K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 05-05-2021, 20:58   #71
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.527
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Astrid Krag fordrejer...Bør læses med omhu.

https://www.ft.dk/samling/20201/almd...73/2385022.pdf

Til Folketingets Socialudvalg

Tal og realiteter vedrørende årsager til anbringelser

Socialministeren har fremlagt urigtige oplysninger ved samrådet ”Tvangsanbringelser og bortadoptioner af udsatte børn” afholdt den 22. oktober 2020 i Folketingets Socialudvalg.

Formålet med dette notat er at gøre opmærksom på, hvor der opstår fejlslutninger og uoverensstemmelser i ministerens udmeldinger og tal vedrørende anbringelser. Vi vil også gøre opmærksom på, at ministeren foretager problematiske generaliseringer.

Samtidigt tyder alt på, at ministeren overser de problemstillinger, som familier med børn med sociale handikaps i dag står i pga. mangelfuld hjælp i dagtilbud og skoler.

Socialministerens udmeldinger på samrådsmødet d. 22. oktober 2020

Til Folketingets Socialudvalg

Tal og realiteter vedrørende årsager til anbringelser
På samrådsmødet beder udvalget ministeren uddybe sin holdning til, at regeringen ønsker flere og tidligere anbringelser og bortadoptioner af udsatte børn – også med tvang. Rigsrevisionen1 har tidligere rettet kritik mod Social- og Indenrigsministeriet for blandt andet ikke at kunne dokumentere, om anbringelser har den tilsigtede effekt.

På Torsten Gejls spørgsmål om, hvor mange tvangsanbragte børn, der er blevet udsat for de belastende forhold hos deres forældre, som ministeren refererer til, svarer ministeren, at hele 81% af de anbragte er blevet omsorgssvigtet af deres forældre:

”For mig er omsorgssvigt ikke kun alvorlig og problematisk, hvis det er vold eller hvis det er alkohol eller incest, det er det jo også, hvis det på andre måder er forældre, der omsorgssvigter deres børn, som lader børnene stå med et alt for stort ansvar, lader børnene være de voksne, isolerer børnene, voldsomt, nogen af de her forfærdelige historier, vi jo alle sammen kender. Så altså bare for at sige, at i 81% af tilfældene, da er der indikationer på omsorgssvigt.”


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 19-06-2021, 15:37   #72
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.527
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Afsløring: Børn tvangsfjernet med fup og fidus-rapporter

En psykolog har blandt andet løjet og brugt copy-paste i forbindelse med anbringelsessager. De undersøgte forældre har ikke mulighed for at klage

https://ekstrabladet.dk/dagsorden/af...porter/8604063

Børn kan være tvangsfjernet eller være blevet hos forældre, der mistænkes for omsorgssvigt, på et fejlagtigt grundlag.

Ekstra Bladet har skaffet 27 forældreevne-undersøgelser udarbejdet af psykolog Michael Adam Guul, som indeholder graverende fejl og mangler. Rapporterne er desuden blevet lavet under kritisable forhold.

- Mangelfulde, uprofessionelle og uoverskuelige, lyder den overordnede vurdering fra autoriseret og specialiseret psykolog Lise Merrild, der har læst flere af undersøgelserne.

- Det er dybt alvorligt. Det er det mest indgribende, du kan udsætte en familie for, og der kan være truffet beslutninger for børns liv på et ikke-fagligt funderet grundlag, siger hun.

Kommuner landet over har gjort brug af psykologen, og i flere tilfælde er børn blevet tvangsfjernet.

- Det har haft den betydning, at vi har mistet vores børn. De er blevet tvangsfjernet, skilt ad og har ikke kontakt til bedsteforældre eller os eller mennesker, som de har kendt og elsket, fortæller en grådkvalt mor, der medvirker anonymt af hensyn til sine børn.

I slutningen af 2018 fik hun og hendes mand tvangsfjernet tre ud af fire børn, efter psykolog Michael Adam Guul havde testet parrets forældreevner. Et arbejde bestilt af Tårnby Kommune, som ifølge sagens akter lagde vægt på psykologens vurderinger og anbefalinger.

27 rapporter hagles ned
Psykolog Michael Adam Guul fortæller selv til Ekstra Bladet, at han har foretaget 50 til 70 forældreevne-undersøgelser - også kaldet FKU'er. Heraf har Ekstra Bladet fremskaffet 27, der alle er lavet i 2018. Alene antallet kalder eksperter for ‘absurd’.

- Det kan man ikke overholde med etikken i behold. Jeg har aldrig hørt om nogen ordentlig psykolog, der laver så mange undersøgelser på så kort tid, siger autoriseret psykolog Knud Hjulmand, der også vurderer forældrekompetence-undersøgelser i Ankestyrelsen.

Både han og psykolog Rikke Schwartz, der sidder i Psykolognævnet, vurderer, at man højst kan lave omkring fire FKU'er om året

Ekstra Bladet har derfor gennemgået de 27 rapporter fra 2018 med udgangspunkt i de daværende retningslinjer, afgørelser fra Psykolognævnet og i samarbejde med en række fagpersoner.

- Der er graverende fejl og graverende mangler. Hvis du alene ser på læsbarhed, så er de så meget svært tilgængelige, siger autoriseret, specialiseret psykolog Lise Merrild blandt andet.

Samlet er der identificeret 16 problemer på kryds og tværs af rapporterne. Blandt andet er flere krav fra retningslinjerne ikke opfyldt, ligesom Michael Adam Guul kritiseres for konsekvent at benytte en ikke-valid metode samt test-scoringer, der ikke findes.

Samtidig står der i flere tilfælde andre psykologer på rapporterne, som fortæller, de ikke har været med til undersøgelserne.

- Det er fuldstændig fup og fiduser jo. Det er svindel, lyder reaktionen fra Knud Hjulmand, der er tilknyttet Ankestyrelsen.

Copy-pastede
Særligt kritiseres Michael Adam Guul for at have kopieret store passager imellem de indgribende rapporter.

Ekstra Bladet i besiddelse af to rapporter fra to forskellige sager, hvor beskrivelserne af forældrene ligner hinanden til forveksling. Sættes de ens beskrivelser af henholdsvis en mor og en far op mod hinanden, fylder det næsten fire A4-sider.

‘Han/hun føler sig selvsikker og virker afbalanceret. Han/hun er god til at håndtere stress, pres og kriser på passende måde. Han/hun føler sig sjældent stresset. Han/hun kan bevare roen, selv under pres og i uvante situationer. Han/hun kan sandsynligvis overse, at andre lider af stress, ligesom han/hun kan have vanskeligt ved at forstå, at andre kan blive stressede.’

Sådan lyder enkelte af de mange eksempler på enslydende beskrivelser.

Skjulte optagelser
At der er blevet kopieret mellem rapporterne, bekræfter Michael Adam Guul selv i skjulte lydoptagelser.

‘Du må da kunne tænke dig til, at når du sammensætter noget, så tjekker du op på, hvilke navne der indgår i det, du hugger fra,' siger Michael Adam Guul til sin sekretær på de lydfiler, Ekstra Bladet er i besiddelse af.

Sekretæren optog psykologen hemmeligt, fordi han udsatte hende for trusler i forbindelse med arbejdet.

‘Jeg håber for dit eget liv og din families liv, at der ikke står et forkert navn i den her rapport,’ siger han blandt andet.

Lyden indgår nu i en verserende straffesag, hvor politiets anklagemyndighed har tiltalt Michael Adam Guul for vold, trusler og afpresning.

Psykologen: Påvirkes ikke af trusler
Michael Adam Guul erkender i et telefoninterview, at han har truet sin sekretær.

- Jeg har truet hende, det er ganske rigtigt. Efter hun har truet med, at mit barn og min familie skulle i saltsyre, lyder forklaringen.

Han har som dokumentation herfor sendt en række uddrag af korrespondance, der tidsmæssigt ligger mere end et halvt år før optagelserne.

Af de lange lydoptagelser, Ekstra Bladet er i besiddelse af, er der ingen trusler mod Michael Adam Guul.

- Hvordan kan det nogensinde være okay at lave en rapport under de omstændigheder?

- Hvis man for eksempel har trænet kampsport, så har man lært, hvordan man får sin arousal ud. Så jeg bliver egentlig ikke påvirket af det, jeg siger.

Lyt til de første to episoder i podcasten her:
Episode 1: I de forkerte hænder: De 27 rapporter
Episode 2: I de forkerte hænder: Fænomenet

Afviser kritik: - Viser, hvor godt det er
Michael Adam Guul afviser alt kritik af sine indgribende rapporter med den overordnede forklaring, at eksperterne er inkompetente.

- Med deres faglighed er jeg næsten glad for, hvis de synes, det er underligt. For det er et udtryk for, hvor godt det så er, siger han og henviser til, at han i en periode har undervist i fortolkning af retningslinjerne gennem en underleverandør til Socialstyrelsen.

Han mener desuden, at psykologerne udelukkende kritiserer ham, fordi han har kritiseret dem først, og fordi de 'holder hånden over' hinanden.

- Altså, jeg har kritiseret 31 psykologer, så der er ikke nogen, der ikke kender mig, forklarer han blandt andet og erklærer sig uenig i, at man højst kan lave omkring fire undersøgelser årligt.

Desuden påstår han, at de psykologer, der tager afstand fra hans undersøgelser, lyver. Han har dog ikke kunnet dokumentere et samarbejde.

- Copy-paster til enhver tid
Michael Adam Guul indrømmer, at han har kopieret mellem rapporterne, men afviser, at det er problematisk. Han siger, at store sammenfald er normalt og forklarer, at hver fjerde person rent statistisk har samme profil.

- Forestil dig, hvis nogen tog dit barn på baggrund af blandt andet en undersøgelse. Og du så fandt ud af, at den rapport, der var blevet lavet på dig, lignede en kvinde fra Sønderjyllands til forveksling.

- Det kan jeg godt forstå, hvis ikke man ved noget om det. Men hvis vedkommende så til Dansk Psykolognævn eller spurgte en testspecialist omkring det, så vil man vide, at rigtig mange tests vil blive beskrevet præcis ensartet.

Ekstra Bladet har derfor foreholdt flere eksperter Michael Adam Guuls forklaring samt de enslydende passager fra rapporterne.

'Copy-paste er ikke foreneligt med omhyggeligt psykologarbejde. Helt generelt er mennesker forskellige, og i en psykologisk udredning kommer disse forskelligheder også til udtryk,' lyder et mailsvar fra Rikke Schwartz fra Psykolognævnet og Knud Hjulmand fra Ankestyrelsen.

Erkender mangler, men ikke problemer
Michael Adam Guul vedkender også flere mangler i rapporterne, men ikke, at de er et problem.

For eksempel afviser han, at det er kritisabelt, at hans rapporter ikke indeholder kommunernes opgavebeskrivelse, selvom det er anbefalet i retningslinjerne.

- De (kommunerne, red.) skal lige netop ikke lave et opdrag, fordi laver de et opdrag, så er det dybt uvidenskabeligt. Hvordan skulle en socialrådgiver overhovedet kunne vurdere, hvad der skal vurderes? siger han og påstår også, at han i flere tilfælde aldrig har modtaget en bestilling fra kommunerne.

På samme måde afviser han, at hans rapporter er skrevet i et uforståeligt sprog. Han siger til Ekstra Bladet, at han skriver 'så pædagogisk, så enhver idiot med en IQ på over 85 vil kunne forstå det'.

Ingen autorisation: Forældre er på ‘herrens mark’
Forældre, der er blevet undersøgt og vurderet af Michael Adam Guul kan ikke klage over ham.

Psykolognævnet fører nemlig kun tilsyn med psykologer, der har en autorisation, hvilket Michael Adam Guul ikke har.

- Det betyder, at forældrene står der, hvor de skal bede om en ny undersøgelse. Og det er på herrens mark, siger Rikke Schwartz fra Psykolognævnet.

Psykolog: - Uvidenskabeligt
Michael Adam Guul køber ikke problematikken.

- Autorisation er fuldstændig hamrende til grin, siger han og forklarer, at det ikke er dokumenteret, at egensupervision virker.

I forhold til familiernes klagemuligheder mener han, at de i stedet kan få en anden psykolog til at foretage en såkaldt second opinion. Men den forklaring afviser fagfæller.

- Det er ikke realistisk overhovedet. Hvis kommunen har betalt mange penge for en undersøgelse, betaler de jo ikke for en second opinion. Og de mennesker, vi taler om her, har ikke økonomi til at betale en selv, siger specialiseret, autoriseret psykolog Lise Merrild.


Sådan har vi gjort
1. Kalder sig læge uden at være det
2. Mangler opgavebeskrivelse fra kommunen
3. Mangler datoer
4. Mangler test-begrundelser
5. Brug af ikke-valid metode
6. Manglende brug af sagsakter
7. Giver forældre scores, der ikke findes
8. Medunderskrivere tager afstand
9. Hvem har lavet hvad?
10. Kommer med konkrete anbefalinger
11. Uforståeligt sprog
12. Kopi mellem rapporterne
13. Mange FKU'er på kort tid
14. Diagnosticerer forældre og børn
15. Sekretær: - Skrev aldrig under på tavshedspligt
16. Arbejder uden autorisation


Podcastserie: 'I de forkerte hænder'
Afsløringerne om Michael Adam Guul kommer frem i Ekstra Bladets nye podcastserie 'I de forkerte hænder'.

Historierne kommer, efter regeringen netop har indgået en aftale, der skal sikre bedre retssikkerhed i anbringelser, og at udsatte børn bliver tvangsfjernet tidligere end i dag.

Men den nye aftale hjælper ikke familier, der har været i hænderne på Michael Adam Guul. Trods rapporternes potentielt indgribende konsekvenser kan de involverede forældre ikke klage, fordi psykologen arbejder uden autorisation.

Lyt til de første to episoder i podcasten her:

Episode 1: I de forkerte hænder: De 27 rapporter

Episode 2: I de forkerte hænder: Fænomenet

TAK, Til Ekstra Bladet


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 23-06-2021, 08:51   #73
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.527
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kommuner bør genvurdere en række børnesager

https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...WewYWe7VWVPuVI

På baggrund af Ekstra Bladets omtale af en psykolog, der har udarbejdet erklæringer i en række børnesager, har Ankestyrelsen mandag den 21. juni 2021 sendt et brev til alle kommuner.

I brevet vejleder vi kommunerne om, at de bør identificere de sager, hvor de har bedt den pågældende psykolog om at udarbejde erklæringer, og genvurdere sagerne, herunder vurdere, om grundlaget for kommunens afgørelser er tilstrækkeligt, eller om der er behov for supplerende oplysninger.

I dag den 22. juni 2021 har Ankestyrelsen modtaget oplysninger om konkrete kommuner, der efter det oplyste har gjort brug af den pågældende psykolog i børnesager. Ankestyrelsen har på den baggrund efter servicelovens § 65 bedt de pågældende kommuner om en redegørelse for, hvad de gør i de konkrete sager.

Redegørelserne skal indeholde oplysninger om antal sager og typer af sager, hvori kommunerne har gjort brug af denne psykolog, og hvad de vil gøre i disse sager som følge af den rejste kritik.


phhmw

"bør" betyder "være påkrævet fordi det er tilrådeligt, rimeligt eller moralsk rigtigt"

https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=burde

,,.... men positivt at Ankestyrelsen reagerer omgående.

Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 01-07-2021, 18:12   #74
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.527
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Psykologs fidus-rapporter kulegraves

Uvildige undersøgelser skal kulegrave miseren om psykolog Michael Adam Guuls fup og fidus-rapporter, der har været med til at få børn tvangsfjernet

https://ekstrabladet.dk/dagsorden/ef...graves/8662288

Af Helle Fuusager
Kom i kontakt med journalisten på sikker mail her: forkerte@protonmail.com

Tårnby Kommune igangsætter to eksterne undersøgelser efter Ekstra Bladets afsløringer om psykologen Michael Adam Guul i podcastserien 'I de forkerte hænder'.

I 2018 lavede han nemlig et hav af forældreevneundersøgelser, som har haft indflydelse på, om kommuner har tvangsfjernet børn eller ej. Men hans arbejde er fup og fidus, mener flere eksperter, som har påpeget alvorlige fejl og mangler i hans indgribende rapporter.

Desuden udsatte Michael Adam Guul sin sekretær for alvorlige trusler under arbejdet, kaldte sig læge uden at være det, og i flere tilfælde har han skrevet psykologer på sine rapporter, som siger, de ikke har bidraget til undersøgelserne.

Særligt Tårnby Kommune har gjort brug af den stærkt kritiserede psykolog. Alene i 2018 fik de udarbejdet 16 undersøgelser af ham, selvom flere eksperter vurderer, at 'en ordentlig psykolog' højst kan lave fire undersøgelser om året.

På baggrund af de mange afsløringer igangsætter Tårnby Kommune nu to uvildige undersøgelser.

Alle sager skal endevendes
- Hvis børn er blevet anbragt på baggrund af hans rapporter, så er de blevet anbragt på et ikke-psykologfagligt og ikke-psykologetisk grundlag, har specialiseret og autoriseret psykolog Lise Merrild blandt andet meldt ud.

Derfor har Ankestyrelsen allerede bedt alle landets kommuner om at identificere og genvurdere alle sager, som psykologen har været involveret i på baggrund af podcastserien. Men Tårnby Kommune går skridtet videre.

I en pressemeddelelse lyder det, at kommunens økonomiudvalg onsdag 30. juni har besluttet at igangsætte advokatundersøgelser.

Den ene skal afdække det faglige indhold i de sager, Michael Adam Guul har været involveret i, mens den anden skal undersøge forholdene i familieafdelingen, som har styret samarbejdet med psykologen.'Alle sagerne, som involverer forældrekompetenceundersøgelser udført af Michael Adam Guul, vil i en uvildig undersøgelse blive gennemgået på ny for at sikre, at der ikke er gennemført foranstaltninger på et fejlagtigt grundlag. Samtidig vil forholdene i Familieafdelingen også blive undersøgt i en uvildig undersøgelse,' skriver kommunen blandt andet i pressemeddelelsen.

Kan være embedsmisbrug
Forvaltningsekspert Sten Bønsing fra Aalborg Universitet mener, at der kan være tale om embedsmisbrug, hvis det viser sig, at der er truffet ugyldige afgørelser, eftersom Tårnby Kommune ikke reagerede på advarsler.

- Hvis det viser sig, at børn er blevet anbragt fejlagtigt, eller at børn skulle have været anbragt, men ikke er blevet det, så bliver det et spørgsmål om, at der skal gives erstatning, siger han.

- Derudover er der et ansættelsesretligt spor - det vil sige, at så er det en sag, hvor man kan skride til irettesættelser, afskedigelser, og i værste fald kan der være tale om embedsmisbrug, hvilket er strafbart, forklarer han.

Tårnby Kommune oplyser, at undersøgelsen af selve sagerne, som Michael Adam Guul har bidraget til, vil gå hurtig.

'Det arbejde starter op allerede nu, og der forventes et hurtigt resultat af denne undersøgelse,' skriver de.

De forventer dog, at kulegravningen af 'selve Familieafdelingen forventes at tage lidt længere tid, idet der formentlig skal gennemføres interviews med medarbejdere.'


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 01-07-2021, 19:44   #75
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.527
Styrke: 29
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
ForældreKompetenceUndersøgelser FKU

Det har siden 1. marts 2020 været et krav, at psykologiske undersøgelser af forældremyndighedsindehaveren, der iværksættes som led i en børnefaglig undersøgelse, skal foretages af en autoriseret psykolog. Dette er for at sikre kvaliteten af bl.a. de forældrekompetenceundersøgelser, der bliver lavet i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse. Det betyder, at samtlige psykologer, der udarbejder forældrekompetenceundersøgelser til kommunerne, siden 1. marts 2020 har skullet være autoriserede og dermed er underlagt Psykolognævnets tilsyn og tilsynsforanstaltninger. (4) Med venlig hilsen Astrid Krag

"Kommunen kan vælge objektivt", siger Astrid Krag

https://www.aquut.com/2021/06/26/kra...1XFTa2aOJJkFYE

Bliv klogere og læs

Et ministersvar:
Denne artikel demonstrerer problemerne med FKU (forældrekompetenceundersøgelser). Astrid Krag svarer slet ikke på det centrale spørgsmål. På den måde bliver det til en slags anskuelsesundervisning.

Mikael Hertig (c) april 2017
https://orcid.org/0000-0002-0533-0231
Cand. scient. pol. Aarhus Universitet 1982 Cell +45 27 24 47 00
Fregatten 4, 1 tv
DK 6400 Sønderborg Denmark
mh@aquut.com


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 12:12.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2021, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension