Varslingsfrist af sygedagpengestop

[bistir]

Hej alle,

Nu sidder jeg her og bliver lidt i tvivl om hvordan jeg skal håndtere ansøgning om kontanthjælp efter sygedagpengestop.

Som jeg forstår det skal jeg først melde mig ledig i jobcenteret. Men jeg er jo syg så hvad gør jeg så?

doggerbanke66 anbefalede i en tidligere postering at jeg ikke selv skal raskmelde mig, men hvad gør jeg så hvis kommunen ikke raskmelder mig? Kan jeg så stadig søge kontanthjælp?

Når jeg har meldt mig ledig i jobcenteret skal jeg så efterfølgende i borgerservice for at søge kontanthjælp eller hvordan foregår alt dette?

Mange hilsner
bistir

[Florken]

Kære bistir

Kommunen har skrevet

Udsættelse af afgørelse om forlængelse betyder, at udbetalingen af sygedagpenge stopper med virkning fra den 01-10-2010

Hvad mener de med det ?

Har de overholdt §§ 15, 16, 17 og 19 i Sygedagpengeloven ?

Har de brugt ARBEJDSEVNEMETODEN ?

http://www.bm.dk/Sitetools/~/media/BEM/Files/Dokumenter/Beskaeftigelsesomraadet/Det%20rummelige%20arbejdsmarked/Fleksjob/arbejdsevnemetode_pjece.ashx

Så længe du ikke er udredt, kan dine sygedagpenge vel fortsætte ?

Nu ved jeg ikke om du har afleveret indsigelser til kommunen men ellers vil jeg lige anbefale dig at læse her http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

Det er jo desværre rigtig nok som Andersine skriver at de kan stoppe for dine sygedagpenge som de gør det nu, men der er jo ikke nogen grund til at lade dem slippe for nemt så se om der ikke er en af § du kan bruge, jeg ved ikke hvad det er du fejler eller om der er nogen mulighed for at kommme tilbage til ordinært job , men måske det var en ide lige at kigge på § 27 stk 3

Og under alle omstændigheder så skal kommunen overholde retssikkerhedsloven §7a og det lyder det jo ikke som om de har helt styr på (8 dages varsling ) så den skulle du måske også lige kigge lidt nærmere på

§ 7 a. Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages.

Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal disse sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende foranstaltning

.

hvad ang at melde sig ledig, du kan sagtens tage på jobcenteret og sige at du skal søge kontanthjælp og derfor skal melde dig ledig men at du kommer direkte fra sygedagpenge og stadig er sygemeldt .. så ved de i jobcenteret hvad du skal gøre , du skal naturligvis ikke stå til rådighed for et job ..

[bistir]

Kære Florken og Hejdien,

Tak for jeres svar.

Svaret jeg fik fra Andersine slog virkelig benene væk under mig. Det Andersine siger er jo at kommunen åbenbart kan sætte alle love og paragrafer ud af kraft hvis de mangler svar fra en eller anden. Andersine skriver at det er for at det kan være en fordel for klienten, men det gælder ikke i mit tilfælde og sikker heller ikke i mange andres.

Så kommunen kan altså gøre præcis som det passer dem. Ja, jeg troede også at de overtrådte forvaltningsloven (§ 7a) og ja, jeg er skam stadig under lægebehandling (§ 27 stk. 3), men hvad hjælper det når de kan sætte det hele ud af kraft.

Kommunen har forsøgt at aktivere mig, men det kunne jeg ikke gennemføre. De siger at de ikke kan afgøre hvad der skal ske videre frem.

Jeg har skrevet et brev til kommunen hvor jeg gør opmærksom på at de ikke overholder lovgivningen, men efter Andersine har bekræftet at de har fuld ret til bare at smide mig ud af systemet så er det håbløst at sende det til kommunen.

Jeg har i dag kontaktet hospitalet som har endnu ikke har svaret kommunen. De har lovet at gøre det hurtigt. Kommunen har ikke ventet ret længe men de er fuldstændig vilde og blodige fordi at de har en mulighed for at smide mig ud af sygedagpengene her til den første.

