Hvordan skal jeg gribe det hele an?

[Spunk]

Forvired; Mange tak

Jeg har snakket med min psykiater idag, hun læste også lidt af min journal, specielt det stykke hvor der stod at jeg ikke var interesseret i at deltage i tilbuddet fordi jeg ikke fik penge, fik hende op i det røde felt..

Jeg har aftalt med hende at jeg snakker med min støtteperson om at komme i afklaring igen hurtigst muligt, og så vil hun have et rundbordsmøde med alle, både sagsbehandlere, jobkonsulenter osv i næste måned.

Hun flegnede også over at jeg har fået endnu en mail fra familiesagsbehandlere, om at der stadig står familier før os, før vi kan få en familiekonsulent ud, taget i betragtning at vi søgte om en familiekonsulent for knap 2½ år siden..

Kommunen, dvs. ham der styrer BUF afd. lovede os i november 2009, at vi skulle have en akut familiekons, pga de ting vi gennemgik med min ene søn. Og der er så ikke sket mere siden..

Psykiateren sagde også at hun ville fraråde mig at søge en §17, og istedet vente til de indstillede mig efter afklaringen.. men for faen, med det tempo de har på, så skriver vi folkepensionist før de får fingeren ud

Hun synes at jeg skulle tage fat i min mor, og så udnytte hendes kontaker ved avisen, osv og så gå videre med det hele nu. For det kan ikke være rigtigt de skal slippe afsted med det.

Så jeg har siddet og kopieret mails hele dagen, og samlet sammen hvad jeg har af korrespondancer. Iøvrigt viste det sig, at den første status kommunen hentede ved psykiatrien, slet ikke ligger i min journal

Men da havde vi også en sagsbehandler på det tidspunkt, som gerne ville gøre en masse gode ting for sine klienter, hun glemte bare at notere alt ned, så da hun sagde op og fik andet arbejde, så stod vi pænt der, uden beviser på noget som helst, andet end "jamen det sagde xxx altså at hun havde gjort/ville gøre/ vi var berettiget til/godkendt" you name it..

Men det er sg da skide irriterende..

Jeg skal nok holde Jer opdateret herinde, jeg har stadig så mange spørgsmål og ting der roder rundt. I slipper ikke for mig endnu

[forvired]

Oprindeligt indsendt af Spunk

Men det er sg da skide irriterende..

Jeg skal nok holde Jer opdateret herinde, jeg har stadig så mange spørgsmål og ting der roder rundt. I slipper ikke for mig endnu

Kære Spunk

det kan jeg godt forstå at du blev irritered, men det hjælpe ikke.

Personlig vil jeg holde avisen, som sidst udvej, men det er dig så bestemmer.

Jeg håber du vil opdatere os her, har du spørgsmål så spør løs. Det er altid nogen her der ved og vil hjælpe. Vi alle sammen fik hjælp på tidligere tidspunkt.

Pøj, pøj til dig og

[Spunk]

Oprindeligt indsendt af forvired

Kære Spunk

det kan jeg godt forstå at du blev irritered, men det hjælpe ikke.

Personlig vil jeg holde avisen, som sidst udvej, men det er dig så bestemmer.

Jeg håber du vil opdatere os her, har du spørgsmål så spør løs. Det er altid nogen her der ved og vil hjælpe. Vi alle sammen fik hjælp på tidligere tidspunkt.

Pøj, pøj til dig og

Jeg er ikke sikker på jeg kan overskue at skulle gennem mediecirkuset, men omvendt, så synes jeg bare ikke det kan være rigtigt at ingen, hverken borgmester,sagsbehandlere osv gider tage mig seriøst...

Jeg ved ikke om jeg fik det skrevet,men jeg har aftalt med min psyk, at jeg skal skrive ned hvilke "krav" jeg stiller til en ny erhversafklaring, for at jeg tror jeg kan gennemføre den, så et vil jeg gøre

Jeg skal også have lavet det sk*de brev, jeg synes bare ikke jeg kan finde ud af hvordan jeg lige skal formulere mig..

[Spunk]

Nu har jeg forsøgt mig med et brev, hvad siger I?

"Jeg vil gerne forsøge at deltage, i det omfang, det nu er muligt for mig, i en erhvervsevneafklaring hurtigst muligt.

Men da jeg er social angst, ,bipolar, med karpaltunnelsyndrom i begge hænder og store rygsmerter, forventer jeg at der vil blive udarbejdet en plan og indlagt skåne hensyn, således at jeg har mulighed for at deltage, uden mit helbred forværres.

Jeg forestiller mig:

At møde fra 9 til 12,ligesom i sidste forløb,med mulighed for at gå hjem, så snart jeg ikke magter mere. Også selvom det betyder at jeg kun vil stemple ind og stemple ud igen nogle dage.

Ligeledes vil jeg have mulighed for at gå for mig selv/gå en tur/ sætte mig for mig selv og slappe af, hvis jeg føler behov for det.

Ingen tunge løft, da jeg ikke kan holde til det i min ryg, og da jeg ikke kan stole på mine hænder, samt får store smerter og kramper, så er jeg nødt til at holde mange små pauser.
Altså ingen fysisk krævende arbejde.


Jeg vil gerne have muligheden for at sende en sms eller en kort mail,hvis det er umuligt for mig at møde op en dag. Jeg har nemlig RIGTIG svært ved at snakke i telefon med folk, også selvom jeg kender dem, men vil stadig gerne have muligheden for at sygemelde mig, hvis det skulle være nødvendigt.

Mht. til min angst betyder det at jeg har rigtig svært ved at komme ud blandt andre mennesker. Jeg føler folk stirrer på mig, snakker om mig, osv, og det er ikke særlig rart. Når jeg en sjælden gang er ude, fx.for at handle, betyder det at jeg ryster, har det fysisk skidt med kvalme,og diarré, jeg har meget svært ved at holde øjenkontakt med folk.
Skal jeg til et møde med fx sagsbehandlere, eller skal nogen komme hjem til mig, så har jeg store problemer med at sove, jeg får kvalme/kaster op, har meget dårlig mave,rysteture, sveder overdrevent, har megen uro i kroppen og ender gerne med at enten snakke som et vandfald, eller klappe i som en østers, af ren nervøsitet.

Når jeg så har været afsted, fx ude og handle, så har jeg uro i kroppen bagefter. Jeg føler der står en masse mennesker og snakker i munden på hinanden inde i mit hoved, og jeg kan ikke fine ro nogen steder. Samtidig bliver jeg overdrevent træt/udmattet, så jeg har svært ved at holde mig vågen, og dette betyder også at jeg har svært ved at magte hjemmeopgaver, såsom husligt arbejde."

[Spunk]

Så er der lidt nyt..

Vi har haft rundbordsmøde, alle dukkede op (hvilket er utroligt).
Vi var Min sagsbehandler A, Støtteperson B, Psykiater C, børnenes sagsbehandler D, Min mor og min mand, samt jeg.

Det er først nu, en uge efter, at tingene begynder at køre normalt igen, men har så også lige været i en hypomani.

A skal sørge for at der bliver søgt kontanthjælp, selvom jeg nok ikke er berettiget til mere end max 100kr (virker som tidsspilde i mine øjne). Jeg vil blive sygemeldt fra aktivering. Der bliver også ansøgt om boligstøtte, medicinstøtte, og så ansøgning om dækning af tandlæge, fik lavet et overslag

B vil stadig komme her i hjemmet, for at støtte op om mig, mht erhvervsevne afklaring.
Men hvornår dette vil ske, vides ikke (ARGH!).

C sørgede egentligt mest for at tale min sag, og skælde ud på kommunen over det svigt de har udsat både mig og min familie for.

D havde gode nyheder med, sån da. Jeg er bevilliget en hovedrengøring, men det er så også det. Jubii det skal da nok hjælpe.. eller noget!
Herudover er vi ENDELIG blevet tilkendt en familiekonsulent ifbm den næstældste, som iøvrigt er henvist til børnepsyk, for udredning. Der er desværre en MEGET stor mistanke om Aspergers syndrom Men vi tager det som det kommer, for os ændrer det jo ikke noget at vi får en evt diagnose, da vi jo er vant til ham

Min mor skældede og smældede på sagsbehandlerne, af samme årsag som psykiateren, og på vegne af både mig og min søn, vi startede o med at bede om hælp til ham allerede i 2005, dette står også i hans journal, det er bare først nu de gider gøre noget

Ellers skete der ikke så meget. Jeg ved stadig ikke hvor jeg står ifht førtidspension, udover at Psykiateren mente der ikke var andre muligheder. Både lægen på psyk og psyk har skrevet i status, at arbejdsevnen er nedsat i sådan en grad at der anbefales FTP uden yderligere arbejdsprøvning. Men da jeg bor i en af landets værste kommuner, når man er syg, så er chancen for at de lytter til dem, meget lille desværre.

Min psyk og jeg har iøvrigt fundet ud af at min angst ligger meget længere tilbage og altså ikke, som først antaget, er udviklet over de seneste par år. Dette tæller jo selvfølgelig til min fordel ifht. afklaring.

Jeg er steget i medicin igen, og skal fortsat stige støt, da jeg simpelthen svinger for meget mellem depressiv og manisk.

Jeg ved ikke om jeg er blevet klogere af mødet, synes jeg egentligt ikke. Føler stadig jeg er i limbo, og ikke aner om jeg er købt eller solgt og hvornår der sker noget, HVIS der sker noget. Og det er udmattende og frustrende.

[Spunk]

Jeg tænkte jeg ville opdatere i denne tråd også:

Så er der nyt!!

Speciallæge var jo på hjemmebesøg d.31/1.. Og det tog jeg lidt hårdere, end forventet for måtte ringe til min psyk om formiddagen, da jeg åbenbart fik et anfald af panikangst (har jeg så aldrig prøvet før). Troede jeg havde fået et hjertetilfælde, og var sikker på at nu ville jeg dø (vi har store hjerteproblemer i familien i forvejen, så det var jo nærliggende). Men hun snakkede mig igennem og det var "kun" panikangst..
Men altså mødet gik da ok..

Jeg var så til det møde på jobcenteret d. 16/2. Til stede var også min psykiater og min støtteperson/hjemmehosser.

Min sagsbehandler havde modtaget udtalelsen fra speciallægen (som iøvrigt gled meget let og elefant hen over tingene og vidst kun hørte med et halvt øre, for jeg har måttet rette en del i udtalelserne).
Og den har været vurderet ved kommunens lægekonsulent (vidste jeg så ikke, men min sagsbehandler har haft sendt den derover).

Hun startede med at sige at hendes mavefornemmelse ikke var god, fordi jeg ikke er arbejdsprøvet, og fordi alle behandlingsmuligheder omkring medicin muligvis ikke er udtømte (Igen, tåler medicin rigtig dårligt). Desuden var der jo mulighed for fobi skole om nogle år, når jeg er velbehandlet i medicinsk regi.

Speciallægen skriver :
Vedr. pt's samlede funktionsniveau må dog anses for værende yderst beskedent, og der kan ikke på nuværende tidspunkt peges på specifikke skåneforanstaltninger ifht. arbejdsmarkedet"

Vi snakkede så en hel del (2 timer), og inden mødet var omme havde min sagsbehandlers mavefornemmelse ændret sig.. Som hun sagde, hun ville meget gerne have lov at prøve at køre sagen igennem, og hun havde endnu ikke fået en sag tilbage igen. MEN hun kunne intet garantere (selvfølgelig) men hvis den kom retur, kunne vi se på det positive side af det, for så giver pensionsnævnet nemlig en begrundelse for hvordan og hvorledes, og så har vi noget at forholde os til.
Så jeg er nu indstillet til en §18, dvs det er sagsbehandleren der søger FTP for mig, og ikke mig selv. Det går jeg da ud fra, for det var jo hende der ville sende den ind, og hun snakkede også om at evt. indhente ny status fra DT, men blev enig med sig selv om at det ikke var nødvendigt på baggrund af lægekonsulentens udtalelse.

Jeg har fået papirerne med fra både speciallæge, og fra lægekonsulenten. Her er hvad lægekonsulenten ved kommunen skriver:

Udfra samlet vurdering af de foreliggende oplysninger kan følgende konkluderes:
29 årig kvinde, somatisk ganske rask, men med svære psykiske lidelser i form af bipolar affektiv sindslidelse,svær socialfobisk angst samt personligsændring.
Pt vurderes generelt at være ganske ressourcesvag, har aldrig haft reel tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der er tale om kronificeret sygdomsforløb med varige psykiske lidelser, hvor behandlingsmulighederne for mig at se, reelt er udtømte.

Evt. supplerende psykofarmakologisk behandling samt fobitræning skønnes i bedste fald at kunne bibringe pt.et funktionsniveau, som ville kunne bedre livskvaliteten (for hende selv-men også for hendes børn) måske øge ADL-niveauet. Disse evt. tiltag vurderes ikke at kunne varigt bringe pt. i en tilstand, som vil give hende en fremtid på arbejdsmarkedet, end ikke i særlige arbejdsvilkår.

Lægeligt set vurderes pt's tilstand at være velbelyst, og yderligere dokumentation er unødvendig. "


Jeg synes jo den virker lovende, men jeg er sg godt nok i tvivl (undskyld ordsproget..) og der er dælme længe til "engang til sommer"..