K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 27-06-2021, 20:55   #1
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Det er ikke din skyld – er du udsat for manipulerende sagsbehandling?

https://mailchi.mp/54ecee69e8a9/det-...d?e=941580e1b0

Hvad er psykisk vold?

Psykisk vold er strafbart. Den 1. marts 2019 fik vi en selvstændig bestemmelse i straffeloven om psykisk vold. Det kan straffes med fængsel op til tre år.

Men i følge § 243 i straffeloven kriminaliseres psykisk vold kun i nære relationer, og dermed ikke når systemet begår psykisk vold mod borgeren. Hvis det var tilfældet, ville domstolene ikke bestille andet end behandle sager om systematisk psykisk vold påført af systemet.

For hvor psykisk vold er blevet strafbart mellem nære relationer, så er psykisk vold faktisk blevet en hel naturlig del af beskæftigelsesindsatsen og sagsbehandlingen i jobcentrene. Og igen, det er altså ikke stafbart.

Jeg vil gerne understrege, at det er systemet, den er gal med. Ikke dig – og heller ikke den enkelte sagsbehandler i jobcentret.

Men lad os først lige få styr på, hvordan psykisk vold egentligt defineres og opleves i jobcenterne.

Psykisk vold er en adfærd, som betragtes som nedværdigende, manipulerende og krænkende. Det er bl.a.:

At isolere en person fra den pågældendes netværk.
Den beskæftigelsesindsats du tilbydes, skal stadig give plads til et fritidsliv. Du må altså ikke ende med at være isoleret fra et liv ved siden af dit arbejde/praktik.
At monitorere eller overvåge en person uden samtykke f.eks. via digitale tjenester eller gps-udstyr.

Jobcentret må gerne kigge med på din Facebookside, hvis den er offentligt indstillet. Men de må ikke alene bruge den viden til at træffe en afgørelse om dit evt. forsørgelsesgrundlag.
At tage kontrol over en persons dagligdag ved at beslutte, hvornår personen må sove, indgå i sociale sammenhænge med andre, hvilke personer vedkommende må omgås.
Der skal være balance mellem arbejdsliv og fritid. Hvis din sygdom/lidelse gør, at du fungerer bedst kl. 11.00 om formiddagen, så må jobcentret ikke presse noget andet ned over dig. De må heller ikke diktere, hvem du må ses med og hvor meget – så længe du ikke belaster dit helbred og forhaler dit sygdomsforløb.

At ignorere en person, at holde en person i uvished om afgørende beslutninger.
Jobcentret skal reagere på dine henvendelser. Der skal svares på mails og opkald, klager osv. De må heller ikke jf. lov om retssikkerhed på det sociale område § 3 forhale sagsbehandlingen. På kommunens hjemmeside skal sagsbehandlingstidsfrister fremgå, hvilket er lovpligtigt.

At indskrænke en persons bevægelsesfrihed.
Jobcentret har ikke hjemmel i loven til at sige, at du ikke må forlade din kommune eller dit hjem. Når du modtager en ydelse, skal du stå til rådighed, og du skal søge om ferie osv. Men det er ikke ensbetydende med, at du ikke må forlade din kommune for at besøge familie eller andet. Og du må gøre, hvad du vil i dine weekender – så længe det ikke belaster dit helbred og forhaler dit sygdomsforløb
.
At fratage en persons adgang til støtte.
Hvis du ikke medvirker i egen sag eller forhaler dit sygdomsforløb, kan kommunen sanktionere dig eller helt fratage dig din ydelse. Så skal den partshøre dig og træffe en afgørelse. Kommunen må ikke true dig med, at den tager din støtte/ydelse, hvis ikke du gør sådan og sådan. Men de skal oplyse dig om, hvad der sker, hvis du ikke medvirker, eller hvis du overtræder reglerne.

At omtale en person som om vedkommende ikke er noget værd.
Du har krav på en ligeværdig behandling i jobcentret – du må naturligvis ikke nedværdiges. Jf. dialogprincippet i lov om retssikkerhed på det sociale område § 4, skal du inddrages og have mulighed for at medvirke i egen sag. Der må derfor ikke handles udenom dig eller hen over hovedet på dig – som om du ikke er vigtig. Du er netop vigtig, for du er hovedpersonen og eksperten i dit eget liv.

At indføre et regelsæt, der udstiller eller ydmyger personen.
Jobcentret er fyldt med regelsæt, der udstiller og ydmyger – fordi lovgivningen i sig selv er bygget op på et forkvaklet menneskesyn. Men du skal ikke yderligere ydmyges på jobcentret i en praktik, hvor du udstilles og ydmyges pga. din sygdom/handicap og skånehensyn. Du skal fx ikke oplyse en arbejdsgiver/praktiksted, om hvad du fejler, det er alene dine skånehensyn, der skal oplyses om og tilgodeses.

At isolere en person.
Som før nævnt må beskæftigelsesindsatser ikke forværre dit helbred, og der skal være balance mellem arbejde og fritid. Beskæftigelsesindsatser må derfor aldrig heller være årsagen til, at du må isolere dig, fordi du ikke kan holde til at være sammen med dine børn – eller familie og venner. Der er ingen hjemmel i loven til at jobcentret stiller sådanne krav.

At tage kontrol over en persons økonomi.
Hvis du er på kontanthjælp, må jobcentret delvist gerne kontrollere din økonomi, fx må du kun have en formue på 10.000 kr. som enlig, og der bliver holdt øje med, hvad der går ind på din konto. Men de må ikke bestemme, hvad du bruger dine penge på – fx hvis du søger om øknomisk hjælp til psykologbehandling, så må de ikke spørge om, hvordan du har råd til en privat socialrådgiver eller partsrepræsentant.

At true en person og udsætte en person for krænkelser.
Hvis du oplever trusler eller krænkelser – herunder overgreb fra en bo-støtte, sagsbehandler eller anden betroet medarbejder i jobcentret, fordi du ellers vil miste din ydelse, så er det strafbart og skal politianmeldes.

At formå andre personer til at lægge pres på forurettede til at træffe bestemte livsbeslutninger, som f.eks. uddannelse.
Hvis du presses af jobcentret til at raskmelde dig, eller tage en uddannelse, som du slet ikke ser dig i stand til, så skal du klage. Dels over afgørelsen og dels til ledelsen/borgmesteren.

At ødelægge eller true med at ødelægge (og fratage) en persons ejendele.
Jobcentret kan fratage dig din ydelse, du kan ende på kontanthjælp og være tvunget til at sælge hus og bil mv., hvis du ikke har ret til ydelsen, ikke medvirker i sagsbehandlingen eller forhaler dit sygdomsforløb. Men det må aldrig ske uden skriftlig partshøring og en skriftlig afgørelse med klagevejledning.

(Kilde: L 139 (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold)

Jeg er ikke i tvivl om, at dem der er mest sårbare for denne sagsbehandling, er personer, der har et pleaser-gen som personlighed. Det er fx dig, der altid vil gøre det så godt. Dig der har det rigtig svært med at komme til at gøre noget forkert. Du skal være ekstra opmærksom, ift. om jobcentret udnytter din samarbejds-villighed. Men alle kan, uanset pleaser-gen, blive udsat for det.

Og ja, måske ville du det selv. Fordi du netop så gerne ville tilbage til det liv, du havde engang. Fordi du så gerne ville beholde dit job. Og fordi du gerne vil samarbjede med jobcentret.

Men en ting er at ville – en anden ting er, om du også kan det med de helbredsproblemer, du nu har fået.

Og her må det forventes at i et jobcenter, hvor man hele tiden måles og vejes, er det professionelle, der siger stop og passer på dig, når det ikke længere er forsvarligt.

Men desværre ikke. De siger ikke nej for dig. De passer ikke godt nok på dig.

Du skal derfor, udover hvad jeg har nævnt under punkterne ovenover, tage andre nødvendige forholdsregler. For hvis ikke du selv er god til at sige nej, så har du brug for at andre kan gøre det for dig.

Jeg anbefaler, at du altid tager en bisidder med. Det kan være en ven/veninde eller et familiemedlem – eller en professionel, såsom en fra din fagforening eller en privat socialrådgiver, som du selv må betale for.

Uanset om du vælger en nær relation eller en professionel som bisidder, så skal du have vished for, at vedkommende kan og vil sige fra på dine vegne. For det er jo præcis det, du har brug for, når du sidder over for et system, der kræver mere af dig, end du kan klare.

Du kan i øvrigt overveje at optage alle samtaler. Det må du gerne, så længe du selv deltager. Du kan evt. sige, at du optager.

Oplever du, at sagsbehandleren/sagsbehandlingen presser dig til mere, end du kan klare; en sagsbehandling hvor der ikke bliver lyttet til dig; en sagsbehandling hvor du oplever dig truet eller overvåget, begrænset i din færden og i dit privatliv, så skal du klage til ledelsen – og gerne helt op til borgmesteren.

En sagsbehandling og beskæftigelsesrettede indsatser i jobcentret må ikke forværre dit helbred. Aldrig!

Gør den det, skal det stoppes eller påklages.

Det kan være grænseoverskridende i sig selv at skulle klage. Sørg derfor for at du har nogen omkring dig til at støtte dig.

Husk der er kun dig, til at passe på dig.

Så - pas på dig selv!

Mit næste Kærlige Indspark kommer først til slut august.

Du ønskes en rigtig god sommer.

Kærligst
Marianne Stein
Socialrådgiver


Tak, til Marianne Stein

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 16:06.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension