Monica Lylloff, Mor, Jurist, medstifter af #enmillionstemmer

[phhmw]

https://www.facebook.com/monica.lylloff

Dybt usympatisk!

Formanden for KL udtaler, at det specialiserede socialområde, altså nogle af de mennesker med mest behov for hjælp i dette land, æder kommunernes penge.

Æder af børneområdet og ældreområdet.

Skam jer KL.

Igen! At omtale mennesker på den måde er så ekstremt usympatisk og hører simpelthen ikke hjemme nogen steder.

Samtidig med, at KL udskammer særlige grupper af mennesker, som de samtidig holder krampagtigt fast i, indfører kommunerne uhyggelige besparelser på området, så mennesker med handicap bla må ligge eller sidde i egen urin mv.

Samtidig med denne udskamning laver kommunerne fejl og lovbrud i ca halvdelen af sagerne på området.

Samtidig plæderer KL for indskrænkning af menneskers mulighed for et liv i overensstemmelse med både handicapkonventionen og den europæiske menneskerettighedskonvention.

Fx ønsker KL, at kommunerne bare skal kunne tvangsflytte mennesker med handicap, der bor på botilbud. Lige nu har de fået overtalt regeringen til at stoppe muligheden for frit valg, når det gælder botilbud.

Indtil nu har kommunerne ikke prøvet at overholde gældende lov.

Jeg tør godt vædde på, at der findes mange penge i ingen, forkert, for dårlig og for sen hjælp.

Hvilket land vil vi være?

Og til Martin Damm, Formand for KL:

Undskyld vi stadig er her

https://socialmonitor.dk/nyheder/art...rmand-handling

Det specialiserede område æder kommunernes budget. Nu kræver KL-formand handling
Ifølge de seneste budgetter ser det igen ud til, at kommunerne må spare andre steder for at finansiere det specialiserede socialområde. Situationen er uholdbar, mener KL-formand Martin Damm.

Hilsen Peter

Bilag https://www.k10.dk/showthread.php?t=17409&page=18

Moral er godt, KL`s dobbeltmoral er dobbelt så godt
DEL gerne, fordi det er vigtigt, til bekæmpelse af dobbeltmoralen i Kommunernes Landsforening.

KL`s formand og formand for Socialudvalget i denne private interesseforening ønsker retssikkerheden og tilliden til kommunerne styrket.

Udsender flotte meddelelser til borgerne, som lyder fantastisk. Mange borger Liker og roser.

[phhmw]

https://www.facebook.com/photo/?fbid...52348341687164

Jeg er blevet nomineret til Sjældne-prisen 2024 for at have gjort noget særligt for mennesker med sjældne sygdomme i Danmark🙏

Jeg er kæmpe beæret!!

Prisen uddeles til prismodtageren på Sjældne-dagen den 29. februar 2024❤️

#enmillionstemmer

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.raeson.dk/2024/monica-ly...agtanvendelse/

Monica Lylloff om nyt lovforslag på socialområdet: Velfærdsstaten smuldrer væk. Og regeringen erstatter personale med magtanvendelse

28.03.2024
.
På bosteder og plejehjem venter der brugerne op til 10 timers indespærring i døgnet, øget fastholdelse og kameraovervågning, ifølge et nyt lovforslag. Politikerne opløser velfærdssamfundet i forsøget på at afbøde effekterne af deres egne besparelser og reformer

Kommentar af Monica Lylloff

Forestil dig, at det er lovligt for pædagogerne i dit barns børnehave at låse dit barn inde – dagligt, i op til to timer – i et rum for sig selv. Forestil dig, at pædagogerne fysisk må holde dit barn fast ved bleskift, når barnet ikke vil ligge stille. Du ved, at dit barn i ren frustration har reageret på manglende tid, omsorg og forståelse. Du ved også, at den manglende tid til dit barn er en konsekvens af for få pædagoger eller manglende viden om pædagogik.

Dét scenarie er – som bekendt – ikke en realitet, og ville vække et ramaskrig, hvis det blev foreslået. Men hvis du har et voksent barn med psykisk handicap, så mener regeringen, at bl.a. indespærring, fysisk fastholdelse og (hvis der er risiko for personskade) kameraovervågning er i orden (se fx JP’s omtale samt selve forslaget).

Lovforslagets formål er åbenlyst: At løse konsekvenserne af personalemanglen på landets botilbud ved at give ansatte ret til bl.a. fysisk fastholdelse i plejesituationer og indespærring i op til 10 timer i døgnet i 6 måneder. Ifølge forslaget vil sidstnævnte kunne omfatte op til “8 timer i tidsrummet mellem kl. 21.00 og kl. 8.00” og op til “2 timer i tidsrummet mellem kl. 8.00 og kl. 21.00” sidstnævnte ”aldrig længere end 1 time ad gangen”. Indespærringen kan tillades, når ”beboeren vil kunne være til væsentlig fare for sig selv eller andre eller vil udvise en særligt truende adfærd over for andre hvis beboeren forlader sin bolig”. Hvem definerer det?

Min egen datter har en omfattende hjerneskade som følge af, at hun blev født 11 uger for tidligt. Hun er 16 år, men hun er mentalt udviklet som en 3-årig. Hun går på en specialskole for børn med omfattende handicap, der har brug for hjælp til alt. Skolen har udviklet hende mere, end vi nogensinde havde drømt om, takket være deres faglige kompetencer og antallet af ansatte. Men de sidste to år har kommunen kørt en grønthøster hen over skolen og med besparelserne barberet antallet af ansatte ned til det uholdbare og uansvarlige.

Resultatet af de besparelser blev, at vores datter blev voldsomt udadreagerende. Hun skreg, slog, sparkede og gik tilbage i sin udvikling.

Hvis regeringen kommer igennem med deres skræmmende forslag, vil løsningen i vores datters situation, når hun kommer på botilbud, kunne blive indespærring i isolation og fastholdelse. Dét ville man ikke tillade med kæledyr.

Jagten på besparelser giver flere udgifter – ikke færre

Indenfor de senere år har både statsminister Mette Frederiksen og socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil – på vegne af den danske stat – stået og undskyldt for, hvordan man i fortiden behandlede mennesker med handicap. Samtidig genindfører de den selvsamme tilgang. Etik, medmenneskelighed og retssikkerhed er snart en saga blot, når det handler om, hvordan vi behandler hinanden, når vi har brug for hjælp.

Regeringens lovforslag er blot en del af flere umenneskelige ændringer, der er på vej.

I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2022 blev der nedsat et ekspertudvalg (Tranæs-Udvalget), der fik til opgave at komme med forklaringer på, hvorfor udgifterne på blandt andet handicapområdet er steget samt komme med anbefalinger til, hvordan udgifterne til blandt andet handicapområdet kan tøjles ude i kommunerne. En delrapport udkom i maj 2023 og om få dage, 3. april 2024, lander den endelige rapport.

Igen er det politiske mål åbenlyst: At nedbringe udgiftspresset på handicapområdet. Det er Tranæs-udvalgets beskidte opgave at komme med forslag til, hvordan dette kan gøres. Både regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) fortæller nemlig historien om, at udgifterne til børn og voksne med handicap løber løbsk, og at det sker på bekostning af alt andet – herunder børn og ældre.

Men et konsulentbureau har – i samarbejde med bl.a. borgere fra En Million Stemmer – undersøgt baggrunden for Tranæs-udvalgets delrapport. De har påvist, at de samlede udgifter til handicapområdet samlet kun er steget med 4-5 pct. siden 2007 (fraregnet inflation). Det er samtidig påvist, at der i høj grad er tale om stigende udgifter til botilbud, og at dette er en konsekvens af, at mennesker ikke har fået den rette hjælp hurtigt nok og derfor er blevet endnu mere støttekrævende. Undersøgelsernes resultater taler dermed imod det narrativ, som de politiske magthavere ønsker.

Kan de stigende udgifter på socialområdet skyldes, at kommunerne i årevis ofte har undladt at bevilge den rigtige og forebyggende hjælp for at spare penge på den korte bane? Når mennesker ikke får den rette hjælp i tide, får de i mange situationer brug for endnu mere hjælp senere hen. Så har kommunerne sjovt nok ikke sparet noget som helst men alene bidraget til, at udgifterne på området stiger i sidste ende.

I forvejen er situationen for mennesker med handicap en retssikkerhedsmæssig katastrofe. Kommunerne har siden 2013 ikke overholdt gældende lov i en tredjedel af alle klagesager, og siden 2017 er det blevet påvist, at kommunerne har lavet fejl i omkring halvdelen af klagesagerne om støtte til børn med handicap. Dette blev bekræftet af Rigsrevisionen i deres beretning fra marts 2022, hvor der blev rettet kritik af både kommuner og Socialministeriet.

De svageste som syndebukke

Som om det ikke var slemt nok, at mennesker med handicap i alt for mange tilfælde ikke får den hjælp de har behov for, så bliver de nu udnævnt som syndebukke for besparelser på tværs af velfærdsområder. Det er forkert, og det er usmageligt.

Helt overordnet fører regeringen en skruppelløs socialpolitik, der bl.a. bygger på fortællingerne om hvordan det specialiserede socialområde bliver dyrere og dyrere uden, at man søger en forklaring på, hvordan og hvorfor problemerne på området er opstået.

Hvis ikke man vil undersøge området, herunder årsagerne til de stigende udgifter, er der en overhængende risiko for, at de løsninger, man indfører, ikke løser problemerne, men gør problemerne værre.

Regeringen og kommunerne er faret vild: De vil møde mennesker med behov for hjælp ved at skære i ressourcerne og udøve magt. Med Tranæs-udvalgets indstilling bliver det legalt, at Danmarks socialpolitik styres af kommunernes kortsigtede økonomiske interesser. I delrapporten fra maj 2023 hedder det direkte: ”Ekspertudvalget ønsker at sende et markant signal om en ny retning for socialpolitikken, hvor borgerens potentiale står centralt, og hvor økonomi er et legitimt hensyn på lige fod med øvrige hensyn”.

Velfærdsstaten smuldrer under fødderne på politikerne. Fra vugge til krukke er systemet blevet kronisk sygt:

Daginstitutionerne lider. Folkeskolen lider. Sundhedsvæsenet lider. Ældreområdet lider. I stedet for at se indad og erkende årtiers fejlslagen politik, forsøger politikerne i stedet panisk og krampagtigt at bilde den brede befolkning ind, at lidelserne på samtlige velfærdsområder skyldes udvalgte grupper, der koster alt for meget på bekostning af alle andre.

Det ville klæde politikerne at tage ansvar for konsekvenserne af blandt andet: en udskældt folkeskolereform og fejlslagne inklusionsidéer; strukturelle problemer (såsom et-årige kommunale budgetter) og en kommunalreform, der i 2007 udlagde ansvaret for handicapområdet i 98 kommuner. Den førte politik har haft vidtgående konsekvenser på tværs af velfærdsområder – konsekvenser, der umuligt kan være de handicappedes skyld.

Hvis regeringen kommer igennem med deres lovforslag om fastholdelse og magtanvendelse som en løsning på personalemanglen på ét velfærdsområde, hvad skulle så forhindre, at lignende lov indføres som en løsning på personalemanglen på andre velfærdsområder?



Det ville klæde politikerne at tage ansvar[/B]

Hilsen Peter

[phhmw]

https://tv2fyn.dk/fyn/mor-slagter-ud...t-dumpet-faelt

Af Lasse Sylvest Mikkelsen

Onsdag fremlagde et ekspertudvalg nedsat af regeringen en lang række anbefalinger for, hvordan man kan få styr på økonomien på det specialiserede socialområde, som samtlige ti fynske kommuner har overskredet budgetterne hvert år de seneste fem år. https://www.tv2fyn.dk/nyheder/03-04-...e-188cf5c8f20d

Men anbefalingerne imponerer ikke ligefrem Monica Lylloff, der er mor til to børn med handicap og medstifter af bevægelsen "en million stemmer", der kæmper for retssikkerheden for mennesker med handicap og psykiske lidelser.

- Tranæs-udvalgets rapport nævner flere gange, at man ikke har formået at finde ud af, hvorfor udgifterne reelt er steget. Det vil sige, at man faktisk ikke har kunnet konkretisere, hvad det egentlig er, der foregår på området.

- Derfor er mange af de her anbefalinger skudt i blinde. Når man så begynder at komme med økonomisk motiverede rettighedsindskrænkninger, og samtidig siger man ikke ved, hvorfor der er udgifter på området, så synes jeg jo, at man som udvalg er dumpet fælt.

Hilsen Peter

[phhmw]

Monica Lylloff fulgte bekymret med i eksperternes anbefalinger. Hun frygter, at livet for hendes døtre med handicap vil ændre sig markant

I sidste uge præsenterede en ekspertgruppe en række anbefalinger, som skal tøjle udgifterne til socialområdet, der bare vokser og vokser ude i kommunerne. Monica Lylloff – mor til to døtre med handicap – har et budskab til politikerne.

https://www.berlingske.dk/politik/mo...er-hun-frygter

Monica Lylloff fulgte bekymret med i sidste uge, da det såkaldte Tranæs-udvalg præsenterede en længe ventet rapport om socialområdet.

Som mor til to tvillingedøtre med hver sine handicap er hele Monica Lylloffs families hverdag afhængig af, hvilken hjælp hendes døtre kan få. Og hvilket liv de kan få lov at leve.

Nu frygter hun, at deres liv kan ændre sig markant.

»Jeg frygter, at hvis økonomien bliver så retningsgivende, som undertonerne er i anbefalingerne, så vil problemerne med for eksempel botilbud kun vokse. Og det bliver på den lange bane meget dyrere,« siger hun og fastslår:

»Det vil skabe så meget mistrivsel hos så mange mennesker.«

Kommunerne bruger flere og flere penge på det sociale område. Og især til botilbud er udgifterne vokset markant de seneste år.

På den baggrund præsenterede Tranæs-udvalget i sidste uge deres endelige rapport med anbefalinger til, hvordan udgifterne til det sociale område fremover kan tøjles bedre i kommunerne.

I rapporten lyder det blandt andet, at kommunerne skal kunne tage mere hensyn til økonomi, når de vurderer, hvilken hjælp et menneske med handicap kan få bevilget.

Det vækker mildest talt bekymring hos jurist Monica Lylloff, der også er stifter og talsperson for bevægelsen #enmillionstemmer, som arbejder for at »sikre retssikkerhed for mennesker med funktionsnedsættelser og psykisk sårbarhed og deres pårørende«.

Og det er ikke kun hendes egne døtres vilkår, hun frygter for.

I hendes øjne er det selve retssikkerheden for mennesker med handicap, der er på spil.

Fødslen, der ændrede alt

I 2022 blev ekspertudvalget med professor Torben Tranæs i spidsen nedsat af den daværende regering og Kommunernes Landsforening (KL), eftersom kommunerne oplevede et udgiftspres og stigende serviceefterspørgsel på socialområdet, lyder det i kommissoriet.

Udvalget fik derfor til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan man kan sikre en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet.

Monica Lylloff har fulgt udvalgets arbejde tæt de seneste år.

Men før hun selv fik det helt ind på livet, lå det bestemt ikke i kortene, at netop socialområdet og retssikkerheden for mennesker med handicap skulle blive Monica Lylloffs hjertesag.

»Som mange andre havde jeg intet begreb om, hvordan det er at være et menneske med handicap i dagens samfund,« fortæller hun.

»Jeg betalte gladeligt skat til den fælles kasse i tro på, at jeg betalte ind til den velfærdskasse, som kan samle en op, hvis man falder.«

Det ændrede sig med ét for 16 år siden, da Monica Lylloff fødte sine to tvillingedøtre.

De to piger blev født 11 uger for tidligt, og den ene fik en omfattende hjerneblødning.

Det gav datteren både fysiske og mentale handicap i en grad, så hendes kognitive udvikling i dag er på niveau med en treårigs.

Fødslen efterlod den lille nye familie i et følelsesmæssigt kaos, hvor de nu skulle finde ud af, hvordan de skulle få deres liv til at hænge sammen.

»Jeg havde en naiv forestilling om, at når vi pludselig stod der som familie og havde brug for hjælp, så ville vi få den. Men vi blev bare mødt af et system, som er fuldstændig lukket,« fortæller Monica Lylloff.

Trods en uddannelse som jurist skulle det vise sig at være en uigennemskuelig opgave at finde ud af, hvor og hvordan hun skulle skaffe hendes døtre den hjælp, de havde brug for.

Hun følte sig helt alene. Og søgte febrilsk svar og sparring i utallige Facebookgrupper.

Epilepsi-gruppen.

Autisme-gruppen.

Cerebral-parese-gruppen.

Hver diagnose havde sin egen gruppe. Men i bund og grund havde medlemmerne meget mere tilfælles, end hun troede.

»Jeg fandt ud af, at det er den samme kamp med systemet, som meldte sig på banen.

Ligegyldigt hvilken diagnose der var tale om, og hvor i landet man boede.«

Den åbenbaring blev flere år senere startskuddet til, at Monica Lylloff i 2019 stiftede bevægelsen #enmillionstemmer.

En bevægelse, der med Tranæs-anbefalingerne har fået sig endnu en kampplads.

Økonomiske hensyn

De i alt 19 anbefalinger, udvalget er kommet med, spænder bredt.

Men særligt en af anbefalingerne vakte opsigt, da udvalget kom med deres første delrapport sidste år.

Den lyder på, at serviceloven revideres, så den skærper, »kommunens generelle forpligtelse til at træffe afgørelser på baggrund af både faglige og økonomiske hensyn. Der skal sikres balance, hvorfor det skal være klart, at de to hensyn begge er saglige«.

Selvom udvalget skriver i rapporten, at hensyn til kommunens økonomi aldrig må tilsidesætte den faglige vurdering af borgernes behov, så frygter Monica Lylloff, at det er præcist dét, der kommer til at ske.

»Den helt klart største bekymring er, at man i økonomiens hellige navn er parat til at gå på kompromis med retssikkerheden og konventionsskabte demokratiske grundprincipper,« siger hun og spørger:

»Hvad er sandsynligheden for, at kommunen så vil sætte et højere serviceniveau, end de gør i dag? Den er ikke ret stor. Det bliver nærmere et spørgsmål om, hvor lavt man kan gå,« siger hun.

Men det er vel ikke altid sådan, at jo dyrere et tilbud er, jo bedre er det?

»Nej, det er ikke nødvendigvis prisen, der gør det. Og så alligevel er det lidt,« siger hun og tilføjer:

»Hele rapporten har en undertone af, at det handler om at føje kommunerne, så de med økonomiske briller kan give den billigst mulige hjælp fremadrettet.«

Kommunens opgave

Grundlæggende mener Monica Lylloff slet ikke, at opgaven burde ligge ved hver enkelt kommune. I hendes øjne fører det til, at mennesker med handicap modtager alt for forskellige typer hjælp afhængigt af, hvor i landet de bor.

Men lige nu er det jo kommunernes opgave, og de skal bruge penge på mange forskellige områder. De kan være nødt til at skære i udgifterne til andre, for at opfylde behovene på socialområdet. Hvordan skal det balanceres?

»Lige nu er det ikke gennemsigtigt, hvordan økonomien kører, og hvordan pengene bliver brugt. Jeg tror, man kunne finde mange penge ved at spare på administrationen for eksempel,« siger hun og kommer med en klar opfordring:

»Hvis man stadig har den holdning, at mennesker med handicap ikke må koste for mange penge, fordi vi så tager noget fra de andre, så synes jeg, man i regeringen må melde det klart ud, at vi i Danmark ikke vil bruge for mange penge på at sikre hjælp til mennesker med handicap.«

Og så er der et helt elementært problem, som skal løses, før det giver mening at diskutere, hvordan pengene skal spares, påpeger Monica Lylloff.

Man ved nemlig stadig ikke, hvorfor udgifterne stiger, hvilket Ekspertudvalget også selv pointerer i deres endelige rapport:

»Det eksisterende datagrundlag har bidraget til, at Ekspertudvalget har kunnet identificere områder med de største udgiftsstigninger for eksempel botilbudsområdet, men det har kun i begrænset omfang været muligt at pege på, hvorfor udgifterne stiger,« skriver udvalget.

Formand for Ekspertudvalget Torben Tranæs har i et interview med Kristeligt Dagblad understreget, at der ikke skal spares på sociale ydelser, men at politikernes økonomiske styring skal sikres.

»Når den enkelte afgørelse træffes, så skal det ske på samme måde som i dag, hvor både faglige og økonomiske hensyn spiller ind. Men det er legitimt, at en kommune bruger deres allerede i dag lovfæstede ret til også at sænke serviceniveauet,« siger Torben Tranæs til Kristeligt Dagblad.

Monica Lylloff selv vil blive ved med at råbe op og kæmpe. Både på vegne af hendes egne døtre og de mange andre danskere, der har et handicap.

Men også for pårørende som hende selv.

»Vi risikerer at se mere mistrivsel hos de mennesker, der selv har et handicap. Og det vil også påvirke de pårørende, der kan ende med ikke at kunne passe deres arbejde.«

»De kortsigtede besparelser, der lægges op til at legalisere, bliver meget dyrere på den lange bane. Regningen bliver meget større, hvis man ikke gør det anderledes, end man gør i dag. Og det er der ikke noget, der lægges op til.«

Hilsen Peter

[phhmw]

...... til din egen vurdering og hvad du vil bruge af din erfaring i stemmeboksen

http://monicalylloff.dk/?p=1080


APRIL 7, 2024 AF MONICA

Indespærring, fastholdelse og udelukkelse af samfundet – det går den helt forkerte vej

Jeg har brug for din opmærksomhed.

Det går den helt forkerte vej i Danmark. Bagud. Mennesker med handicap, og her taler jeg om børn med bla adhd og autisme, unge der er ordblinde, voksne med behov for hjælp til at komme ud af deres hus, osv. bliver omtalt som et udgiftspres. Bliver udnævnt som syndebukke for kommunernes røde tal på bundlinjen. Vil kunne blive fastholdt i plejesituationer eller indespærret i op til 10 timer i døgnet i 6 mdr. Vil kunne blive tvangsflyttet.

Det lyder som et kapitel fra fortiden, som staten faktisk har sagt undskyld for. Men det er desværre ret meget lige nu, at dette kan blive din fremtid, hvis du kommer ud for en bilulykke i morgen og får et handicap.

I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2022 blev der nedsat et ekspertudvalg (Tranæs-Udvalget), der fik til opgave at komme med forklaringer på, hvorfor udgifterne på blandt andet handicapområdet er steget samt komme med anbefalinger til, hvordan udgifterne til blandt andet handicapområdet kan tøjles ude i kommunerne.

Rapporten udkom onsdag den 3. april 2024 og virker mest af alt som et bestilt arbejde af kommunerne med henblik på økonomisk motiverede rettighedsindskrænkninger for mennesker med behov for hjælp.

Igen er det politiske mål åbenlyst:

At nedbringe udgiftspresset på handicapområdet.

Det var Tranæs-udvalgets beskidte opgave at komme med forslag til, hvordan dette kan gøres. Både regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) fortæller nemlig historien om, at udgifterne til børn og voksne med handicap løber løbsk, og at det sker på bekostning af alt andet – herunder børn og ældre.

Men udvalget har ikke kunne give en forklaring på, hvorfor udgifterne er steget. Det skyldes, at der mangler data og viden på området. Ergo er udvalget kommet med 19 anbefalinger ud fra rene skud i tågen.

Kan de stigende udgifter på socialområdet skyldes, at kommunerne i årevis ofte har undladt at bevilge den rigtige og forebyggende hjælp for at spare penge på den korte bane?

Når mennesker ikke får den rette hjælp i tide, får de i mange situationer brug for endnu mere hjælp senere hen. Så har kommunerne sjovt nok ikke sparet noget som helst men alene bidraget til, at udgifterne på området stiger i sidste ende.

Udvalget har ikke gjort sig den ulejlighed at undersøge, om det kunne være en årsag.

Hvorfor har de ikke det?

Og så er jeg temmelig træt af at høre mennesker med behov for hjælp blive omtalt som et udgiftspres. Hvorfor er det blevet i orden at omtale mennesker på den måde?

Er velfærdssamfundets opgave ikke netop at hjælpe mennesker, der har behov for det?

Politikere – både på Christiansborg og i kommunerne – taler jævnligt om forventningsafstemning. At borgernes forventninger til velfærdssamfundet må afstemmes med virkeligheden.

Derfor har jeg denne opfordring til regeringen:

Lad os tage den forventningsafstemning ude i det åbne.

I siger, at selvfølgelig skal mennesker med handicap kunne få hjælp. Men i det skjulte er I ved at gennemføre, at det nærmest ikke vil være muligt. Det er vel et bedrag? Hvis regering og kommuner ikke vil bruge penge på at hjælpe mennesker med handicap, så må de sige det direkte.

Så ved befolkningen i det mindste, hvor politikerne står. Og så kan befolkningen lettere tage stilling til de politikere, næste gang de står i stemmeboksen.

Jeg var en tur i TV2 Fyn og give interview om netop dette. Tranæs-udvalget er dumpet.

Hele udsendelsen kan ses her: https://www.tv2fyn.dk/nyheder/07-04-...c-bc8bec00d2dc

Og læs gerne mit indlæg i Ræson, hvor jeg går nærmere ind i, hvad den nuværende politiske retning vil kunne betyde for os alle sammen: https://www.raeson.dk/2024/monica-ly...agtanvendelse/

Jeg er ved at arrangere demonstration sammen med Caspar Eric. For dette vedrører os alle.

Sæt kryds i kalenderen 22. maj kl. 17-19, for der afholder vi stor demonstration på Christiansborg Slotsplads, hvor vi spørger: Hvilket samfund skal vi være?

Undskyld vi spørger,

Undskyld vi er her!

TAK, til Monica

Hilsen Peter

[Reno]

Forhandlingerne er udtryk for mørklægning og ikke et demokrati værdigt

Lige nu er forhandlingerne om en kommende reform på handicapområdet ved at gå ind i den afsluttende fase.

Et udkast fra forhandlingerne, som DR er i besiddelse af, er blevet mødt med stor kritik, da flere parter frygter, at det ikke er andet end en spareøvelse.

Blandt andet har Monica Lylloff, der er medstifter af initiativet #Enmillionstemmer, sagt, at det vil være ”en skamplet på danmarkshistorien”, hvis forslaget bliver til virkelighed.

I appellen kritiserer Monica Lylloff og #Enmillionstemmer også hele processen omkring forhandlingerne.

Hun mener, at forhandlingerne har forgået på en ”mærkværdig” måde, fordi regeringen kun har inviteret De Radikale, De Konservative og SF, som blev smidt ud mandag aften, med til forhandlingerne.

Den lukkede proces har Anni Sørensen været en del af. For planen var at handicaporganisationerne skulle være en del af aftalen i et partnerskab, der hedder Sammen om Handicap.

Hun beskriver rammerne for det dialog-forum som værende snævre og meget lukkede. Noget, hun kalder ”dybt frustrerende og dybt bekymrende”.
- Vi har været pålagt tavshed, siger hun.

Hun og DH har kæmpet for at få åbnet mere op, så alle bedre har kunnet følge med i de forhandlinger, der ellers er foregået relativ ubemærket de seneste mange måneder.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/or...ndlingerne-paa