Hvad dælen er forskellen ?

[halse]

Vi har med arbejdsmarkedsbidraget noget der ligner tilnærmelsesvis.
Arbejdsmarkedsbidraget er på 8 pct , og betales af alle beskæftigede ( selvstændige som lønmodtagere ).

Pensionister , studerende , kontanthjælpsmodtagere , dagpengemodtagere , efterlønnere og alle andre ikke beskæftigede , er sammen med virksomhederne friholdt.

Arbejdsmarkedsbidraget blev i sin tid indført , for sammen med A-kassebidraget at dække alle udgifter til efterløn , aktivering , syge- og arbejdsløshedsdagpenge 100 pct.

I virkeligheden overstiger indtægterne dog langt udgifterne til ovenfor nævnte ydelser. Bl.a. som følge af massive nedskæringer på efterløns og dagpengeområdet , siden indførelsen af arbejdsmarkedsbidraget i 1993. Tillige er efterlønsbidraget senere kommet til.

Problemet med denne model som du også selv er inde på er , at den ikke er adskilt fra statskassen.
Milliardoverskuddet bliver brugt til alt mulig andet på budgettet. Krigen i Afghanistan eksempelvis , det nyligt indførte fradrag til boligejerne , you name it...

Derudover skal vi belemres med den evindelige hylen fra højrefløjen om hvor dyre folk på understøttelse , efterløn mv. er for statskassen , selvom det faktuelt forholder sig en hel del anderledes :-)

Jeg finder det også problematisk at ikke alle arbejdsmarkedets parter bidrager. Alle vore store virksomheder der rettelig burde bidrage med milliarder , er helt fritaget for at spytte i fælleskassen på dette væsentlige arbejdsmarkedsområde.

Så lad os endelig få en fond hvor alle arbejdsmarkedets parter bidrager. Så vil der også rigeligt være råd til yderligere finansieringstiltag.

Det venstreorienterede leksikon ”leksikon.org” har en artikel der tildels omhandler arbejdsmarkedsbidraget.

At efterlønnen ikke var 100% brugerbetalt allerede i 1979 skyldtes at ordningen blev en større succes end forventet. Den manglende dækning blev der imidlertid rådet bod på i 1993.

Restfinancieringen stammer fra arbejdsmarkedsbidraget, der blev indført i 1993. Der var tale om en ekstraskat på 8%, der specifikt blev indført for at dække de udgifter til efterløn, aktivering, sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge, der tidligere blev dækket af staten.

Allerede i 1993 var efterlønnen derfor 100% «brugerfinancieret», og denne procentdel nåede med 1998 forringelserne op på 110%. Det er en myte, at det er staten der financierer efterlønnen. Den er mere end 100% brugerbetalt.

http://www.leksikon.org/art.php?n=5193

[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af halse

Problemet med denne model som du også selv er inde på er , at den ikke er adskilt fra statskassen.
Milliardoverskuddet bliver brugt til alt mulig andet på budgettet. Krigen i Afghanistan eksempelvis , det nyligt indførte fradrag til boligejerne , you name it...

Der bliver lavet mange politiske lokumsaftaler inde på Tinge - herunder overførsel af (afgift & skatte)indkomst fra et område til et andet ... man kunne vel nærmest kalde det for: overførselsindkomst ...

Jeg finder det også problematisk at ikke alle arbejdsmarkedets parter bidrager. Alle vore store virksomheder der rettelig burde bidrage med milliarder , er helt fritaget for at spytte i fælleskassen på dette væsentlige arbejdsmarkedsområde.

Den vinkel har jeg tidligere taget op, ved at foreslå, at arbejdsmarkedets parter i fællesskab bidrager til ordningen efter en aftalt fordelingsnøgle.

Så lad os endelig få en fond hvor alle arbejdsmarkedets parter bidrager. Så vil der også rigeligt være råd til yderligere finansieringstiltag.

Det kan vi to godt blive enig om - udfordringen er at tælle til 90 mandater.


Det er et grundlæggende politisk-filosofisk projekt at beskrive et nyt demokratisk system, der kan afløse det eksisterende repræsentative demokrati, som på mange punkter ser ud til at spille fallit ...

Der er aktuelt alt for mange "syge mostre", "hyppen af egne kartofler", "lokumsaftaler" og "DJØF'ers regneark" m.m., der aktuelt indgår væsentlig i de overordnede politiske beslutningsprocesser, frem for at lade langsigtede strategier med afsæt i evidensbaseret viden vægte meget mere i processen ...