Det er helt håbløst, suk.

Knus til jer alle og tak for al jeres hjælp,
bistir

[Andersine85]

Jeg vil lige smide ind, hvad der findes af afgørelser om det, som jeg lige kan få gravet frem:

(143-10)

Afgørelse truffet af:
Afgørelsesdato:
Uds. dato:
Nummer:
J.nr.

Ankestyrelsen
27-05-2010
30-06-2010
143-10
7200037-09


Status: Gældende

Principafgørelse om: sygedagpenge - forlængelse af dagpengeperioden - udsættelse af afgørelse - kortere tidsrum - administrativ praksis

Lov: Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 27, stk. 1 og § 24, stk. 1


Resumé:
Afgørelsen om forlængelse af dagpengeperioden kunne ikke udsættes i 3-4 måneder, da udsættelsen ikke kunne sidestilles med udsættelse i kortere tidsrum. Det var på tidspunktet for varighedsbegrænsningens indtræden oplyst, at ansøger skulle til ny speciallægeundersøgelse.

Beskæftigelsesudvalget lagde herved vægt på, at udgangspunktet var, at kommunen skulle tage stilling til, om sygedagpengene kunne forlænges ved varighedsbegrænsningens indtræden, og at den administrative praksis, hvorefter en sag kunne udsættes i et kortere tidsrum, ca. 1 måned, var en undtagelse.



Afgørelse:
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har i møde truffet afgørelse i NNs sag om, hvornår der kan ske udsættelse af afgørelsen om forlængelse af dagpengeperioden, når der på tidspunktet for varighedsbegrænsningens indtræden er oplyst, at ansøger efter eget ønske skal til en ny undersøgelse.

Resultatet er:

∙ Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder ikke, at A Kommune burde have udsat afgørelsen om forlængelse af udbetaling af NNs dagpenge, da der på tidspunktet for varighedsbegrænsningen indtræden den 30. november 2008 forelå oplysninger om ny reumatologisk undersøgelse, som først fandt sted 4. marts 2009.
∙ Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder ikke, at 3-4 måneder kan sidestilles med udsættelse i et kortere tidsrum.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder på baggrund af sagens forløb ikke grundlag for at hjemvise sagen til nævnet med henblik på nu at tage stilling til, om NN efter nævnets vurdering ville være berettiget til revalidering på det grundlag, der forelå ved varighedsbegrænsningens indtræden. Begrundelsen er, at NN er bevilget revalidering, og på baggrund af nævnets afgørelse er berettiget til sygedagpenge indtil iværksættelse af revalidering.

NN skal således heller ikke tilbagebetale, hvad hun eventuelt måtte have fået for meget i henhold til nævnets afgørelse.

Vi ændrer således afgørelsen fra Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen YY.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder ikke, at kommunen burde have udsat afgørelsen om forlængelse af NNs sygedagpenge med henblik på revalidering.

Der er herved lagt vægt på, at en udsættelse af afgørelsen om forlængelse af sygedagpenge på 3-4 måneder efter Beskæftigelsesudvalgets vurdering ikke kan anses for et kortere tidsrum.

Der er herved lagt vægt på, at udgangspunktet er, at kommunen skal tage stilling til, om sygedagpengene kan forlænges ved varighedsbegrænsningens indtræden, og at den administrative praksis, hvorefter en sag kan udsættes i et kortere tidsrum, ca. 1 måned, er en undtagelse.

Beskæftigelsesudvalget finder ikke, at efterfølgende kendskab til resultatet af undersøgelsen, og dets betydning for afgørelsen om forlængelse af sygedagpengene, kan begrunde en udvidelse af praksis for, hvornår der forligger et kortere tidsrum.

