Tiden er moden til at bremse økonomernes alt for store magt i dansk politik.

[gunvor]

Så er Politiken også vågnet op, og følger Informations artikler om hvordan den økonomiske tænkning kommer til udtryk i netop flg.:

"Velfærds- og Arbejdsmarkedskommissionerne kom næsten udelukkende til at bestå af markedsorienterede økonomer. Og det var nok ikke tilfældigt, at Foghregeringen insisterede på det.

Den markedsorienterede fagøkonomi er nemlig tæt forbundet med den klassiske liberalisme. Begge er forankret i utilitarismen og ser mennesket som egoistisk og nyttemaksimerende. Derfor giver de enslydende løsningsforslag på samfundets udfordringer."

Og som talt ud af min mund:

"Derfor skal det »kunne betale sig at arbejde«. Og derfor er det ifølge Velfærds- og Arbejdsmarkedskommissionerne nødvendigt, at dagpengesystemet forringes, at efterlønnen afskaffes, at sygedagpengelovgivningen skal kigges efter i sømmene – listen er lang.

Paradokset er, at fagøkonomerne postulerer, at vi skal bevæge os langt i retning mod minimalstaten, hvis velfærdssamfundet skal bevares. Men hvilket velfærdssamfund står tilbage, hvis økonomerne får magt, som de har agt? "

Diskussionen bør derfor være, hvilket velfærdssamfund vil vi have i DK, og ikke som paradoksdiskussionen kører nu og har gjort det alt for længe: hvis vi skal bevare velfærdssamfundet, må vi blive ved med at skære det ned.
Og jeg kan kun give ret i flg.: Tiden er moden til at bremse økonomernes alt for store magt i dansk politik.

Per H. Jensen" Per H. Jensen er uddannet i sociologi på Københavns Universitet.

Han er også ph.d. og er ansat som professor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.

Han har specialiseret sig i efterløn, arbejdsmarked og velfærdsstaten."

Der er jo et mærkværdigt moderne samfund, som fortrinvis bygger sin argumentation og politik på fortrinvis en faggruppe. Se bare på hospitalsvæsenet, hvor man allerede i Nyrups tid mente, man kunne løse deres problemer via indføring af DJØFicering. Og hvordan dette væsen, så har det det i dag efter indførsel af stor DJØFicering.

Link: http://politiken.dk/debat/ECE1161737...a-oekonomerne/

[Hexi]

Tiden er moden til at bremse økonomernes alt for store magt i dansk politik.

Ja man kan jo undre sig over at de samme økonomer som ikke kunne forudse en finanskrise, selv om den var lige for næsen af dem med alle alarmer og blinkende røde lamper, giver bud på hvad der sker om 10-20-30 år... er lidt ligesom vejrudsigten 50/50 om det holder ...

[adbib]

Kunne ikke være bedre sagt Hexi. Måske vi skulle ansætte stein bagger som direktør for Danmark.

Han kunne da skabe værdi ikke?

[Katharina]

@Hexi og adbib: Enig i jeres opmærksomme analyse af perspektiver.

@gunvor: Jeg meget enig i de perspektiver, du her drager frem - at først skal der jf. markedsøkonomisk teori skæres på efterløn, som befolkning synes at have købt, og senere skal der skæres på fleksjob og førtidspension og kontanthjælp og dagpenge - for at redde velfærd - men hvilken velfærd?

Oprindeligt indsendt af gunvor

Så er Politiken også vågnet op, og følger Informations artikler om, hvordan den økonomiske tænkning kommer til udtryk i netop flg.:

"Velfærds- og Arbejdsmarkedskommissionerne kom næsten udelukkende til at bestå af markedsorienterede økonomer. Og det var nok ikke tilfældigt, at Foghregeringen insisterede på det.

Den markedsorienterede fagøkonomi er nemlig tæt forbundet med den klassiske liberalisme. Begge er forankret i utilitarismen og ser mennesket som egoistisk og nyttemaksimerende. Derfor giver de enslydende løsningsforslag på samfundets udfordringer."

Og som talt ud af min mund:

"Derfor skal det »kunne betale sig at arbejde«. Og derfor er det ifølge Velfærds- og Arbejdsmarkedskommissionerne nødvendigt, at dagpengesystemet forringes, at efterlønnen afskaffes, at sygedagpengelovgivningen skal kigges efter i sømmene – listen er lang.

Paradokset er, at fagøkonomerne postulerer, at vi skal bevæge os langt i retning mod minimalstaten, hvis velfærdssamfundet skal bevares. Men hvilket velfærdssamfund står tilbage, hvis økonomerne får magt, som de har agt? "

Diskussionen bør derfor være, hvilket velfærdssamfund vil vi have i DK, og ikke som paradoksdiskussionen kører nu og har gjort det alt for længe: hvis vi skal bevare velfærdssamfundet, må vi blive ved med at skære det ned.

Per H. Jensen siger videre i artikel i Politiken i dag:

"Økonomiske anbefalinger fremstilles som objektive sandheder og nødvendigheder. Ikke bare af økonomerne selv, men også af mange politikere.

Men når noget fremstilles som objektivt nødvendigt, kortsluttes enhver diskussion om politiske prioriteringer; f.eks. om vi vil betale mere skat og bruge pengene på velfærd – eller ikke.

Dermed afpolitiseres den politiske debat, og vores måde at tænke og tale om verden på ensrettes eller underordnes et fagøkonomisk tyranni.

Disse mekanismer blev sat på spidsen i denne uge."

Godt Politiken er ved at vågne og opdage perspektiver af markedsøkonomisk teori.



Ole B. Olesen, som er redaktør af netavisen 180 grader, var oprindeligt journalist på Berlingske Tidende. Han fik 4 måneders løn af Saxobank for at skrive bogen "Taberfabrikken" (2007)
Bogen blev lanceret ved en sammenkomst i Saxobank maj 2007 med taler af Ole B. Olesen og af Saxobanks grundlæggere, Lars S. Christensen og Kim Fournais, og af formand for Cepos, Mads L. Madsen, og af daværende beskæftigelsesminister, Claus H. Frederiksen, og til sidst ved sammenkomsten var der debat.



Fra kilder i Saxobank ved jeg, at Lars Seier er både vidende og social og menneskelig:

- hvordan kan han være med til at fejre Ole B. Olesens pinlige teori om dagpenge og efterløn og førtidspension og sygedagpenge og kontanthjælp som baggrund for øget alkoholisme og kriminalitet i samfund - skønt statistikker siger mindre kriminalitet og bedre folkesundhed i alle befolkningsgrupper

- hvordan kan Saxobank med selvrespekt støtte Ole B. Olesens vulgærpopulistiske videnskabelig teorier om, at efterløn, dagpenge, sygedagpenge, førtidspension og kontanthjælp øger kriminalitet og alkoholisme - og sand velfærd det er noget for noget i arbejde - for her socialiseres vi til at underordne os og gøre vores pligt - det giver selvrespekt at bruge sin faglige kunnen for 8.643 kr. i kontanthjælp - uden undren over lønforskel - og uden udsigt til fast arbejde - mener Ole B. Olesen. (Det tror jeg ikke. Det kalder jeg gratis arbejdskraft fra jobcentre til neoliberalt løntryk, og jeg finder det også menneskeligt udsigtsløst og nedværdigende!)

- og hvor er teori om lyssky økonomisk kriminalitet og teori om at baggrund for økonomisk kriminalitet og teori om konsekvenser af økonomisk kriminalitet for almindelige menneskers opsparinger, af Enronskandale, Roskilde Bank-sag, Stein Bagger-sag...i denne kontekst - væk?

- og hvordan forestiller man sig i denne kontekst velfærd? Jo - først og fremmest afskaffelse af topskat - og der skal være et skatteloft på 40 % - men resten står lidt hen i det uvisse.



Måske kan svar findes i Claus H. Frederiksens svar på spørgsmål ved sammenkomst i anledning af udgivelse af Ole B. Olesens vulgærpopulisktisk videnskabelige bog "Taberfabrikken":

CHF blev spurgt - hvorfor lytter I ikke mere til vore teorier - I er jo enige. Ja, sagde CHF - vi er i substans enige - men vi har lært af fejl i Uffes periode - vi skal kunne tælle til 90 - og hvis dette medlem nummer 90 - ikke kan li' afskaffelse af efterløn og indførelse af brugerbetaling - så må vi gå langsomt og realistisk til værks - det må I kunne forstå.

Sådan cirka faldt ordene i debat i sidste del af sammenkomst i anledning af udgivelse af bogen "Taberfabrikken".

Det var en surrealistisk oplevelse at tvinge mig selv til at lytte til podcast om denne boglancering.

Så i bogen "Taberfabrikken" kan man vel læse om velfærdsmodel anbefalet af:
Netavisen ********* og Cepos' økonomer og Saxobank og LA - og i bund og grund også CHF og regeringen og finansministeriets valgte økonomer i velfærdskommission og i arbejdsmarkedskommission og i en kommende brugerbetalingskommission.

I Wikipidia om Ole B. Olesen er link til podcast om lancering af hans bog "Taberfabrikken" med en mulig ny velfærdsmodel jf. Cepos' økonomer og finansministeriets økonomer, som sammen står bag DREAM-model for markedsøkonomi, som videre er teori bag økonomisk model i velfædskommission og arbejdsmarkedskommission - og som i podcast i nedenstående link til wikipedia nærmere er skitseret af Ole B. Olesen (LA) og Claus H. Frederiksen (V) og Mads L. Madsen (Cepos) - læs og hør nærmere herom:

http://da.wikipedia.org/wiki/Ole_Birk_Olesen

[Katharina]

Regeringens neoliberale økonomiske model: DREAM - som er brugt af velfærdskommission og arbejdsmarkedskommission - fremfører behov for at afskaffe efterlønnen for at imødegå mangel på arbejdskraft i nær fremtid - men denne vurdering deles ikke af Keynesianske økonomer, fremgår det af debatindlæg i dag:

"Men flere økonomer og arbejdsmarkedsforskere vurderer i Politiken mandag, at efterlønnens endeligt i stedet vil udløse en støt voksende kø af arbejdsløse.

- Der er absolut ingen garanti for, at der vil være beskæftigelse til efterlønsmodtagerne. Vi risikerer at sidde fast i lavvækstfælden lang tid fremover, siger arbejdsmarkedsforsker, professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

Store årgange af danskere går på pension de næste ti år, og deres hænder kommer til at mangle på arbejdsmarkedet. Det vil regeringen løse ved at afskaffe efterlønnen, så de sender nogenlunde det samme antal hænder i arbejde, som der forsvinder på pension.

Men hvad nu hvis der slet ikke er brug for de efterlønsivrige hænder på et arbejdsmarked, der allerede nu er tynget af 180.000 arbejdsløse?

Ingen prognoser kan i dag spotte nogen vækst af betydning, så langt øjet rækker. Der vil efter al sandsynlighed stadig være betydelig ledighed, hvis regeringen får opbakning til at udfase efterlønnen og sende flere ud i arbejdsmarkedet.

- Der er ikke udsigt til nogen optur, der kan skaffe flere job, i dette årti, siger økonomiprofessor Jesper Jespersen fra Roskilde Universitet.

Selv om der rent faktisk skulle være brug for mere arbejdskraft, siger alle prognoser, at vi navnlig får brug for højtuddannet arbejdskraft. 80 procent af efterlønnerne er imidlertid faglærte eller ufaglærte. Blot to procent har en lang videregående uddannelse.

- Vi risikerer at stå i 2020 med et overudbud af lavtuddannet arbejdskraft og et underudbud af højtuddannet arbejdskraft, siger Flemming Ibsen til Politiken"

Læs mere her: http://www.information.dk/telegram/255934

Og hør indslag fra DR1 TV-avisen den 9. jan. 2011 med Flemming Ibsen om, at det samfundsøkonomisk her og nu er vigtigere at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed fremfor at afskaffe efterløn her og nu:

http://www.dr.dk/odp/player.aspx?mt=...frontpageTab_0

[halse]

Der er ingen tvivl om at en afskaffelse af efterlønnen vil forøge arbejdsløsheden.
Cand.scient. Henrik Herløv Lund har regnet sig frem til at en afskaffelse af efterlønnen alt i alt vil koste det offentlige 8,5 milliarder kroner om året når man tager den forøgede arbejdsløshed med i beregningerne. Noget regeringen af uransaglige årsager helt har undladt at tage højde for.

http://borsen.dk/nyheder/politik/art...erloennen.html

Iøvrigt er vores arbejdsløshed i dag langt højere end de 170.000 som statistikerne siger.
Det er kun de registrerede ledige der tælles med.
Bor man i ejerbolig , har en formue på kr. 10.000 kroner , eller en ægtefælle med en indkomst på over kr 25.000- 30.000 er man ikke berettiget til at modtage kontanthjælp , og er derfor heller ikke opført i ledighedsstatistiken , med mindre man er medlem af en A-kasse.
Det er der ganske mange der ikke er , dels alle dem der aldrig har meldt sig ind , og dels alle dem der er faldet for 2 års reglen i dagpengesystemet.


Da regeringen nedsatte dagpengeperioden til 2 år , blev ledighedsstatistiken samtidig sminket.
Før røg man først ud af ledighedsstatistiken efter 4 år på dagpenge , nu ryger man ud efter 2 år , også selvom man fortsat er arbejdsløs.
Finanskrisen startede for 2 et halvt år siden , de første er allerede røget ud af ledighedsstatistikerne alene pga. denne nedskæring.


Inger Støjbjerg brugte som argument for at halvere dagpengeperioden , at historiken viser at længere dagpengeperioder betyder højere ledighed. Hun brugte 90'erne som eksempel hvor man kunne modtage dagpenge i 9 et halvt år.
Hun har ret , jo kortere dagpengeperiode jo færre officielle arbejdsløse , men det er udelukkende fordi man hurtigere ryger ud af statistikkerne.
Var dagpengeperioden helt blevet fjernet , havde vi haft endnu færre arbejdsløse , i hvert fald officielt.
Dette er en sidegevinst regeringen har fået oven i deres nedskæringer , arbejdsløsheden ser mindre ud med denne lovændring.

Jeg kunne i øvrigt godt tænke mig at se hvor mange arbejdsløse der havde optrådt i ledighedsstatistiken i dag , hvis man ligesom i 90'erne kunne modtage dagpenge i 9 et halvt år før man røg ud. mit gæt er at ledigheden ville have været markant højere.
Vi har en stor skjult ledighed i Danmark , og den er blevet større efter dagpengeforliget. Der er flere end man tror der ikke er berretiget til kontanthjælp. 47% af danskerne bor f.eks i ejerbolig.

[Katharina]

@halse: Jeg er meget enig i din analyse nedenfor:

Oprindeligt indsendt af halse

Der er ingen tvivl om at en afskaffelse af efterlønnen vil forøge arbejdsløsheden.

Cand.scient. Henrik Herløv Lund har regnet sig frem til at en afskaffelse af efterlønnen alt i alt vil koste det offentlige 8,5 milliarder kroner om året når man tager den forøgede arbejdsløshed med i beregningerne. Noget regeringen af uransaglige årsager helt har undladt at tage højde for.

http://borsen.dk/nyheder/politik/art...erloennen.html

Iøvrigt er vores arbejdsløshed i dag langt højere end de 170.000 som statistikerne siger.
Det er kun de registrerede ledige der tælles med.
Bor man i ejerbolig , har en formue på kr. 10.000 kroner , eller en ægtefælle med en indkomst på over kr 25.000- 30.000 er man ikke berettiget til at modtage kontanthjælp , og er derfor heller ikke opført i ledighedsstatistiken , med mindre man er medlem af en A-kasse.
Det er der ganske mange der ikke er , dels alle dem der aldrig har meldt sig ind , og dels alle dem der er faldet for 2 års reglen i dagpengesystemet.

Tak for link til en tankevækkende artikel i Børsen herom.

[L.S.]

Jeg takker også for links , analyser og klog debat - har bare ikke pt kræfter til at bidrage, men er glad for at man også kan få den slags input på k10.

Har endelig fået hentet Naomi Kleins: "Chockdoktrinen - katastrofekapitalismens opkomst."

Citat: "Spred sandheden - økonomiens love svarer til ingeniørkunstens love. Et sæt love virker overalt."
Lawrence Summers, cheføkonom i Verdensbanken, 1991

Og der er som bekendt alt for mange af vore politikere, som logrer for amerikanske modeller...


Der er i øvrigt finurlige associationer til det Det Danske Velfærdssystem i sin nuværende variant, i form af overskifter som: "Tortur som "helbredelse" !

[Katharina]

@L.S.: Tak for respons, at links om alternative politiske økonomiske teorier i forhold til nu gængs neoliberal markedsøkonomisk model for økonomi og velfærd, er vigtige også at tage op på K10, da de neoliberal økonomisk model ikke kunne forudsige og forebygge boligboble og bankkrak og vel heller ikke er svar på nuværende krise med arbejdsløshed jf. de anførte links.

Danmark har traditionelt stået uden for katastrofekapitalisme

- modsat amerikanske katastrofeøkonomiske modeller, som traditionelt ikke har været aktuelle i danmark

- ved fokus i Danmark på solidarisk velfærd og på fælles vækst offentlige og private virksomheder i samspil

- smukt eksemplificeret ved Svend Aukens initiativ til vindmølleeventyr

- heldigvis bor vi i Danmark, hvor der er tradition for en bred demokratisk debat om og valg af økonomisk politik - vi har ikke tradition for et indiskutakelt katastrofesyn på økonomi - vi har tradition for et pragmatisk solidarisk demokratisk fokus på økonomi - lad os huske denne tradition for politisk demokrati ved valg af økonomisk model - som faktisk netop er fremhævet som vigtig i en dansk demokratisk solidarisk tradition i Demokratikanon især side 66 - 67! (se kilde 1 nedenfor)



Jeg tænker på socialdemokratisk/socialliberal økonomisk velfærdsmodel i Danmark fra 30-erne ved Kanslergadeforlig i 1933 mellem venstre og socialdemokratiet - med socialdemokratisk og liberal politik på tværs af politiske skel - i Keynesiansk økonomisk teori - har været vigtig for social stabilitet og for demokratisk udvikling i Danmark fra 30-erne til nu - og er vel stadig vigtig (se kilde 2 og 3 nedenfor)

- dette forlig er fremhævet som vigtigt for dansk demokratisk udvikling i Demokratikanon 2008 side 66 - 67 (se kilde 1 nedenfor)

- med initiativ til omfattende offentlig og privat anlægsvirksomhed i 30-erne med bygning af broer m.v. for at imødegå arbejdsløshed også i Danmartk efter børskrak i New York i 1929 - som der vel igen er brug for - for at få gang i virksomheder igen - efter at der de seneste par år er mistet 200.000 stillinger i produktion i DK ved økonomisk krise (se kilde 2 og 3 nedenfor)

- og med initiativ til et fælles samfundsmæssigt ansvar for at afbøde risiko - ved fri markedsøkonomisk økonomi - for truende social nød i 30-erne - ved en solidarisk økonomisk velfærdsmodel, som videre er udbygget fra 1933 til nu - for at undgå katastrofekapitalisme og social nød affødt heraf (se herom kilde1, 2, 3 og 4 nedenfor)

--------------------------------------------------------------------------
Kilder:

1. Demokratikanon 2008: http://pub.uvm.dk/2008/demokratikanon/helepubl.pdf

2. Kanslergadeforlig 1933 har været basis for videre udvikling af en solidarisk velfærdsmodel i Danmark: Læs herom i Demokratikanon ovenfor side 66 - 67 og læs her: http://www.google.com/search?sourcei...W_daDK408DK408

3. En gruppe af erhvervsfolk - med Niels Rasmussen fra Ugebladet Mandag Morgen i spidsen - har slået sig sammen og anbefaler denne økonomiske teori om samspil privat og offentlig investering for at genrejse dansk økonomi - med muligheder set i global sammenhæng som klimafokus eks. - om samspil offentligt og privat initiativ i forbindelse med vindmølleeventyr som grundlagt af Svend Aukens politisk økonomiske udsyn - igen: https://www.mm.dk/erhvervslivets-v%C...C3%A6nke-stort

4. Den danske solidariske velfærdsmodel - også kaldet flexicurity-modellen - som er meget berømmet i udlandet - for evne til at skabe sammenhængskraft og stabilitet og tilstræbe høj grad af social retfærdighed - samtidig med let at hyre og fyre: http://www.information.dk/191922