Kriterier for flexjob?

[Lars.]

Hej - ja, jeg er også ny på dette forum, som jeg har fået anbefalet. Jeg har været sygemeldt fra mit arbejde (offentlig) med først stress og sidenhen (det sidste år) med depression. P.t. er jeg i aktivering, som jeg faktisk har gode erfaringer med til trods for pressens udlægning af det modsatte. Jeg har gennem de sidste tre år yderligere været langtidssygemeldt to gange med stress (1 måned og 3 måneder) Mit spørgsmål er muligvis besvaret andetsteds på dette forum, men jeg har p.t. ikke overskud til at lede Jeg skal formentlig og forhåbentlig inden for den nærmeste fremtid starte på mit arbejde på nedsat tid, hvilket min arbejdsplads er indforstået med Jeg skal så gradvis forsøge at sætte timetallet og dagene op. Jeg har fået fortalt, at hvis jeg på et tidspunkt "føler" at jeg har nået min grænse for timetallet og dagene skal jeg standse op og evt. nedsætte timetallet og/eller dagene for derefter igen at forsøge at sætte dem op igen. Hvis jeg så igen føler at jeg er kommet til min "grænse" for min arbejdsmæssige formåen skal jeg søge om at komme i flex? Mit spørgsmål er jo så; hvordan dette foregår? Jeg formoder, at det skal ske gennem sagsbehandler ved kommunen (ikke gode erfaringer ) og min arbejdsplads. Jeg har ikke overskud til at "kæmpe for min ret"; så jeg søger/leder efter andre med lignende situation og erfaring med "systemet". Mange hilsner og god weekend. Lars.

[annagw]

Du får ikke bare lige flex fra den ene dag til den anden. Og jeg forestiller mig, at diagnoserne depression og stress vil gøre det ret vanskeligt at få flex. Men det er der helt sikkert andre der kan svare dig (og mig) på. Min formodning går på, at det jo er tilstande som er foranderlige, og der dermed er mulighed for, at du vil kunne komme til at klare flere timer = usandsynligt at få bevilget flexjob.

Det lyder som om, at du har mod på at starte på din arbejdsplads og har et godt samarbejde med dem, og jeg syntes du skal holde fast i den lyst! Og helt rigtigt som du har hørt: Lyt til din krop, mærk efter. Du skal ikke være så mange timer på arbejdspladsen, at resten af dit liv forsvinder. Det er ikke meningen. Du skal kunne klare dine daglige gøremål ved siden af. Sørg for at sætte ord på overfor arbejdsgiver hvis der er dele af arbejdet der er for hårdt for dig, så du i højere grad kan beskæftige dig med andet.

[phhmw]

Kære Lars.

Du vil sikkert klare begyndelse på job med bravour......stille og roligt vender du tilbage til det normale.......god arbejdsgiver.....du har/får god tid til at starte op. Det skal nok gå.

Men.........at ikke have kræfter i værste fald, hvis det viser sig at du løber ind i problemer, må du langsom øve dig på at reviderer.

Men læs lidt her: http://www.clh.dk/?id=1474

Mange hilsner
Peter

[c.l.e.o.]

Har du overvejet at skifte job,hvis du vender tilbage og ikk kan klare fuld tid og søger flex ,vil du nok skulle arbejdsprøves i et andet job,også.

For mig lyder det til at din arbejdsplads ikke passer til dig,men jeg kan jo tage fejel .pas på dig selv og skriv gerne dagbog om hvordan du har det igemmen dagene,hvad der fungere og hvad der ikke gør og så lyt til dit indre ,pas på dig selv..

[Lars.]

