Psykiater VS. Kommunen

[L.S.]

Desuagtet at psykiateren utvivlsomt har skrevet som han har gjort for at hjælpe dig, er det udelukkende hans job at beskrive din HELBREDStilstand - ikke at lave underhånds-sagsbehandling og komme med gode idéer til længden af din eventuelle pension.

Vi himler op i andre tråde, om sagsbehandlere der netop gør det samme - groft overskrider deres (in)kompetencer, og bevæger sig ind på områder der ikke er deres bord overhovedet.

Derfor må vi også være obs på skred, selvom nålen for en gangs skyld peger i et lillebitte plus for os.

Kan den bøjes hér, kan det jo også være acceptabelt næste gang en inkompetent SB bøjer en paragraf.

Skæg for sig og snot for sig!

[Tassi]

Oprindeligt indsendt af lisapigen

Ved godt det er ude af mine hænder nu, men kan jeg selv gøre noget? Maile min sagsbehandler forklare endnu engang jeg er på renden til afgrunden? Kan jeg gøre noget? Hjælp mig. Hulk.

Det synes jeg faktisk, du skal. Jeg tror sagsbehandlere har en tendens til at glemme at der rent faktisk gemmer sig et menneske bag sagen. Hvis det ovenikøbet er en sagsbehandler, der ikke har erfaring med at håndtere psykisk skrøbelige klienter, tænker de jo heller ikke over den faktor

Jeg tror ikke at sådan en skrivelse direkte kan påvirke din sag. Men måske det kan få din sagsbehandler til at 'se' dig lidt bedre og, forhåbentligt, lade være med at trække tiden unødigt ud

[L.S.]

Enig med Tassi,

jeg deler gerne mine forskellige sindstilstande med min socialrådgiver, så hun aldrig får lov til at glemme, at det er mennesker, og ikke sagsnumre, hun sidder med i hænderne.

Det viser hun så også på alle måder, og i tildeling af diverse, at hun véd og respekterer.

Hun siger også, at hun tænker meget over mine 'rapporteringer', og gør meget ud af at huske nyuddannede SR på, at det netop er menneskeskæbner de sidder med i hænderne.


De SKAL kunne holde til at høre på dig, med det job de har valgt, så skriv/ring du roligt løs.

knus herfra

[zolskin]

Hej Lisa

Psykiateren skriver jo ud fra dit behandlingsforløb og en samlet faglig vurdering af dig og dit funktionsniveau. Der er ikke noget i vejen med, at han skriver det direkte.

Næste skridt er, at lægepapirerne skal vurderes af kommunens lægekonsulent.
Så tages der stilling til om du skal i arbejdsprøvning.

Held og lykke!
Husk - de kan ikke slå os ihjel!!

[lisapigen]

Så er det i dag, sagsbehandler, skal vende tilbage med hvad de har tænkt sig. Grunden til denne status blev lavet, var netop fordi jeg skulle ha været ude og vurderes på revaliderinscenteret aalborg. Dét skal jeg ikke, så umiddelbart, ville det være uholdbart, hvis de siger jeg skal i arbejdsprøvning. Man kan blive ved med at tænke over hvad de vil sige, men nu må vi se senere i dag. Dagen bliver lang, uden tvivl. Prøver ik tænke på det, men det er svært.

Håber på det værste, forventer det værste, så bliver jeg nok ikke ligeså skuffet, som hvis jeg troede og håbede på noget, men det gør man vel allerinderst inde på en eller anden måde.

Jeg skrev en mail til sagsbehandler. Jeg har skrevet status ind, det smider jeg herind osse.

mail til sagsbehandler:
"Hej XX,

Jeg ved godt, at du skal først sende mig en mail omkring tingene i morgen (d. 15/2) - Jeg ville også bare lige lade dig vide hvordan jeg egentligt har det. Det at jeg skulle vente på svar, overlade min skæbne til andre, dig, lægekonsulenten, din leder og så videre, er extremt svært for mig. Jeg har virkelig været ved at gå ud af mit gode skind. Det er så svært for mig, at acceptere det her, at håbe på det bedste, at jeg ikke fokusere på det negative, det må man sige, at det gør jeg. Jeg er van til at løbe med panden imod muren ved kommunen jo og jeg har bedt længe om en afklaring på tingene, da jeg jo udemærket godt ved hvilken vej det går, eftersom jeg har været i behandling og i systemet i mange år.
Jeg er meget frustreret og ked af det. Jeg sover hele tiden og har det ikke ret godt. Jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke blot kan skubbe det bort fra mig, for det er ikke i mine hænder mere. Det har det jo aldrig været. Det piner mig, jeg ikke har fået lukket nok op, så du forstod, at jeg har det svært og ikke godt. Det piner mig, at jeg ikke tør stole på noget godt kan ske mig, i den nærmeste fremtid. Det piner mig det er svært at kunne overskue, blot det at komme i bad. Det piner mig, at jeg har hovedpine igen, og at jeg er stresset over det her. Det piner mig så meget.
Jeg ved udemærket godt at du ikke sidder med det sidste ord. Jeg ved også godt at du har mange retningslinier du skal følge, at det ikke blot nytter noget at jeg synes noget er en god ide eller at det er noget jeg har brug for. Samfundet, er ikke skruet sammen som det var for blot 10år siden. Det er svært at være den syge i dette system. Det er svært at man er den svage i dette samfund. Det piner mig, at jeg skal være den svage, at jeg ikke kan klare det som samfundet egentligt forventer af en ung pige som jeg. Men jo længere tid der går, jo mere jeg åbner mig op og jo mere indsigt jeg får i mit selv, så kan jeg ikke se hvordan jeg skal kunne fungere, nogen steder på et arbejdsmarked. Jeg vil bare så gerne ha noget ro på mit liv, hvor jeg kan samle mig, udleve mine drømme og ønsker. Hvor jeg kan få ro på sindet og jeg ikke føler mig presset til aktivering, eller lignende.. Jeg vil sige 11år i systemet, har virkelig sat sine spor i mig. 11år, er trættende at kæmpe for at nogle høre mig, at jeg ikke blot er ung og doven, for det erj eg ikke. Jeg er kronisk syg. Jeg har psykiske lidelser, jeg har dårligt selvværd og selvtillid. Livet bliver ikke lettere ved en afklaring, nej, det ved jeg godt, men det kan skabe en ro og fred indeni, som jeg aldrig har oplevet. Det giver mig noget at holde fast i. Det giver mig, at jeg føler mig troet på, føler mig hørt og det gør at jeg ikke blot føler mig som et led i en kommune, hvor det hele er kasse tænkning. Det er da klart det er en fordel, at have mig gående på kontanthjælp så længe som muligt, men det er ikke holdbart for mig. Det er stress på stress på stress...

Jeg ved ikke hvorfor jeg skriver denne mail, det gør jeg vel fordi jeg har mange tanker og jeg har mange negative tanker. Jeg er så utrolig bange for jeg heller ikke bliver hørt i mine behov og hvad jeg har brug for endnu engang. Trods det er penslet ud så ligefrem som det kan være, efter min mening. Senmodning, jeg er 29år, jeg ville mene at den senmodning, var forekommet, hvis den skulle komme. Det er min vurdering. Det ved jeg godt i ikke anser for noget. Men jeg beder dig inderligt XXX. Husk mig som et menneske, som også har behov for ro og fred til at leve livet, trods sygdom. Jeg er Lisa Sørensen, ikke et sagsnummer.

Jeg håber ikke på noget, jeg tror ikke på noget. Inderst inde håber jeg nok, at jeg snart har vinden i ryggen, istedet for panden imod muren.

Med kærlig hilsen
Lisa Sørensen"

Status fra Psykiater:
"Der henvises til tidligere tatus 4/10-10
frem til aktuelle 22 konsultationer. Næste aftalt tid d. 22/2-11.

I det væsentliste er klientes tilstand status quo siden sidst. Der har været en vis stabilisering på baggrund af medicinsk behandling. Herudover arbejder vi i samtalerne med relationsforstyrrelse/personlighedsforstyrrelse. Skånebehov falder i 3 kategorier:

1. Personlighedsforstyrrelse/relationsforstyrrelse medfører udtalt sårbarhed, nærtagenhed samt tendens til at misforstå andre. Hun føler sig nemt overset/afvist. Herudover tendens til at reagere emotionelt ustabilt med sort/hvid tænkning.

2. Herudover har hun fortsat angst symptomer. Dels i form af præstationsangst, men også agorafobisk. Således svært ved at fungere hvor der er mange mennesker forsamlet .

3. ADHD – tilstanden giver fortsat glemsomhed, trætbarhed, samt manglende overblik og kaosfølelse.

Klienten har således fortsat brug for bostøtte. Arbejdsevnen vurderer jeg ubetydelig på baggrund af de 3 konkurrerende tilstande. Klient er grundigt ud redt og har i årevis modtaget behandling. Således mener jeg hun bør indstilles til helbreds betinget førtidspension udfra en lægelig vurdering. Prognosen er dog for personlighedsforstyrrelse således, at der kan indtræffe en vis senmodning. Der kunne således overvejes en tidbegrænset periode på 5år. Det ville klienten i høj grad kunne profitere af.

Diagnose:
F 60.30 Emotionelt Ustabil personlighedsstruktur – Impulsiv type
F 90,0 Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed (ADHD)
F 40.0 Agorafobi"

Lidt fra mig!
Lisa

[Nabokone]

Hej.

Jeg har fundet det her ved at google lidt - det er sakset fra Lægehåndbogen http://www.laegehaandbogen.dk/defaul...?document=3310

Når lægen synes, at patienten skal have førtidspension

Skønt det ikke er lægens opgave at indstille patienten til førtidspension - og slet ikke at træffe afgørelsen - kan lægen dog godt vurdere, at kommunen burde undersøge, om patienten kan være berettiget til førtidspension. Det kan være situationen med en meget svag patient med alvorlige helbredsforhold, der nedsætter funktionsevnen ganske betydeligt. Her kan lægen, med patientens samtykke, henlede kommunens opmærksomhed på patientens behov i formularen LÆ 165, Forslag om socialmedicinsk sagsbehandling. Det kan særligt anføres, at lægen, med patientens samtykke, ønsker information om kommunens videre skridt i sagen. Formularen bliver på den måde en sagsakt, som kommunen skal handle på.

Mange hilsener til dig fra

Nabokone

[Tassi]

lisapigen

Godt, du gjorde det
Det er ikke til at vide, hvordan hun tager det. Skrivelsen er lang, og hun er måske presset på tid. Måske vil hun sympatisere, måske ikke

Uanset, har du gjort noget for at blive hørt! Følelsen af, at vi har gjort noget for at blive set, er vigtig. Fordi vi normalt er så handlingslammede i systemet, hvor beslutninger træffes hen over hovedet på os

Der er måske umiddelbart ikke meget værdighed i at lave sådanne skrivelser, men netop fordi du har gjort det, har du fået generobret noget værdighed - hvis du forstår, hvad jeg mener

[lisapigen]

Så kom der svaret som jeg havde forventet:

"Hej Lisa

Tak for din mail.

Jeg ville gerne have drøftet din sag mundtligt med vores lægekonsulenter i går eller i dag, men dette har desværre ikke været muligt da de ikke har været i huset. De kommer dog i næste uge. Derudover vil jeg gerne, hvis du i samarbejde med Marianne udarbejder en grundig status over jeres arbejde: hvad er det hun hjælper dig med i hverdagen, hvad er det i arbejder hen imod osv. Jo mere detaljeret jeres forløb er beskrevet, jo bedre. Jeg beklager derfor, at jeg endnu engang ikke kan sige hvor vi står i sagsforløbet. Men det jeg påtænker at gøre er som sagt, at drøfte din sag mundtligt med vores lægekonsulent når hun kommer igen i næste uge. Alt efter hvad hun siger i forhold til status fra psykiater påtænker jeg at tage din sag med på et teammøde til en generel drøftelse, hvor leder, konsulent samt lægekonsulent deltager, da jeg fortsat ikke mener RCA er en mulighed på nuværende tidspunkt. Du skal dog være klar over, at beslutningen om hvorvidt jeg mener din sag er klar til et teammøde kommer an på hvad lægekonsulenten siger i forhold til det videre forløb, helbredsmæssigt.

Hvis du har behov for at din bostøtte kontakter mig omkring ovenstående, er hun selvfølgelig velkommen til at ringe til mig.

Jeg vil selvfølgelig give dig en tilbagemelding når jeg har drøftet din sag med lægekonsulenten.

Venlig Hilsen"

Så står jeg her igen... Sengen er indtaget, jeg har taget en timeout og alle minus min kæreste er ligeglad med mig!!!

Ja det kan godt være jeg piver, men jeg er der for mine veninder, mor og far, altid, der er sq ikke nogen der kommer til mig og hjælper mig med fx at komme ud af sengen. Hulk

Gid dette snart måtte tage en ende. Jeg har ikke kræfterne til at tage kampen op mere. Jeg smider snart håndklædet i ringen. Jeg overvejede i går efter den mail, at jeg ville gå ned og skabe mig på kontoret, men hvad **** nytter det :S

Hulk
Lisa

[lisapigen]

Emne: Vedr. Status!

Hej XXXX. Nu er det over en uge siden du skrev sidst. Er der noget nyt, eller?

mvh
Lisa Sørensen

Svar fra sagsbehandleren.

Hej Lisa

Har drøftet din sag mundtligt med vores lægekonsulent, men hun ville gerne have sagen ind så hun kan lave en skriftlig vurdering. Hun vil dog gerne vente indtil jeg har fået status fra din bostøtte, da det vil give et billede af hvordan du fungerer i hverdagen samt hvad i arbejder med.

Venlig Hilsen

*****
Mit svar:

Hej XXX. Du har en status fra min bostøtte, du har status fra Kildehuset, du har min egen forklaring på tingene. Jeg kan ikke se hvorfor de ting ikke kan bruges ? Desuden har Marianne oplyst dig om, at du ikke kan få en status, du kan få en kopi af det papir, der skal sendes til min Rådgiver, som sidder med min bostøtte. Som hun skal have til vores status den 10marts. Jeg kan ikke forstå, hvorfor du ikke sætter dig ned og finder ALLE De papire, jeg ved der ER skrevet, som beskriver mit liv! Og hvorfor du ikke lytter til mig, når jeg siger tingene. Hvor længe skal i trække det her mere ud? DVS hvis du IGEN skal vente på status fra Bostøtte, at du først vil modtage noget efter d. 10 marts. Jeg har ventet på en afklaring i 3år. Nu må det snart være nok. Det kan ikke passe i ikke kan se tingene som de er. Jeg KAN ikke arbejde, jeg kan intet. Hvorfor skal det være udtalt fra alle andre, end mig selv og i alligevel ikke gider bruge det når det kommer til stykket, fordi det netop viser jer at der er ikke nogen arbejdsevne at hente. Jeg venter og jeg venter og jeg venter. Det er mit liv i leger med at i ved det. JEG VIL IKKE VENTE MERE! Det kan ikke passe at jeg skal blive ved med at beskrive, få læger og psykiater til at sige tingene, når i alligevel ikke vil lade mig gøre andet end at vente.

Skal man ligefrem hoppe i havnen eller gøre skade på sig selv eller noget i den stil, før i forstår at i leger med mit liv?

Jeg har været i systemet siden jeg var 17år. Jeg er 29år nu! Har krævet afklaring siden marts 2008. Vi skriver snart marts 2011!!!!!

eller skal jeg sætte mig nede ved jer og sultestrejke før i gider tage min sag alvorligt.
Det kunne også være jeg skulle tage kontakt, til jeres overordnede dernede, så at de kan se hvor længe jeg har ventet og ventet.......... Det kan ikke passe! Det må STOPPE!

Mvh
Lisa


Jeg ved godt denne mail er meget ligefrem og desperat, men jeg ved snart virkelig ikke hvad jeg mere skal gøre.

[tlf_dame]

Hej lisapigen

Jeg har læst din historie og hold da helt op, hvor er jeg stolt på dine vegne, at du er så modig, at beskrive dine tanker og følelser, på så flot en måde .
Samtidig synes jeg også, at du ligesom så mange andre er blevet trukket rundt i manegen i mange år, uden at komme et skridt videre.

Jeg siger bare, jeg tager hatten for dig, hold ud og kæmp videre, det er så flot gået.

Knuzzzz
tlf_dame