KL Kommunernes Landsforening...

[Reno]

Når selv en SF borgmester i Hvidovre kommune, Anders Wolt Andresen, ikke kan forstå sit kald og hvilke side af bordet han hører til - aldrig har haft hårdt nedslidende fysisk arbejde, er uddannet i statskundskab og allerhøjst har tømt en halvfuld papirspand, hidkalder KL til at banke skraldemændene på plads så har vi alle tabt, især os flertallet på gulvet.

https://www.sn.dk/hvidovre-kommune/s...-roevrendt-os/
Skraldemændene der kæmper med dårligt arbejdsmiljø og lange arbejdsdage, uden mulighed for gode rene toilet-og kantineforhold, samt at fagbevægelsens Hovedorganisation har fremlagt de strejkendens klagepunkter, der nu er nået op på 28, og som alle handler om arbejdsmiljøet. Kommunernes Landsforening, der repræsenterer Hvidovre Kommune, nævner ikke med et ord om arbejdsmiljøet, men peger på, at skraldemændene alene er sure over, at de skal arbejde fra klokken 6 til 14.30

Herredsfogederne fra KL, som bekendt er kolde hænder, gode lønforhold, rene toiletter, smuk kantine med hovedretter til kr. 32 pr/dag, ingen over sig, men en masse medarbejder og borger under sig, men men, kan vi undvære vores skraldemænd _ nej vel, kan vi undvære KL, i den GRAD

[Reno]

​​​​​En enig kommunalbestyrelse stemte på årets første møde for et forslag om, at Kommunernes Landsforening skal kunne droppe at indgå en økonomiaftale 2025 med regeringen, hvis ikke den giver kommunerne bedre vilkår.

Kommunernes udgifter er de senere år blevet både flere, og større og det rammer i særlig grad kommuner, som i forvejen ikke har mange penge at gøre godt med, herunder os i Bornholms Regionskommune. Økonomisk har vi i år måttet bremse kraftigt op og står overfor store besparelser på velfærdsområderne.

Forslaget, der var fuld opbakning til fra alle i kommunalbestyrelsen, kom fra borgmester Jacob Trøst (K) og viceborgmester Morten Riis (EL), som i fælleskab har udarbejdet en en liste med krav, som Kommunernes Landsforening bør stille til regeringen ved de kommende økonomiforhandlinger for 2025. Forslaget indeholder samtidig en opfordring til Kommunernes Landsforening om at afvise en aftale, hvis regeringen ikke vil efterkomme kravene.

Borgmesteren og viceborgmesterens forslag til krav der skal bringes op på KLs delegeretmøde i marts, og som blev godkendt af en enig kommunalbestyrelse.

KLs delegeretmøde opfordrer KLs bestyrelse til i økonomiforhandlingerne for 2025, som minimum at sikre kommunerne en en økonomi, der tager højde for det demografiske træk, således at den kommunale velfærd fremover kan fastholdes og udvikles.

​I lighed hermed bør en økonomiaftale også tage højde for de øgede udgifter indenfor det specialiserede socialområde. Ekspertudvalget på Socialområdets delrapport 1 fra maj 2023 dokumenterer, at kommunernes årlige udgifter er øget med 4,7 mia. kr. fra 2018 og frem til 2022.

​Kommunernes udgifter til fordrevne fra Ukraine bør også dækkes af en ny økonomiaftale, som minimum indtil lovens udløb d. 17. marts, 2025.

Endelig bør en økonomiaftale for 2025 også gøre det muligt for kommunerne at gennemføre de nødvendige investeringer i klimatilpasning, naturbeskyttelse og den grønne omstilling.

Tager en økonomiaftale ikke højde for ovenstående i væsentligt omfang, bør KLs bestyrelse afvise at indgå en aftale.​

Budgetloven er den lov, som implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser i dansk lovgivning. Den blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i maj 2012 og har i praksis haft virkning fra finansåret 2014.

https://www.brk.dk/Nyheder/Sider/Kom...ommunerne.aspx

Budgetloven er skurken i disse år og misbruges til at presse kommunerne, selvom der overskud på statsfinanserne.

Budgetloven indebærer, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre ½ pct. af BNP. Den fastlægger desuden et for Danmarks vedkommende nyt udgiftspolitisk styringssystem med udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner.[1] Grænseværdierne er fastsat for at sikre, at den offentlige økonomi under en lavkonjunktur ikke vil kunne overskride underskudsgrænsen i EU's Stabilitets- og Vækstpagt på 3 pct. af BNP


https://da.m.wikipedia.org/wiki/Budgetloven

Der er en kæmpestor utilfredshed, frustration og vrede blandt mange kommunalpolitikere. De er trætte af at blive tvunget til at skære dybt i velfærden på grund af de stramme økonomiske rammer, som regeringen dikterer år efter år.

Den situation blev tydelig for enhver, da der sidste uge blev afholdt kommunalpolitisk topmøde i Aalborg. Her blev presset fra baglandet så stort, at toppen i Kommunernes Landsforening (KL) blev tvunget til at fremlægge et forslag til udtalelse, der er usædvanligt skarpt i forhold til den kommende økonomiaftale for kommunerne.

“KL vil fastholde og forstærke det politiske pres på regeringen op til og under økonomiforhandlingerne, så en eventuel økonomiaftale kommer til at sikre økonomiske rammer og muligheder til at udvikle den kommunale velfærd”, står der i udtalelsen, der blev vedtaget på topmødet.

Det er vigtigt at bemærke det lille ord “eventuel”. Det betyder en åbning for, at hvis regeringen ikke kommer med markante indrømmelser denne gang, kan det være, at kommunerne nægter at acceptere en aftale.

https://arbejderen.dk/indland/oproer...t-skifte-kurs/

[phhmw]

https://www.altinget.dk/artikel/efte...rce=nyhedsbrev

Efter Henrik Hvidesten-exit: Martin Damm overtager formandspost i Kommunekredit

Kommunerne og regionernes fælles kreditforening har fået Martin Damm som ny formand. Han tager over efter Ringsteds borgmester Henrik Hvidesten.

Martin Damm var udpeget af KL som suppleant for Henrik Hvidesten.

I Kommunekredits bestyrelse bliver Martin Damm også en del af bestyrelsens såkaldte revisionsudvalg. Fredensborgs borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) fortsætter som bestyrelsens næstformand.

I 2023 var der tilknyttet et honorar på 240.000 kroner årligt til rollen som bestyrelsesformand for Kommunekredit.

phhmw

Et døgn har kun 24 timer og med en del poster, så får man travlt, men rig.

Hilsen Peter

[phhmw]

Moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt.

KL, KOMMUNERES LADSFORENING GÅR MÅLRETTET EFTER PRIVATE DAGINSTITUTIONER I HØRINGSVAR.


KRAV; SOM KL IKKE ØNSKER FOR SINE EGNE MEDLEMMER.


Høringssvar: Vejledning om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelser


https://www.kl.dk/hoeringssvar/boern...snedsaettelser


KL's høringssvar til bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område


https://www.kl.dk/hoeringssvar/boern...ociale-omraade


https://www.kl.dk/hoeringssvar/boern...agtilbudsloven

Det er ligeledes væsentligt, at der også her sikres gennemsigtighed og tilgængelighed i model for opgørelsen af normeringer – uanset institutionernes ejerform. KL foreslår ligeledes, at der i sammenhæng med udvikling af opgørelsesmetode tages stilling til sanktioner ved manglende overholdelse af lovkrav i private daginstitutioner. Formålet med dette skal være at skabe gennemsigtighed og sikkerhed i driften. Det kunne fx være en bestemmelse om, at kommunen kan trække godkendelsen af en privat daginstitution såfremt institutionen gentagne gange ikke efterlever lovkrav til normering.


Læs side 2:11 Her: https://www.ft.dk/samling/20081/lovf...g/1/637651.pdf

Da Folketinget skærpede Retssikkerhedsloven til glæde for borgernes retssikkerhed:

CITAT"KL er af den opfattelse, at den forslåede ændring af formålsbestemmelsen, kunne lede til den fejlagtige opfattelse at kommunalbestyrelsens ansvar på dette område er større og juridisk anderledes end på andre områder, som ikke indeholder en tilsvarende fremhævelse af kommunalbestyrelsens ansvar.

Det er derfor KL`s opfattelse, at dette forslag bør udgå” CITAT slut

https://www.k10.dk/showpost.php?p=373980&postcount=211

CITAT""KL og kommunerne ønsker at styrke retssikkerheden
Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at kommunalbestyrelserne tager borgernes retssikkerhed meget alvorligt, og har løbende drøftelser af Danmarkskortet, Ankestyrelsens klagestatistik og kommunens kontinuerlige arbejde med at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen. KL bakker således op om intentionerne med forslaget.""CITAT slut

senere mener KL:

CITAT""KL mener ikke, at danmarkskortet er det rigtige middel til at opnå den ønskede styrkelse af retssikkerheden og øget kvalitet i sagsbehandlingen. At antallet af omgørelser ikke er faldet kan skyldes dette. KL mener ikke, at skærpede krav til kommunalbestyrelsens behandling af Danmarkskortet vil føre til, at omgørelsesprocenterne vil falde.""CITAT slut

"Danmarkskortet" viser for første gang hvordan udviklingen er med forkerte afgørelser, til glæde for borgernes retssikkerhed.

Bedøm selv din egen mening om KL`s troværdighed.

Med venlig hilsen.

[phhmw]

KL sidder i dag i Ankestyrelsen i et "Dialogforum" før Ankestyrelsen udsender nye Principafgørelse, hvilket er bekymrende for retssikkerheden.

https://menneskeret.dk/nyheder/bekym...ndicapomraadet

Institut for Menneskerettigheder opfordrer til, at den kommende handicapaftale ikke svækker Ankestyrelsens uafhængighed ved at involvere Socialministeriet og KL, inden Ankestyrelsens principielle afgørelser i klagesager offentliggøres

Hilsen Peter

[phhmw]

Muskelsvindsfonden: Regeringen og KL gør Ankestyrelsen til en lukket kaffeklub med ny aftale

Med et lukket Dialogforum sætter regeringen uvildigheden i Ankestyrelsen til side og risikerer at bidrage til afgørelser, som er ugunstige for mennesker med handicap, skriver Simon Toftgaard Jespersen.

https://www.altinget.dk/artikel/musk...8DAIAh5N8rDGE_

Simon Toftgaard Jespersen Formand, Muskelsvindfonden

Forestil dig en dansk retssag, hvor advokaten for vedkommende, der har begået noget ulovligt, får lov til at mødes med dommeren og justitsministeriet i enerum kort før, at dommen i en principiel sag skal afsiges.

Det er svært. Måske fordi det er langt fra den forventning til og oplevelse af retfærdighed, vi forbinder med det danske retssystem.

Ikke desto mindre er det den virkelighed, der lige nu bliver lagt op til i forbindelse med ankesystemet på socialområdet, hvor eksempelvis mennesker med handicap kan klage over kommunale afgørelser og få en uvildig og sagkyndig vurdering.

Det fremgår af initiativerne i den delaftale om økonomien for 2025, som Regeringen og KL er blevet enige om under en uge efter den meget kritiserede nye aftale på handicapområdet.

Med mandagens aftale vil Socialministeriet komme helt ind i maskinrummet og forme den den ellers så uafhængige klageinstans sammen med interesseorganisationen KL i det, de kalder Dialogforum.

Men dialogen er intern og lukket, og der er således ikke lagt op til inddragelse af modpartens interesseorganisation i form af Danske Handicaporganisationer.

Det uvildige system uden partshøring
Initiativet er blevet til på baggrund af kraftig inspiration fra ekspert-udvalget på socialområdet også bedre kendt som Tranæs-udvalget, der i sin rapport fastholder, at Ankestyrelsen som klageinstans fortsat skal være uafhængig og sagkyndig til trods for det nye tiltag.

Det har jeg mildest talt svært ved at se blive fastholdt. I hvilket uvildigt system vil man høre den ene, men ikke den anden part? Og samtidig invitere lovgivere med om bordet?

