§ 17 ansøgning Forvirret hjælp - Side 5 - K10

Vovse · 01-11-2011, 21:24

Citat:

Oprindeligt indsendt af LUM

Børnehaven betaler vi 800 til, så et godt bud vil være en 5-700 kr for SFO til bække børn (når søskenderabatten er taget med eller fra er det jo)

Heey det jo mad samt diverse, til en hel uge til 2 næster, gad vist om man kan leve af reklamer?? (forstå pointen

)

Ok, var bare nysgerrig efter, om dette kunne være en mulighed.

Sniffe · 01-11-2011, 22:33

Hej igen Lum.
Jeg stillede dig 2 spørgsmål:
Du får lige endnu et spørgsmål: Hvordan med medicin? Får du medicin mod din ADHD og angst, eller hvad med terapi eller samtaler?

Du svarer:
ADHD medicinen virker, ved at klare tankerne, men den fjerner altså ikke de ting der gør min hverdag mere besværlig end andres.
Det virker, ret genialt i forhold til angsten, i kølvandet på angsten mod kommunen fulgte social angst, en angst jeg har kunnet arbejde med, meget i kraft af beredskabet, men en veninde har bestemt også været ret god.

Der virker det ved at jeg har bedre kontrol over mine tanker, JEG kan mærke forskellen i hovedet, men på alle andre områder er der ingen forandring, manden (familien, dem der kender mig godt) kan heller ikke mærke anden forskel end på måden jeg taler (jeg er mere kontrolleret) hvilket jo stemmer overens med det jeg oplever.

Jeg har prøvet andet mod angst, men NEJ! tak, bla noget mod alsheimers (stav selv) jo jo det virker, på den fysiske reaktion, men alt det inden i bliver nærmest fanget, det er der, jeg kan bare ikke reagere på det, det fungere faktisk lige som en form for lamelse, så vil jeg godt nok hellere have hjertebanken ryste, og ja besvime, det andet er MEGA EKSTREM ubehabgeligt. De piller er smidt af H til.
Noget anti deb (eller lykkepiller eller noget i den stil, som også bruges til ADHD´ere) er prøvet uden effekt overhovedet.

Det offentlige behandlings system mener ikke der er mere at gøre, klart de har slet ingen tilbud til ADHD´ere over 25 i region nordjylland, men om så de havde ville jeg stadig have meget langt til behandling, ud over at de alligevel ikke kan gøre en pind ved angsten, jeg skal ud i det og arbejde med det, at tale om det, det kan jeg gøre her fra og til dommedag (hvilket jeg gjorde mens det bare blev værre og værre, det var i den periode hvor, hver gang psyk skrev skånebehov, eller en anbefaling, gjorde kommunen det stik modsatte) snak ændrer ikke ved at det er der, og ændrer ikke ved grunden til at det er der, jeg ved godt hvorfor angsten er der, lige som jeg har erfaret hvordan jeg kommer videre (ved at lære min krop/underbevidsthed, at det slet ikke er så farligt)

Hvis de kommer i tanke om at det måske nok var en god ide at forsøge at samarbejde med mig om det her, lade mig arbejde med angsten over for dem, så er jeg bestemt med på at give det en chance, men så længe de forlanger at det er hårdt mod hårdt, ja så vil jeg hellere sulte, end gøre mig selv endnu mere syg, nok er nok.

og det er så en hel historie for sig, men kort og godt, nægtes det.

besluttede jeg at nok er nok, de kan indkalde til hvad som helst har jeg en dårlig fornemmelse, så gør jeg det ikke (og det har jeg sten sikkert så længe jeg ikke får lov at arbejde med det, og selv der er sandsynligheden for at det alligevel ikke vil lykkes meget høj)

og der har vi så også hvorfor jeg selv tror at muligheden for at det vil lykkes selv om at kommunen kommer i tanke om at lade mig få lov at arbejde med det, er minimal, jeg tror ikke længere på det, altså når jeg kan få det så dårligt kun pga en skalle mødeindkaldelse, jeg VED jeg ikke gør forsøget ved, så er løbet altså ved at være løbet.

Og så var det ydelsen stansede, og jeg tog juleaften mutters alene, for mig selv, og SÅ gik det frem af, stærkt endda, før jul kunne jeg have ubehag ved fx at alene gå ind i Brugsen i myldretiden, og jeg havde "ting" hvor ADHD pille var rar at have i lommen, nu genere det mig ikke spor, jeg har på intet tidspunkt siden januar haft behov for at ahve en pille med mig, bare for hvis nu den kunne være rar at have, på trods af at jeg har foretaget mig ting, jeg ikke har gjort i årevis, på fremmede steder med vildt fremmede mennesker. Kommunen er ude stenen er fjernet totalt fra skuldrene, jeg viste at jeg ville have totalt fred i lang tid.

Var er en mere rigtig betegnelse, for jeg kan altså godt mærke at BAN´s afgørelse ligger lige rundt om hjørnet, og det gør mig mere nervøs, for det betyder sikkert at freden er forbi, og jeg har bestemt ikke spor lyst til at skulle tilbage til det jeg var, eller noget der bare minder om, bare tanken giver mig fysisk kvalme (så jeg forsøger ikke at tænke i den retning)

Jeg har prøvet, at få styr på hvad det er du prøver at fortælle mig. Ud over det der er gengivet her, med forskellige faver, har jeg selvfølgelig undladt meget, men for mig ganske uvæsentlige ting du fortæller.

Hvis nu vi giver faverne navne, så kunne vi sætte dem i disse kategorier:
BLÅ: Medicin
GRØN: Behandlingssystem.
LILLA: Samarbejde.
ORANGE: Fred og ro/angst.

Nu kan dette jo tolkes som man vil, men jeg bliver nødt til at give dig en lille øvelse: Er du ikke sød og svare på mit spørgsmål en gang til.
Hvordan med medicin? Får du medicin mod din ADHD lige nu.
Du behøver bare svare kort ja eller nej.
Det står dig helt frit for om du vil svare.

Vi kunne også blive i den metafor jeg brugte om at danse: Det virker som om du danser polka og jeg prøver at trække dig ned i valsetakt.

Lignende emner
Emner	Emnet er startet af	Forum	Svar	Sidste indlæg
Nu er jeg forvirret - hjælp mig lige!	ladytass	Alt det andet	12	03-07-2013 09:35
Hjælp til evt. §17 ansøgning	solskin1	Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003	13	08-12-2012 20:52
Jeg er meget forvirret.........Hjælp	stinni	Alt det andet	11	20-11-2011 21:42
er forvirret over hjælp til bil og invalidebil!	hboegelund	Alt det andet	3	20-10-2010 21:08
Hjælp - forvirret	Fussen	Spørgsmål ang fleksjob	8	29-10-2008 11:08

01-11-2011, 22:33	#42
Sniffe Hvor skulle jeg ellers være Tilmeldingsdato: 13-07 2011 Indlæg: 133 Styrke: 13	Hej igen Lum. Jeg stillede dig 2 spørgsmål: Du får lige endnu et spørgsmål: Hvordan med medicin? Får du medicin mod din ADHD og angst, eller hvad med terapi eller samtaler? Du svarer: ADHD medicinen virker, ved at klare tankerne, men den fjerner altså ikke de ting der gør min hverdag mere besværlig end andres. Det virker, ret genialt i forhold til angsten, i kølvandet på angsten mod kommunen fulgte social angst, en angst jeg har kunnet arbejde med, meget i kraft af beredskabet, men en veninde har bestemt også været ret god. Der virker det ved at jeg har bedre kontrol over mine tanker, JEG kan mærke forskellen i hovedet, men på alle andre områder er der ingen forandring, manden (familien, dem der kender mig godt) kan heller ikke mærke anden forskel end på måden jeg taler (jeg er mere kontrolleret) hvilket jo stemmer overens med det jeg oplever. Jeg har prøvet andet mod angst, men NEJ! tak, bla noget mod alsheimers (stav selv) jo jo det virker, på den fysiske reaktion, men alt det inden i bliver nærmest fanget, det er der, jeg kan bare ikke reagere på det, det fungere faktisk lige som en form for lamelse, så vil jeg godt nok hellere have hjertebanken ryste, og ja besvime, det andet er MEGA EKSTREM ubehabgeligt. De piller er smidt af H til. Noget anti deb (eller lykkepiller eller noget i den stil, som også bruges til ADHD´ere) er prøvet uden effekt overhovedet. Det offentlige behandlings system mener ikke der er mere at gøre, klart de har slet ingen tilbud til ADHD´ere over 25 i region nordjylland, men om så de havde ville jeg stadig have meget langt til behandling, ud over at de alligevel ikke kan gøre en pind ved angsten, jeg skal ud i det og arbejde med det, at tale om det, det kan jeg gøre her fra og til dommedag (hvilket jeg gjorde mens det bare blev værre og værre, det var i den periode hvor, hver gang psyk skrev skånebehov, eller en anbefaling, gjorde kommunen det stik modsatte) snak ændrer ikke ved at det er der, og ændrer ikke ved grunden til at det er der, jeg ved godt hvorfor angsten er der, lige som jeg har erfaret hvordan jeg kommer videre (ved at lære min krop/underbevidsthed, at det slet ikke er så farligt) Hvis de kommer i tanke om at det måske nok var en god ide at forsøge at samarbejde med mig om det her, lade mig arbejde med angsten over for dem, så er jeg bestemt med på at give det en chance, men så længe de forlanger at det er hårdt mod hårdt, ja så vil jeg hellere sulte, end gøre mig selv endnu mere syg, nok er nok. og det er så en hel historie for sig, men kort og godt, nægtes det. besluttede jeg at nok er nok, de kan indkalde til hvad som helst har jeg en dårlig fornemmelse, så gør jeg det ikke (og det har jeg sten sikkert så længe jeg ikke får lov at arbejde med det, og selv der er sandsynligheden for at det alligevel ikke vil lykkes meget høj) og der har vi så også hvorfor jeg selv tror at muligheden for at det vil lykkes selv om at kommunen kommer i tanke om at lade mig få lov at arbejde med det, er minimal, jeg tror ikke længere på det, altså når jeg kan få det så dårligt kun pga en skalle mødeindkaldelse, jeg VED jeg ikke gør forsøget ved, så er løbet altså ved at være løbet. Og så var det ydelsen stansede, og jeg tog juleaften mutters alene, for mig selv, og SÅ gik det frem af, stærkt endda, før jul kunne jeg have ubehag ved fx at alene gå ind i Brugsen i myldretiden, og jeg havde "ting" hvor ADHD pille var rar at have i lommen, nu genere det mig ikke spor, jeg har på intet tidspunkt siden januar haft behov for at ahve en pille med mig, bare for hvis nu den kunne være rar at have, på trods af at jeg har foretaget mig ting, jeg ikke har gjort i årevis, på fremmede steder med vildt fremmede mennesker. Kommunen er ude stenen er fjernet totalt fra skuldrene, jeg viste at jeg ville have totalt fred i lang tid. Var er en mere rigtig betegnelse, for jeg kan altså godt mærke at BAN´s afgørelse ligger lige rundt om hjørnet, og det gør mig mere nervøs, for det betyder sikkert at freden er forbi, og jeg har bestemt ikke spor lyst til at skulle tilbage til det jeg var, eller noget der bare minder om, bare tanken giver mig fysisk kvalme (så jeg forsøger ikke at tænke i den retning) Jeg har prøvet, at få styr på hvad det er du prøver at fortælle mig. Ud over det der er gengivet her, med forskellige faver, har jeg selvfølgelig undladt meget, men for mig ganske uvæsentlige ting du fortæller. Hvis nu vi giver faverne navne, så kunne vi sætte dem i disse kategorier: BLÅ: Medicin GRØN: Behandlingssystem. LILLA: Samarbejde. ORANGE: Fred og ro/angst. Nu kan dette jo tolkes som man vil, men jeg bliver nødt til at give dig en lille øvelse: Er du ikke sød og svare på mit spørgsmål en gang til. Hvordan med medicin? Får du medicin mod din ADHD lige nu. Du behøver bare svare kort ja eller nej. Det står dig helt frit for om du vil svare. Vi kunne også blive i den metafor jeg brugte om at danse: Det virker som om du danser polka og jeg prøver at trække dig ned i valsetakt.