Jeg skal bare have det ud!

[PBC]

Da jeg vågnede her til morgen med smerter ud over det hele, stress-syre i hele kroppen og nærmest for træt til at stå op, var jeg bare så PIST!

Man skal jo ikke bare have et godt helbred for at være syg!

Man skal jo nærmest være psykolog, læge og jurist!
Have et godt netværk med kloge rummelige hoveder, en værkstøjskasse fyldt med værktøjer til at bevare sig selv under et umenneskeligt pres og helst en vågen og ualmindelig dygtig advokat og en terapeut, der ikke er en del af systemet på sidelinien!

Et er sgu da for galt!!!

Men ikke desto mindre grunden til, at jeg endnu står på benene, har bevaret livsglæden og kampgejsten og at min sag trods alt skrider fremad...

For to år siden fik jeg en piskesmældsskade i en voldsom trafikulykke.
Skulle jeg fortælle min historie (jeg har forsøgt), ville det komme til at fylde 3 tætskreve A4-ark indtil videre. Så det...

Men min vrede lige nu er udløst af, at jeg i går modtog Henrik Isagers bog "Stress og udstødelse" (ikke at jeg har hoved til at læse den, men skimme kan jeg da):
Vi med træthedssygdommene TÅLER BARE IKKE stress og fysisk belastning OVERHOVEDET (hvem gør i øvrigt det?), og i de to år, der er gået, er jeg bare blevet mere og mere syg af pres, pres, pres.

Efter min arbejdsprøvning som jeg måtte langtidssygemelde mig fra pr. 1/10 er jeg mere afkræftet og smerteplaget end nogensinde før, og mit hoved dur heller ikke til nogen arbejdsplads overhovedet.

Som nævnt en fantastisk saglig og respektfuld status fra Reva, men tænk, at det skal være nødvendigt.

Nu må det være nok! Jeg kan ikke mere, og jeg vil ikke finde mig i mere!!

I morgen har jeg møde med min sagsbehandler, og så håber jeg, at hun indstiller til pension.

Men det er sgu da grotesk, at man skal køres så langt ud og SÅ langt ned, for at systemet kan bevilge det, som er det eneste der hjælper: Ro, ro, ro!

Men altså ikke psykisk vel at mærke...
For så hedder det jo kontanthjælp og depressionsbehandling i 2 - 3 år!!
Altså en forlængelse og forværring af netop det, der er så ødelæggende samtidig med, at man kommer i behandling for det.


Det er godt, at vi kan hjælpe hinanden her!
Der må være grænser for galskab...

Kryds lige fingre for mig i morgen

KH Pia