Hej alle 3 - det var godt nok en hurtig respons - skønt! Jeg skal helt sikkert tilbage til min gamle arbejdsplads, som jeg har et godt forhold til. Det er en større arbejdsplads, hvor jeg har mulighed for at få et arbejde i en anden afdeling end den tidligere med helt andre arbejdsopgaver/områder og så har jeg fuld opbakning fra såvel kolleger som ledelse (!) Jeg har faktisk netop fået svar fra min personalechef, der har oplyst, at jeg kan få samtaler med psykolog og det er en klar hjælp. Der er ligeledes andre på arbejdspladsen, som har været i samme situation som jeg og har fået flexjob, som de trives med. Jeg har blot ikke haft overskud til at få talt med dem om deres (og min) situation. Jeg føler mig efterhånden klar til at begynde igen, men efter to lignende situationer vil jeg denne gang føle mig 100% (!) sikker (selv om jeg godt ved, at det er vanskelligt (umuligt?) at vide, hvornår man er så klar, som man kan blive!) Jeg er i medicinsk behandling for min depression, så jeg er også "bange" for min respons, når jeg skal nedtrappes på medicinen! Det er rigtigt, at man skal lytte til kroppens signaler; det har jeg lært - langt om længe. Det er ligeledes rigtigt godt af skrive dagbog over sine dage. Det viser, at der - trods alt - er fremgang at spore i forløbet. Peter; tak for henvisningen til hjemmesiden, den vil jeg helt sikkert gøre brug af, når jeg får overskud. Endnu engang tak for de gode svar. Lars.

[Lunasdatter]

Det lyder som en dejlig arbejdsplads...

Med de psykologsamtaler... og langsom opstart, så er du ret godt kørende.. og når du så skal til at trappe ud af din medicin, så bed din læge om at det skal gøres meget langsomt.. evt med en "vedligeholdelses dosis".. tænk på det som noget din krop har brug for .. akkurat ligesom insulin

Og som andre har skrevet... husk at passe godt på Lars..
Kh
Lone

Oprindeligt indsendt af Lars.

Hej alle 3 - det var godt nok en hurtig respons - skønt! Jeg skal helt sikkert tilbage til min gamle arbejdsplads, som jeg har et godt forhold til. Det er en større arbejdsplads, hvor jeg har mulighed for at få et arbejde i en anden afdeling end den tidligere med helt andre arbejdsopgaver/områder og så har jeg fuld opbakning fra såvel kolleger som ledelse (!) Jeg har faktisk netop fået svar fra min personalechef, der har oplyst, at jeg kan få samtaler med psykolog og det er en klar hjælp. Der er ligeledes andre på arbejdspladsen, som har været i samme situation som jeg og har fået flexjob, som de trives med. Jeg har blot ikke haft overskud til at få talt med dem om deres (og min) situation. Jeg føler mig efterhånden klar til at begynde igen, men efter to lignende situationer vil jeg denne gang føle mig 100% (!) sikker (selv om jeg godt ved, at det er vanskelligt (umuligt?) at vide, hvornår man er så klar, som man kan blive!) Jeg er i medicinsk behandling for min depression, så jeg er også "bange" for min respons, når jeg skal nedtrappes på medicinen! Det er rigtigt, at man skal lytte til kroppens signaler; det har jeg lært - langt om længe. Det er ligeledes rigtigt godt af skrive dagbog over sine dage. Det viser, at der - trods alt - er fremgang at spore i forløbet. Peter; tak for henvisningen til hjemmesiden, den vil jeg helt sikkert gøre brug af, når jeg får overskud. Endnu engang tak for de gode svar. Lars.

Problemet kan være at der i følge lovgivning ikke skal være mulighed for job i NOGEN erhverv overhovedet, det vil sige at i det du søger fleks vil de kigge på om der kunne være andre områder der ikke stresser dig så meget som det job du har nu... (og evt forlange at du tager en arbejds-prøvning i det fag )

Og det kunne jo unægteligt lyde som om du har noget med din stress tærskel og at den på en eller anden måde er for lav (kender det alt for godt fra mig selv ) du skriver at andre på virksomheden har fået fleks mens de har været der , der vil jeg så være en lyseslukker og sige at du skal være obs på at loven for flekser er lavet om i 06 og det er umådelig meget svære at få fleks visitation nu , efter at det er besluttet at hvis ikke flekser kommer i job så er det kommune kassen der kommer til at bøde økonomisk for det ...

Dermed ikke sagt at hvis i kommer frem til at det er det rigtige for dig så skal du ikke forsøge for det lykkedes jo trods alt for nogen og da du har været ude i to langtidssygemeldinger så er der noget der tyder på at det er et tilbage vende problem, og dermed kan det jo godt være stationært

Håber for dig at det lykkedes dig at vende tilbage til dit job på fuld tid , og tag mod psykolog behandling med kys hånd det er et flot tilbud og lyder som en god arbejdsplads

Held og lykke med din tilbagevenden til jobbet og jo det kan lade sig gøre at få fleks på det du har (jeg er en af dem der startede der ) men det er umådelig svært og man skal være 110 % på hele tiden (det i sig selv er noget af det mest stress-ende )

Men er det så det der er det rigtige for dig så skal du klart gå efter det kontra at gå ned på at blive ved med at prøve at komme op i tid ..

Har du en § 56 med dig nu ?

Det kunne lyde som om det var en god ide både for dig og for din arbejdsgiver

http://www.adir.dk/sw24556.asp

§ 56-aftaler

Efter sygedagpengelovens § 56 er der mulighed for, at en arbejdsgiver, der beskæftiger en medarbejder, hvis fraværsrisiko på grund af langvarig eller kronisk sygdom er væsentligt forøget, kan få refunderet udgiften til dagpenge for de 21 første kalenderdage af hvert sygefravær som følge af lidelsen.

Fritagelse
Arbejdsgivere fritages ved en § 56-aftale således for alle udgifter til sygedagpenge på grund af den lidelse, som aftalen omfatter.
En § 56-aftale kan indgås, når medarbejderens egen sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund af en langvarig og/eller kronisk lidelse, således at lidelsen skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage på et år.

Indlæggelse
En § 56-aftale kan desuden indgås, hvis medarbejderen skal indlægges eller gå til ambulant behandling og dette var besluttet på ansættelsestidspunktet. En arbejdsgiver skal derfor ikke afholde sig fra at ansætte en medarbejder på grund af en forestående operation. Der kan også indgås en § 56-aftale, hvis arbejdsgiveren i et bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt dagpenge i 21 kalenderdage for de sidste 12 måneder for samme lidelse i tidligere, afsluttede sygeperioder, før indlæggelsen eller behandlingernes påbegyndelse.
Der er ikke noget krav om, at de 21 dage skal være én sammenhængende periode. Dage med delvist sygefravær med nedsatte dagpenge tæller som hele dage.
Aftalen kan indgås, selv om indlæggelsen/behandlingerne finder sted på andre behandlingsinstitutioner end sygehuse.
En godkendt § 56-aftale omfatter også refusion af dagpenge udbetalt i forbindelse med efterbehandlinger, kontrolundersøgelser og nødvendig rekreation.


Aftalen indgås skriftligt på blanket dp 211og skal godkendes af medarbejderens bopælskommune. Retten til refusion har virkning fra og med datoen for aftalens indgåelse.
En § 56-aftale gælder for 2 år ad gangen og omfatter kun fravær på grund af den lidelse, der er anført på blanket dp 211.

[annagw]

Hej Lars.

Bare lige en kommentar i forhold til, at du er bange for tilbagefald i forbindelse med stop på antidepressiv medicin.

Man tager som regel medicinen i ihvertfald et år, gerne flere, før man forsøger udtrapning. Og når du så føler dig tryg ved at forsøge at trappe ned, så gør det MEGET langsomt; i så lille dosis som muligt og med et par uger i mellem hver hak nedad. På den måde kan du langsomt se, om der kommer tilbagefald.
Og så skal det naturligvis gøres i samarbejde med din psykiater.
Der er ingen som helst grund til at have travlt - hellere tage medicinen længere end nødvendigt end i for kort tid.

[hansemand]

Oprindeligt indsendt af Lars.

Hej alle 3 - det var godt nok en hurtig respons - skønt! Lars.

Kære Lars

velkommen i klubben

din situation er ulig de flestes herinde, at du, i hvert fald i første omgang, har opbakning og positiv indstilling fra dine kolleger og omgivelser - fantastisk!

Tag omgående imod psykologtimerne med kyshånd og brug vedkommende til bl.a at få skik på din uhensigtsmæssige træthed ifht at søge viden om egen situation -

K10 er en GULDGRUBE, mangt og meget er beskrevet og udpenslet i mere end én tråd, af folk der sidder i langt mere pressede situationer end din nuværende. (Ikke at forklejne.)

Udmattelse, afmagt og "fremskrevet" angst, bunder mere end ofte i følelsen af manglende kontrol over eget liv, og uvidenhed om, hvad der sker "i morgen/næste uge/engang i fremtiden".

Og det er den eneste vej du energimæssigt ikke har råd til fortsat at køre ud af - den ender nemlig blindt.

Da viden er magt, kan vi her kun støtte dig i, at bruge et par timer hver dag, på at skaffe dig så meget viden og mange værktøjer som overhovedet muligt, til at tilbage-erobre magten over dit liv og den drejning, det nu har taget.

Generelt et det farligt at generalisere

Et vidunderligt begreb på K10 er "systeminvalid", og når man har kæmpet for at få sin indlysende menneskeret, som stærkt fysisk eller psykisk ramt, i 5, 8 eller 10 år+! (jo jo, her må man gerne bøje hovedet i ydmyghed et sekund), kan man godt gå hen og blive småpikeret og en smule desillusioneret - og det bærer nogle tråde og indlæg selvfølgelig helt naturligt præg af.

Prøv derfor til en start, at fokusere på indlæg der er meget konkrete, med links og direkte henvisninger til §.

Har du bare brug for at ventilere noget der er overvejende følelsesrelateret; oplevelsen af afmagt, krænkelse, uretfærdighed, natlig rumsteren og tankespind osv, så findes der med garanti tråde der også kan opfylde dette - ellers starter du bare en.

Men prøv på ikke at bruge din sparsomme energi på at blive fanget ind i de mere emotionelle indlæg, og udtryk som " glem det", "lykkes aldrig" , gode råd om medicin () osv.

ALT er skrevet i den bedste mening, men det er dig der er inde i din krop og dit hoved, og derfor er din fornemste opgave at være kaptajn på egen bro.

Det vrimler med herlige søfolk herinde, det har været systemet rundt et par gange eller 60, og som på alle måder er til tjeneste, trøst og opmuntring, midt i deres egen elendighed.

Bare husk, at denne side er lavet og vedligeholdt af syge/hårdt ramte mennesker, og at vi har lige så meget brug for dig og dine input, som omvendt.

Vi har alle behov for at være behøvet.
(Netop en af kilderne til efterfølgende depression - man er pludselig hægtet af en kendt dagligdag.)

Jeg kan se at du både kan læse og skrive, og øverst på siden, i den grønne tværgående bjælke, står ordet SØG.

Hvis du klikker på ordet kommer en lille rude op, og hvis du i den vælger AVANCERET SØGNING, så kommer et meget større felt med mange flere søgekriterier op.

Brug dette, og find glædeligt ud af, at jo mere energi du investerer, jo stærkere vil du faktisk blive.

Se også knappen SOCIALE GRUPPER, og find ligesindede der.

På K10 må du skrive og jamre til du visner - især hvis du lige husker nogle afsnit i teksten, der gør det meget nemmere for flere "koncentrationsudfordrede" , at overskue og svare på dine spørgsmål.

Her er temmelig højt til loftet, så dette indlæg er først og fremmest møntet på at hjælpe dig med at afmontere noget af din uhensigtsmæssige frygt for det uvisse.
Den energi man (mis)bruger på at køre mentalt 6-dagesløb ved især nattetid, skal simpelthen dirigeres derhen hvor der kommer noget afkast.

De bedste hilsner fra en forhenværende Olympisk Guldholder i depression - it takes one to know one.