Hvorfor?

[Mumrik]

Forstår ikke systemet..., og orker ikke rode rundt i forskellige paragraffer og love, så derfor spørger jeg jer kloge mennesker her

HVORFOR bliver sygedagpenge taget fra én, når man stadig er syg - og måske endda blevet mere syg, end da man startede på sygedagpenge?

Jeg har været i "systemet" i 4 år, og har modtaget sygedagpenge, ingen penge, revalideringsydelse og nu igen ingen penge. Kontanthjælp kan jeg ikke få, da min mand tjener penge (men ikke SÅ meget).

Hvorfor kan man som langtidssyg ikke få økonomisk hjælp i et ellers velfungerende samfund? Man bliver da mere syg af det her

Mumrik

[MTVRV1]

problemet er sygdagpenge loven
men S og SF løber fra deres løfte om at varighedsbegrænsning skulle væk

så kommunerne spekulere i at trække sagen så langt som muligt
netop fordi kontanthjælp og endnu bedre ingen udgifter til en sygemeldt
er langt billigere for kommunen end førtidspension og fleks

det er forklaringen om man kan lide den eller ej´
har selv været uden i 18 måneder, har dog heldigvis en forsikring

[Mumrik]

(Tekst fra sygedagpengeloven)

Den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger.

MTVR: Hvornår kan ovenstående så bruges? Jeg er lige stoppet min revalideringsperiode (pr. 25.11.) og igang med at ansøge om fleksjob. Har selvfølgelig fået 2 x afslag fra JC, jeg anker afslaget. Men kunne jeg fx ikke høre ind under ovenstående?

18 måneder er lang tid at gå uden indtjening (selvom du får fra forsikring). Er du igang med at ansøge fleks eller FP?

[MTVRV1]

er dine sygdagpenge ikke forlænget før,
det er begrænset hvor længe de kan forlænges

jeg venter på JC, da jeg lige er blevet helt afsluttet
så jeg ligger nu til pension, men det kommer ikke bag på hvis de tildeler
fleks så jeg kan søge særlig ydelse som svare til kontanthjælp
igen billigere for kommunen
Ja jeg mine forsikringer har godkendt min sag for 2 år siden
Så ja det er et dejligt system vi har
er dog kommet på bosted i mellem tiden og afventer svar på forlænges
så nu koster jeg kommunen penge
så hvis man ikke var syg, så bliver man det

[Mumrik]

Jeg er sikkert blevet forlænget de gange, jeg har kunnet det. Men ærlig talt så kan jeg snart ikke finde hoved og hale i alle de papirer, jeg har

Håber det går igennem for dig

Og ja, din sidste sætning er meget rammende! Sørgeligt, men sandt...

[LUM]

Hvornår kan ovenstående så bruges? Jeg er lige stoppet min revalideringsperiode.

Du kan IKKE komme tilbage på sygedagpenge efter en mislykket reva, du har skrevet under på din egen raskmelding, og der ved lukket for muligheden for sygedagpenge, i det tilfælde at det er en kendt skavank (da du underskrev jobplanen) der er skyld i at du ikke magter at blive selvforsørgende.
Du har nemmerlig også skrevet under på at du efter endt reva er i stand til selvforsørgelse (med mindre du SELV! har sørget for at få andet indført)

Der er kun for meget få en mulighed for at få sygedagpengene tilbage efter en afbrudt reva, og det er kun hvis det er noget nyt, OG man har optjent retten til sygedagpenge oven i (der regnes normalt 3 år tilbage i særlige tilfælde tælles der 5 år)

Ja ja du er som faktisk alle andre sikkert ikke blevet vejledt, men uhe det da helt okay, for man forventede naturligvis at du kunne blive selvforsørgende, og du skrev jo under på at du selv mente det samme, så det var jo ud fra DET du skulle vejledes, og ikke ud fra hvad så hvis, klart nok ikke??

Du har mulighed for at forsøge reva igen (sikkert urealistisk) køre din sag i gennem en fleks/FP sagsbehandling (og der skal vi der intet koster ofte være MEGET påtrængende for ikke bare at få SB´eren med på den ide, men også for at holde dem fast i det) Få et job, i det omfang du nu magter (ja jeg ER hylende morsom ved det godt) påbegynde en udd (nu er jeg endnu mere sjaaaw) eller leve på din mands nåde, hvilket du har en hvis risiko for at komme til selv om at du er i krig med fleks/FP-sagsgang, i det der jo altså er risiko for afslag.

Selv vil jeg ikke kæmpe mere, jeg havde de SÅ skidt mens jeg var i systemet, nu er jeg ude, lud hamrende fattig læs jeg får ikke en krone (som det ser ud PT går den 1-2 år så ryger vi på tvang, på trods af at en lejebolig vil være dyre at bebo) men det er ÅR siden jeg har haft det så godt psykisk, jeg har MEGET mere overskud, er meget mere glad, magter klart mere i det daglige, tilbage til system helvedet niks, ikke for mit vedkommende.
Ja ja det er at lade systemet vinde, men så lad dem, jeg er IKKE parat til at betale med mine sansers fulde fem, ikke nu jeg har opdaget hvor befriende og sundt det er for mig at sige nej tak.

Har du undersøgt om du kan få en §34 særlig støtte??

Jeg går og venter på svar på hvad det har af betydning at man er gift med en lønmodtager, og en udspecificeret forklaring på hvordan børn regnes, samt hvordan man forholder sig i forhold til varmeudgifter, når man som vi er så heldige at kunne fyre med pind og få det her og der (i perioder) og ikke har en kvittering ell der beviser hvad udgiften ca er på når vi betaler for varmen.

Det sendte jeg til ministeriet der står på loven, den 23/9, de sendte det videre til et andet, så kom der valg, og fik en kvit fra det nye ministerium 17/11 vente vente.
Men det er nu helt normalt at de kaster lidt rundt med spørgsmålene, og at de ligger et par måneder eller 3 hvert sted før der sker lidt, så en gang i starten af det nye år, kan jeg måske, få skrevet en ansøgning på §34, det er trods alt lidt penge, hvis altså, for jeg har jo begået den forfærdelige forbrydelse at gifte mig, det skal man jo helst straffes for i vores moderne (far)velfærds samfund, ikke sandt??.

[MTVRV1]

Lum
Der fik jeg godt nok kaffen galt i halsen

jeg har selv afbrudt mit samarbejde med jobcentetet, men absolut kun for en periode
venter svar fra lægekonsulenten pågrund af endnu en erklæring.
her fra er det op på hesten igen.

nu ved jeg hvor gammel du er, men har du så tænkt dig og leve uden indtægt resten af livet.
synes det er meget sørgeligt, at der er opbygget et system som faktisk er psykisk tortur
venter selv svar i næste uge om jeg kan blive forlænget på mit bosted
ydeligere en belastning og man føler sig helt umyndigt gjort, fordi der hele tiden er andre, som træffer afgørelser i ens liv

håber du får krafter til at kæmpe på et senere tidspunkt

[Mumrik]

Hej LUM.

Hvor er det sjovt skrevet - tak for grinet!

Sjovt du nævner dét med at være ude af systemet! For det har jeg været - godt nok kun i 3 uger nu - men kan mærke på mig selv, at der breder sig en ro indeni mig. Og det selvom den økonomiske situation er helt ad helvedes til. Vores hus er sat til salg (og der er jo rigtig gang i hussalget lige p.t. - NOT), og vi har skåret helt ind til benet. Det værste er, at man føler en skyld over, at man bringer sin familie i sådan en situation, fordi man bare ikke kan "tage sig sammen". Heldigvis har jeg en forstående mand, som også kan se på nu, at jeg trives ved at være herhjemme.

Jeg er desværre ikke i stand til at arbejde på ordinære vilkår, og det er IKKE fordi, jeg ikke vel. Men pga. barrierer, som jeg skide gerne vil være foruden, men man kan jo ikke bare lige sige "gå væk" - og wupti så er man selvforsørgende og rask igen

Jeg er igang med en flekssag (har SELVFØLGELIG fået afslag fra jobcenteret - det gør de vel altid i første hug) - så der skal ankes, eftersom mine lægepapirer fra psykiater, som jeg er gået hos i 2,5 år (og han derfor kender mig helt ind i sjælen), peger på varigt nedsat funktionsevne, tåler ikke stress osv. i den dur.

Jeg skal lige nævne, at jeg forhåbentlig fortsætter med at få udbetalt erhvervsevnetab, men dette er heller ikke besluttet endeligt. Beløbet er desværre ikke det helt store (men alt er velkomment).

Men det kunne jo være, at man skulle lade sig skille - så HAR de da opnået at køre én HELT i sænk

Såe.... LÆNGE LEVE SYSTEMET

Men tak for din hilsen, den ER sjaw

[LUM]

MT jamen for søren vi kan da ikke have at du sider der bag skærmen og bliver kvalt i kaffe, kan du så holde op med det??

Ja det er mit ramme alvor, jeg vil hellere leve ved at rode i skraldespande og bo i en papkasse (eller en hule i skoven ell) og være min egen hære, end være underlagt systemet, jeg NÆGTER at gå tilbage til et liv med konstant nervøsitet, en følelse af at blive forfulgt, og jævnligt tanker om selvmord, jeg NÆGTER simpelthen at udsætte mig selv for den tortur, altså jeg skal ikke afvise at jeg måske en gang om 100 år, men så SKAL systemet ændres, til noget der er langt mere humant, hvilket der jo ligesom ikke er udsigt til.

Og ja det er s q sørgeligt, især fordi det er at lade systemet vinde, og et eller andet sted at vise dem at hvis bare de er hårde og umenneskelige nok, så finder folk ud af at klare sig uden, og det er meget sørgeligt, men jeg føler ikke jeg har noget valg, jeg har bestemt betalt min skat med glæde (en gang) og takken har så været en totalt ødelagt psyke.
Jeg startede jo i sin tid med dårlige knæ, og sluttede totalt nedbrudt, og med flere selvmordsforsøg, i bagagen altså kommet efter jeg kom ind i systemet, der vil jeg under ingen omstændigheder havne igen, at have det SÅ skidt, kun pga den måde systemet fungere og den måde jeg er blevet behandlet, nej tak, det er IKKE det værd.

Mum ja det er også det jeg syntes gør mest ondt at det går ud over ungerne, og manden, og det er super surt at være lud fattig, men omkostningerne ved at være i systemet er for mig mange gange højere.

Vi bor i øvrigt i et yderområde og huset er belånt til mere end vi ville kunne få ved et salg, ud over at det er helt normalt at det tager 2-3 år at få solgt ens hus her (til gengæld rammes vi så ikke når der er stigninger eller når priserne falder) der til bor vi trods lån så billigt at en lejlighed eller et lejet hus vil koste os mere, så vi har ikke rigtigt noget andet valg end at vente på vi går bankerot, og så ellers forsøge at holde os med måsen i vandskorpen så længe som muligt, og så ellers tage den der fra.

Det går ud over manden i det han må tage 2 jobs, hvilket jo så igen rammer ungerne, til gengel har de noget de fleste andre børn ikke har, de har altid (næsten) adgang til deres mor, de kommer aldrig (i hvert fald super sjældent) hjem til et tomt hus, de har meget mere kontakt til deres mor end langt de fleste andre børn, især set i lyset af hvis jeg havde haft et alm job, så ville de ikke kunne have fået så meget fri fra børnehaven som de har, og ville være blevet parkeret i SFO osv osv, det har mine kunnet slippe for.... intet er så skidt at det ikke er ogodt for noget, og i vores situation (din og min) er vi NØD til at se det positive frem for det negative.

En anden en er at vi da kan være ret sikre på at væres mænd virkelig holder af os, og ikke bare bliver fordi de ikke kan andet ---@ til dem

Da jeg røg ud gik der ca en måned hvor jeg var meget tæt på at "rejse" her fra, juleaften valgte jeg bevist at tilbringe hjemme alene, det klogeste valg jeg har taget længe, det havde jeg bare så meget brug for, der efter gik det frem frem frem, og det gik bare STÆRKT! allerede en uge senere havde jeg det næsten lige så godt som nu, der efter er det så gået nooooget langsommere, men det er til gengæld KUN gået frem, ingen tilbagefald, og det kan jeg jo også glæde mig over *ss* (også selv om at skridtene nu er blevet ekstrem små, men det er jo naturligt nok, før eller siden kan man ikke rigtigt komme længere)

[Mumrik]

Lum, jeg prøver også at se det positive i situationen. For uanset hvordan man vender og drejer tingene, så er det bare sådan, at systemet fungerer

Jeg havde dog ALDRIG nogensinde troet, at det ville blive SÅ hårdt. Ih guder, hvor har det godt været svært. Op og ned, rundt og rundt. Har været "den søde og samarbejdsvillige" borger, som har gjort, hvad der er blevet sagt, været på 3forløb hos ekstern samarbejdspartner, revalidering osv. Revalderingen blev så "dødsstødet", hvor jeg fandt ud af, at jeg altså bare IKKE kan det samme som før, selvom det er dét, jeg allerhelst vil! Det betyder jo så, at jeg står midt mellem 2 stole, eller bare ikke passer i en "boks". Og eftersom jeg ikke gør det, så er der jo ingen penge - det havde jeg ALDRIG i min vildeste fantasi troet, at "man kunne gøre" mod os, der i forvejen er syge. Men jo jo - man er jo bare et nummer

Men anyway, så giver jeg dig helt ret i, at jeg, som du, også har fået en helt anden ro på og faktisk synes jeg, at jeg har det bedre (de fleste af dagene).

Men jeg vil - i modsætning til dig - kæmpe videre og anke, jeg vil bare ikke finde mig i, at de bare kan behandle folk på dén måde. Min lægepapirer peger mod et fleksjob (uden at det selvfølgelig er nævnt i attester). Men så længe de giver afslag på det, ja lige så længe kan de jo spare penge...

Men ja, vores mænd MÅ elske os, og gudskelov for det

Jeres boligsituation er da også noget værre møg! Og det bliver jo åbenbart ikke så meget bedre, hvis det er dyrere at bo et andet sted...

Jeg håber for dig, at du på et tidspunkt igen får lyst til at kæmpe for din ret til en eller anden ydelse!

Kh Mumrik