K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Hjælpemidler til handicappede

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Hjælpemidler til handicappede Kender du til det at søge hjælpemiddler ?

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 22-05-2010, 20:50   #1
shylock
Hjemmevant på K10
 
shylocks avatar
 
Tilmeldingsdato: 22-11 2008
Lokation: gladsaxe kommune
Alder: 59
Indlæg: 254
Styrke: 16
shylock er ny på vejen
merudgiftssag møde 1 juni

hejsa

jeg vil godt bede om imput fra jer alle, og her tænker jeg på om i har forslag eller mangler til GODKENDTE merudgifter i jeres kommune, ikke nye udgifter som man ved bliver afvist.

jeg skal jo bare over de 6000 kr.

her er mine tillægs ændringer til de af kommunen godkendte merudgifter i min sag, se mail her:

ud fra det sociale nævns afgørelse a 22.02.2010 hvor i følgende merudgifter godkendes:

egenbetaling medicin: kr 1800 årligt
kørsel ptu kr 1081,82 årligt
vinduespudsning kr 300 årligt
håndsrækning kr 1000 årligt

årligt kr 4181,92

så har jeg følgende ændringer:

1. vedr km.

jeg har fortsat besøg hos læge (bagsværd), ambulatorie(herlev+glostrup hospital, psykiater(herlev+ballerup), smerteklinik(herlev) mv, men jeg vil være tilfreds med at et sandsynliggjort mer km på 20 km om måneden tillægges godkendt kørselsbehov.

Jeg vil godt bede dig genberegne denne post ud fra ny benzin pris for 2010 som jo efterhånden er på 10.30-11 kr og om de 0,42 kr/km er ændret. de 0,42 kr/km hvor har i det tal fra?

2. vinduespudsning har jeg lavet en regnefejl, iom de 300 kr kun dækker 2 x udvendig vinduespudsning, og eftersom jeg ikke kan pudse indvendig, så skal beløb ændres til kr 600 årligt for indv+udv pudsning

3.medlem af lafs, landsforeningen af fleksjobbere kr 250,- årligt (giver bla juridisk hjælp til jobkontrakter mv)

4. medlem af ptu.dk (polie, trafik og ulykkes foreningen) hvilket jo gør at jeg kan genoptræne gratis, kr 290,- årligt

5. medlem af dansk handicap forbund kr 340,- årligt (rabat på færge,benzin og broafgift mm)

6. medicin

min daglige medicin dosis er:

4 x noritren
8 x panodil retard
8 x gababentin
panodil zapp 100 stk kr 54,-
ibubrufen 100 stk 600 mg kr 63,-

panodil zapp + ibubrufen tages på dage hvor jeg har behov for større smertedækning som erstatning for panodil retard, og på årlig basis 400 panodil zapp + 200 ibubrufen da indtagelses er 2 panodil zapp + 1 ibubrufen = kr 28,5 pr måned

følgende priser er kun egenbetaling fratrukket tilskud

noritren 100 stk kr 21,- (kr 0,21 pr pille) = 6,30 pr måned
panodil retard 300 stk kr 83,- (kr 0,28 pr pille) = 66,40 pr måned
gababentin 100 stk kr 57,- (kr 0,57 pr pille) = 136,80

Nuværende månedlige egenbetaling = Kr 238,- =2856,-

--------------------------- slut ---------------------------

jeg har selv et punkt som mangler:

- maling af lejlighed hver 3 år (er ryger) hvor personale omkostningerne alene udgør kr 9753,- excl moms, og således mener jeg skal deles med 3 så det bliver kr 4063,75 incl moms pr år, excl materialer.....men mon de godkender det?

hvilke godkendte merudgifter fra jeres sag mangler jeg??? så kom med input og gerne hurtigt da møde er 1 juni

på forhånd tak
hilsen
Jan - nu godkendt fleksjobber
__________________
Mvh
Jan
shylock er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 22-05-2010, 20:52   #2
shylock
Hjemmevant på K10
 
shylocks avatar
 
Tilmeldingsdato: 22-11 2008
Lokation: gladsaxe kommune
Alder: 59
Indlæg: 254
Styrke: 16
shylock er ny på vejen
ups ide

hej igen

i mailens punkt 1, KM, her har jeg glemt at medregne ture til advokat, for det skal vel også med i merudgifts beregningen på merkørte km??
__________________
Mvh
Jan
shylock er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 22-05-2010, 21:53   #3
Tutti
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tuttis avatar
 
Tilmeldingsdato: 09-12 2008
Indlæg: 137
Styrke: 16
Tutti er ny på vejen
du mangler kørsel til fritid

kørsel er jo ikke bare til lægebesøg, træning m.v.

Jeg har også fået godkendt kørsel til de sandsynliggjorte ture jeg ellers vil foretage mig, og så har jeg lavet et slags skema, hvor jeg har listet op ca. hvor ofte jeg skal disse ting. Disse ture er også blevet godkendt - det har været fx. ud over egen læge, akupunktør, træning, så har jeg også en hel del ture til andre ting fx. frisør x antal gange om året, tandlæge x antal gange om året, venindebesøg x antal gange om året/måneden, nødindkøb, møder på skole, ting med mit barn, hvor vi grundet min tilstand ikke kan tage offentlige transportmidler, og det er alt både fra venindebesøg, tandlæge m.v.

Jeg har ikke selv invalidebil, men gør i stor stil brug af flexture fra NT. Der er også en anden handicapordning, men uanset hvilken af de to ordninger man bruger, så skal jeg selv afholde udgifter til de første 104 ture om året. Men da jeg hver uge bruger bare til behandling 4 ture (to dage frem og tilbage), så bliver turene hurtigt brugt.

Det var helt fint for min kommune, at jeg sendte et skema ind hvor jeg skrev alle mine behov som listet op og ca. antal gange om måneden/året jeg forventede at disse ture skulle ske. Herefter skrev jeg så antal km turene havde, og ca. taksten det koster mig.

Det var nemt og overskueligt, og blev ikke sat spørgsmålstegn ved overhovedet, så husk at tage fritidstingene med også når du beregner kørsel.

Jeg har selv fået merudgifter til medicin, kørsel samt håndsrækninger. Mange andre ting har jeg ikke fået for, men beløbet blev hurtigt stort nok endda.

Held og lykke
Tutti er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 22-05-2010, 22:43   #4
LUM
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 04-09 2008
Lokation: Vesthimmerland
Indlæg: 2.623
Blog Indlæg: 2
Styrke: 19
LUM er ved at flytte ind på K10LUM er ved at flytte ind på K10
Nu ved jeg ikke hvad du fejler, men der er da vel også noget lands et eller andet, og de må da næsten holde nogle kurser... der kan du vel også trække lidt penge.

Nu du ikke kan pudse vinduer, hvordan ser det så ud med hovedrengøring (ud i alle kroge, oven på skabe under møbler osv ?) Jeg ved godt det kan tages under anden § men henviser de der til og du søger det der og får afslag, så hedder det § 100 skal dække

Hvis du bor i hus/leje, hvordan ser det så ud med den udvendige vedligehold? maling af træværk, fællesarealer/have ol?

Male lejligheden hvert 3 år, tror jeg desværre er urealistisk, de er skam ligeglad med at du ryger, det kan du da bare lade være med, så der ikke behøves males så tit... at du ryger er jo ikke en følge af din/e sygdom/e, der til kan du gå uden for at ryge. (jeg er selv ryger og sidst vi fik malet i stuen (køkken/all) er 7½ år siden) Hvert 5 år er nok noget mere realistisk, vores genbo som også ryger inde maler hvert 5. år.
LUM er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 22-05-2010, 22:52   #5
jsn
Mit andet hjem K10
 
jsns avatar
 
Tilmeldingsdato: 03-01 2009
Lokation: Aalborg
Indlæg: 600
Styrke: 16
jsn er ny på vejen
Der er desværre ikke sket noget i min sag, endnu men du må meget gerne sende en kopi af din afgørelse idet sociale nævn.!!

Dog mener jeg dit antal af vinduepoleringer er alt for lav, det anbefales af næsten alle virksomheder at det sker hver måned eller hver anden.

Så et sted mellem 7 og 10 bør være mere passende, som ryger er 10 nok det mest sandsynlige.

Hvad med tøj, fodtøj, dækskifte, tidligere afviste hjælpemidler.?

Mvh.
Jsn
__________________
Sigenstrøm.dk
Førtidspension pr. den 01-06-2011
jsn er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 23-05-2010, 00:06   #6
shylock
Hjemmevant på K10
 
shylocks avatar
 
Tilmeldingsdato: 22-11 2008
Lokation: gladsaxe kommune
Alder: 59
Indlæg: 254
Styrke: 16
shylock er ny på vejen
kørsel fritid

til tutti og jimmy:

§100 er jo netop sandsynliggjorte merudgifter, og før ulykken havde jeg bil og nu har jeg også bil, så fritid er ikke en for mig godkendt merudgift.

at tage offentlig transport fastholder andre afdelinger i kommunen at jeg godt kan sålænge min bilsag ikke er afgjort.

maling:
før ulykken som ryger malede jeg hvert 3 år, noget jeg selv kunne gøre, nu må jeg jo have arbejdskraft, så derfor fastholder jeg hvert 3 år.

hovedrengøring: er der nogen som har fået godkendt denne post?

vinduespudsning, er der nogen der har fået godkendt dette, og hvor mange gange pr år?

jimmy, de merudgifter som står øverst i mit første indlæg er dem som nævnet har godkendt.

hilsen
jan
__________________
Mvh
Jan
shylock er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 23-05-2010, 08:37   #7
popiae
Jeg bor her på K10
 
popiaes avatar
 
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 25
popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10
Hvis man er dækket af personkreds til merudgift, kan man ved enkelt ekstraudgifter, få dækket dette, under merudgift.

Den ekstra udgift skal selvsagt være en følge af den funktionsnedsættelse, som man er tilkendt ydelsen efter.

VH Popiae
popiae er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 23-05-2010, 09:02   #8
Molly-1
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-05 2010
Indlæg: 61
Styrke: 14
Molly-1 er ny på vejen
Ydelsesoversig / merudgift

Håber nedenstående kan hjælpe dig:
Forsøg at få udleveret et ydelsesoversigt fra kommunen. Måske ligger de inde med en sådan. Ikke alle kommuner er villig til at udlevere en sådan. Jeg har selv måtte kæmpe for at få udleveret ydelsesoversigten. Det tog mig 3 måneder før jeg fik den udleveret.
Jeg ligger en kopi af den ydelsesoversigt jeg har fået udleveret fra min kommune, vedtager på udvalgsmøde september 2008, priserne skal justeres i forhold til 2010:

Avisabonnement:
Der ydes ikke tilskud til avisabonnement som lydbånd
Befordring: Se transport.
Beklædning:
• Ved ekstra slid på grund af f.eks. kørestol, proteser, fald, ekstra vask mm. , ydes forskellen mellem det almindelige forbrug og det faktiske forbrug, når der er tale om en nødvendig merudgift.
• Beklædning ved store størrelser ydes der kun tilskud til, når størrelsen er betinget af den nedsatte funktionsevne, og kun forskellen dækkes, når der er tale om en nødvendig merudgift.
• I særlige tilfælde kan der ydes tøj pga. deformiteter, hvis bestemmelserne om hjælpemidler ikke dækker. Kun forskellen dækkes, når der er tale om en nødvendig merudgift.

Vejledende takster for et almindeligt forbrug:
• Joggingtøj 2 sæt 800,- kr.
• Bukser 3 par 1.500,- kr.
• Overtøj vinter 800,- kr.
• Overtøj sommer 500,- kr.
• Overtøj overgange 500,- kr.
• Undertøj samlet 1.000,-kr.
• Bluser 6 stk. 1.200,- kr.
• Trøjer/sweater 4 stk. 2.000,- kr.
• Strømper 20 par 500,- kr.
• Huer, vanter, halstørklæder 500,- kr.

Merudgiften er forskellen mellem den faktiske pris og ovenstående takster, når der er tale om en nødvendig merudgift.
Boligudgifter:
Ved nødvendigt boligskift i lejebolig:
• Dobbelt husleje
• Flytteudgifter
• Indskud i ny lejlighed
• Istandsættelse af gammel lejlighed.