Når en borger og kommune bliver uenige om, hvad en borger skal bevilges efter serviceloven, og borgeren ikke længere har mulighed for at få en neutral opmand til at træffe en afgørelse, så virker systemet ganske enkelt ikke længere.

Med et lukket dialogforum sætter regeringen uvildighed til side og risikerer at bidrage til afgørelser, som er ugunstige for den udenforstående part. Mennesker med handicap.

En lukket klub med fokus på økonomi
Det nye initiativ lander i en tid, hvor der blandt borgerne i forvejen er en stigende grad er mistillid til Ankestyrelsen.

Det skyldes blandt andet mærkværdige afgørelser, men også oplevelsen af, at det helt generelt er lykkedes KL at få for meget magt ind i Ankestyrelsen.

En neutral opmand bør i Muskelsvindfondens øjne slet ikke have udvalg, hvor afgørende beslutninger diskuteres med kun den ene part. Men et generelt dialogforum uden handicaporganisationerne er ikke godt nok.

Vi er ikke bange for at tage snakkene åbent. Det er man sjældent, hvis man har gode hensigter.
Simon Toftgaard Jespersen
Formand, Muskelsvindfonden

I fremtiden skal KL og Socialministeriet også have adgang til at diskutere Ankestyrelsens principmeddelelser inden, at de offentliggøres.

I praksis betyder det, at kommunerne har mulighed for at sidde og fortælle Ankestyrelsen og ministeriet deres ensidige og ofte urealistiske bud på, hvad en given afgørelse vil koste.

Ethvert fokus på, hvad afgørelser betyder for de mennesker, der har fået en ulovlig afgørelse fra deres kommune, er således udeladt. Fokus er på økonomi frem for mennesker.

Behov for meget mere inddragelse
I Muskelsvindfonden har vi det udgangspunkt, at der er brug for mere viden i Ankestyrelsen – ikke flere lukkede rum.

Vi oplever alt for mange afgørelser, der undlader at tage stilling til vigtige elementer, og som misforstår centrale vilkår i livet med en handicap.

Der er tale om udvikling i den forkerte retning, som over årene har udfordret oplevelsen af Ankestyrelsen som en uafhængig og sagkyndig instans.

Derfor har vi i Muskelsvindfonden tidligere foreslået, at der skulle ske en kraftig øgning i antallet af sager på handicapområdet, hvor der er repræsentanter for både kommunerne og handicaporganisationerne tilstede.

Det vil give perspektiv og mulighed for at tage den vigtige dialog på tværs.

Vi er nemlig ikke bange for at tage snakkene åbent. Det er man sjældent, hvis man har gode hensigter, og hvis man tør se ud over økonomien og se de reelle menneskelige konsekvenser bag ens handlinger.


REGERINGEN VIL ÆNDRE ANKESYSTEMET PÅ SOCIALOMRÅDET TIL UGUNST FOR BORGERNE

Lisbeth Riiager Henriksen

Det fremgår af initiativerne i den delaftale om økonomien for 2025, som regeringen og KL er blevet enige om i mandags, og som kom kort tid efter den nye politiske rammeaftale på handicapområdet fra sidste uge.

Med mandagens aftale vil Socialministeriet sammen med interesseorganisationen KL komme helt ind i maskinrummet og forme klageinstansen. Der er ikke lagt op til at inddrage modpartens interesseorganisation i form af Danske Handicaporganisationer.

Dermed sætter regeringen uvildigheden i Ankestyrelsen til side og risikerer at bidrage til afgørelser, som er ugunstige for mennesker med handicap. Det skriver formand for Muskelsvindfonden, Simon Toftgaard Jespersen, der er meget bekymret for mennesker med handicap og deres pårørendes retssikkerhed fremover.

Det er jeg også. Dette initiativ er en retsikkerhedsmæssig katastrofe, der i lighed med rammeaftalen på handicapområdet og øvrige dele af den økonomiske delaftale vil give kommunerne carte blanche til at agere fuldstændigt, som det passer dem i deres afgørelser på socialområdet!

Dette er magtfordrejning. Det er vanvid og hører ingen steder hjemme i en såkaldt retsstat, der hævder at bygge på en tredeling af magten.

Hilsen Peter