Kan man klage over en afgørelse ang arbejdsprøvning?

[FlemmingLeer]

Oprindeligt indsendt af Maj-Britt

Flemming, så vidt jeg har forstået, så gælder den over hele linien.

Der allerede mulighed vedr. førtidspension, at den kan gives uden arbejdsprøvning hvis en arbejdsprøvning vil kunne forværre vedkommendes situation. Men det skal først stå på skrift i sagen før end, at sagsbehandleren kan eller vil gøre brug af det. Men jeg ved ikke om det er nok, at ens egen læge og psykiater skriver det.

Men min fornemmelse af "systemet" er, at sagsbehandleren nok vil have en uvildig erklæring før end vedkommende vil kunne stoppe en arbejdsprøvning før en førtidspension.

[Ninja]

Tak for de rigtige gode råd og ideer.

Halen ved det hele er jo, at jeg vitterligt ikke KAN arbejdsprøves. Så selvom de siger jeg SKAL, så kan jeg ikke møde op - jeg er stiv af skræk, og er SÅ bange for at det ender med at jeg tager ti skidt tilbage. Det har jeg jo gjort efter de 34 andre arbejdsprøvninger/aktiveringer/kurser/projekter - der er ABSOLUT INTET der taler for, at arbejdsprøvning nummer 35 skulle blive dén der lykkes.
Jeg synes jeg har været tapper og har - som i kan se på antallet af arbejdsprøvninger, ligesom gjort en indsats, og jeg har da heller aldrig beklaget mig. Men nu er det nok!
Efter 34 mislykkede forsøg, synes jeg nu nok jeg må være berettiget til at have en mening om nummer 35.
Jeg er jo et voksent menneske, og er kommet til den erkendelse, at det er vanvid at blive ved. Tilmed har jeg tre småbørn som absolut ikke skal komme i klemme fordi jeg bliver stresset helt derud hvor jeg totalt mister min funktionsevne....

Fatter ikke hvordan kommunen kan tillade sig at gamble med folks ve og vel på den måde.

Og iøvrigt kan de på kommunen bare slå op og læse alle mine kategori 5 match, der ligger stabilt fra 2002 og frem til i dag.

Grunden til jeg søger førtidspension er jo netop, at jeg konstant bliver matchet i gruppe 5, har været i 34 arbejdsprøvninger (eller lignende tiltag), er blevet markant dårligere med årene, fordi det er lidelser jeg har haft siden barndommen, pånær psykoserne som først kom for 18 år siden, fordi jeg har taget anti psykotisk medicin, serotoningenoptagshæmmere (næsten alle mærker) over en periode på 12-15 år, har fået psykologbistand (noget bevilget af kommunen - det meste betalt af familien), har været på fobiskole osv osv. Og der findes ikke mere jeg kan afprøve. Ikke engang med min vildeste fantasi.

Og min sagsbehandler taler fandeme som om ''at det fikser vi da lige'' og så får du et fleksjob som plaster på såret. Rend da mig et vist sted!

[helle4]

Kære Helene, sender dig lige et mega

Nu hiver du dig lige op, i de sidste nakkehår du har tilbage, ikke noget med at gå helt ned med flaget doo...

Jeg aner desværre intet omkring reglerne på " dit" område, men håber nogen herinde kan hjælpe dig xxx

Mange tanker og knus fra Helle

[Ninja]

Hej Hellemor...

Du kan tro jeg hiver mig op ved nakkehåret, sidder på det yderste af stolen med blottede tandhalse!!

Nu har lægekonsulenten heller ikke meldt tilbage endnu, men min sagsbehandler er top til at smide benzin på bålet, og ligesom male fanden på væggen før tapetet ér revet af.
Man mærker da tydeligt hun IKKE er på MIN side, og finder stor fornøjelse i at hyle mig helt ud af den.

[helle4]

Ja det er " systemet" når det er bedst, at presse mennesker til den yderste grænse!!

UNDSKYLD skrev jeg mennesker??... Jeg mener selvfølgelig cpr.numre...

ARGHH..

[Ninja]

Helle, jeg tænkte på - har du din ressourceprofil liggende på computeren?
Hvis du har, kan du så ikke sende den til mig via mail så jeg kan se hvordan sådan en ser ud? Så jeg måske selv kan komme i gang med at lave min egen. Jeg kan ikke blive ved med at vente på min sagsbehandler som trækker det i langdrag.

[Kjersti]

Vi blir`alle sammen behandlet som om vi er en slags ROBOTTER, hvor de bare kan trykke på en knap så fungerer den igen... Tror sku`de der jobkonsulenter og sagsbehandlere kommer fra en anden planet, for var det mennesker der sad på denne post.. med følelser i livet og forståelse for andre mennesker, var man aldrig blevet behandlet på denne måde...

Min tilstand er blevet forværret efter arbejdsprøvningen og min læge havde advaret dem, men næææ nej, jeg skulle helt ned med nakken, så de kunne se det med deres egne øjne.
Som jeg har skrevet før, er det.. noget af det værste jeg har oplevet i hele mit liv, hvilket jeg også har fortalt dem, det har været så ydmygende og nedværdigende, så det ikke kan beskrives, kun jer der har prøvet det ved hvad jeg snakker om.

Vi må bare stå sammen og holde hinanden oppe

Tusinde af Kjersti

[Ninja]

Tror du har ret Kjersti!

Det eneste formål en arbejdsprøvning har i mit tilfælde, er at få mig HELT ned med nakken! At få mig kørt helt ud på sidesporet, bare for at se hvad der så sker. Kommunen har den sære tankegang, at hvad man ikke dør af, bliver man stærkere af. Det gælder så bare ikke lige for psykisk syge, som kan risikere at dø undervejs i processen, eller som risikere at blive endnu mere syge.
Jeg VED 110% at jeg får mine psykotiske symptomer tilbage, og det gør mig i den grad panikslagende, for jeg aner ikke hvad jeg laver når jeg får det. Jeg har før været ved at blive kørt ned, fordi jeg er så langt væk at jeg ikke ved om jeg er på fortovet eller i kantstenen eller midt på kørebanen, om jeg kan bunde til knæene eller står i vand til halsen. Faktisk aner jeg ikke om jeg lever eller drømmer, eller om stemmerne inde i hoved er virkelige eller fri fantasi.
Og andre gange har jeg ligget/siddet et eller andet sted på jorden med jakken oppe om ørerne i mørke for at få ro i mit hovede, til stor opstandelse for andre mennesker der enten tror jeg er fuld, har epilepsi, sukkersyge chok eller noget i den stil.....heldigvis kan jeg så ikke rigistrere om det er pinligt eller ej.

Så hele tanken om, at jeg skal have det sådan igen, gør mig SÅ ulykkelig. Og tanker som, hvad så med børnene, ridder mig som en marre. Det er jo bare så ærgeligt når det kan undgåes....suuk.

fra en åndsfælle

[Kjersti]

Sødeste Helenekr..

Hvor jeg føler med dig, selvom jeg ikke fejler det samme, kan jeg godt sætte mig ind i hvordan du har det.. jeg er jo selv psykisk ude af balance i øjeblikket og føler til tider, jeg er ved og blive bims i mit hoved, pga. al den uvished der er i dette forløb og når man så har en psykisk lidelse som dig og så skal igennem dette helvede.. ja jeg siger helvede, for jeg tro ikke der findes noget værre.. kan jeg levende sætte mig i dit sted.. jeg ville ønske jeg kunne holde om dig og give dig en ordentlig KRAMMER og sige det hele nok skal gå.. det er det jeg håber for dig, men sådan er virkligheden bare ikke, så længe man er under kommunens administration. Du er i mine tanker og du skal vide jeg ønsker og håber på det bedste for dig, for ingen har fortjent sådan en behandlig.

Tusinde af Varme og tanker fra Kjersti

[Ninja]

Tak-Tak Kjersti, jeg HAR modtaget krammeren gennem skærmen, og synes faktisk det hjælper Og jeg ønsker og håber naturligvis det samme for dig, at alt kommer til at ende - acceptabelt, lykkeligt er nok for stort et ord, og temmelig svært at omsætte i kummunalt regi.

Da du var i arbejdsprøvning, fik du så Feks hjælp til transport?
Jeg tænker, at jeg i hvertfald skal have en taxa frem og tilbage, for ellers kommer jeg aldrig nogensinde frem. Og om alt går vel, så kan taxaen sætte mig af og så er jeg på stedet indtil en ny taxa henter mig igen....omkring ti minutters tid i alt trafik. Ved bare ikke hvad de kan bruge sådan en arbejdsprøvning til, men omvendt, så har jeg jo heller aldrig lovet dem andet - og læge og psykiater har ligefrem forudfortalt slagets gang. Samt de 34 andre prøvninger, som foregik på nogenlunde samme måde.
Nej, der var faktisk et sted hvor jeg var i tre timer - jeg havde lukket mig ude på toilettet og turde ikke komme ud igen. Det tog så min Mor et par timer at nå frem og få låst mig ud.
Hurra for mobilen!!