Beskæftigelsesudvalget har ved afgørelsen lagt til grund, at varighedsbegrænsningen indtrådte den 30. november 2008.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har ved afgørelsen lagt til grund, at det af nævnets afgørelse fremgår, at NNs sygedagpenge kunne forlænges med henblik på revalidering, da det efter seneste lægeerklæring af 2. april 2009 var evident, at hun ikke kunne vende tilbage til tidligere beskæftigelse, ligesom kommunen havde påbegyndt revalideringssag den 23. juni 2009.

Til grund for nævnets afgørelse forelå således oplysninger, som først forelå efter kommunens afgørelse.

Det fremgår således ikke af nævnets afgørelse, at nævnet fandt at NN var berettiget til revalidering på baggrund af de oplysninger der forelå ved varighedsbegrænsningens indtræden den 30. november 2008. Det fremgår heller ikke, at kommunen burde have udsat spørgsmålet om forlængelse med henblik på at afvente undersøgelsen hos speciallægen, der efter nævnets vurdering ville forbedre afgørelsesgrundlaget væsentligt, og at nævnet efter en konkret vurdering havde fundet, at der var tale om en udsættelse i et kortere tidsrum sammenholdt med praksis.

Beskæftigelsesudvalget har endvidere lagt til grund, at nævnet efterfølgende har oplyst, at det var nævnets vurdering, at kommunen burde have afventet erklæringen, som reelt løste sygdomsproblematikken.



Oplysninger i sagen
Vi har afgjort sagen på grundlag af:

∙ De oplysninger, som forelå da beskæftigelsesankenævnet traf afgørelse i sagen
∙ Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 10. juli 2009
∙ Klagen til Ankestyrelsen af 6. august 2009
∙ • Nævnets genvurdering

Ved afgørelse af 12. december 2008 meddelte kommunen til NN, at hendes sygedagpenge ophørte den 30. november 2008, idet det vurderedes, at der ikke var nogen forlængelsesmuligheder, jf. lov om sygedagpenge § 27, stk. 1.

NN var i partshøringsbrev af 28. november 2008 varslet om det forestående dagpengeophør og var blevet bedt om eventuelle bemærkninger inden 8 dage. Af bemærkningerne fremgik bl.a., at hun skulle til en reumatolog i februar 2009 på eget initiativ, da hun fandt det utilfredsstillende, at det ikke havde været muligt at stille en diagnose.

I samråd med kommunens lægekonsulent vurderede kommunen, at der ikke var grundlag for at udsætte afgørelsen, da der ikke kunne påvises anden lidelse.

Kommunen fandt ikke grundlag for at iværksætte revalidering, idet det vurderedes, at NN ville kunne raskmeldes til mindre tungt/belastende arbejde. Herudover var behandlingsmulighederne ikke udtømte, hvorfor arbejdsevnen ikke vurderedes at være væsentligt varigt nedsat i ethvert erhverv.

Af sagen fremgik, at NN i mange år havde arbejdet indenfor køkkenfaget som bl.a. kok og smørrebrødsjomfru.

Af den reumatologiske speciallægeepikrise af 25. februar 2008 fremgik, at NN i 2 1/2 til 3 år havde haft recidiverende smerter i nakke-skulderåget og brystkassen. På daværende tidspunkt kunne der ikke fra reumatologisk side gøres yderligere, og speciallægen fandt ikke, at fibromyalgi var nogen anvendelig diagnose til den aktuelle problemstilling.

Egen læge oplyste den 7. april 2008, at der ikke var fundet tegn på hjertesygdom, at der var fundet spiserørskatar samt udtalte muskelinfiltrationer i nakke, skulder og brystvæg samt overvægt.

Den 13. november 2008 oplyste egen læge, at der nu var nytilkomne smerter i benene, og NN var genhenvist til reumatolog med henblik på second opinion af smerter i overkrop samt til vurdering af smerter i benene.

Varighedsbegrænsningen indtrådte den 30. november 2008.

D. 11. januar 2009 klagede NN over afgørelsen.

Kommunen genvurderede sagen og besluttede at fastholde den trufne afgørelse.

Kommunen bemærkede, at NN mente, at hun var revalideringsberettiget, og at udbetalingen som følge heraf burde forlænges.

Under henvisning til de foreliggende lægelige oplysninger, var det fortsat kommunens vurdering, at der var behandlingsmuligheder for NN, og at det var usikkert om hendes lidelse medførte en nedsættelse af hendes arbejdsevne i et omfang, som kunne kompenseres ved en revalideringsindsats for at hun atter skulle kunne klare et arbejde på ordinære vilkår.

Kommunen bemærkede, at NN efter eget ønske skulle til en undersøgelse hos en reumatolog i februar 2009 med henblik på en afklaring af hendes helbredsmæssige tilstand. Ventetid på yderligere undersøgelser medførte ikke, at udbetalingen af sygedagpenge kunne forlænges yderligere. Det var ligeledes vurderet, at der ikke var grundlag for at udsætte afgørelsen, da det var uafklaret, om den nye undersøgelse ville medføre en sikker vurdering af NNs helbredstilstand.

Beskæftigelsesankenævnet fandt, at NN havde ret til sygedagpenge efter den 30. november 2008.

Begrundelsen var, at hun opfyldte betingelserne for at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge yderligere ud over den generelle varighedsbegrænsning efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 1, jf. § 24, stk. 1.

Nævnet fandt, at NNs sygedagpenge kunne forlænges med henblik på revalidering, da det efter seneste lægeerklæring var evident, at hun ikke kunne vende tilbage til tidligere beskæftigelse, ligesom kommunen var påbegyndt revalideringssag den 23. juni 2009.

Det fremgik af sagen, at NN var uddannet kok og smørrebrødsjomfru, og at hun havde fungeret på dette område i perioden 1984 til 2007, hvor hun blev sygemeldt.

Hun havde været sygemeldt siden den 10. december 2007 på grund af smerter i nakke, skuldre og arme, som senere konstateredes værende fibromyalgi. Den generelle varighedsbegrænsning for udbetaling af sygedagpenge indtrådte den 30. november 2008.

Det fremgik endvidere, at hendes ressourceprofil, at hun ikke fandt igen at kunne arbejde i et køkken, men hun ville meget gerne arbejde på et andet område, hvor der kunne tages hensyn til hendes skånebehov.

Af de lægelige oplysninger fremgik, at der var smerter fra nakke, skuldre og arme, hvilket ved seneste lægeerklæring af 2. april 2009 ved undersøgelse hos reumatolog fandtes forenelig med fibromyalgi

Beskæftigelsesankenævnet ændrede således kommunens afgørelse.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I klagen blev det anført, at NNs helbredsmæssige forhold ikke var afklarede, og det kunne ikke med sikkerhed vurderes om alle behandlingsmuligheder var udtømte og i hvilket omfang, der var behov for skåneforanstaltninger. Det var derfor opfattelsen, at der ikke var grundlag for forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 1.

Af statusattest af den 2. april 2009 fremgik det, at en speciallæge konkluderede, at symptomatologien var forenelig med fibromyalgi. Disse lægelige oplysninger forelå først 4 måneder efter varighedsbegrænsningens indtræden.

Det var kommunens opfattelse, at grundlaget for stillingtagen til forlængelse udover varighedsbegrænsningen skulle være sikkert, og at der ikke var grundlag for at udsætte afgørelsen med henblik på indhentning af yderligere oplysninger.

Det var endvidere kommunens opfattelse, at en periode fra den 12. december 2008 til den 2. april 2009 var en lang periode til udsættelse af afgørelse om en udbetaling af sygedagpenge kunne forlænges.

Det oplystes i øvrigt, at NN raskmeldte sig efter ophør af udbetaling af sygedagpenge, og havde stillet sig til rådighed for arbejdsmarkedet og modtaget arbejdsløshedsdagpenge indtil kommunens kontanthjælpsteam bevilgede revalidering.

Nævnet har efterfølgende til Ankestyrelsen oplyst, at såfremt kommunen havde afventet erklæringen fra lægen, ville sagen være afsluttet på dette tidspunkt med iværksættelse af revalidering eller lignende, således at nævnet fandt, at kommunen burde have afventet erklæringen, som reelt løste sygdomsproblematikken.


og:

(D-2-08)

Afgørelse truffet af: Ankestyrelsen
Afgørelsesdato:
uds. dato:
Nummer:

J.nr. 7000151-07
12-12-2007
01-02-2008
D-2-08


Principafgørelse om: utilstrækkeligt beslutningsgrundlag - sygedagpenge - standsning efter almindelige regler - udsættelse af afgørelse om forlængelse - forlængelse af sygedagpengeperioden

Lov: lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 27, stk. 1, nr. 1-6


Resumé:
Kommunen kunne standse udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af varighedsbegrænsningens indtræden efter de almindelige regler om ophør af udbetaling af sygedagpenge.

Kommunens afgørelse om, hvorvidt der kunne ske forlængelse af dagpengene skulle have været udsat, indtil resultat af operation forelå. Begrundelsen var, at det på tidspunktet for varighedsbegrænsningens indtræden var oplyst, at lønmodtageren var skrevet op til en operation indenfor cirka 1 måned, som ville kunne forventes at forbedre afgørelsesgrundlaget væsentligt.



Sagsfremstilling:
Kommunen traf den 14. december 2006 afgørelse om standsning af udbetaling af sygedagpenge med virkning fra den 17. december 2006. Varighedsbegrænsningen var indtrådt den 30. november 2006.

Kommunen traf samtidigt afgørelse om, at der ikke var grundlag for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge ud over varighedsbegrænsningen.

På tidspunktet for kommunens afgørelse var det oplyst, at lønmodtageren afventede en operation først i det nye år, som ville kunne forventes væsentligt at forbedre grundlaget for afgørelsen om, hvorvidt udbetalingen af dagpenge kunne forlænges ud over varighedsbegrænsningen.

Kommunen fandt i forbindelse med afgørelsen, at lønmodtagerens helbredsmæssige situation forsat var uafklaret, og at behandlingsmuligheder ikke var udtømte, idet lønmodtageren ventede på en indkaldelse fra hospitalet, hvor der skulle tages stilling til eventuel operation. Samtidigt lagde kommunen vægt på, at en læge fra et hospital havde udtalt, at en operation ikke ville kunne tage smerterne i ryggen, men at cysten skulle fjernes, da den var årsag til smerterne i højre ben.

Indlæggelse på hospitalet fandt sted den 4. december 2006 på grund af smerteforværring. Lønmodtageren blev her skrevet op til operation som prioritet 2. Den 12. december 2006 blev lønmodtageren skrevet op til operation først i det nye år på grund af smerteindikation. Der blev foretaget operation den 1. februar 2007.

Beskæftigelsesankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af kravene til oplysningsgrundlaget forud for en afgørelse om ikke at forlænge dagpengene efter dagældende sygedagpengelovs § 22, stk. 1, nugældende sygedagpengelovs § 27, stk. 1



Afgørelse:
Lønmodtageren var ikke berettiget til dagpenge efter de almindelige regler om ophør af udbetaling af dagpenge vedrørende varighedsbegrænsningens indtræden.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at lønmodtageren var sygemeldt den 20. oktober 2005 på grund af smerter i ryg og nakke.

Udbetalingen af dagpenge ophørte, når der var udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de forudgående 18 kalendermåneder.

Vedrørende spørgsmålet om forlængelse af dagpengene ud over varighedsbegrænsningens indtræden fandt Beskæftigelsesudvalget, at kommunens afgørelse om forlængelse burde havde været udsat indtil resultatet af operationen havde foreligget, idet kommunen ved afgørelsen af 14. december 2006 havde oplysninger om, at lønmodtageren var skrevet op til en operation først i det nye år, som ville kunne forventes at forbedre afgørelsesgrundlaget væsentligt med hensyn til forlængelse ud over varighedsbegrænsningens indtræden.

Beskæftigelsesudvalget lagde endvidere vægt på, at kommunen på tidspunktet for afgørelsen den 14. december 2006 var bekendt med, at lønmodtageren den 5. oktober 2006 havde været til en MR-scanning, hvor der var blevet fundet en cyste på en hinde omkring rygmarven. En læge havde den 19. oktober 2006 udtalt, at det skulle vurderes, om der var kirurgisk behandlingstilbud på det foreliggende.

Kommunen var endvidere bekendt med, at lønmodtageren ifølge journaloplysninger fra hospitalet var blevet indlagt den 4. december 2006 på grund af forværring af smerter. Lægerne mente, at det var cysten, der gav smerterne. Lægerne fandt, at der på det foreliggende var grundlag for at fjerne cysten. Lønmodtageren blev skrevet op til operation som prioritet 2. Lønmodtageren blev samtidigt orienteret om, at operationen ville have effekt på bengenerne, men at nakke- og skuldergenerne ville være uændret efter operationen.

På grund af smerteindikationer indstillede en læge på hospitalet den 12. december 2006 lønmodtageren til operation først i det nye år. Der blev foretaget en dekompression, det vil sige en trykformindskelse af cysten den 1. februar 2007, idet man ved operationen fandt, at cysten ikke kunne fjernes.

Beskæftigelsesudvalget fandt derfor, at der skulle indhentes yderligere oplysninger vedrørende resultatet af operationen og opfølgningen, før kommunen igen kunne tage stilling til, om lønmodtageren inden for 26 uger fra varighedsbegrænsningens indtræden ville kunne genskabe erhvervsevnen og herunder, om der var grundlag for at forlænge udbetalingen af dagpengene med tilbagevirkende kraft.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede således beskæftigelsesankenævnets afgørelse med hensyn til spørgsmålet om standsning af dagpenge ved varighedsbegrænsningens indtræden.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede dog beskæftigelsesankenævnets afgørelse om forlængelse af dagpenge ud over varighedsbegrænsningens indtræden. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg hjemviste således spørgsmålet om forlængelse ud over varighedsbegrænsningens indtræden til kommunen.

[Florken]

Mon ikke jeg er fatsvag ?

"Udsættelse af afgørelse om forlængelse"

Det forstår jeg som om man udsætter AFGØRELSEN om at forlænge sygedagpengene =

sygedagpengene fortsætter indtil der er faldet afgørelse OM AT FORLÆNGE ???

I de eksempler Andersine85 har sat ind, ser det ud til at være, som jeg har opfattet det ?

[bistir]

Hej alle,

Andersine: Tusind tak for det meget omfattende materiale du har frembragt. Det var meget brugbart og lige hvad jeg gerne ville vide noget mere om.

Florken: Nej, det er jo så snedigt indrettet så sygedagpengene automatisk stopper, med mindre at de afgør at det skal forlænges. Som det er nu fratager de mig muligheden for indsigelse i 14 dage og ankemulighed. Det er muligt at jeg får den senere, men det hjælper mig jo ikke lige nu.

Jeg var på hospitalet i mandags hos en læge som kun er der en gang om ugen. Jeg havde en tid for 3 uger siden hos selvsamme læge. Jeg møder op og får at vide at lægen desværre ikke er til stede og at jeg må tage hjem igen. Han havde fået en akut operation. De vidste det dog allerede dagen før men havde ikke givet mig besked. Det var en lang tur til hospitalet til ingen verdens nytte.

Men i mandags var jeg så endelig til en forundersøgelse inden en mulig operation. Han havde problemer med computeren så han kunne ikke se billederne af skanninger modtaget fra et andet hospital jeg også er i behandling på. Derfor kunne han kun lave en delvis forundersøgelse og jeg skulle komme igen den 4 oktober. Der skal dato for operation også fastlægges.

Lægen har så endnu ikke svaret kommunen Trods at det ikke er min skyld at kommunen endnu ikke har fået svar er det mig der bliver straffet. Kommunen har jo åbenbart en lovgivning der giver dem mulighed for at sætte de love ud af kraft som skal beskytte borgeren. Det er jo fuldstændigt sygt.

Hvor mange af jer er i øvrigt klar over at mange kommuner belønner sagsbehandlere hvis de kan sparke så mange borgere ud af systemet som muligt? Det samme gælder private firmaer som udfører sagsbehandling og behandling af borgerne. Der er mange kreative måder de belønnes på. Bonus i form af eksta i lønningsposen, kan være mange tusinde kroner om året. Penge til medarbejdergoder, frugt på arbejdspladsen og meget andet godt.

Jeg er dybt forarget over dette og fatter ikke at der ikke rejser sig et ramaskrig. Det er den perfekte opskrift på hvordan man risikere at borgerne ikke får en fair og sober behandling. Sagsbehandlerne har jo en personlig interesse i at få sagerne afsluttet hurtigts muligt uagtet at det måske ikke er godt for borgeren eller samfundet på længere sigt. Det er muligt at bonusløn kan være en udmærket ide hvis man sidder på en fabrik og samler dimsedutter, men her er det altså mennesker det drejer sig om. Jeg er oprørt.

Hvorfor hører vi ikke noget mere om dette? Hele befolkningen burde få det at vide.

Mange hilsner
bistir

[doggerbanke66]

Lige en sag til medierne !!

[Andersine85]

Oprindeligt indsendt af Florken

Mon ikke jeg er fatsvag ?

"Udsættelse af afgørelse om forlængelse"

Det forstår jeg som om man udsætter AFGØRELSEN om at forlænge sygedagpengene =

sygedagpengene fortsætter indtil der er faldet afgørelse OM AT FORLÆNGE ???

I de eksempler Andersine85 har sat ind, ser det ud til at være, som jeg har opfattet det ?

Nej, desværre ikke, grundet denne sætning i afgørelsen:

Lønmodtageren var ikke berettiget til dagpenge efter de almindelige regler om ophør af udbetaling af dagpenge vedrørende varighedsbegrænsningens indtræden.

[bistir]

Hej alle,

Siden jeg startede denne tråd er det sket lidt og jeg vil gerne høre jeres mening og gode råd.

Som oprindeligt skrevet stoppede kommunen mine sygedagpenge med udgangen af september 2010. Det foregik på den måde at de udsatte afgørelsen om stop af sygedagpenge.

Jeg klagede over afgørelsen og den blev sendt til Beskæftigelsesankenævnet. Her tabte jeg sagen, hvilket jeg også var forberedt på.

Imellemtiden var jeg røget på kontanthjælp, og det er jeg stadig.

I slutningen af januar 2011 skete det, for mig, glædelige at kommunen bevilgede revalidering. Den skal starte til august.

Men jeg har stadig ikke modtaget nogen endelig afgørelse omkring sygedagpengestoppet.

Andersine skrev i et indlæg tidligere at en sådan afgørelse bør komme indenfor 4 måneder og som tommelfingerregel indenfor 4 uger. Nu er der gået næsten 4½ måned så ny synes jeg det er på tide med en afgørelse.

Jeg har idag personligt afleveret en klage til kommunen over at jeg endnu ikke har fået en afgørelse i sagen.

Som jeg ser det er kommunen vel nødt til at forlænge sygedagpengene, ikke mindst set i lyset af at de har bevilget mig revalidering i mellemtiden.

Hvad mener i?

En anden ting jeg tænker på er om hvor lang tid de vil forlænge sygedagpengeperioden? Hvis det kun er 26 uger løber den periode jo også snart ud da det er tilbage fra 1. oktober? Eller er de nødsaget til at forlænge den frem til at min revalidering starter i august?

Håber at nogen kan svare mig på hvordan de mener sagen står?

På forhånd tak
bistir