Ved nødvendigt skift i ejerbolig:
• Dobbelte terminer
• Flytteudgifter
Salgsomkostninger.
Briller :
Der ydes kun tilskud til briller, hvis udgiften er relateret til den nedsatte funktionsevne.
• Stel: 600,- kr.
Glassenes pris i standardudgave med mindre, der er særlige forhold, der kræver dyrere glas. Behovet for dyrere glas skal lægeligt dokumenteres.
Diabetes/cøliaki/ Epilepsi:
Insulinkrævende diabetes type 1:
Der gives tilskud til:
• Medicin
• Diættilskud, taksterne findes på Diabetesforeningens hjemmeside. Energiforbruget skal dokumenteres af læge eller diætist
• Briller dækkes såfremt synsnedsættelsen alene skyldes diabetes. Behovet skal lægeligt dokumenteres.
• Transport til behandling /kontrol
• FlexPen, InnoLet og NovoLet er engangspenne og ydes som merudgift.
• Kørekort fornyelse under særlige forhold
• Transport til tandlæge udover 2 gange årligt, hvis det er lægeligt dokumenteret, at den ekstra tandbehandling skyldes diabetes.
• Transport til fodterapi. Hvis fodterapien er nødvendig som følge af diabetes og lægeligt dokumenteret, kan der gives tilskud.
• Kanylebeholder

Der gives ikke tilskud til:
• Spritservietter ydes ikke, der er tale om en behandlingsudgift.
• Insulinpumpe, der er et behandlingsredskab, der skal gives af sygehusvæsenet.
• NovoPen og NovoPen 3 Demi er flergangspenne og ydes som hjælpemiddel, (men insulinen som merudgift)
• Innovo Insulinsystem med hukommelse er ikke en merudgift men kan være et hjælpemiddel.
• Viagra.

Insulinkrævende diabetes type 2:
• Kan eventuelt ydes som ovenfor, dog undersøges behovet for insulin nærmere og vurderes af lægekonsulent.

Cøliaki:
• Medicin
• Diættilskud, taksterne findes på Cøliakiforeningens hjemmeside. Behovet for diæt skal dokumenteres af læge eller diætist
• Transport til behandling/kontrol

Epilepsi:
• Medicin
• Transport til behandling/kontrol
• Faldbeskyttelse

Transporten ydes kun, såfremt der ikke er andre muligheder i Kommune og Region.
Ferie:
Der kan ydes tilskud til ferie
• I op til 14 dage
• I Danmark
• I særlige tilfælde godkendes ferie i udlandet

Merudgiften er forskellen på, hvad en almindelig ferie koster og den faktiske udgift borgeren har, når der er tale om en nødvendig merudgift.
Hos borgere med hjælpeordning efter Servicelovens § 96 ydes lønnen til hjælperne efter § 96. Andre nødvendige merudgifter ydes efter § 100.
Fodtøj:
Fodtøj skal som hovedregel ydes efter Servicelovens § 112 om ortopædisk fodtøj, kun i helt særlige tilfælde kan der ydes til fodtøj udover dette. Egenandelen til fodtøj bevilget efter § 112 ydes ikke.
Ved ekstra slid på fodtøj pga. den nedsatte funktionsevne ydes forskellen mellem det almindelige forbrug og den faktiske udgift for borgeren, når der er tale om en nødvendig merudgift.
Vejledende takster for almindelig forbrug på årsbasis:
• Vintersko 800,- kr.
• Støvler 1.000,- kr.
• Sommersko 600,- kr.
• Sandaler 500,- kr.

Foreninger:
Medlemskab af relevant handicapforening

Forsikringer :
• Forsikring af kørestol
• Forsikring af kørestol ved flyrejser
• 3-hjulet knallert: lovpligtig ansvarsforsikring. Kasko ydes ikke, på linje med selvrisiko på bil. Knallerten skal være bevilget som et hjælpemiddel efter Serviceloven

Andre forsikringer:
• Dyrere forsikring på kassebiler bevilget som et hjælpemiddel
• Dyrere husforsikring som følge af flere kvadratmeter, når de ekstra kvadratmeter er nødvendige
• Dyrere fritids- og ulykkesforsikringer pga. den nedsatte funktionsevne
Disse 3 forsikringer ydes med forskellen mellem en almindelig forsikring og den faktiske udgift for borgeren, når der er tale om en nødvendig merudgift.
Fritidsaktiviteter :
Der skal være tale om en egentlig handicaprettet aktivitet, sammenholdt med udgiften til en almindelig fritidsaktivitet. Kun forskellen ydes.
Handicaptransport:
Kontingent til trafikselskab
Hjælpemiddelbil:
Hvis ikke bil i forvejen gives der tilskud til:
• Forsikringer
• Serviceeftersyn
• Nødvendige reparationer
• Dæk

Hvis bil i forvejen:
Som udgangspunkt gives der ikke tilskud til biludgifter, dog kan der gives tilskud til:
• Vedligeholdelse, reparationer og forsikring til en kassebil. Der ydes tilskud til forskellen mellem en almindelig bil og en kassebil, når der er tale om en nødvendig merudgift.

Der gives aldrig tilskud til:
• Afdrag på hjælpemiddelbil, idet Servicelovens § 114 kompenserer for et billån, og ikke kan suppleres.
• Falck abonnement
• Selvrisiko på bilforsikringen
• Reparationer på bilens særlige indretning som følge af den nedsatte funktionsevne. Disse skal dækkes over § 114 i Serviceloven.

Håndsrækninger:
• At skifte en el-pære
• At pudse vinduer
• At vaske gardiner
• At købe ind, herunder gaveindkøb
• At passe børn, hvis den handicappede forælder er ude
• At ledsage børn til dagtilbud, skole, behandling, fritidstilbud e.l.
• At hjælpe med at give mindre børn tøj på, bade dem, give dem mad e.l.
• At hjælpe med at smøre børnenes madpakker
• At hjælpe med at få overtøj på
• At hjælpe med at komme ind og ud af bilen
• At hjælpe med at pakke taske og bære ind og ud, hvor adgangsforholdene ikke er egnede
• At hjælpe med forskellige former for aflastning og praktisk hjælp, f.eks. i forbindelse med udsving i helbredstilstanden, ved behandlinger osv.
Ovenstående kaldes daglige håndsrækninger og ydes med ½ time om måneden, med mindre der er helt særlige forhold. Der gives et tilskud, der svarer til lønnen for en social- og sundhedshjælper, der p.t. er 122,15 kr. i timen.
• Snerydning af fortov og flisegang 1 time om ugen i 4 måneder
• Slåning af græs 1 time om ugen i 6 måneder
• Malerarbejde kun med arbejdslønnen og max. hver 5. År. Hvis der er ekstra slid pga. f.eks. kørestol, rollator mm. kan det ydes oftere
Ovenstående kaldes nødvendige håndsrækninger og der ydes tilskud med taksten for hjemmeservice som p.t. er 380,- kr. for ikke-pensionister og 228,- kr. for pensionister. (inkl. moms)
Ægtefælle/samlever skal som hovedregel overtage de funktioner borgeren ikke længere kan. Hvis ægtefælle/samlever selv er syg eller har en nedsat funktionsevne, tages dette med i udmålingen af tilskuddet. Dette skal være lægeligt dokumenteret. Også børn skal indgå i de daglige gøremål, alt afhængig af alder og efter en rimelighedsbetragtning. Børnene skal ikke yde mere end jævnaldrende kammerater gør.
Hjælpeordning:
Hos borgere med en hjælpeordning efter Servicelovens § 96 på 24 timer om dagen eller mere, ydes der ikke tilskud til håndsrækninger, idet det forudsættes, at hjælperen udfører disse funktioner.
Der skal altid laves en individuel vurdering.
Internet:
Der gives ikke tilskud til dette, idet dette er en almindelig ting
Kosttilskud:
Der kan gives tilskud til proteindrik og energidrik, når der er givet sygesikringstilskud til dette, og når der spises almindelig kost som hidtil.
Kurser:
Handicaprelaterede kurser o.l. til borgere og dennes pårørende.
Ledsagetimer:
Skal bevilges efter Servicelovens § 97, og kan ikke suppleres.
Medicin:
Der ydes tilskud til den medicin, der er direkte relateret til den nedsatte funktionsevne:
• Borgerens egenandel, når generelt – og individuelt sygesikringstilskud er fratrukket
• Egenandelen hos borgere med en kronikerbevilling.
• Cremer og kosttilskud
Det er en forudsætning, at ovenstående er receptpligtigt eller lægeligt dokumenteret. Kommunens lægekonsulent bliver inddraget i denne vurdering.

Der gives ikke tilskud til:
• Håndkøbsmedicin
Tilskud fra Sygesikringen Danmark eller andre forsikringer fratrækkes i tilskuddet.
Rengøring:
Skal som hovedregel ydes efter Servicelovens § 83 om praktisk hjælp.
• Hvor dette ikke er muligt, kan der ydes tilskud til rengøring med udgangspunkt i kvalitetsstandarden for § 83.
• Der kan dog i særlige tilfælde ydes tilskud til andre formål og mere tid. I udmålingen af tilskuddet tages der hensyn til eventuel ekstra rengøring som følge af den nedsatte funktionsevne, når der er tale om en nødvendig merudgift, f.eks. pga. kørestol, rollator mm.
• Ved opgørelsen af behovet, skal det indgå, at ægtefælle/samlever og større børn skal indgå i løsningen af opgaverne. Ægtefælle/samlever skal eventuelt helt overtage opgaverne. Børn indgår i forhold til deres alder og efter en rimelighedsbetragtning, men de skal ikke yde mere end jævnaldrende kammerater gør.
• Hvis ægtefælle/samlever er syg eller selv har en nedsat funktionsevne, skal dette tages med i vurderingen. Der skal eventuelt være en lægelig dokumentation for dette. Hvis der er mulighed for at bevilge midlertidig hjælp efter § 83, skal denne mulighed udnyttes først.

Der ydes ikke tilskud til:
Egenandelen for midlertidig hjælp efter § 83.
Seksuelle ydelser:
Det kan ikke udelukkes, at der kan bevilges tilskud til dette, idet vejledningen til merudgifter er ikke udtømmende.
Der kan ikke ydes tilskud til escort.
Sko:
Se fodtøj
Strøm:
Der kan ydes tilskud til ekstra strømforbrug som følge af opladning af elektriske hjælpemidler.
Styrthjelm:
Der kan ydes tilskud til en styrthjelm til brug for en knallert, der er bevilget som et hjælpemiddel, hvis den ikke kan bevilges som et hjælpemiddel.
Telefon:
Der kan ikke ydes tilskud til hverken til en fastnet – eller mobiltelefon.
Transportudgifter:
Der ydes tilskud til transport til:
• Kontrol og behandling, se nedenfor
• Foreninger/sportsaktiviteter med større afstande, f.eks. handicapridning, der kun ligger få steder i landet
• Forskellen mellem handicaptransport og offentlige transportmidler
• Til arbejde, hvis borgeren hidtil har kørt med offentlige transportmidler, men ikke længere kan dette, pga. den nedsatte funktionsevne. Merudgiften skal beregnes efter det særlige skattefradrag, som handicappede har efter skattelovgivningen.
• Til uddannelse. Andre muligheder efter Aktivloven og Undervisningsministeriets regler skal udnyttes først. En eventuel egenandel efter disse regler kan der ikke ydes tilskud til.
• Transport til vederlagsfri fysioterapi ydes i 46 uger om året

Der ydes ikke tilskud til transport til:
• Alternativ behandling
• Behandling og kontrol, hvor der findes kørselsordning i Kommune eller Region.

Tøj:
Se beklædning
Tøjvask:
Beregning af samlet pris på en tøjvask:
• El-forbrug 1 kilowatt af 2,18 kr. (SEAS-NVE)
• Vandforbrug 54 l á 0,025 kr.= 1,35 kr.
• Vaskepulver, 25,- kr. for 15 vaske= 1,75 kr.
Samlet udgift 6,00 kr. afrundet
Varme/varmt vand/vand:
• Behovet for ekstra varme skal være lægeligt dokumenteret og begrundet i den nedsatte funktionsevne. Kun forskellen ydes.
• Behovet for varmere vand skal være lægeligt dokumenteret og begrundet i den nedsatte funktionsevne. Kun forskellen ydes.
• Borgeren kan bruge længere tid på et bad pga. den nedsatte funktionsevne. Kun forskellen ydes.
Når temperaturen stiger 1 grad, stiger udgiften med 7 %. Den aktuelle gas/olie udgift bruges som udgangspunkt
Udbetaling og beregning:
• Bevillingen gives fra ansøgningstidspunktet, sådan at den første udbetaling sker den næstfølgende 1. i en måned.
• Sagen følges op mindst én gang om året, men ved
• ved bevilling af enkeltydelser skal man være opmærksom på, om borgeren bliver overkompenseret ved den månedlige udbetaling, og der skal så foretages en modregning.

Beregningen af ydelsen:
Skønnede merudgifter pr. år Skønnede merudgifter pr. måned Beregnet merudgiftsydelse
6000,- kr. 500,- kr 1.500,- kr. Basisydelse
27.000,- kr. 2,250,- kr 2.500, kr-
33.000,- kr. 2.750,- kr. 3.500,- kr.
39.000,- kr. 3.250,- kr. 3.500,- kr.
Osv. Osv. Osv.

Invaliditetsydelse:
Borgere med invaliditetsydelse betragtes ikke som førtidspensionister. Invaliditetsydelsen skal ses som en påskønnelse, fordi borgeren er i arbejde, og skal kun dække eventuelle udgifter ved at være i arbejde.
Ved beregningen af ydelsen efter § 100 indgår andre godkendte merudgifter.
Bistands/plejetillæg
Borgere med førtidspension efter Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, der samtidig er bevilget en hjælpeordning efter Servicelovens § 96 er omfattet af § 100. Hvis der er bevilget et bistands- eller plejetillæg, skal dette tages med, når merudgiften beregnes. Den mest fordelagtige beregning for borgeren skal anvendes.

Held og lykke....
Molly-1 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 23-05-2010, 09:18   #9
Molly-1
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 23-05 2010
Indlæg: 61
Styrke: 14
Molly-1 er ny på vejen
Mig bekendt deler kommunen ikke udgiften til maling i 3 dele. Hvad med at få malet de forskellig rum med 1 års mellemrum... måske kunne du så komme på det magiske beløb.

Formålet med ydelsen er at medvirke til, at en person med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og dennes familie kan leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation.

Merudgiften skal være en nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne. Dvs. at de udgifter, som kan dækkes, er udgifter, som den pågældende ikke ville have haft, hvis der ikke havde været tale om en nedsat funktionsevne.

Du skal hele tiden tænke på om det er almindelig selv at foretage forskellig håndsrækninger, hvis ikke du havde et handicap. Det vil sige hvis det er almindelig selv at male, burde du kunne få dækket dine merudgifter iforbindelse med mailen, selv arbejdslønnen, ikke til selve malinen, da det jo er en kendt udgift som alminde mennesker også har.

Du skal blot sandsynliggøre dine merudgifter, ikke dokumentere dem.

Men det er letter at bevise hvad ting koster eks. ved maling at få et tilbud eller 3 fra en malermester, og få ham til at splitte tilbudet op således prisen for arbejdsløn og materialer hver for sig.
Molly-1 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 23-05-2010, 10:01   #10
Odenseaneren
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 26-03 2008
Indlæg: 525
Styrke: 17
Odenseaneren er rigtig godt på vej
Det er godt nok en lang liste, der der kan ydes tilskud til Molly.

Men, desværre er den vist ikke helt korrekt.

Der ydes IKKE tilskud til kontingent til patientforening, det er der principafgørelse på.

Den med briller forstår jeg heller ikke, i forhold til §100 er det den merudgift der er, så HVIS man kan få dækket briller, må der ikke være beløbsgrænse på, det er billigst egnet.

I det hele taget er de blevet meget hard-core med, at det skal være en NØDVENDIG merudgift i forbindelse med den DAGLIGE LIVSFØRSEL, og man dør ikke af ikke at være medlem af en patientforening.

Iflg. loven er det med henblik på at leve et så normalt liv som muligt. Dette modsiges af principafgørelser, hvor man mere skelner til, hvorvidt man kan overleve frem for at leve

www.ast.dk kan man søge principafgørelser, som er gældende retskilde.

http://www.socialjura.dk/index.php?i...ash=2fd25ca49b kan man læse selve loven, og nedenunder paragraffen se relevante vejledninger, bekendtgørelser og principafgørelser.
Odenseaneren er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Bus til demo d. 4 juni supersus Politik og Samfund 7 26-05-2012 07:48
Demonstration den 4 Juni Hejdien Politik og Samfund 2 17-05-2012 14:42
Demo 4. Juni supersus Politik og Samfund 4 16-05-2012 12:42
Onsdag den 30 juni..... phhmw Det er da strengt ! 2 30-06-2010 00:49
Nyt fra Ankestyrelsen nr. 2 - juni 2009 Webmaster Nyt fra Ankestyrelsen 0 29-06-2009 18:50




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 15:04.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension