K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Fleksjob - Førtidspension > Nyttigt at vide for Førtidspensionister

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Nyttigt at vide for Førtidspensionister Er du faldet over nogle oplysninger, eller bare generelt har et godt råd ang ftp så er det her stedet

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 16-12-2021, 21:58   #261
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
2013 Progressiv diagnose, individuel eller holdtræning?

Orientering om den nye aftale om udgiftsrammen for vederlagsfri fysioterapi
7. november 2013


https://www.scleroseforeningen.dk/ny...ri-fysioterapi

KORT FORTALT
Scleroseforeningen vil gerne slå fast, at retningslinjerne for, hvornår man som borger med sclerose har ret til vederlagsfri fysioterapi ikke er ændret. Her kan du blive klogere på, hvad der er op og ned

Det er Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og takstnævn, som har indgået en aftale om at få mere kontrol over økonomien i ordningen med vederlagsfri fysioterapi. Det har nogle af Scleroseforeningens medlemmer mærket ved, at deres fysioterapeut har meddelt, at de ikke længere kan få individuel behandling, men kun kan få behandling ved at deltage på holdtræning. Kan det være rigtigt, når lovgivningen ikke er lavet om?

Nedenfor vil vi fortælle om baggrunden og give dig gode råd til, hvad du skal gøre nu og fremover i forhold til din fysioterapeut/klinik.

Tag denne skrivelse med til din fysioterapeut, hvis du vil drøfte det tilbud, du får
Scleroseforeningen vil allerførst anbefale dig at tage denne skrivelse med til Fysioterapeuten, så I får et fælles udgangspunkt for det, du evt. vil spørge om.

Hvad handler den nye aftale om?
Den indgåede overenskomstaftale om ny udgiftsramme for vederlagsfri fysioterapi gælder først og fremmest for ”den udvidede ordning” for de borgere med progressive lidelser (herunder sclerose), der blev indført i august 2008. For dem der får
vederlagsfri fysioterapi efter denne ”udvidede ordning”, skal der samlet på landsplan fra 2014 være flere der får behandling på hold, og færre der skal have individuel behandling.

Således er udgiftsrammen sat ud fra, at der fra 2014 skal være max. 40 %, som får individuel behandling og i 2015 skal det kun være15 %, der får individuel behandling i denne ordning.

Hvad gælder efter retningslinjerne fortsat om hold- og individuel behandling?
Da udvidelsen af ordningen blev besluttet tilbage i 2008, blev det allerede fastsat i retningslinjerne, at udgangspunktet for vederlagsfri Fysioterapi for denne gruppe, er holdtræning, men Scleroseforeningen fik igennem, at nogle med sclerose, allerede på dette tidlige tidspunkt i forløbet kan have brug for individuel behandling.

Dette synspunkt blev tilgodeset ved, at der i vejledningen, som altså fortsat gælder, er åbnet op for en undtagelsesregel, hvorefter den første ”behandling”/samtale og kortlægning af behandlingsbehovet altid er individuel, og at fysioterapeuten kan skrive en begrundet redegørelse, hvis pågældende mener, at der efter et behandlingsmæssigt skøn er belæg for individuel behandling.
Se vejledningen pkt. 4.4. og 4.4.1.

Hvordan har denne undtagelsesregel været praktiseret fra 2008 til nu af fysioterapeuterne?
Fysioterapeuterne skulle ”indberette” til Regionen, hvor mange de havde i den ”udvidede progressive ordning”, hvor mange af disse der har fået individuel behandling - og med hvilken faglig begrundelse jf. den skriftlige begrundede redegørelse.
Samtidig har det skulle indberettes, når en person på den ”udvidede progressive ordning”, evt. ”flyttes” til ” den almindelige” ordning, på det tidspunkt, hvor følgerne af sclerosen har medført behov for hjælpemidler eller anden hjælp i dagligdagen.

Fysioterapeuternes fagforening indrømmer at disse registreringer måske ikke altid har fundet sted for alle patienterne, så måske er de nuværende registreringer og udgifternes fordeling i de forskellige 2 ordninger ikke helt rigtige, på grund af mangler i indberetningerne.

Scleroseforeningen anbefaler
Derfor vil det være Scleroseforeningens råd, at den enkelte selv tager ansvar for at få oplysninger af sin fysioterapeut om, hvordan man selv står registreret og om de rigtige oplysninger om en selv og hvilken ordning og behandlingsform der er nødvendig er indberettet korrekt.

Sådan gør du, hvis du har fået besked på at din behandling bliver ændret på grund af den nye økonomiske aftale
1. Du skal bede om en skriftlig faglig begrundelse for ændringen, hvis du ikke
Længere kan få individuel behandling.
2. Du skal spørge om hvordan – og om – du har været indberettet med en
”Undtagelsesredegørelse” vedr. individuel behandling
3. Hvis du på nuværende tidspunkt enten er afhængig af hjælpemidler i hjemmet
eller du har behov for en eller anden form for daglig hjælp af andre skal du flyttes over i den ”almindelige ordning”, hvor der ikke er aftale om at reducere i den Individuelle behandling.

Sådan gør du hvis du ikke har fået besked om ændringer i din individuelle behandling
1. Du skal spørge om der på noget tidspunkt er indsendt en ”undtagelsesredegørelse” i forbindelse med dit individuelle behandlingsbehov
2. Du skal spørge om fysioterapeuten har taget stilling til, om du fortsat hører til ” den udvidede ordning for progressive lidelser” eller om du mon nu er berettiget til at høre til i den ”almindelige ordning”.
3. Du skal under alle omstændigheder opfordre fysioterapeuten til at være opmærksom på at ”flytte” dig over i den almindelige ordning og indberette dette, hvis symptomerne udvikler sig yderligere.

Sådan gør du, hvis du lige har fået en henvisning fra lægen og første gang skal begynde på vederlagsfri fysioterapi
1. Du skal ved den 1. aftale med fysioterapeuten bede om, at der laves en skriftlig behandlingsplan for dig, og at fysioterapeuten sammen med dig også tager stilling til – og begrunder – hvilken form for behandling du skal have for at få det optimale ud af behandlingen. F.eks. holdtræning eller individuel behandling eller måske både/og.
2. Du skal have en kopi af behandlingsplanen, når den er skrevet.
3. Du vil som hovedregel i begyndelsen nok være omfattet af den ”udvidede progressive ordning”
4. Hvis der bliver tale om individuel behandling, så husk fysioterapeuten på, at der skal udfærdiges og indsendes en ”undtagelsesredegørelse” til myndighederne.
5. Spørg hvornår I tager dit individuelle behov og behandlingsformen op igen, med hvilket mellemrum f.eks.
6. Bed fysioterapeuten om at være opmærksom på det tidspunkt hvor du evt. vil være berettiget til at blive overflyttet til den ”almindelige ordning”.

Brug for yderligere oplysninger eller hjælp
Scleroseforeningen håber, at denne gennemgang af den nye udgiftsaftale og vores anbefalinger vil være til hjælp for dig, som får vederlagsfri fysioterapi efter den ”udvidede progressive ordning”.

Hvis du har brug for yderligere oplysninger eller støder på andre problemer vedr. vederlagsfri fysioterapi er du velkommen til at kontakte Sundhedspolitisk medarbejder Lasse Skovgaard på [email protected] eller på tlf. 36 46 36 46

Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vederlagsfri behandling. Følg slavisk

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...8EE9C803BC5849

I Tekst
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2008/710

Bemærk, at fysioterapi ikke er den eneste behandlingsform, som giver ret til vederlagsfri behandling:
Øfeldt Centrene https://ofeldt.dk Sundhedslovens § 79, stk. 3 og Sundhedsstyrelsens retningslinier (specialiceret ambulant behandling på Øfeldt Centrene). Gælder patienter i Region Hovedstaden og Sjælland.

Genoptræning Danmark:
https://gen-dan.dk herunder efter Servicelovens § 102

Servicelovens § 102
https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...celovens-§-102

og

https://www.k10.dk/showthread.php?t=18222

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 19-02-2022, 22:36   #262
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
GOP. Genoptræningsplan og niveauer af samme

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/918 "Gældende"

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus

I medfør af § 84 og § 140, stk. 6, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018, som ændret ved lov nr. 557 af 29. maj 2018, fastsættes:

Kapitel 1

Genoptræningsplaner
§ 1. Regionsrådet skal tilbyde en individuel genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus.

Stk. 2. Genoptræningsplanen skal være skriftlig, og den skal udarbejdes i samarbejde med patienten og eventuelle pårørende. For en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, kan informeret samtykke gives i henhold til reglerne i sundhedslovens § 18.

§ 2. Genoptræningsplanen skal angive, om patienten har behov for almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau, jf. bilag 1.

Stk. 2. Genoptræningsplanen skal indeholde en beskrivelse af patientens funktionsevne og genoptræningsbehov på udskrivningstidspunktet, herunder en angivelse af, hvilke funktionsevnenedsættelser som genoptræningen skal rette sig imod m.v.

Stk. 3. For patienter med behov for rehabilitering på specialiseret niveau skal genoptræningsplanen beskrive patientens samlede funktionsevne samt patientens samlede behov for rehabiliteringsindsatser på udskrivelsestidspunktet.

Stk. 4. Genoptræningsplanen skal indeholde oplysninger om, hvordan bopælsregionen og bopælskommunen kan kontaktes med henblik på koordinering af genoptræningsforløbet.

§ 3. Genoptræningsplanen skal angive en tidsfrist for opstart af genoptræningen efter udskrivning fra sygehus, hvis der er sundhedsfagligt begrundet behov herfor.

Stk. 2. Såfremt der er behov for en udskudt opstart af genoptræning af sundhedsfaglige grunde, skal dette fremgå af genoptræningsplanen.

Niveauer af genoptræning og rehabilitering

Genoptræning på basalt niveau

Genoptræning på avanceret niveau

Genoptræning på specialiseret niveau


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 06-03-2022, 22:33   #263
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hver femte rygpatient mister arbejdsevne Feb 2022

https://avisendanmark.dk/artikel/hve...er-arbejdsevne

Alt for stort fokus på medicin, operation og skanning skubber danske rygpatienter ud af arbejdsmarkedet.

Ondt i ryggen er den hyppigste årsag til, at danskerne forlader arbejdsmarkedet i utide. Antallet af rygpatienter, som mister arbejdsevne, er næsten fire gange så højt som for resten af befolkningen.

Hvert år har næsten 60.000 danskere så mange smerter i ryggen, at de søger hjælp på et hospital. Men ifølge rygeksperter bliver smerterne alt for ofte starten på en helt unødvendig social deroute.

For 19 procent af rygpatienterne fastholder ikke deres tidligere beskæftigelse efter kontakten til hospitalet. Nogle mister arbejdet helt. Andre ender med mindre end 30 timer om ugen. For befolkningen generelt sker det kun for fem-otte procent.

Det viser nye data fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP)
https://www.rkkp.dk
- Hver eneste patient, der måske endda i en tidlig alder mister sit forsørgelsesgrundlag på grund af dårlig ryg, bliver en rigtig, rigtig dyr patient for samfundet, siger professor ved Syddansk Universitet og speciallæge i reumatologi Berit Schiøttz-Christensen. Hun er også formand for Dansk Rygdatabase i RKKP.

Hun mener, at måden, vi behandler rygpatienter på, betyder, at mange mister overskuddet til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.


- Dermed risikerer de at ende på overførselsindkomst langt tidligere end nødvendigt og falder helt ud af arbejdsmarkedet, siger hun.
Jan Hartvigsen er professor og forskningsleder ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

- Havde vi et sundhedsvæsen med de rigtige tilbud og et lidt mere rummeligt arbejdsmarked, så kunne vi forhindre virkelig mange i at ryge ud af det, siger han.

Han peger også på, at holder man bare ti procent flere i beskæftigelse, så har det enorm positiv konsekvens både for patienterne, samfundet og beskæftigelsen i et samfund, der hungrer efter arbejdskraft.

- Der er brug for at skanne mindre, operere færre og medicinere mindre.

Medicinen kan skade mere, end den gavner, og skanninger fortæller sjældent, hvad der er galt med patienten. Men de kan være med til at sygeliggøre patienten, siger Jan Hartvigsen.

I stedet peger eksperterne på, at målrettede programmer for håndtering af rygpatienter og personlig træning er vejen frem for en stor del af patienterne.
/ritzau/


phhmw

Med 50 års erfaring, som rygpatient, med 56 indlæggelser, adskillige lumbale operationer bag mig, afprøvet adskillige genoptræningsforsøg, uden succes, opgivet af universitethospitaler bla Riget Glostrup neurokirurgisk afd., Amager hospital, hjemsendt som §4 patient, kronisk smertepatient, i en specialkørestol hvor alle genoptræningsforsøg samt alle behandlingsmuligheder opbrugt og uden gangfunktion.

Alle muligheder opbrugt, herunder besøg ved alle privathospitaler på Sjælland, uden succes, med eneste resultat adskillige girokort pålydende 1500 kr + Moms.

Jeg konstaterer at Ankestyrelsen gennem en årrække har erklæret lumbale operationer for diskusprolaps for risikofrie, som kommunernes sagsbehandlere kunne tvinge igennem, ellers kunne sagsbehandlerne stoppe patienternes sygedagpenge, indtil de blev møre og indvilligede i lumbale operation, således at sagsbehandleren kunne bevilge sygedagpenge påny.

Principafgørelse 108-13 "Gældende" trods Folketinget ved lov har gjort tvag i den sociale sagsbehandling forbudt:
https://ast.dk/afgorelser/principafg...8-923a6fe9b729

Tvang i den sociale sagsbehandling, herunder:

Lumbale operation for diskusprolaps, under tvang

Elektrochok under tvang

Tabe sig under tvang.

Indtage psykofarmaka under tvang

I en årrække stoppede sagsbehandlerne patienternes sygedagpenge, indtil patienterne, som nu stod uden forsørgelsesgrundlag, blev møre og følte sig tvunget til de ovenstående diagnoser og situation.

Tvang i den sociale sagsbehandling kan læses her, med al dokumentation:

Danmark, mit fædreland.
https://www.k10.dk/showthread.php?t=27836

Som erfaren rygpatient kan jeg konstaterer, at gennem mine mange genoptræningsforløb, hospitaler, praksissektoren, kommunale, plejehjemtræning, alle uden succes, herunder Glostrup neurokirurgisk fysioterapi genoptræningsafdeling.

Som erfaren rygpatient konstaterer jeg at inden for området findes der uenighed om, hvilke øvelser en rygpatient bør udfører, trods de forskellige behandlere arbejder under samme Sundhedslov og Servicelov.

Hvornår begynder politikerne at afkræve evidens, dokumentation for de forskellige behandlingsformer, herunder den vederlagsfri ordning under Sundhedsstyrelsen retningslinjer?.: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...8EE9C803BC5849 som følges slavisk, herunder diagnoselisten og hæft dig ved det juridiske udtryk "Svært handicappet".

Her retningslinjerne i tekst: Revideret 2021 4 udgave
https://www.sst.dk/da/udgivelser/202...ri-fysioterapi

Jeg spørger een gang til:

Hvornår begynder poltikerne at afkræve dokumentation, evidens for en given behandling for rygpatienter i Danmark?

I begyndelse af mit rygforløb, skulle patienterne ligge i en seng døgnet rundt, uden tilladelse til at gå på toilettet. Store mængder muskelafslappende medicin, som jeg i dag undgår

Mange blokader blev givet i den periode, uden succes.

Frem til i dag 2022 skal vi rygpatienter ikke scannes så ofte, fordi vi rygpatienter GudHjælpeMig påstås nu, at MR-scanning SYGELIGGØRES os, hvis vi patienter bliver informeret om, hvad scanningsbillederne viser, måske en diskusprolaps,uden rodtryk, som mange lever godt med,.... måske.

SYGELIGGØRES,......

Jeg som rygpatient bliver s.. ikke SYGELIGGJORT men kræver dokumentation for en given behandling.

Uden en MR-scanning opdages ikke alt.

I dag 2022 er jeg en §4 patient, som kronisk smertepatient og hvis jeg i begyndelse havde modtaget dokumenteret korrekt optræning var jeg ikke havnet der, hvor jeg var indtil jeg blev forsøgt optrænet ved Øfeldt Centrene, som kræver en hospitals - eller lægehenvisning.

Ejheller ville jeg været tvunget til en førtidspension, som 49 årig.

Jeg modtager i mit forløb vederlagsfri behandling, ikke pga min rygdiagnose, men en sidediagnose, som er nævnt i Sundhedsstyrelsens diagnoseliste.

Vederlagsfri behandling bliver ikke bevilget til rygpatienter med diskusprolapser.
Hvilket mange bliver overrasket over. Et optræningsforløb for opererede lumbale diskusprolapser bliver henvis efter Serviceloven med 60/40 % ordningen, hvor patienten selv betaler de 60%.

Et optræningsforløb kan tage lang tid, fordi der ikke findes hurtige løsninger.

Vi som rygpatienter kan nu berede os på nye forslag til nye behandlingsforslag:

Ikke så mange MR-scanninger, ellers bliver vi SYGELIGGJORT
Mindre medicin.
Vi skal ikke betragte os som syge.
Vi skal bevæges os.
Personlig træning.


OBS!. Mange, hvis ikke de fleste, rygpatienter bliver henvist til holdtræning i kommunerne eller i praksissektoren.

Så personlig træning kræver en INDIVIDUEL henvisning og INDIVIDUEL optræning, som er vanskelig at få henvisning til. Holdtræning er naturligvis den billigste løsning for samfundet.

Men uanset hvad, så er der mange ting teoretikerne, ikke har viden og erfaring med.

Med venlig hilsen, Peter(
y)

..som fik min gangfunktion tilbage med korrekt optræning ved Øfeldt Centrene

Bilag

Advarsel imod disse øvelser til rygpatienter:
https://ofeldt.dk/for-dig-med-smerte...kadeligevelser


Brochure fra fysioterapien på landets førende ryghospital Rigshospitalet Glostrup neurokirurgisk fysioterapi, udleveret til patienterne, obs øvelse # 7
https://publikationer.regionh.dk/pdf...rygsmerter.pdf
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 17-03-2022, 19:21   #264
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hjemmetræning Principafgørelse 34-18 længden og mængden af vedligeholdstræningeen

https://www.dukh.dk/Selvhjælp/Viden-...g-genoptræning

Ankestyrelsen har truffet en konkret afgørelse 34-18 om vedligeholdelsestræning.
Varighed af genoptræning

Lovgivningen siger ikke noget om, hvor længe man har ret til genoptræning, men udgangspunktet vil være, at så længe der stadig er mål for (gen)optræning til samme grad af færdigheder/funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne, vil der være pligt og ret til genoptræning. Kommunen kan godt ved opstart af genoptræning tilbyde/aftale en vis periode, men der skal ske opfølgning og evt. forlængelse, så længe der er realistiske mål for (gen)optræning. Dette vil altid bero på et samarbejde mellem personen og de sundhedspersoner, der udfører træningsindsatsen herunder en faglig vurdering.

Principafgørelse 34-18 "Gældende"
https://ast.dk/afgorelser/principafg...7-60ae4b8c13ba

Principafgørelsen fastslår

Kommunen skal tilbyde vedligeholdelsestræning til børn og voksne, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.

Forbedring af det hidtidige funktionsniveau

Kommunen kan ikke give afslag på vedligeholdelsestræning alene med den begrundelse, at træningen ikke har et vedligeholdende formål. Vedligeholdelsestræning kan også omfatte træning med henblik på at forbedre det hidtidige funktionsniveau.

Alle former for individuelle og målrettede træningsformer

Vedligeholdelsestræning kan fx være ergoterapi, fysioterapi, sansemotorisk træning og svømning. Der er ingen træningsformer, der på forhånd kan udelukkes i forhold til vedligeholdelsestræning.

Vedligeholdelsestræning gives til personer, som har brug for en individuel eller målrettet træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder. Der kan derfor ikke bevilges vedligeholdelsestræning, hvis et barn, eventuelt med hjælp fra forældrene, eller en voksen selv kan udføre de nødvendige træningsøvelser.

Hjælp efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning

Hvis det er afklaret, at et barn eller en voksen har et behov for behandling eller træning skal kommunen tage stilling til, om der kan bevilges hjælp efter reglerne om vedligeholdelsestræning eller andre regler i den sociale lovgivning. Kommunen skal forholde sig til alle muligheder for hjælp.

Der kan ikke bevilges hjælp til trænings- eller behandlingsudgifter efter reglerne om dækning af nødvendige merudgifter. Det gælder uanset, om der er tale om bestemmelsen om merudgifter til børn eller voksne.

Hjælp efter anden lovgivning

Kommunen kan ikke give afslag på at yde hjælp efter den sociale lovgivning med henvisning til, at hjælpen kan bevilges efter anden lovgivning, medmindre det er afklaret, at hjælpen faktisk kan gives efter anden lovgivning.

Kommunen skal derfor afklare, om der kan bevilges hjælp efter anden lovgivning og af andre sektorer. Kommunen kan afklare dette i samarbejde med de andre sektorer, for eksempel undervisnings- eller sundhedssektoren. Kommunen skal sikre sig, at der bliver foretaget en tværfaglig vurdering, som sikrer en koordineret indsats i forhold til barnets eller den voksnes behandlings- og træningsbehov.

Det er ikke udelukket at bevilge hjælp efter serviceloven og anden lovgivning samtidig. Det forudsætter dog, at hjælpen ikke kompenserer for det samme behov. Det afgørende er, om hjælpen samlet set tilgodeser behovet for hjælp.

Mulighederne for behandling inden for det offentlige

Der kan ikke bevilges hjælp til behandling eller træning i privat regi til hverken børn eller voksne, hvis der er et offentligt tilbud, som kan tilgodese behandlings- eller træningsbehovet.

phhmw

her skal man kende til Servicelovens § 102
https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...celovens-§-102

samt

https://www.k10.dk/showthread.php?t=18222

I den konkrete sag skulle kommunen behandle sagen igen og afklare, om der kunne bevilges hjælp i form af vedligeholdelsestræning til barnet eller hjælp efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning. Kommunen skulle også sørge for af få mulighederne for hjælp efter sundhedsloven og folkeskoleloven afklaret.

Hele Principafgørelsen:
https://ast.dk/afgorelser/principafg...7-60ae4b8c13ba


Baggrund for at behandle sagen principielt
Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Det har vi gjort for at afklare, hvad vedligeholdelsestræning er. Vi ønsker også at afklare, hvilke krav der kan stilles til kommunernes afgørelser om afslag på vedligeholdelsestræning.

Reglerne
Love og bekendtgørelser

Lov om social service (serviceloven) senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 102 af 29. januar 2018

– § 44, om at § 86, stk. 2 også gælder for børn.

– § 86, stk. 2, om vedligeholdelsestræning.

– § 88, stk. 2, 3. pkt. om at vedligeholdelsestræning gives til personer, der har behov for en individuel træningsindsats.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 188 af 8. marts 2018

– § 5, om kommunens pligt til at behandle ansøgninger i forhold til alle muligheder.

Praksis

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

30-17:

Hvis kommunen er i tvivl, om et produkt er et hjælpemiddel eller et behandlingsredskab, skal kommunen søge afklaret, om produktet kan bevilges efter sundhedslovgivningen.

Følgende principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere (historisk):

80-12:

Kommunen skulle træffe afgørelse, om et barn med spasticitet kunne bevilges et længere forløb med ergoterapi og babysvømning efter servicelovens bestemmelser om rådgivning, undersøgelse og behandling eller efter servicelovens bestemmelser om vedligeholdelsestræning.

C - 16-08:

En 82-årig kvinde havde modtaget vedligeholdelsestræning efter brud på hoften med efterfølgende operation. Hun havde ikke ret til forlængelse af bevillingen til vedligeholdelsestræning, da hun var i stand til at benytte offentlige transportmidler og ikke længere havde behov for individuelt træningsprogram med instruktion, men kunne deltage i almindeligt udbudt træningstilbud.

C-47-05:

Udgifter til psykologbehandling kunne ikke dækkes efter servicelovens regel om merudgifter ved forsørgelsen af børn, da der var tale om en behandlingsudgift.

C-26-03:

Ankestyrelsen har behandlet en sag om muligheden for at få økonomisk støtte til behandling af et barn i privat regi, når der eksisterer et offentligt behandlingstilbud.

Ankestyrelsen tog ved afgørelsen udgangspunkt i den gældende praksis, hvorefter der ikke kan ydes støtte efter den sociale lovgivning til behandling i privat regi, når der findes et relevant offentligt behandlingstilbud. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for generelt at undtage støtte til børn og unge fra denne praksis.

Praksis er indarbejdet i denne principafgørelse.

Vejledninger

Vi har også anvendt vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven, vejledning nr. 9341 af den 8. maj 2015

– Pkt. 35, om definitionen af vedligeholdelsestræning.

– Pkt. 36, om målgruppen for vedligeholdelsestræning.

– Pkt. 37, om afgørelser om vedligeholdelsestræning.

– Pkt. 38, om sammenhæng med andre lovbestemmelser.

Den konkrete afgørelse
Resultatet er:

– Kommunen skal behandle din sag igen.

Det betyder, at vi HJEMVISER sagen til ny behandling, og at kommunen skal afgøre sagen på ny. Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag.

OBS phhmw Her skal du kende til de nye regler om HJEMVISNING af sagen fra Ankestyrelsen tilbage til kommunen. Folketinget har skærpet reglerne ved at kræve:

""Fra 1.7.2018 er der vedtaget en ændring, som betyder at de fastsatte frister også gælder for hjemviste afgørelser.

”Fristerne efter § 3, stk. 2, gælder også ved kommunalbestyrelsens behandling af afgørelser efter lov om social service, som er hjemvist af Ankestyrelsen. Fristerne regnes fra modtagelsen af Ankestyrelsens afgørelse.


https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...---Hjemvisning

Men det bliver næsten umuligt at overholde, hvis din kommunalbestyrelse ikke har vedtaget sagsbehandlingsider inden for ALLE områder, hvor der falder en kommunal afgørelse iht Retssikkerhedslovens § 3 stk. 2 som skal findes på din kommunes hjemmeside.

Kommunen kontakter dig.

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen vurderer, at kommunen på det foreliggende grundlag og med den givne begrundelse ikke kunne give afslag på hjælp til ergoterapi til barnet.

Vi vurderer også, at sagen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan tage stilling til, om du har ret til hjælp til ergoterapi til barnet efter reglerne om vedligeholdelsestræning eller efter andre regler i serviceloven eller anden lovgivning.

Hvad er afgørende for resultatet

Vi lægger vægt på, at kommunen alene begrunder afgørelsen med, at træningen ikke længere har et vedligeholdende formål, men nu har et udviklende formål.

Vi lægger også vægt på oplysningerne fra børneterapien om, at barnet har finmotoriske vanskeligheder og problemer med øje-hånd koordination. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center anbefaler derfor ergoterapi for at styrke barnets finmotorik. Børneterapien anbefaler, at ergoterapien fortsætter blandt andet med henblik på at opretholde et alderssvarende funktionsniveau hos barnet.

Vi lægger herefter vægt på, at kommunen ikke har undersøgt, om der er mulighed for at give hjælp til barnets træning efter regler i anden lovgivning. Kommunen henviser alene til, at der eventuelt vil kunne bevilges hjælp i skoleregi eller ved henvisning til ergo- og fysioterapeutisk bistand fra egen læge.

På den baggrund finder vi, at det er godtgjort, at barnet har et træningsbehov, herunder både et behov for at vedligeholde og forbedre barnets funktionsniveau.

Kommunen skal derfor i en ny afgørelse afklare, hvordan barnets behov skal tilgodeses.

Kommunen skal undersøge, om der er mulighed for at give hjælp til barnets træning efter regler i anden lovgivning. Dette kan afklares i samarbejde med undervisningssektoren eller sundhedssektoren.

Kommunen skal også tage stilling til, om der kan bevilges hjælp efter serviceloven, herunder skal kommunen igen tage stilling til, om der kan bevilges hjælp efter reglerne om vedligeholdelsestræning. Kommunen skal også tage stilling til, om der kan bevilges hjælp til barnet efter servicelovens bestemmelser om rådgivning, undersøgelse og behandling til børn. Endelig skal kommunen forholde sig til om, der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse med henblik på stillingtagen til, om der skal iværksættes foranstaltninger for at tilgodese barnets behov for træning.

Vi bemærker, at der kan være mulighed for at bevilge hjælpen efter forskellige bestemmelser i den sociale lovgivning og i anden lovgivning i kombination, hvis hjælpen tilgodeser flere forskellige behov. Der er dog ikke ret til hjælp i privat regi, hvis et offentligt tilbud kan tilgodese behovet.

Vi bemærker i øvrigt, at vi med denne afgørelse ikke har taget stilling til, hvordan barnets træningsbehov skal tilgodeses. Vi har ikke kompetence til at tage stilling til mulighederne for hjælp i undervisnings- eller sundhedssektoren, men alene mulighederne for hjælp i den sociale sektor.

Hvis du er uenig i kommunens nye afgørelse, kan du klage til os. Klagen skal indgives til kommunen.

Oplysningerne fremgår særligt af afgørelsen af den 14. november 2016 og ansøgning fra Børneterapien af den 25. juli 2016.

Om reglerne

Kommunen skal tilbyde vedligeholdelsestræning til børn og voksne, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.

Kommunen kan ikke give afslag på vedligeholdelsestræning alene med den begrundelse, at træningen ikke har et vedligeholdende formål. Vedligeholdelsestræning kan også omfatte bevidst træning med henblik på at forbedre det hidtidige funktionsniveau.

Vedligeholdelsestræning kan fx være ergoterapi, fysioterapi, sansemotorisk træning og svømning. Der er ingen træningsformer, der på forhånd kan udelukkes i forhold til vedligeholdelsestræning.

Vedligeholdelsestræning gives til personer, som har brug for en individuel eller målrettet træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder. Der kan derfor ikke gives vedligeholdelsestræning, hvis et barn eller en voksen selv kan udføre de nødvendige træningsøvelser.

Hvis det er godtgjort, at et barn eller en voksen har et behov for behandling eller træning skal kommunen tage stilling til, om der kan bevilges hjælp efter reglerne om vedligeholdelsestræning eller andre regler i den sociale lovgivning. Kommunen skal forholde sig til alle muligheder for hjælp.

Kommunen kan ikke give afslag på at yde hjælp efter den sociale lovgivning med henvisning til, at hjælpen kan bevilges efter anden lovgivning, medmindre det er godtgjort, at hjælpen faktisk kan gives efter anden lovgivning.

Kommunen skal derfor afklare, om der kan bevilges hjælp efter anden lovgivning og af andre sektorer. Kommunen kan afklare dette i samarbejde med de andre sektorer, for eksempel undervisnings- eller sundhedssektoren. Kommunen skal sikre sig, at der bliver foretaget en tværfaglig vurdering, som sikrer en koordineret indsats i forhold til barnets eller den voksnes behandlings- og træningsbehov.

Det er ikke udelukket at bevilge hjælp efter serviceloven og anden lovgivning samtidig. Det forudsætter dog, at hjælpen ikke kompenserer for det samme behov. Det afgørende er, om hjælpen samlet set tilgodeser behovet for hjælp.

Der kan ikke bevilges hjælp til behandling eller træning i privat regi til hverken børn eller voksne, hvis der eksisterer et offentligt tilbud, som kan tilgodese behandlings- eller træningsbehovet. Vi henviser til principafgørelse C-26-03.

Der kan ikke gives støtte til behandling som en merudgift ved forsørgelsen af børn. Det skyldes, at merudgiftsbestemmelsen alene omfatter egentlige forsørgelsesudgifter, der er tæt knyttet til barnet som f.eks. merudgifter til diætkost, særligt tøj, befordring, kurser, visse former for aflastning, vask og hygiejne. Vi henviser i den forbindelse til principafgørelse C-47-05, hvorefter udgifter til psykologbehandling ikke kunne dækkes efter servicelovens regel om merudgifter ved forsørgelsen af børn, da der var tale om en behandlingsudgift.

Der henvises også til principafgørelse 80-12, hvorefter et barn med spasticitet kunne bevilges et længere forløb med ergoterapi og babysvømning efter servicelovens bestemmelser om rådgivning, undersøgelse og behandling eller efter servicelovens bestemmelser om vedligeholdelsestræning.

Hvis barnet ikke kunne få støtte efter nævnte bestemmelser, skulle kommunen iværksætte en socialfaglig undersøgelse med henblik på, om barnet kunne få støtte til behandling/træning efter bestemmelserne om foranstaltninger til behandling/træning, når det måtte anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov.

Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.


Hilsen Peter

Bilag.

Hvorfor skal du kende til Retssikkerhedslovens § 3 stk. 2
http://www.k10.dk/showthread.php?t=37742

Aktindsigt, hvor tit skal det siges?
http://www.k10.dk/showthread.php?t=37741


Aktindsigt ved kommunen "Journallisten"
https://www.k10.dk/showthread.php?t=30401
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 29-03-2022, 19:10   #265
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hjerneskadeforeningen: Den kommunale genoptræning er dysfunktionel

https://fyens.dk/artikel/hjerneskade...5U3x0Ku1_Y8OME

Det kommunale system magter ikke opgaven med genoptræning af hjerneskadede på specialiseret niveau, mener direktør i Hjerneskadeforeningen Morten Lorenzen

Odense: Moren Lorenzen, direktør i Hjerneskadeforeningen, genkender det billede, som Tina Petersen og Kent Hansen tegner af den mangelfulde offentlige genoptræning efter hendes hjerneblødning i 2017. Parret betaler nu selv 25.000 kroner om måneden for Tina Petersens genoptræning.

Det er et generelt problem, at det kommunale system i Danmark ikke magter opgaven med genoptræning af hjerneskadede på specialiseret niveau, siger direktøren i Hjerneskadeforeningen:

- Vi er meget opmærksomme på den udvikling, der er sket inden for de seneste seks-syv år, hvor den rehabilitering, der foregår i de kommunale systemer, lader rigtig meget tilbage at ønske. Der er enkelte lommer, hvor det fungerer, men der er også en lang række kommuner, som negligerer det.

Han gør opmærksom på, at der i dag er omkring 300.000 danskere, der lever med følgerne af en hjerneskade, og at undersøgelser viser, at området tegner sig for en tredjedel af alle sundhedsudgifter i landet.

De høje udgifter kan måske hænge sammen med, at udviklingen i den kommunale genoptræning ikke har fulgt med udviklingen på hospitalerne.
- På hospitalerne er man blevet fantastisk dygtig til at redde liv, men når folk bliver udskrevet med besked om, at de har behov for et specialiseret genoptræningsforløb, sker det alt for sjældent. Problemet er, at kommunen kan selv tolke, hvad det vil sige, at der skal genoptrænes på et specialiseret niveau. Der er ingen standarder for det, siger direktøren.

Overtog fra amterne i 2007
Morten Lorenzen finder det stærkt problematisk, at kommunerne har overtaget genoptræningen af hjerneskadede borgere med komplekse forløb fra amterne i 2007, for siden er niveauet på området bare dalet, mener han.
- Siden 2007 er der sket en afspecialisering, fordi kommunerne har hjemtaget det, der tidligere lå i særlige centre i amterne beregnet til at behandle de komplekse sager. Det er nu udvandet til at ligge i 98 kommuner, og det er her kæden hopper af, siger han.

Sammen med andre handicaporganisationer forsøger han at lægge pres på regeringen, så der kommer en kvalitetsstandard for, hvad et specialiseret tilbud vil sige. Dybest set ønsker han opgaven med specialiseret genoptræning taget fra væk kommunerne og givet tilbage til særlige specialiserede centre, som det var før 2007.

- Vi har i vores søgen i 14 år ikke fundet en eneste kommune med det kompetenceniveau, der var før 2007, siger han og påpeger, at flere rapporter har dokumenteret tilbagegangen, blandt andet rapporter fra Rigsrevisionen, Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen.

-Så det værste er faktisk, at problemet er velkendt.

Vi har et dysfunktionelt kommunalt system, når det handler om den specialiserede genoptræning for hjerneskadede. Kommunerne har brugt 14 år på at vise, at de ikke magter det, at de ikke vil det, at de ikke kan det. Så hvorfor ikke løfte opgaven væk, spørger han.


phhmw

Husk, at man kan blive optrænet efter Serviceloven og Sundhedsloven og reglerne er vanskelige at overskue og kræver indsigt i hvad svært handicappede har af rettigheder.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 04-04-2022, 20:29   #266
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
RYK har været på besøg hos Øfeldt Centrene

Læs side 4:21 her:

https://www.scribd.com/document/5658...oad&from_embed

Genoptræning: Øfeldt Metoden - Det handler om intensitet, målrettethed og tusindevis af gentagelser.Så enkelt lyder det fra Alex Øfeldt, der er faglig ansvarlig på Øfeldt Centrene, som modtager patienter, der er henvist til behandling med henblik på længerevarende træningsforløb for bedring af funktionsniveau.

På Øfeldt Centrene tilbydes træningsforløb for mennesker med nedsat muskelfunktion på grund af sygdom eller ulykke.

Der er sikkert mange, der aldrig har hørt om Øfeldt Centrene, men tilbuddet er ikke nyt. Tværtimod har Øfeldt Centrene rundet 50 år som optræningscenter.

Det har dog ikke været uden modstand gennem årene, fordi den såkaldte ”Øfeldt-Metode” af andre behandlere har været betragtet som kontroversiel.

Men fakta er, at Øfeldt Centrene har opnået status som specialsygehus og i dag behandler 500 lægehenviste patienter om ugen i hhv. Karlslunde og Rødovre.

Idegrundlag

Mange af de mennesker, der kommer til Øfeldt Centrene, har prøvet anden træning uden at opnå de resultater, som de havde håbet på.

Det fortæller Dorthe og Alex Øfeldt, der er søskende og medejere af Centrene.- Patienterne henvender sig i håb om, at Centrenes træningsmetode kan give dem et bedre funktionsniveau eller lindre vedvarende smerter.

De fleste henvises via egen læge. Andre har hørt om stedet og tager selv kontakt til egen læge for at bede om en henvisning. Og blandt patienterne finder man også rygmarvsskadede.

Hele idegrundlaget hviler på Alex og Dorthes far, Teddy Øfeldt, der med sin baggrund som bodybuilder tilbage i 60’erne udviklede sin helt egen træningsmetode. Han så dengang et potentiale i at overføre hans tilgang til forståelse af musklerne gennem intensiv og målrettet muskeltræning til menne-sker med funktionsnedsættelse, individuelt tilpasset den enkelte.-

Da Teddy Øfeldt fik ideen til at træne mennesker med handicap, var det bl.a. i et tæt samarbejde med professor og børnelæge Preben Plum, som havde særlig erfaring med børn med cerebral parese.

Sammen med Teddy Øfeldt bidrog han til udviklingen af den metode, som stadig er gældende for Centrene i dag, fortæller Alex Øfeldt.

Siden er mere end 10.000 patienter blevet hjulpet. Og ofte patienter, som ikke har kunnet finde tilstrækkelig hjælp i det øvrige sundhedssystem.

Motivation og ihærdighed Hos Øfeldt er der tre ord, der går igen under mit besøg: Målrettet, intensiv og langsigtet.-

Det er vores mantra, fortæller Alex Øfeldt, der ved, at det kræver en ihærdig indsats, hvilket man skal være parat til. - Og det er patienterne oftest.

Men vi sikrer os altid, at patienten er motiveret til at yde den nødvendige indsats. Ellers giver det ikke mening at starte et intensivt forløb med to-tre ugentlige træningsdage. Behandlingsmetoden kan derfor heller ikke udrulles til alle.

Det er noget, vi drøfter ved den indledende undersøgelse.

Den indledende funktionsundersøgelse er meget grundig, forklarer Alex Øfeldt.- Vi afdækker meget præcist, hvilke muskler der er svage, korte og stramme.

Genoptræning: Øfeldt Metoden - Det handler om intensitet, målrettethed og tusindevis af gentagelser.Så enkelt lyder det fra Alex Øfeldt, der er faglig ansvarlig på Øfeldt Centrene, som modtager patienter, der er henvist til behandling med henblik på længerevarende træningsforløb for bedring af funktionsniveau.

Med brug af en benmaskine styrkes knæets og hoftens strækkemuskler.

FAKTA

Øfeldt Centrene i Karlslunde og Rødovre har samlet 30 træningste-rapeuter, der alle har gennemgået samme uddannelsesforløb, bygget på Teddy Øfeldt-metoden, der er beskrevet i behandlingsmanualer.

Henvisning fra egen læge eller speciallæge.

Inden et behandlingsforløb opstartes, bliver man funktionsundersøgt.

500 patienter er hver uge forbi briksene i Karlslunde og Rødovre.

Et behandlingsforløb er typisk to-tre gange ugentligt i halvanden til to timer pr. gang.Man er velkommen til at kontakte Øfeldt Centrene for en snak.

Find mere info på ofeldt.dk siger Alex Øfeldt og påpeger den samfunds-økonomiske gevinst ved eksempelvis, at patienten kommer tilbage til job.-

Men det kræver, at man er motiveret, ihærdig og har lyst til at træne. Ellers kommer vi ikke i mål!

For Dorthe og Alex Øfeldt handler det om at give den rette behandling til den rette patient. - Vi har opbygget en årelang viden og erfaring med styrketræning baseret på Teddy Øfeldts viden og indsigt. Og hans filosofi holder stadig.

Vi har set gennem årene, at der er god effekt af behandlingen, slutter de og udtrykker ønske om endnu mere forskning inden for deres felt, så der kan skabes yderligere dokumentation for, at den intensive og målrettede muskeltræning giver mening.

Øfeldt Centrenes hjemmeside, som bør læses grundigt:
https://ofeldt.dk

Specialiseret behandling

I 2011 ændrede Folketinget Øfeldt Centrenes lovhjemmel til sundhedslovens § 79, hvor de øvrige private specialiserede centre og specialsygehuse er placeret.

Øfeldt Centrenes behandling blev dermed lovmæssigt defineret som specialiseret behandling. Det betød, at patienter, der er berettiget til vederlagsfri behandling, fik ret til befordring/befordringsgodtgørelse jvf. sundhedslovens § 171 og efter reglerne om sygehustransport.

Behandlingerne, metoden og Centrene blev til Teddy Øfeldts livsværk.

Ikke skabt for egen vinding – et livsværk skabt for andre.

Det er i den ånd, at Øfeldt Centrene lever videre.

Meget er sket siden starten i 1967 – men der er ting, der aldrig bliver lavet om på:

Ingen skal føle sig sygeliggjort. Muskulaturen skal jo ”bare” styrkes.

Derfor er behandlingen et samarbejde mellem behandler og patient.

Derfor møder vi alle i øjenhøjde, med en respekt og forståelse for individuelle behov.

Man kan kalde det en filosofi – vi ser det som vores ansvar.



Øfeldt Centrene arbejder under Sundhedsloven og Serviceloven samt Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vederlagsfri behandling som skal kendes, herunder "Diagnoselisten" Retningslinjerne følges slavisk:


Guide
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...e,-d-,pdf.ashx

Her i tekst.
https://www.sst.dk/da/udgivelser/202...ri-fysioterapi

4.udgave
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelse...sioterapi.ashx

phhmw

Jeg fik bevilget førtidspension som 49 årig, pga lumbale diskusprolapser, opereret med og uden succes, samt "Sudden Deafness" med ødelagt balancecenter, med efterfølgende store konsekvenser.

Efter modtagelsen af førtidspension gik det godt, kunne gå, cykle bare jeg tog det roligt.

Efter en maveoperation fik jeg efterfølgende Dystonia i min højre rygstrækker og muskulaturen, som trak min ryg skæv. Jeg mistede min gangfunktion og havnede i en specialkørestol, som kronisk §4 smertepatient i den tunge ende.

Gentagne indlæggelser på Riget, afd. Glostrup neurokirurgisk, Amager hospital og begge forsøge flere gange at optræne mig, uden succes.

Hjemsendt med "Alle behandlingsmuligheder opbrugt" og 1 liter Metadon, uden gangfunktion og jeg afslog Botox behandling samt indoperation af Baklofenpumpe i brystet, så jeg selv kunne sprøjte Baklofen ind i rygmarven.

Efterfølgende forsøgte jeg alle muligheder for bedring, herunder samtlige privathospitaler, uden succes.

Min sidste mulighed var en vurdering ved Øfeldt Centrene, hvor jeg senere blev "Patienttalsmand" gennem 11 år.

En lang historie kort, jeg er i dag 73 år og har fået min gangfunktion tilbage og kan gå 10 - 15 km., uden krykker, dog med TLSO-korset.

Læs min patientudtalelse "Ingen kender dage før solen går ned"

I dag modtager jeg vedligeholdstræning 1 x om ugen og har fået livet tilbage, udelukkende grundet den højt specialiserede behandling ved Øfeldt Centrene.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 13-04-2022, 17:23   #267
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Fysioterapi til børn med neuropsykologiske udfordringer

Fagblad for Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi

https://boernefysioterapi.dk/siteass...tober-2014.pdf

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 14-04-2022, 18:25   #268
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvad betyder ordene i MR-beskrivelserne?

https://www.aalborgrygklinik.dk/mr-scanning-af-ryggen/

Hvad betyder…?

Se også illustrationerne nederst på siden.

Annulus (fibrosus)
Den ringformede, fiberholdige brusk, der udgør bruskskivens ydre væg.

Anterolistese
Led-skred i rygsøjlen.
Når en knogle i rygsøjlen er gledet fremad, i forhold til den normale placering. Skreddet kan beskrives som grad 1 til 4, hvor 1 er et lille skred, og 4 er det største skred.

Apofyse-led
Ledforbindelse mellem rygknogler, på bagsiden af rygsøjlen. Det samme som facetled.

Arkolyse
Brud på hvirvel-buen i en rygknogle.

Benign
Godartet.

Bulging disk
Det samme som en udposning på diskus. Skyldes oftest aldersbetinget udtørring af bruskiven. Se “Nedsat vandindhold”, samt denne illustration.

Cauda equina
Betyder “hestehale”. De nederste nerverødder i rygsøjlen, der hænger som en hestehale. Nerverne styrer blærens muskler, tarmens lukkemuskler, huden i mellemkødet og seksualfunktionerne.

Cerebrum
Hjernen.

Cervikal-columna
Nakke-hvirvel-søjlen. Ryghvirvlerne i nakken.

Conus (medullaris)
Den nederste del af rygmarven.

C1
Nakkehvirvel nr 1 (cervikal-hvirvel)
Den øverste nakkehvirvel. Står for cervikal-hvirvel nummer 1. Vi har 7 nakkehvirvler, kaldet C1 til C7. Nakkehvirvel nr 1 er den øverste hvirvel i nakken, lige under kraniet. Knoglen kaldes også for “atlas”.

C1/C2
Leddet mellem første og anden nakkehvirvel.

Degeneration, degenerative forandringer
Aldersrelaterede forandringer. Kaldes også for slidgigt.

Descenderende
Nedadgående.

Diskus, discus
Bruskskiven mellem ryggens knogler.
Skiven består af en ring af fiberholdig brusk, og en kerne af geléagtig, væskeholdig brusk.

Diskusprolaps
Materiale fra diskus er forskubbet til rygmarvskanalen, eller den åbning (foramen) hvor nerverødderne er placeret. Se oversigt over artikler om diskusprolaps.

Diskus-protrusion
Udposning på diskus. Skyldes oftest aldersbetinget udtørring af bruskiven. Se “Nedsat vandindhold”, samt denne illustration.

Dura-sækken
Sæk af bindevæv der omkranser rygmarven.

Endeplade
Brusk-beklædt overgang mellem rygknoglen og bruskskiven.

Extrusion
Diskusmateriale buler ind i rygmarvskanalen.

Facetled
Ledforbindelse mellem rygknogler, på bagsiden af rygsøjlen.

Foramen (intervertebrale)
Åbning mellem rygknoglerne.
Åbninger på hver side af rygsøjlen, hvor nerverne træder ud af rygmarvs-kanalen.

Foraminal-stenose
Forsnævring af åbningen på siden af rygsøjlen, hvor nerverne træder ud af rygmarvs-kanalen. Mere information om stenose her.

Fraktur
Knoglebrud.

Hemisakralisation
Den nederste lændehvirvel er delvist vokset sammen med korsbenet. Almindligt forekommende hos ca. 25% af befolkningen.

HIZ-læsion
Betyder “Høj-Intensitets-Zone”.
Anvendes oftest om et lyst område i bruskskivens væg, der tyder på en revne i.

Hypertrofi, hypertrofisk
Forstørret.
Anvendes oftest om forstørrede ledbånd (ligament), eller facetled.

Ligamentum, ligament
Ledbånd.

Lumbal-columna
Lænde-ryggen.
Den nederste del af rygsøjlen.

Lumbalisation (af S1)
Den øverste bækkenhvirvel er ikke vokset sammen med korsbenet.
Almindligt forekommende hos ca. 17% af befolkningen.

Lumbosakral overgangshvirvel
Den nederste lændehvirvel er vokset sammen med korsbenet. Almindligt forekommende hos ca. 25% af befolkningen.

L1
Lændehvirvel nummer 1.
Vi har 5 lændehvirvler, kaldet L1 til L5. Lændehvirvel nr 1 er den øverste i lænden.

L1/L2
Leddet mellem første og anden lændehvirvel.

L5/S1
Leddet mellem den nederste (femte) lændehvirvel, og korsbenet (sacrum).

Malign-suspekt
Mistanke om ondartet svulst eller kræftceller.

Medulla
Rygmarven.

Modic
Forandring i rygknoglens endeplade.

Myelopati
Påvirkning af rygmarven.

Nedsat vandindhold
Med alderen svinder væskeindholdet i bruskskiverne.
Se denne illustration.

Nerverod
Nervernes udspring, fra rygmarven, som fortsætter ud i henholdsvis arme, brystkasse og ben.

Nerverodskompression
Tryk på nerverod.
Oftest forårsaget af diskusprolaps eller spinalstenose.

Nucleus (pulposus)
Den bløde, væskeholdige gelemasse i kernen af bruskskiven.

Ossifikation
Knogledannelse.
Bløddele (brusk, ledbånd) der er omdannet til knogle.

Ossøs
Knogle.

Osteofyt
Knogle-tilvækst.

Overgangshvirvel (lumbal)
Den nederste lændehvirvel er vokset sammen med korsbenet. Almindligt forekommende hos ca. 25% af befolkningen.

Paramedian
Ved siden af midtlinien.

Processus spinosus
Torntappen.
Knoglefremspring på bagsiden af rygknoglerne. Fremspringet tjener som hæfte for ledbånd og muskler.

Processus transversus
Tværtap.
Knoglefremspring på hver side af rygknoglerne. Fremspringet tjener som hæfte for ledbånd og muskler.

Rand-osteofytter
Knogle-tilvækst på randen af ryghvirvel.
Alderbetinget forandring i rygsøjlen.

Retrolisthese
Led-skred i rygsøjlen.
Når en knogle i rygsøjlen er gledet bagud, i forhold til den normale placering.

Sacrum
Korsbenet.
Den knogle i bækkenet, rygsøjlen hviler på.

Sakralisation af L5
Den nederste lændehvirvel er vokset sammen med korsbenet. Almindligt forekommende hos ca. 25% af befolkningen.

Schmorlsk impression
Diskusmateriale der er gået igennem endepladen, ind i en rygknogle.

Sequelae (forkortet seqv.)
Betyder “følger efter”.
Anvendes eksempelvis i sammenhængen “operations-sequelae”, der betyder synlige følgevirkninger efter en operation.

Sequester, sequestreret.
Et stykke brusk der sidder løsrevet fra diskus.

Spinalstenose
Forsnævring af hulrummene i rygsøjlen. Mere information om spinalstenose her.

Spondyl
Ryghvirvel, rygknogle.

Spondylartrose
Aldersbetingede forandringer i rygsøjlen. Kaldes også for slidgigt.

Spondylolisthese
Led-skred i rygsøjlen. Når en knogle i rygsøjlen er gledet fremad, eller bagud, i forhold til den normale placering. Skreddet kan beskrives som grad 1 til 4, hvor 1 er et lille skred, og 4 er det største skred.

Thoracal-columna
Bryst-rygsøjlen.
Den del af rygsøjlen der sidder i brystkassen.

Th1
Brysthvirvel nr 1 (thoracal-hvirvel).
Står for thoracal-hvirvel nummer 1. Vi har 12 brysthvirvler, kaldet Th1 til Th12. Brysthvirvel nr 1 er den øverste brysthvirvel.

Th1/Th2
Leddet mellem første og anden brysthvirvel.

Ødem
Væskeansamling, hævelse.

Zygapophyseal-led
Ledforbindelse mellem rygknogler, på bagsiden af rygsøjlen. Det samme som facetled.



MR-scanning
https://www.sundhed.dk/borger/patien...r/mr-skanning/

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDEN
https://www.aalborgrygklinik.dk/oper...aps-i-laenden/

Hvad er modtryk.
https://www.aalborgrygklinik.dk/hvad-er-et-rodtryk/

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 14-04-2022, 18:52   #269
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Pa*tient*pje*cer

https://www.rigshospitalet.dk/afdeli...spx#rygognakke

Pa*tient*pje*cer

​​​Her kan du downloade de pjecer, der udleveres i forbindelse med fysio- og ergoterapeutisk behandling. Det er vigtigt, at du har fået øvelserne gennemgået med en fysio- eller ergoterapeut.

Du kan downlo​​ade patientpjecer om følgende områder:​

Apopleksi
Børneergoterapi
Børnefysioterapi
Børneortopædi
Gigt
Hjerte-/lungekirurgi
Kræft, blodsygdomme og gynækologi
Mave-tarm og lever
Neurologi
Ortopædkirurgisk
Respiration
Ryg og nakke
Svimmelhed
Øvrige​

Apopleksi

Mimikøvelser - hvis du har svært ved at bruge dine ansigtsmuskler
Øvelserne skal udføres flere gange dagligt.
​​
Børneergoterapi

Gode råd når dit barn har svært ved at spise
Gode råd til forældre med børn der har svært ved at spise.
Hvis dit barn har en muskellammelse i ansigtet
Øvelserne skal udføres flere gange dagligt og tager typisk 3-5 minutter.
Information til skolen om børn med hypermobilitet
Pjece til udlevering til skolen indeholdende forskellige informationer om hypermobilitet hos børn.
Information til skolen om børn med Ehlers-Danlos syndrom
Information om Ehlers-Danlos syndrom til udlevering på barnets skole ved behov for særlige hensyn i skoleforløbet.
Leddegigt hos børn
Information til skolen om leddegigt hos børn.
Mundstimulation til børn
Mundstimulationsrutine til børn.
Mundstimulation til spæd- og småbørn
Mundstimulationsprogram til børn med spiseproblemer.
Oral stimulation routine for infants and toddlers
Oral stimulation aims to prepare for and improve, eating function, maintain/normalize the sensitivity in the mouth and maintain or (re)activate the oral reflexes, for instance the suckling and the swallowing reflex.
Oral stimulation routine
Oral stimulation aims to prepare for and improve, eating function, maintain/normalize the sensitivity in the mouth and facilitate a normal swallowing frequency.

Børnefysioterapi

Hjerteopererede børn fra 0-1½ år
Information om bevægelsesøvelser der kan lavet med børn mellem 0-1 1/2 år, som er blevet opereret i hjertet.
Hjerteoperererede børn fra 1½ år
Information om bevægelsesøvelser til børn over 1 1/2 år, der er blevet opereret i hjertet.
Hjerteopererede skolebørn
Information om bevægelsesøvelser til patienter i skolealderen, som er blevet opereret i hjertet.
Instruktion i brug af PEP-maske til børn
Instrukser til forældre med børn der skal bruge PEP-maske.

Børneortopædi

Calve-Legg-Perthes
Information om Calve-Legg-Perthes hos børn. Calve-Legg-Perthes er en sygdom, hvor lårbenshovedet i løbet af nogle måneder eller år falder sammen. Heri findes øvelser.
Seriegipsning
Information om forløbet og vejledning og råd efter afslutning af forløbet.
Hofteluksation, Børn med
Information til forældre til børn med hofteluksation, som skal til behandling i regnburstræk.
Klumpfod, Børn med
Information til forældre om diagnose og behandling af børn med klumpfod.
Forlængelse med eksternt apparatur
Information om forlængelse af ben ved hjælp af eksternt apparatur.


Gigt
Leddegigt - håndtræningsprogram
Det er vigtigt, at du er instrueret af en fysio- eller ergoterapeut i at udføre øvelserne.
Håndtræning til patienter med artrose
Det er vigtigt, at du er instrueret af en fysio- eller ergoterapeut i at udføre øvelserne.
Tennisalbue (epicondylitis lateralis) - træningsprogram
Behandling af tennisalbue består af aflastning af senehæftet for underarmens strækkemuskler, udspændingsøvelser samt styrketræning.


Hjerte-/lungekirurgi
​​​

Information fra fysioterapeuterne til hjerteopererede
Information til patienter der er hjerteopereret, om heling af brystben, vejrtrækning og genoptræning gennem fysisk aktivitet.
Information fra fysioterapeuterne til hjertetransplanterede
Information til patienter der er hjertetransplanterede, om heling af brystben, vejrtrækning og genoptræning gennem fysisk aktivitet.
Information fra fysioterapeuterne til lungetransplanterede (sternotomi)
Information til patienter der er lungetransplanterede (sternotomi), om heling af brystben, vejrtrækning og genoptræning gennem fysisk aktivitet.
Information fra fysioterapeuterne til lungetransplanterede Thoracotomi
Information til patienter der er lungetransplanterede (Thoracotomi), om heling af brystben, vejrtrækning og genoptræning gennem fysisk aktivitet.
Information fra fysioterapeuterne til patienter med heart assist device
Information til patienter med heart assist device, om heling af brystben, vejrtrækning og genoptræning gennem fysisk aktivitet.
Information til patienter med nedsat lungefunktion eller patienter som skal på lungetransplantationsliste

Information om fysisk aktivitet og øvelsesprogram til patienter med nedsat lungefunktion eller patienter som skal på lungetransplantationsliste.
Pectus Carinatum - Information fra fysioterapeuterne
Information om forholdsregler der skal tages inden operationen, efter indlæggelsen og i de første 12 måneder efter operationen Pectus Carinatum, samt holdningskorrigerende øvelser.

Pectus Excavatum
Information om forholdsregler der skal tages inden operationen, efter indlæggelsen og i de første 12 måneder efter operationen Pectus Excavatrum, samt holdningskorrigerende øvelser.
Behandling med PEP-fløjte

Information om hvordan behandling med PEP-fløjte fungere, samt hvordan fløjten rengøres.
Heart operated patients - Information from the physiotherapists
Information about the time after surgery, and an exercise program from the physiotherapists.
Lungetransplanterede (Clamshell) - Information fra fysioterapeuterne
Information om forløbet efter en lungetransplantation med Clamshell. Siden indeholder desuden et øvelsesprogram.
Sternotomi - information og øvelsesprogram
Information til patienter der har fået sternotomi, om forløbet efter operation samt øvelsesprogram.


Kræft, blodsygdomme og gynækologi
Information om fysisk aktivitet
Information om fysisk aktivitet til patienter der skal behandles med højdosis kemiterapi og stamcellestøtte.


Mave-tarm og lever

Neurologi


Ortopædkirurgis

Respiration

Øvelser til at forbedre din vejrtrækning og løsne slim i luftvejene
Teknikkerne i denne pjece kan hjælpe dig med at holde dine luftveje så åbne som muligt og frifor slim.
Vejrtrækningsbesvær
Vejledning til vejrtrækningsteknikker og øvelser, der kan hjælpe dig i din hverdag mod vejrtrækningsbesvær.
KOL, patienter indlagt med vejrtrækningsbesvær
Øvelsesprogram til KOL patienter indlagt med vejrtrækningsbesvær.

Ryg og nakke

Synkeproblemer (dysfagi) som følge af operation i nakke/hals
Information om besvær med at synke mundvand, mad og væske efter operation.
Åndedræts- og bevægelighedsøvelser
Træningsøvelser til åndedræt og bevægelighed.
Information til patienter med dropfod
En dropfod kan opstå ved afklemning af nerver i udløbet fra rygsøjlen f.eks. ved en diskusprolaps elleren skade længere nede i benet.
Rygsøjlegigt og motion
Når man har rygsøjlegigt, kan fysisk aktivitet og træning være med til at holde ryggen smidig og kroppen stærk.

Svimmelhed

Svimmelhedsøvelser, Niveau 1
Træningsvejledning med øvelser, der har til formål at mindske din svimmelhed. Øvelserne er designet til at gøre dig svimmel, da det er vigtigt at pointere at: Det at blive svimmel under træningen er en nødvendighed for at få det bedre.

Svimmelhedsøvelser, Niveau 2
Træningsvejledning med øvelser, der har til formål at mindske din svimmelhed. Øvelserne er designet til at gøre dig svimmel, da det er vigtigt at pointere at: Det at blive svimmel under træningen er en nødvendighed for at få det bedre.

Svimmelhedsøvelser, Niveau 3
Træningsvejledning med øvelser, der har til formål at mindske din svimmelhed. Øvelserne er designet til at gøre dig svimmel, da det er vigtigt at pointere at: Det at blive svimmel under træningen er en nødvendighed for at få det bedre.

Svimmelhedsøvelser, gående
Træningsvejledning med øvelser, der har til formål at mindske svimmelhed. Øvelserne er designet til at gøre dig svimmel, da det er vigtigt at pointere at: Det at blive svimmel under træningen er en nødvendighed for at få det bedre.


Øvrige​

Fysisk aktiv under indlæggelse
Fysisk aktivitet er vigtig, også selvom du er indlagt. Du bliver mindre svækket og det hjælper dermed tilen kortere indlæggelsestid.
Træningsøvelser
Vejledning til træningsøvelser.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 13-05-2022, 21:06   #270
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud ef

Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/918. "Gældende"

Kapitel 1
Genoptræningsplaner
§ 1. Regionsrådet skal tilbyde en individuel genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus.

Stk. 2. Genoptræningsplanen skal være skriftlig, og den skal udarbejdes i samarbejde med patienten og eventuelle pårørende. For en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, kan informeret samtykke gives i henhold til reglerne i sundhedslovens § 18.

§ 2. Genoptræningsplanen skal angive, om patienten har behov for almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau, jf. bilag 1.

Stk. 2. Genoptræningsplanen skal indeholde en beskrivelse af patientens funktionsevne og genoptræningsbehov på udskrivningstidspunktet, herunder en angivelse af, hvilke funktionsevnenedsættelser som genoptræningen skal rette sig imod m.v.

Stk. 3. For patienter med behov for rehabilitering på specialiseret niveau skal genoptræningsplanen beskrive patientens samlede funktionsevne samt patientens samlede behov for rehabiliteringsindsatser på udskrivelsestidspunktet.
Stk. 4. Genoptræningsplanen skal indeholde oplysninger om, hvordan bopælsregionen og bopælskommunen kan kontaktes med henblik på koordinering af genoptræningsforløbet.

§ 3. Genoptræningsplanen skal angive en tidsfrist for opstart af genoptræningen efter udskrivning fra sygehus, hvis der er sundhedsfagligt begrundet behov herfor.

Stk. 2. Såfremt der er behov for en udskudt opstart af genoptræning af sundhedsfaglige grunde, skal dette fremgå af genoptræningsplanen.

§ 4. Genoptræningsplanen skal senest udleveres til patienten på udskrivningstidspunktet, og den skal samtidig efter aftale med patienten sendes til patientens bopælskommune samt til patientens alment praktiserende læge.

Stk. 2. Hvor en patient efter udskrivning fra sygehus har behov for genoptræning på specialiseret niveau, som foregår på et sygehus, jf. bilag 1, skal genoptræningsplanen efter aftale med patienten også sendes til det valgte sygehus.

§ 5. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge genoptræningsindsatsen i sammenhæng med andre indsatser, der kan bidrage til borgerens samlede rehabilitering i henhold til sundhedsloven samt anden lovgivning.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke tilsidesætte den lægefaglige vurdering af patientens genoptrænings- eller rehabiliteringsbehov, herunder om patienten har behov for almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau.

Stk. 3. Såfremt genoptræningsplanen angiver, at patienten har behov for almen genoptræning efter udskrivning, skal kommunalbestyrelsen snarest muligt og på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering angive, hvorvidt patienten har behov for genoptræning på basalt eller avanceret niveau, jf. bilag 1.


GOP Genoptræningsplan
https://www.medcom.dk/media/5239/pri...-gop-_2016.pdf

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 10:30.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension