Hvad mon der er sket.

[KatrineB]

Jeg har jo altid været sådan en stille pige især blandt nye folk jeg møder,jeg har aldrig været god til stressende arbejde og bliver nemt forviret ved ikke vante opgaver på mit arbejde,jeg bliver nemt ked hvis mine kolegaer ikke snakker pænt til mig osv,en dag var jeg lidt forviret på mit arbejde og sagde til en som jeg lige havde sagt godmorgen til en time før er du lige mødt ind pinligt tænk sig jeg havde glemt at jeg lige havde mødt hende,men nu det faktisk blevet værre med nogle ting,jeg kan ind imellem slet ikke overskue min hverdag det sker tit om morgenen forleden dag sad jeg og græd hjemme hos mig selv i 10 min uden at jeg kan sige hvorfor og havde det rimelig ubehageligt,jeg har haft det sådan i perioder i sommers og så har der været en pavse på en månedstid hvor jeg har haft det super fint,jeg havde været ude at ride på min skønne islænder en dag og haft det smadder fint med en veninde og pludselig da jeg kommer hjem kan jeg ikke overskue at lave aftensmad og begynder at græde igen i 5 min så for jeg snakket med min sæster om det og for det så heldigvis super godt igen,min søster har os døjet med det samme og hun har så nu fået konstateret ADHD men nu vil i morgen snakke med min læge se om han har et bud på noget,trængte bare til at snakke lidt.knuzz katrine

[Tanja]

Jeg tror også det er en god ide, at snakke med din læge, måske
sender han dig videre til en psykiater, men så kan han jo muligvis
give dig en forklaring evt. diagnose.
Jeg kan godt forstå, hvis du er forvirret over dine oplevelser.

Håber det bedste for dig.

[Ninja]

Nu lider jeg selv af major depression, og der kan man græde i timevis/dagevis uden grund, så dét er det nok ikke. Omvendt, så kan jeg få det på samme måde som du beskriver, hvis jeg udsættes for stress, og ignorerer jeg den stress, så udløser det en voldsom depression over nogle måneder.
Så som Tanja skriver, så må du nok hellere få en tid hos lægen, da sådan nogle episoder kan føre til noget værre og dybere......såvel som det også kan være et mildere tegn på alm 'ondt i livet'.

[c.l.e.o.]

Nu ved jeg ikk hvor gammel du er, men selv er jeg 52 og jeg kan have det helt af h...... til stres tuder for ingen ting og bliver mistroisk så jeg vender alt 180 grader det tager ca en uges tid og jeg tror at nu er jeg snart til den lukkede afd. Og sådanne kan jeg have det ca hver 8 månde, Jeg har nemlig siden jeg var 45 kun haft menstration ca hver 8 månde så jeg glemmer nogle gange årsagen så måske er det noget homonelt ..

[nille60]

hejsa jeg kender det selv alt for godt, døjer også med depressioner og ikke så stabil psykisk vælter let hvis tingene ikke er sat i rammer for mig på en arbejdsplads men også her hjemme hvis man lige pludselig for uventet gæster osv eller skal lige pludselig noget, har det bedst med min dag er i rammer, så synes da helt klart du skal tage til lægen de kan jo henvise dig videre men du er ikke den eneste.

Oprindeligt indsendt af KatrineB

Jeg har jo altid været sådan en stille pige især blandt nye folk jeg møder,jeg har aldrig været god til stressende arbejde og bliver nemt forviret ved ikke vante opgaver på mit arbejde,jeg bliver nemt ked hvis mine kolegaer ikke snakker pænt til mig osv,en dag var jeg lidt forviret på mit arbejde og sagde til en som jeg lige havde sagt godmorgen til en time før er du lige mødt ind pinligt tænk sig jeg havde glemt at jeg lige havde mødt hende,men nu det faktisk blevet værre med nogle ting,jeg kan ind imellem slet ikke overskue min hverdag det sker tit om morgenen forleden dag sad jeg og græd hjemme hos mig selv i 10 min uden at jeg kan sige hvorfor og havde det rimelig ubehageligt,jeg har haft det sådan i perioder i sommers og så har der været en pavse på en månedstid hvor jeg har haft det super fint,jeg havde været ude at ride på min skønne islænder en dag og haft det smadder fint med en veninde og pludselig da jeg kommer hjem kan jeg ikke overskue at lave aftensmad og begynder at græde igen i 5 min så for jeg snakket med min sæster om det og for det så heldigvis super godt igen,min søster har os døjet med det samme og hun har så nu fået konstateret ADHD men nu vil i morgen snakke med min læge se om han har et bud på noget,trængte bare til at snakke lidt.knuzz katrine

Katrine der behøver ikke at være sket noget og det behøver heller ikke at være en depression

Det kan simpelthen være stress når jeg er i stresset situationer så kan jeg ikke huske fra næse til mund, jeg kan sætte mig ned og tude helt umotiveret uden at ane hvorfor, og jeg kan stå og glo på mennesker som jeg kender fordi jeg ikke kan placere dem ...

Skal lige sige at jeg har haft diagnosen stress og udbrændthed i 10 år nu ...

Og de ting du skriver dem kender jeg så godt ...


Det du skriver om morgen er et meget typisk symptom på stress , da jeg var i ordinært job og det startede for alvor for mig med at blive et problem, kunne jeg køre ned i børnehaven for at aflevere min datter, når jeg så stod i børnehaven så ups havde jeg glemt min datter i bilen ...

Når jeg kom på arbejdet og skulle lave en opgave jeg havde lavet en million gange før så kunne jeg pludselig have glemt hvordan jeg udførte den ..

Jeg kunne glemme selv de bedste kollegaers navne for slet ikke at tale om aftaler ...

og jeg kunne såmænd også godt sige godmorgen til den samme flere gange ..

til en start grinte vi alle af det , for det var sgi da noget underligt noget ,men med tiden blev det værre og værre og jeg begyndte også at få de tude ture uden nogen grund .. (selv om jeg nogen gange tror at frustration kunne være grunden det var jo små harmløse ting men man bliver sq bange og frustreret)

Så jeg tror det er en rigtig god ide at lige få det talt igennem med din læge , det kan være du trænger til en pause men en ting er i hvert-fald sikkert , sid ikke signalerne overhørig snak med din læge kom evt til en psykolog få alt den hjælp du har brug for , få pausen hvis det er det der er brug for ...

Jeg sad alle signaler overhørig indtil der begyndte at melde sig fysiske problemer på det også , og når først du når ud hvor der kommer negativ stress og udbrændthed så begynder det fysisk at ødelægge dit helbred .. og det er meget svært at få det vendt om ikke umuligt .. så kom til lægen .. og pas på dig selv

Hejdien

PS kig her også der kan være hjælp for dig her og om ikke andet så vil du se at det du oplever er du helt bestemt ikke alene om

http://stressforeningen.forumup.dk/f...oreningen.html

[Smidt]

Oprindeligt indsendt af KatrineB

Jeg har jo altid været sådan en stille pige især blandt nye folk jeg møder,jeg har aldrig været god til stressende arbejde og bliver nemt forviret ved ikke vante opgaver på mit arbejde,jeg bliver nemt ked hvis mine kolegaer ikke snakker pænt til mig osv,en dag var jeg lidt forviret på mit arbejde og sagde til en som jeg lige havde sagt godmorgen til en time før er du lige mødt ind pinligt tænk sig jeg havde glemt at jeg lige havde mødt hende,men nu det faktisk blevet værre med nogle ting,jeg kan ind imellem slet ikke overskue min hverdag det sker tit om morgenen forleden dag sad jeg og græd hjemme hos mig selv i 10 min uden at jeg kan sige hvorfor og havde det rimelig ubehageligt,jeg har haft det sådan i perioder i sommers og så har der været en pavse på en månedstid hvor jeg har haft det super fint,jeg havde været ude at ride på min skønne islænder en dag og haft det smadder fint med en veninde og pludselig da jeg kommer hjem kan jeg ikke overskue at lave aftensmad og begynder at græde igen i 5 min så for jeg snakket med min sæster om det og for det så heldigvis super godt igen,min søster har os døjet med det samme og hun har så nu fået konstateret ADHD men nu vil i morgen snakke med min læge se om han har et bud på noget,trængte bare til at snakke lidt.knuzz katrine

Kærste Katrine

Jeg synes også det liner stres og vil give Hejdien ret.

Jeg har det også såden lige pt at jeg tuder helt unden grund, går helt i spåner over nye mennesker, som der bestemt er nok af som sygmeldt.

Jeg var ude og kører med tog, og fordi jeg ikke lige havde kunne hører hvad de sagde i højtaleren og toget så kørte et andet sted hen, gik hele min verden itu og jeg begyndte bare at tude, og det ved jeg er stres, for min eksem slår nemlig vildt ud under stres og jeg liner noget katten har hevet med hjem på mine arme.

Jeg synes det ville være en god ide at gå til din læge som du selv er inde på.

Jeg sender lige en og håber du snart får det bedre

Smidt ja eksem er en god indikator på at man er ved at være langt ude , jeg får det også på håndled og på ankler heldigvis ikke andre steder , men ikke alle får det ... men helt klart for os der har det så er det en rigtig god ide at begynde at drolse ned når vi ser at det er på vej ....

jeg gik til hudlæge i årevis hvor jeg blev testet for alt , inden jeg blev sygemeldt de troede det var allergi , da jeg fik konstateret stress og fik en terapeut var det første hun sagde hold da op du har godt nok stress eksem, så simpelt

[KatrineB]

Jeger 28,det varmer virkelig meget at høre at jeg ikke er aflene om det,ja nu tænker jeg jo osse på om det kan være en slags stres jeg har kun 25 timer om ugen men når jeg kommer hjem er der en dejlig hund som gerne vil ud at gå en god tur og dernæst skal jeg ud og passe min hest som står ude hos mine forældre og tit vil mine veninder osse godt se mig tit bliver den 18 inden jeg er hjemme igen hos mig selv og skal så ha lavet mig noget mad selvom jeg bor aflene sammen med mine dyr kan det godt være hårdt så måske jeg bliver nød til at koble lidt af.mvh katrine

[c.l.e.o.]

Ja så skal du holde mange år endnu det er nok viktigt at du mærker godt efter hvad du har det godt med og hvad der er mindre godt med og så gire ned måske skal du skifte noget eller nogle ud , tænke igemmen hvad der giver dig enagi og hvad der trækker ned ,det kan godt være en lang proses men enlig skulle vi alle se lidt på vores liv og så endere det vi gerne vil og kan til noget bedre