K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Lægekonsulenternes Rolle

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Lægekonsulenternes Rolle Her vil vi sætte fokus på lægekonsulenters rolle i de kommunale sager.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 04-09-2008, 18:01   #1
@PerChr
Udmeldt Bruger
 
Tilmeldingsdato: 06-08 2007
Indlæg: 565
Styrke: 17
@PerChr er ny på vejen
Thumbs up Udvalgsmødet Folketinget Talepapir Billeder

Så blev mødet med arbejsmarkedsudvalget vel overstået i dag.


Vi havde jo kun 15 min til fremlæggelsen af synspunkter m.v. samt spørgsmål fra udvalgsmdl. Fremlæggelsen gik fint og der blev lyttet til det sagte. -
Enkelte viste mere interesse end andre. - Talepapir og div. bilag vil blive overgivet til Beskæftigelsesministeren for kommentar til det sagte og skrevne. Og det må vi jo så væbne os på, og vente en rum tid inden der gives svar.

Vi kan dog fremvise taleparpiret her:

Citat:
Til

Arbejdsmarkedsudvalget


København den 4.9.2008



Baggrunden for indsamlingen og henvendelsen er den, at få stoppet de voldsomme og ydmygende sagsbehandlinger, man som syg/tilskadekommen borger oplever i kommunerne.
Regeringen har i 1998 vedtaget en lov, der tillader at læger kan fritages fra deres lægeløfte.
Læger der, når de bl.a. arbejder for kommuner, Statsamtet, Ankestyrelsen, Arbejdsskadestyrelsen, Retslægerådet samt Pensions- og forsikringsselskaber m.m., frit og uden dokumentation, kan udtale sig om en borgers sygdom. De kan frit "udplukke" ting fra "rigtige" speciallægeerklæringer og helt undlade at gøre brug af deres lægelige viden såvel som videnskabelig forskning.

Denne manglende retstilstand, har alvorlige konsekvenser, dels for den syge/tilskadekomne borger, og dels økonomiske, i form af de mange spildte ressourcer der i disse år er tilført, for at få folk tilbage til arbejdsmarkedet.

Formanden for udvalget her, anmodes om at beskæftigelsesministeren får disse synspunkter inkl. Bilags dokumenter og underskriftindsamlingen oversendt til kommentar.
(Kopi af denne afleveres v/ afslutning.)


Uddybende kommentar til underskriftindsamlingen er som følgende:

1.

Ombudsmanden kontra Karen Jespersen
Karen Jespersen og andre før hende har hele tiden pointeret, at der ikke er nogen problemer i forhold til lægekonsulenterne, da det tydeligt fremgår hvad lægekonsulentens opgave er.

Bl.a. fremhæves det: Se bilag 1.
Citater fra Skr. Nr. 9118 2103-2003 orientering om lægers roller førtidspension:

Side 1.
1. Lægekonsulenten må ikke træffe afgørelse om førtidspension og må ikke udtale sig om, hvorvidt borgeren samlet set opfylder betingelserne for førtidspension eller andre sociale ydelser.

Side 1. og 2.
1. Lægekonsulenter
Lægekonsulenten er en administrativ medarbejder ansat af kommunen, som har til opgave at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser. Lægeattesterne i sagen skal indeholde de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger. Hvis oplysningerne ikke er tilstrækkelige, har lægekonsulenten til opgave at pege på, hvilke helbredsoplysninger der mangler. Lægekonsulentens opgave er ikke at indhente de manglende oplysninger eller efterprøve andre lægers oplysninger ved at undersøge borgeren selv. Lægekonsulenten kan også bistå kommunen med at afdække eventuelle skånebehov, som der skal tages hensyn til ved borgerens eventuelle tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Citat Slut


Kommentar til ovenstående:
Når man læser om hvad ombudsmanden har skrevet den 27. juni 2005 og som socialministeriet referer til. Så ser man at der mangler en enighed i de to udtalelser. Et er hvad socialministeriet henholder sig til og et andet er hvad ombudsmanden skriver i sit brev om lægekonsulenter.

Der skrives Bl.a.: Se bilag 2.
Citat fra skrivelsen: Svar til ombudsmanden fra socialministeriet j.nr. 2004-3427-040 og 2005-0415-009

Side 1. afsnit 3.
Det fremgår, at det er Ombudsmandens opfattelse, at der kan være gode grunde til som hovedregel at afgrænse lægekonsulentens funktion, således at denne som hovedregel udtaler sig om rent helbredsmæssige forhold. I det omfang lægekonsulentens faglige baggrund tilsiger det, vil det imidlertid kunne være tilsvarende velbegrundet også at lade lægekonsulenten bistå med andre dele af sagsbehandlingen. Den afgrænsning af lægekonsulentens funktion, som har fundet udtryk i Socialministeriets retningslinjer,har imidlertid ikke hjemmel i lov.
Efter Ombudsmandens opfattelse, må det forvaltningsretlige udgangspunkt, om at det er borgmesteren, der gennem sit ledelsesansvar leder og fordeler arbejdet i kommunen, fastholdes.

Side 1. afsnit 4.
Socialministeriet er fuldt opmærksomt på,at der ikke er hjemmel til at fastsætte bindende regler, om hvilke arbejdsopgaver en bestemt kommunal ansat skal have. Det gælder også lægekonsulenter.Socialministeriet er således enig med Ombudsmanden, i at det er borgmesteren, der har det ledelsesmæssige ansvar for samtlige kommunens ansatte, herunder lægekonsulenten.
Det er således borgmesteren, der har det overordnede ansvar for at tilrettelægge arbejdet på en hensigtsmæssig og lovlig måde. Det er derfor også borgmesteren, der må tage stilling til klager over lægekonsulentens arbejde, udtalelser m.v. Citat slut

Kommentar til ovenstående:
Disse to ting er så uens, at man som borger kan komme i tvivl om hvad der er gældende. Er det borgmesteren, som efter hvad ombudsmanden skriver, (og daværende socialministerium giver ham ret i) alene borgmesteren som har den totale magt til at bestemme hvad lægekonsulenten må eller ikke må?

Eller er det som velfærdsministeren skriver og siger samt pointere, ikke noget problem fordi det er blevet præciseret for kommunerne, at lægekonsulenten ene og alene er der for at oversætte læge udtalelser.

Mange borgere har klaget til flere instanser om forkert eller urigtige oplysning i deres sager. Her tænkes på blandt flere sager som Pia E. Larsen bilag 4. - Benny Gerhard bilag 5. - Jytte Hestbech bilag 6. - samt Lena Michelsen sagen bilag 7., for at nævne nogle sager der kendes til. (Og som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og velfærdsminister Karen Jespersen m.fl. kender til.)

Der kan også oplyses, at skrivelsen fra ombudsmanden, er sendt til en borger der netop klagede over en lægekonsulent og senere sendt til k10. Fra kommunens side mente man det var ok ud fra ombudsmandens skrivelse.

Dette giver ikke kun et billede af et problem med hvad man som borger skal holde sig til, men rejser også en helt anden debat omkring borgeres retssikkerhed (borgmester og kommunalbestyrelse som skal spare penge på budgettet kan frit give lov til at lægekonsulenten får lukket en del sager om førtidspensioner eller får dem forhalet i årevis).

Og når det forholder sig som ombudsmanden skriver. Så vil det give det problem at borgene vil mangle en klageinstans at gå til, samt nogen der kan drages til ansvar. Hvordan kan den selv samme som sidder og beslutter økonomi forventes at skulle klandre eller for den sags skyld vejlede den medarbejder, der i det lange løb kan være den der spare kommunen for mange penge i hvert regnskabsår



2. afslutningen.

"Relevansen i forhold til dette udvalg, er jo, at det kun kan være i Alles interesse, at borgeren bliver afklaret, hurtigt, og med et smidigt sagsforløb.

Problemer med div. lægekonsulenter, er at de grumser sagerne til, og hindre, dels en korrekt afgørelse af borgerens sag, og dels sker der betydelig forhaling af sagerne.
Det kan jo ikke være i nogens interesse, at borgere bliver visiteret til en forkert hylde, eks revalidering, i stedet for fleks, eller pension i stedet for fleks osv.

Dertil kommer det, hvad vi ofte oplever, at man mister sine sygedagpenge pga. udtalelser fra sociallæger / lægekonsulenter. Det kan være udtalelser som overhovedet ikke harmonere med hverken egen læge, sagsbehandler, specialister eller nogen andre, men alligevel fratages borgerne deres sygedagpenge og overføres til kontanthjælp, før de er endelig afklaret.
Dette har store økonomiske konsekvenser, dels nu og her, grundet kontanthjælpsloftet, dels ved senere tilkendelse af fleksjob, og dels for gruppen der kommer i ægtefælleforsørgelse.

Et forkert resultat, fører kun til flere omkostninger, (på sigt) dels i ekstra sagsbehandling, dels i ekstra udgifter på sundhedsområdet, fordi borgere enten sidder for længe i systemet eller får ydereligere skade som følge af forkerte afgørelser.

Vi kan vel blive enige om, at ingen bliver mere raske, fordi der sidder lægekonsulenter, og med et pennestrøg, har streget de reelle sygdomsproblemer.

Vi kan vel også blive enige om, at sammenhængen i behandling, medicin, træning og div. hjælpemidler, er forudsætningen for at folk får den tiltænkte chance, for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

OG DET KRÆVER AT LÆGEKONSULENTERNE HOLDER SIG TIL AT OVERSÆTTE ERKLÆRINGER MED DEN OMHU OG ANSVARLIGHED DER NORMALT TILLÆGGES LÆGER.

Vi ved at loven er der, men hvem sørger for at de overholdes? Vi ved at de lytter med interesse til det vi har at sige, men sker der mere? Hvor længe skal vi som borger finde os i den manglede retssikkerhed, og hvem er der til at tale de svages sag? Vi er trætte af at blive lyttet til. Vi vil se handling nu!!

På vegne af deputationen

v/ k10.dk og depweb.dk

Per Christensen
Der kan også lige fortælles, at det blev nævnt til slut af undertegene og Pia, at sagsbhdl. var begyndt at tilkende pension af psykiske årsager i stedet for de faktiske fysiske årsager. Det blev der vist interesse for.

Der blev også taget lidt billeder på borgen. Og de kan ses nu på min blog på depweb.dk

Et enkelt vise her :
Vedhæftede thumbnails
Klik på billede for større version

Navn:  Arbejdsmarkedsudvalg_Folketinget_Møde-001-467x356.jpg
Visninger: 723
Størrelse:  64,7 Kb
ID: 118  
@PerChr er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-09-2008, 18:17   #2
Kalle271285
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 30-08 2008
Lokation: Randers
Alder: 38
Indlæg: 33
Styrke: 16
Kalle271285 er ny på vejen
Flot at nogen har overskud til dette... !!!
__________________
Mvh Kalle
Kalle271285 er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-09-2008, 19:02   #3
Benny Gerhard
Skal snart betale husleje på K10
 
Benny Gerhards avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-09 2007
Lokation: Gladsaxe
Alder: 79
Indlæg: 839
Styrke: 18
Benny Gerhard er ved at flytte ind på K10Benny Gerhard er ved at flytte ind på K10
Citat:
Oprindeligt indsendt af Kalle271285 Se meddelelser
Flot at nogen har overskud til dette... !!!
Jeg forstår din beundring, men vil gerne "have lov til", at omskrive det lidt...

"Overskud" er ikke noget man har, det er noget man ved målrettet arbejde oparbejder!

Lægekonsulenters arbejde, er noget "Den Gamle Grå Dame" (Karen Jespersen) har skabt for, at (måske) du fratages muligheden for at være i stand til at oparbejde et fysisk og økonomisk overskud, og dermed et godt og velfungerende menneske liv.

Vi kæmper jo kun for at overleve, og gid, at det må lykkedes?

Benny G.
__________________


Jeg har det som BLOMMEN i et æg, kun "SKALLEN" adskiller mig fra livet. (Benny G)

Sidst redigeret af Benny Gerhard; 04-09-2008 kl. 23:13. Årsag: Et bogstav for meget i et ord -den går ikke!
Benny Gerhard er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-09-2008, 19:15   #4
Risa
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 16-02 2007
Indlæg: 1.216
Styrke: 19
Risa er rigtig godt på vej
Jamen, hvor er det godt gået! Hatten af for jeres arbejde!
Risa er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-09-2008, 19:18   #5
Maj-Britt
Lever på K10
 
Tilmeldingsdato: 09-12 2006
Lokation: Tåstrup
Alder: 66
Indlæg: 1.040
Styrke: 19
Maj-Britt er ny på vejen
Og jeg måtte blive hjemme med et utæt vandrør, sårn cirka 100 liter vand i mit bryggers, der er VÅDT endnu
Maj-Britt er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-09-2008, 23:34   #6
popiae
Jeg bor her på K10
 
popiaes avatar
 
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 25
popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10
Ja, det var synd for både Hedien og Maj-Britt som måtte blive hjemme.
Men vi skal jo derind igen.

Håber dog vi får lidt bedre tid næste gang, således at der bliver lidt mere tid til at de forskellige medlemmer kan stille spørgsmål?
Kan vi bruge det som argument, Per?
Det skal vel netop være lærerigt, chancen for vores politikkere at få denne ekspertviden fra os i den virkelige vedren? (ha,ha)
vh popiae
popiae er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-09-2008, 23:35   #7
@PerChr
Udmeldt Bruger
 
Tilmeldingsdato: 06-08 2007
Indlæg: 565
Styrke: 17
@PerChr er ny på vejen
Thumbs up

Hej Maj-Britt (Og Pia)

Det var ski' meget vand ud af et lille vandrør.

Håber du har fået fikset det og fjernet vandet så du igen kan være tørskoet.

Håber at du næste gang vi skal til møde med socialudvalget ikke får samme problemer. Turen derind og mødet er det hele værd.

Pia vi kan da prøve at bruge det. Det vil være rart med lidt mere tid. (Måske talen skal være lidt kortere? Vi må arbejde lidt på det. Altså talen til socialudvalget.

Vi kan jo prøve at omskrive den vi har brugt i arbejdsmarkedsudvalget. Var det en ide? Dokumenter /Bilag som vi henviste til kan jo genbruges. Og vi får forhåbenligt mange flere underskrifter med til næste gang.

Sidst redigeret af @PerChr; 04-09-2008 kl. 23:50. Årsag: Tilføjelse
@PerChr er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 04-09-2008, 23:54   #8
popiae
Jeg bor her på K10
 
popiaes avatar
 
Tilmeldingsdato: 18-09 2007
Lokation: Hillerød
Indlæg: 6.266
Styrke: 25
popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10popiae er fast beboer på K10
Ja, jeg har tænkt det samme.
Synes dog sagtens at vi kan bruge samme tale igen i hele sin form, da den giver sammenhæng, men jeg er selvfølgelig åben for ideer.

Det er ihvertfald vigtigt at fastholde de modsatte svar der gives i systemet på lægekonsulentens rolle, i netop socialudvalget, da misseren er opstået der.

Derudover kunne vi måske få nogle synspunkter/undersøge det forsøg der er i midtjylland vedr uvildigt lægekonsulentnævn eller lign som Line Barfoed nævnte som forslag til en løsning for problematikken?

men håber at vi kunne få mere tid til spørgsmål.

da jeg var der første gang, mener jeg bestemt, at vi havde fået 30min, men var der i næsten en time, måske jeg husker galt, men vi havde god tid til spørgsmål.(vi havde også en fast tale, som indledning, mindst samme størrelse).
vh popiae

Sidst redigeret af popiae; 04-09-2008 kl. 23:59.
popiae er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-09-2008, 00:14   #9
@PerChr
Udmeldt Bruger
 
Tilmeldingsdato: 06-08 2007
Indlæg: 565
Styrke: 17
@PerChr er ny på vejen
Thumbs up Det nye møde ..

.. formodenligt i Oktober. Vi har jo lidt go' tid til at komme med forslag i deputationsforum Evt. flere bilag skal helst komme i god tid så det kan oversendes til sekretæren.
Ja vi kan kun være enige om hvor misseren er

Og ja. Vi må finde ud af hvad der sker på fastlandet. Prøver du at søge og komme med link. Jeg selv går småt i tænkeboksen for videre forløb til næste møde.

Vi kan jo præcisere at vi ønsker lidt mere tid for fremlæggelsen og til spørgsmål.

Og tak iøvrigt for en god dag i folketinget til jer alle.

Jeg er i gang pt. med en ide om samarbejde på tværs imellem de små foreninger og websider. Har nyligt fået en henvendelse fra en bruger om dette. - Det kræver hårdt arbejde at skabe et fælles sted hvor vi samlet bedre kan slå igennem. Og hvor vi evt. bedre kan få demonstrationer sat i gang. Men mere om dette kommer. I første omgang er det næste møde der gælder.
@PerChr er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 05-09-2008, 06:03   #10
Webmaster
Webmaster
 
Webmasters avatar
 
Tilmeldingsdato: 06-10 2005
Lokation: Køge
Indlæg: 9.806
Blog Indlæg: 3
Styrke: 67
Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10Webmaster har et fantastisk omdømme her på K10
Jeg synes sg det er godt gået af jer...og jeg håber i den grad at der vil komme noget positivt ud af dette tiltag...og at de lytter efter....

@Per...
Ang det med at lave et samarbejde imellem foreninger og diverse websider...

Virkelig god ide, men jeg tror desværre at det vil blive rigtig svært at samle folk et sted..

Vi har engang forsøgt os lidt ud i dette...men det gik desværre ikke...men det kan jo være at du har bedre held til dette...

Det ville ellers være noget der helt klart kunne fremme vores indflydelse på tingene...

Men bare alene det at have fået K10 op at stå og frem til i dag....har været hårdt og kostet en hel del...både arbejde og penge....til tider endda for meget...og her taler jeg ikke kun om mig selv....men både Hejdien, Zuza, Stella osv osv

Men man opdager heldigvis at der findes rigtig mange mennesker derude...dig selv inclusiv...som er parat til at ofre deres tid og hjælpe andre mennesker som er i nød....og de er det til trods for at de selv er syge...og det er helt klart med til at give en lidt håb for vores fremtid...

En side som K10 burde jo være overflødig i et land som Danmark....men man kan jo tydeligt se at behovet for at folk kan få noget hjælp er kæmpe stort...og det vokser desværre dag for dag...

Tænk engang over at en side som K10 og det forholdvis smalle område den handler om...kan trække over 50.000 unikke besøg pr måned...det er jo fuldstændigt hen i vejret...

Det viser ihvertfald mig at der er noget rivende galt med systemet i Danmark og med hvordan folk bliver behandlet når man bliver syg og kommer i kontakt med myndighederne...

Nååå jeg må hellere stoppe her inden jeg vrøvler for meget...og det kommer man hurtigt til når man er mere end træt..(he he taler af erfaring)
Webmaster er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
ryngen billeder væk hos tandlægen ? c.l.e.o. Alt det andet 21 06-06-2012 16:56
Hjælp Venstre med DINE billeder! buster Politik og Samfund 1 16-08-2011 22:48
Hvordan indsætter man billeder? Ninja Hjælp til Forum Brug 9 20-10-2009 11:50
Fandt lige nogle billeder... Razmo Dit og Dat 5 29-04-2009 23:26




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 12:17.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension