K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 25-04-2022, 18:09   #261
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ny dom - arbejdsskade - rygsmerter-erstatning - retslægerådet - jura

Fra Facebook.

NY DOM - ARBEJDSSKADE - ERSTATNING - RETSLÆGERÅDET - JURA

Ankestyrelsen skulle herefter anerkende, at A's rygsmerter og kroniske smertesyndrom var en følge afden anerkendte arbejdsskade den 26. januar 2010, og sagen blev hjemvist til fastsættelse af varigt mén og erhvervsevnetab.

Uanset Retslægerådets vurdering - så medførte den juridiske vurdering, at der var grundlag for erstatning i denne sag.

V.L.D. 7. april 2022

Overvejende sandsynlighed talte ikke imod, at rygsmerter og kronisksmertesyndrom var en følge af en arbejdsskade, idet disse ikke kunnetilskrives nogen anden hændelse eller årsag end arbejdsskaden.

A, der var ansat i køkkenet på et hotel, faldt den 26. januar 2010 i en vandslange på en stentrappe. Hun kurede 7 trin ned af trappen og kom til skade.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendte ulykken som en arbejdsskade, og at A havde fået et varigt mén på 5 % efter arbejdsskaden i form af et brækket haleben, men at hendes erhvervsevne var nedsat mindre end 15 %.

Ankestyrelsen afgjorde i 2018, at A ikke havde krav på yderligere godtgørelse for varigt ménog fortsat ikke havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne. I en sag anlagt af A mod Ankestyrelsen anførtelandsretten, at hotellet ved anmeldelsen den 1. februar 2010 af arbejdsulykken bl.a. havde anført, at »banker ryggen itrappen og rutscher 7 trin ned på ryggen. Slår ryggen og albuen slemt«.

Af skadestuejournalen af 26. januar 2010 fremgik, at A klagede over smerter i brysthvirvelsøjlen, hvor der blev påvist ømhed og en hudafskrabning ud for 8.brysthvirvel.

I en speciallægeerklæring fra 2013 var det bl.a. anført, at »Faldet har udløst kroniske smerter sv. til et storområde i lænderyggen. Er opereret for et brækket haleben.

Der er ingen sikker diagnose udover dette ud fra radiologi. Klinisk har hun symptomer på kroniske smerter brændende udstråling af smerter i et stort område sv. til lænden. Kan sagtens være udløst af det kraftige traume«.

Retslægerådet udtalte bl.a., at A fra medio 2011 og især fra 2012 havde udviklet smerter i lænd, bækken, balder, hofter og med udstråling til benene, og at tilstanden havde karakter af et kronisk smertesyndrom, der ofte har en kompleks genese af somatiske, psykiske og sociale faktorer.

Retslægerådet vurderede, at det var tilfældet hos A, hvor tilstanden ikke kunne henføres til enkeltfaktorer, heller ikke ulykkestilfældet den 26. januar 2010.
Landsretten lagde til grund, at A indtil arbejdsulykken havde været fuldt arbejdsdygtig, og at hun havde været fuldtidsansat i køkkenet på hotellet.

Det blev endvidere lagt til grund, at hun siden arbejdsulykken havde haft smerter navnlig i lænderyggen, som fra medio 2011 og især 2012 havde udviklet sig og fået karakter af etkronisk smertesyndrom, og at hun efter ulykken var blevet sygemeldt og trods flere forsøg herpå ikke var vendt tilbagetil arbejdsmarkedet.

Hun var med virkning fra den 1. december 2018 tilkendt førtidspension.
Landsretten fandt på denne baggrund, at overvejende sandsynlighed ikke talte imod, at A's rygsmerter og kroniske smertesyndrom var enfølge af arbejdsskaden, idet disse efter bevisførelsen ikke kunne tilskrives nogen anden hændelse eller årsag end arbejdsskaden.

Ankestyrelsen skulle herefter anerkende, at A's rygsmerter og kroniske smertesyndrom var en følge afden anerkendte arbejdsskade den 26. januar 2010, og sagen blev hjemvist til fastsættelse af varigt mén og erhvervsevnetab.

ErstatningsAdvokaterne har ikke ført sagen.
-----------------------------------------------------------------
Er du kommet alvorligt til skade på arbejdet?
Ønsker du en tryg specialistvurdering af AES's afgørelse?
Så kontakt os på
tlf 80 200 700 -
eller for hurtigt svar på www.erstatningsadvokaterne.dk
Venlig hilsen Britha Bunk, advokat (L) - ErstatningsAdvokaterne


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 15-06-2022, 22:07   #262
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Boostet pga profilen gaurij som forsøger at ødelægge. Tryk ikke på profilens tråde.

Jeg har skrevet til Web for at gøre opmærksom på problemet

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 20-06-2022, 19:39   #263
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ankestyrelsen taber igen ved domstolen

https://www.k10.dk/showpost.php?p=374178&postcount=142

Juan Galiano fik ved byretten i Næstved dommerens ord for, at han havde ret til en førtidspension uden at skulle ud i flere afklaringer. Dermed blev Ankestyrelsen underkendt.

Det gjorde Ankestyrelsen også i en sag fra 2019, hvor landsretten fandt det ulovligt, at Frederiksberg Kommune og Ankestyrelsen ad to omgange havde afslået at give førtidspension til den tidligere bagageportør Lars Norman Nielsen.

Ankestyrelsen blev også underkendt af retten i Næstved i marts 2021, hvor en 3F’er blev tilkendt førtidspension, selvom kommunens afslag var blevet blåstemplet af Ankestyrelsen.

Bør genoverveje sin praksis
- Alle tre sager viser, at Ankestyrelsen bliver ved med at fortolke for stramt, siden de bliver underkendt ved domstolene, vurderer Emil Kiørboe.

Advokaten er glad for, at domstolene ændrer afgørelserne – men siger omvendt:

- Det er et fåtal af sager, der ender i retten, og det er jo Ankestyrelsen, der lægger linjen i forhold til kommunerne. Så det bør give Ankestyrelsen grund til at genoverveje sin praksis, når man bliver underkendt af domstolene, siger Emil Kiørboe.

Ankestyrelsen har ikke ønsket at forholde sig til kritikken.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 28-06-2022, 05:17   #264
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Principiel dom om forskud på erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadesikringslov

Principiel dom om forskud på erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadesikringsloven

https://elmer-adv.dk/nyheder/forskud...sikringsloven/

I en dom fra den 24. juni 2022 har Østre Landsret taget stilling til, om det var uberettiget, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved to afgørelser i hhv. 2018 og 2019 afviste, at et medlem af Politiforbundet havde ret til forskud på erstatning for tab af erhvervsevne, fordi han på tidspunktet for afgørelserne modtog ledighedsydelse.

Vi har tidligere omtalt sagen her:

https://elmer-adv.dk/nyheder/princip...sikringsloven/



Landsretten er ligesom tre dommere i byretten kommet frem til, at det forhold, at den tilskadekomne modtager ledighedsydelse ikke i sig selv udelukker muligheden for at få udbetalt forskud efter reglen i arbejdsskadesikringslovens nugældende § 16, stk. 6 (dagældende § 16, stk. 3).

Landsretten udtaler herom:

Det fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 16, stk. 6, at forskud på erstatning for bl.a. tab af erhvervsevne kan udbetales i tiden inden den endelige afgørelse. En afgørelse om ret til forskud, som efter forholdets natur er et kapitaliseret beløb, forudsætter, at der er sikkerhed for, at den tilskadekomne har et erhvervsevnetab af en vis størrelse. Der er således tale om et beløb, der kan udbetales, fordi det skønnes sandsynligt, at den tilskadekomne under alle omstændigheder at ville være berettiget til erstatning. Det fremgår ikke af § 16, stk. 6, eller forarbejderne hertil, hvilke kriterier Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal inddrage ved vurderingen af, om en tilskadekommen er berettiget til et forskud på erstatningen for erhvervsevnetab, og afgørelsen må derfor som udgangspunkt bero på en samlet vurdering af [medlems] forhold, herunder navnlig om der er sikkerhed for, at han som følge af arbejdsskaden har et varigt erhvervsevnetab.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har for landsretten gjort gældende, at det forhold, at [medlem] modtog ledighedsydelse på tidspunktet for dens afgørelse, i sig selv medfører, at han derved er afskåret fra at modtage forskud på erstatning for erhvervsevnetab.

Landsretten finder imidlertid, at denne forståelse af arbejdsskadesikringslovens § 16, stk. 6, der ikke er sikre holdepunkter for i forarbejderne til lovbestemmelsen, strider mod princippet om pligtmæssigt skøn (forbuddet mod at sætte skøn under regel), idet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke foretager et individuelt samlet skøn over [medlems] forhold. Heller ikke ordlyden af eller forarbejderne til bestemmelserne om adgangen til at modtage midlertidig ydelse efter § 17 og § 17 a giver grundlag for i § 16, stk. 6, at indfortolke, at en person er afskåret fra at modtage forskud efter § 16, stk. 6, allerede fordi denne er på ledighedsydelse. Der må således foretages en konkret helhedsvurdering af, om betingelserne i § 16, stk. 6, er opfyldt – også når der er tale om en person på ledighedsydelse. Herefter, og da Arbejdsmarkedets erhvervssikring ikke har foretaget denne konkrete helhedsvurdering, findes afgørelsen at burde tilsidesættes som ugyldig.


Det vides endnu ikke, om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil søge om tilladelse til at anke dommen til Højesteret.



Sagen er ført for Politiforbundet af advokat Laura Tholstrup.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 18-07-2022, 16:30   #265
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ankenævnet for Patienterstatningen dømt til at se på sag igen, da de begik væsentlige

Ankenævnet for Patienterstatningen dømt til at se på sag igen, da de begik væsentlige sagsbehandlingsfejl

https://elmer-adv.dk/nyheder/ankenae...handlingsfejl/

Vestre Landsret har i dom af 3. juni 2022 hjemvist en sag til Ankenævnet for Patienterstatningen, fordi Ankenævnet begik væsentlige sagsbehandlingsfejl, da de i afgørelse fratog patienten retten til erstatning.

Sagen
Patienten blev opereret for en diskusprolaps den 11. juni 2014. Den 14. juni 2014 fik hun en reprolaps på operationsniveauet. Den 18. juni 2014 blev hun reopereret akut for reprolapsen, men det var desværre ikke tids nok til at forhindre udvikling af cauda equina syndrom, som patienten lider af i dag.

Hun anmeldte hele behandlingsforløbet til Patienterstatningen, https://patienterstatningen.dk som anerkendte skaden (cauda equina syndrom) https://www.sundhed.dk/borger/patien...quina-syndrom/ og en behandlingsforsinkelse fra 14. til 18. juni 2014 efter specialistreglen i KEL § 20, stk. 1, nr. 1.
Regionen klagede over afgørelsen til Ankenævnet, som herefter ophævede Patienterstatningens afgørelse om anerkendelse, da Ankenævnet ikke fandt, at behandlingsforsinkelsen i perioden 14. til 18. juni 2014 havde haft betydning for behandlingsresultatet og at hun dermed ikke kunne have undgået skaden.

Ankenævnet for Patienterstatningen blev i byretten, hvor sagen blev ført af en anden advokat, frifundet for påstanden om, at patienten var påført en skaden i perioden 14. til 18. juni 2014. Sagen omhandlede i byretten alene anerkendelse efter specialistreglen i klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1. nr. 1.

Ankesagen
Da Elmer Advokater efter byrettens dom modtog sagen, stod det efter en gennemgang klart, at Ankenævnets egen lægekonsulent under den administrative behandling af sagen havde udtalt, at reprolapsen, som patienten fik den 14. juni 2014, som var årsag til udviklingen af cauda equina syndrom, var en yderst sjælden og alvorlig komplikation til operationen den 11. juni 2014.

Den oplysning undlod Ankenævnet at forholde sig til i deres afgørelse.

Ankenævnet for Patienterstatningen gjorde under ankesagen blandt andet gældende, at de alene var forpligtet til at forholde sig til behandlingsperioden fra den 14. til den 18. juni 2014, og ikke perioden fra operationen den 11. til den 14. juni 2014, da der efter det oplyste ikke var sket en behandlingsforsinkelse i den første del af perioden. Det var efter Ankenævnets opfattelse også forkert at mene, at de ”skulle være forpligtede til at kigge på andre dele af ansøgeres behandlingsforløb for (eventuelt) at finde en behandlingsskade.”

Landsretten slår i dommen fast, at Ankenævnet for Patienterstatningen – under hensyntagen til lægekonsulentens udtalelse – i deres afgørelse af 11. marts 2016 skulle have forholdt sig til om skaden kunne anerkendes efter tålereglen i klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4, ligesom Ankenævnet skulle have forholdt sig til hele behandlingsperioden fra den 11. juni 2014 til den 18. juni 2014 uanset, at patienten i anmeldelsen havde skrevet (på baggrund af sine oplysninger fra lægerne), at hun mente, at der var sket en fejl mellem de 2 operationer.

Ankenævnet for Patienterstatningen havde ikke godtgjort, at der var tale om en uvæsentlig sagsbehandlingsfejl, og landsretten hjemviste derfor sagen.

Elmers bemærkninger
Højesteret https://domstol.dk/hoejesteret/ har tidligere i U.2016.2138H med ordene: ”Med hensyn til klagen til Patientskadeankenævnet bemærkes, at nævnet burde have omgjort Patientforsikringens afgørelse og have truffet den materielt rigtige afgørelse, uden hensyn til at A’s klage til nævnet alene angik afslaget på hans krav om erstatning for tabt erhvervsevne.” kritiseret Ankenævnet for ikke at træffe en materielt korrekt afgørelse på baggrund af sagens oplysninger og uden hensyntagen til det anførte i klagen over Patienterstatningens afgørelse.

Landsretten slår i dommen endnu en gang fast, at det påhviler patientskademyndighederne at oplyse erstatningssager og sikre, at der bliver truffet materielt korrekt afgørelser ud fra de oplysninger, de ligger inde med.

Dommen illustrerer endvidere, at patientforsikringsordningen bygger på et anmeldelsesprincip og ikke et ansøgningsprincip.

Det påhviler Patienterstatningen og Ankenævnet af egen drift at indhente alle de oplysninger, som er nødvendige for at kunne tage stilling til, om patienten er berettiget til erstatning efter loven og – i bekræftende fald – hvilken erstatning.

Sagen skal nu på ny behandles af Ankenævnet for Patienterstatningen, https://stpk.dk/borgere/naevn/ankena...terstatningen/ som skal tage stilling til hele behandlingsperioden fra den 11. juni 20214 og om skaden kan anerkendes efter tålereglen i § 20, stk. 1, nr. 4.

Henvendelser vedrørende sagen kan rettes til advokat Mie Ramsay Teit.


Hilsen Peter med cauda equina syndrom
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 13-09-2022, 15:37   #266
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Afgørelse om at tilsidesætte en begunstigelse i en livsforsikring.

Retten i Roskilde har ved dom af 30. august 2022 underkendt Familieretshusets afgørelse om at tilsidesætte en begunstigelse i en livsforsikring.

Antallet af domme om begunstigelser i livsforsikringer er begrænsede. Særligt efter at definitionen af ”nærmeste pårørende” blev ændret pr. 1. januar 2008 til også at omfatte samlevere. Roskilde rets dom af 30. august 2022 er et sjældent eksempel på en afgørelse om, hvem der egentlig er berettiget til en livsforsikringssum og hvilke hensyn, der skal afvejes mod hinanden. Og så er den et uheldigt eksempel på en ikke-eksisterende konflikt, der alligevel endte i retten.

Sagen kort

En kvinde blev i 2003 indsat som begunstiget med navns nævnelse i sin samlevers livsforsikring. Parret blev gift og fik 3 børn. Efter en længere årrække blev parret skilt. Det var en mindelig skilsmisse og der var ingen konflikt om hverken bodeling eller børnene. Børnene boede mest hos kvinden og manden udtrykte ønske om, at kvinden skulle fortsætte med at være den primære omsorgsperson og forsørger for børnene.

Parret havde også på et tidspunkt efter skilsmissen, en snak om begunstigelsen i livsforsikringen og manden ville ikke ændre på begunstigelsen. Han syntes, at kvinden fortsat skulle være begunstiget, selvom de var blevet skilt. Begge var jurister og var fuldt ud klar over konsekvenserne af en begunstigelse.

Manden afgik ved døden i en ung alder og mens alle 3 børn var under 18 år.

Kvinden bekræftede overfor livsforsikringsselskabet, at hun fortsat betragtede sig som begunstiget i forsikringen.

I sådant et tilfælde er forsikringsselskabet forpligtet til at spørge Familieretshuset og i den konkrete sag udmeldte Familieretshusets en værge til at varetage børnenes økonomiske interesser.

Værgen indstillede til, at kvinden forblev begunstiget. Familieretshuset havde dog en anden holdning og det endte med, at værgen på vegne af 2 af børnene (den ældste var i mellemtiden blevet 18 år og derfor ikke længere omfattet af værgemålet) blev pålagt at anlægge en retssag mod kvinden - altså børnenes mor.

Retten i Roskilde gav kvinden fuldt ud medhold.

Retten lagde vægt på, at afdøde havde ønsket, at eks-hustruen fortsat skulle være begunstiget for at været sikret økonomisk og kunne forsørge børnene, at børnene havde fået udbetalt en arv og en børnepension og, at børnene derfor ikke havde et økonomisk behov, der talte for en ændring af begunstigelsen til fordel for børnene, idet moderen måtte antages fortsat at ville varetage begunstigelsens formål, nemlig at sikre børnenes forsørgelse.

Elmer Advokaters kommentarer:

Denne her sag kunne have været løst uden rettens hjælp, hvis blot Familieretshuset havde fulgt værgens indstilling.

Den kunne måske også have været løst mindeligt, hvis værgen og Familieretshuset havde forsøgt sig med en forligsmæssig løsning mens retssagen verserede.

I følge Forsikringsaftalelovens § 104, stk. 3 må et forsikringsselskab ikke udbetale en forsikringssum til den begunstigede, hvis en ægtefælle eller livsarvingerne fremsætter indsigelser mod begunstigelsen.

Uenigheden skal afgøres ved forlig eller dom. Der gælder en 1-årig frist for anlæg af retssag fra dødsfaldstidspunktet. Forsikringsaftaleloven § 104, stk. 1 og 2 foreskriver, at begunstigelsen kun kan ændres, hvis den er urimelig overfor ægtefællen eller livsarvingerne. De hensyn, der skal tages, inkluderer baggrunden for indsættelsen af den begunstigede, livsarvingernes behov overfor den begunstigedes behov og omstændighederne i øvrigt.

Der skal altså foretages et konkret skøn. Det er ikke sådan, at begunstigelsen af en eks-hustru, der er indsat ved navns nævnelse, automatisk bortfalder blot fordi parret er blevet skilt.

Det vil måske ofte være resultatet af den skønsmæssige afvejning, at begunstigelsen bortfalder, men langt fra altid. Det skal bemærkes, at hvis der som begunstiget alene havde været henvist til ”nærmeste pårørende”, havde resultatet været et andet.

Sagen blev ført for den begunstigede eks-hustru af advokat Medea Solevad Plesner.

Det vides endnu ikke om dommen bliver anket.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 15-01-2023, 21:34   #267
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Sagsøger anset for vindende part efter at have hævet sag

https://elmer-adv.dk/nyheder/sagsoeg...xfJ8yfUuf_1RTU

Et medlem af Danmarks Lærerforening fik et hovedtraume i forbindelse med sit arbejde.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendte hovedtraumet som en arbejdsskade og tilkendte medlemmet godtgørelse for varigt mén for hovedpine.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afviste samtidig, at medlemmets kognitive og affektive gener skyldtes hovedtraumet. Som begrundelse anførte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring:

Vi vurderer, at dine kognitive og affektive klager ikke med overvejende sandsynlighed kan tilskrives følger efter arbejdsskaden den [x].

Vi finder det derfor ikke overvejende sandsynligt, at dine kognitive/affektive gener kan tilskrives hændelsen den [x], hvor du pådrog dig et hovedtraume men ikke en hjernerystelse efter hændelsen.

Om sagen

Det følger af Arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, at et påvist varigt mén anses for at være en følge af en anerkendt arbejdsskade, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod. Det betyder, at der gælder en omvendt bevisbyrde. Det er dermed ikke er skadelidte, der skal bevise, at der med overvejende sandsynlighed er årsagssammenhæng mellem en hændelse og et mén. Det er derimod arbejdsskademyndighederne, der med overvejende sandsynlighed skal bevise, at der ikke er årsagssammenhæng.

Vi sendte derfor på vegne af skadelidte stævningsudkast til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. I udkastet nedlagde vi påstand om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skulle anerkende en højere méngrad. Vi gjorde til støtte herfor bl.a. gældende, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde anvendt bevisbyrdereglen forkert. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afviste at genoptage sagen, og vi anlagde herefter sag ved domstolene.

Under retssagen erkendte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at man havde anvendt bevisbyrdereglen forkert, og at afgørelsen derfor skulle genoptages.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ville dog ikke genoptage afgørelsen, før sagen havde været forelagt Retslægerådet. Årsagen var, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke ville risikere at bruge tid og ressourcer på at genoptage afgørelsen med det samme, hvis Retslægerådets eventuelle senere udtalelse ville give anledning til at genoptage afgørelsen igen.

Vi mente, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring burde genoptage afgørelsen med det samme.

Vi argumenterede for, at det slet ikke var sikkert, at skadelidte ville fortsætte retssagen, når den nye afgørelse forelå. Vi henviste også til, at det var usikkert, om skadelidte havde retlig interesse i at fortsætte en retssag, der (nu) vedrørte prøvelse af en afgørelse, som myndighederne havde erkendt var ugyldig.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastholdt dog, at de ville afvente en udtalelse fra Retslægerådet.

Vi hævede herefter retssagen, så Arbejdsmarkedets Erhvervssikring blev tvunget til at genoptage afgørelsen med samme. Vi gjorde samtidig gældende over for retten, at vi var at betragte som vindende part, fordi Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde erkendt, at afgørelsen var behæftet med en væsentlig fejl og derfor skulle genoptages.

Retten i Næstved afsagde kendelse om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring var den vindende part, fordi skadelidte ikke havde fået medhold i den nedlagte påstand om anerkendelse af en bestemt méngrad.

Vi ansøgte Procesbevillingsnævnet om kæretilladelse, som blev givet. Vi kærede herefter kendelsen til Østre Landsret.

Østre Landsret afsagde kendelse den 7. november 2022 og anførte heri:

”Sagen vedrører prøvelse af S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af [x]. Da S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har genoptaget sagen som følge af forkert anvendelse af bevisreglen i arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, finder landsretten, at [skadelidte] må anses som den vindende part, uanset at hun har nedlagt påstand om anerkendelse af bestemte méngrader.”

Elmers bemærkninger

En af konsekvenserne af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke havde anvendt bevisbyrdereglen korrekt, er, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hermed heller ikke havde fastsat det varige mén korrekt. Det kan godt være, at det viser sig, at méngraden er den samme, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anvender bevisbyrdereglen korrekt – men i alle tilfælde var fastsættelsen af ménet behæftet med fejl.

Det var også netop dét, der var kimen i sagsanlægget. Sagsøger havde nedlagt påstand om en bestemt méngrad, fordi bevisbyrdereglen var anvendt forkert, og ménfastsættelsen var dermed forkert.

Det ville da også være en besynderlig retstilstand, hvis en forvaltningsmyndighed skulle anses for vinder i en sag, hvor sagsøger får medhold i, at forvaltningsmyndighedens afgørelse lider af en væsentlig mangel og skal genoptages. Det må særligt gøre sig gældende, når sagsøger inden sagsanlægget har forsøgt at få forvaltningsmyndigheden til at genoptage afgørelsen, og hvor dette er blevet afvist.

Spørgsmål om sagen kan rettes til advokat Julie Harder


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 02-02-2023, 22:16   #268
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Udbetale forsikringserstatning til leasingtageren

Retten på Frederiksberg har ved dom af 21. november 2022 pålagt et forsikringsselskab at udbetale forsikringserstatning til leasingtageren for værdien af leaset IT-udstyr, som blev stjålet under et indbrud begået i 2020.

https://elmer-adv.dk/nyheder/forsikr...ens-interesse/

Sagen kort

Det stjålne IT-udstyr var leaset af en eksportvirksomhed. Ifølge leasingaftalens generelle betingelser havde leasingselskabet ejendomsretten til udstyret, og som leasingtager bar eksportvirksomheden risikoen for udstyrets undergang i leasingperioden. Efter indgåelsen af leasingaftalen aftalte parterne imidlertid, at eksportvirksomheden skulle overtage udstyret ved leasingaftalens udløb mod betaling af restværdien. IT-udstyret blev imidlertid stjålet, inden leasingaftalen udløb og dermed inden leasingtager havde fået ejendomsret til udstyret.

Det stjålne IT-udstyr var omfattet af en løsøreforsikring med nyværdidækning, som forsikringsselskabets assurandør havde anbefalet eksportvirksomheden at tegne for at afdække sin risiko for, at udstyret skulle blive stjålet eller gå tabt på anden vis i leasingperioden. Assurandøren baserede sin rådgivning på en gennemgang af leasingaftalen og den efterfølgende aftale om, at eksportvirksomheden skulle overtage IT-udstyret ved udløbet af leasingaftalen.

Efter tyveriet anmeldte eksportvirksomheden skaden til forsikringsselskabet og rejste krav om forsikringserstatning for værdien af det stjålne leasede udstyr. Forsikringsselskabet afviste imidlertid kravet med henvisning til, at eksportvirksomhedens interesse ikke var sikret af løsøreforsikringen, eftersom virksomheden ikke ejede udstyret på tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtræden. Endvidere henviste forsikringsselskabet til, at udbetaling af forsikringserstatning til eksportvirksomheden som leasingtager ville være i strid med retspraksis og med bestemmelserne i FAL §§ 35, 39, 54, stk. 1, 1. pkt., og 57, stk. 1.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 30-03-2023, 16:20   #269
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Tab af erhvervsevneforsikring: dækning og personovervågning

https://elmer-adv.dk/nyheder/tab-af-...novervaagning/

Dette nyhedsbrev handler om tab af erhvervsevne forsikringer og om pensions- og forsikringsselskabernes overvågning af deres kunder.

En introduktion til erhvervsevnetabsforsikringen

Forsikringsbetingelsernes ordlyd varierer

Sikrede har bevisbyrden

Enkelte råd om arbejdsprøvning:

Sager med personovervågning

Forsikringsselskabet sender et funktionsskema til sikrede

Undersøgelser & Overvågning

Læs her om forskellige retssager

Hvad skal man som forsikret være opmærksom på?

TAK, til Elmer Advokater


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 14-04-2023, 18:29   #270
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
HØJESTERETSSAG VUNDET i DFIM-sagen

https://www.facebook.com/ehmerprammi...vXLsaUgs9GodZl

I går afsagde Højesteret dom i DFIM-sagen. ( https://www.dfim.dk)

Højesteret fastslog, at ”ukendt” køretøj IKKE kun kan fortolkes som værende en ”flugtbilist” og underkendte dermed den praksis DFIM har haft siden 1950erne.

Højesteret fastslog, at garantiordningen – som procederet fra vores side - skal ses i sammenhæng med færdselslovens regler om erstatning og forsikring, og at ordningen skal sikre, at skadelidte får erstatning, selv om det skadeforvoldende køretøj ikke kan identificeres.

Højesteret udtalte, at det må bero på en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, om et køretøj må anses for ”ukendt” og udtalte endvidere, at selv om udgangspunktet må være, at den, der bliver påkørt, sikrer sig oplysninger om køretøjet, så vil det i situationen ofte være forståeligt, hvis det ikke sker.

Vi er selvfølgelig rigtig glade for, at vores klient nu endelig – efter 6 ½ år – kan få den erstatning, han er berettiget til. Men derudover er vi også rigtig glade for de mange tilskadekomne, som denne dom vil få betydning for. DFIM må naturligvis ændre deres praksis.

Spørgsmålet er så, hvordan DFIM vil forholde sig til de tilskadekomne, som frem til dommen – uberettiget – har fået afvist deres sager…


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 01:45.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension