"Håndsrækninger" som ikke er bevilget på anden måde, f.eks. til at skifte el-pærer, at pudse vindue r, at vaske gardin er, at købe ind, til at ledsage børn til dag tilbud, skole, behandling, fritidstilbud eller lignende, til at hjælpe med at give mindre børn tøj på, bade dem, give dem mad eller lignende, til at hjælpe med at komme ud og ind af bilen, til at hjælpe med at pakke taske og bære den ud og ind, f.eks. hvor adgangsforholdene ikke er egnede, til hjælp til for skellige former for aflastning og praktisk hjælp, f.eks. i forbindelse med udsving i helbredstilstanden, til snerydning, til slåning af græs, til malerarbejde. I vurderingen af hjælp til håndsrækninger indgår, om andre i husstanden kan udføre disse opgaver. Børn under 18 må dog ikke pålægges opgaver udover hvad jævnaldrende børn normalt udfører i hjemmet.
Udgifter til indskud i lejebolig, hvis flytning til handicapegnet bolig er nødvendig
Udgifter til flytning, der er betinget af en nedsat funktionsevne, herunder salær til ejendomsmægler (salgsomkostninger), leje af flyttevogn m.m.
Ekstra varmeudgifter fordi man ikke eller kun i begrænset omfang kan bevæge sig eller fordi af - og påklædning tager længere tid.
Merudgifter til beskæftigelse i fritiden
Ekstra udgifter til daglig vask (tøjvask) og hygiejne.

Vurderingen af om du er berettiget til hjælp til dækning af dine merudgifter, skal ske på baggrund af en individuel behandling af din ansøgning.

Du har ret til at få en skriftlig begrundet afgørelse på din ansøgning. Såfremt du får helt eller delvist afslag på din ansøgning skal du have en klagevejledning.

Andersine85 03-06-2010 22:56

Citat:

Oprindeligt indsendt af Hejdien (Send 108148)
ØØØØHHHH hvad mener du ? er man psyksik syg fordi man holder med sagsbehandler (ja ja kan være det er et dumt spørgsmål men har lige læst det igennem for at se om jeg kunne se hvad du mente men er tabt )

Det er bare fordi at der blev skrevet:

Citat:

Oprindeligt indsendt af Multe (Send 107890)
Helt ærlig; -hvis en psykiatriker undersøgte disse "sagsbehandlere" ville et flertal helt sikkert få op til flere gennemgibende diagnoser :D:D


pif 31-10-2010 07:02

Citat:

Oprindeligt indsendt af Lunasdatter (Send 107683)
Som jeg skrev så ville DKs pensionister bliver smadder glade for at få sådan en hovedrengøring - vinduesvask osv osv.. Hjemmeplejen har ihvertfald ikke tid til det.. og hvis de skal ha det, så må de selv punge ud...
Jeg har arb på plejehjem som SSA i mange år (før jeg blev syg..).. og ikke engang dengang kunne de få sådan en hjælp.. :eek:

Jeg synes at dette indlæg lige præcis vidner om at folk ikke forstår forskellen mellem at få noget dækket efter denne paragraf og så den øvrige lovgivning.

Her er tale om den eneste Danske lov, der åbner for økonomisk kompensation, på baggrund af en objektiv rimelig vurdering, kald det bare konduite.
Der er her elastikken i Dansk sociallov sidder !

Vi hører altid om hvad der ikke kan dækkes !
Det er i den her lovgivning, de ting der åbenlyst urimeligt ikke kan dækkes af anden lovgivning, skal sendes hen.
Og det skal sagsbehandlerne, ifølge lovgivningen, faktisk altid lige se på inden de giver afslag i den ene eller anden del af lovgivning.

Det kan da godt være at nogen sidder og bliver lidt små-misundelige over at andre får dækket noget, og kalder det et "tag selv bord" men jeg forstår ikke hvorfor man ikke kan holde det for sig selv.
Når folk har et vist handicap så kan det godt være svært at dokumentere f.eks. hvordan man har behov for håndsrækninger i dagligdagen, og meget andet.
Har man behov for håndsrækninger for 1000 kr eller 2000 kr om året ?
Hvordan måler man det ? og sådan er det med alle de ting der kan udbetales i denne kategori.

Men at påstå at det er et tag selv bord, hvor man bare forsyner sig, det er da flabet !!!

Maja44 09-11-2011 21:26

Idet din anmodning om at der bliver kigget på dine merudgifter igen, betragtes som en nyansøgning skal det på ny vurderes om du tilhører personkredsen for § 100 merudgifter.

Der sker ofte ændringer indenfor reglerne om merudgifter og Handicaprådgivningen revurderer hvert år alle borgere som får merudgifter, herunder om de fortsat tilhører personkredsen.

For at være omfattet af målgruppen for § 100 gælder følgende betingelser:
• Der skal være tale om en varig nedsat funktionsevne
• Den varigt nedsatte funktionsevne skal have indgribende karakter i hverdagen
Der skal være iværksat ikke ubetydelige hjælpeforanstaltninger.
Om en person er omfattet af personkredsen for § 100 fastslås ved gennemgang af samtaleskemaet. Det er derfor vigtigt at være præcis omkring hvad det er man har vanskeligt ved m.v.

Hov hov i lovteksten står der IKKE at der SKAL være men at der OFTE er iværksat ikke ubetydelige hjælpeforanstaltninger !!!!

Webmaster 10-11-2011 00:52

Maja44...du er vel klar over at det er en ret gammel tråd du skriver i ?

Maja44 10-11-2011 03:35

hi hi ja det fandt jeg ud af - bagefter ;)


Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 03:03.

Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension