K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 26-03-2024, 14:30   #281
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.829
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
HUSK ALTID at anmelde skader, arbejdsskader etc.

https://www.tv2nord.dk/aalborg/tidli...6GWu9D9ZKGpP8Q

Tidligere værge glemte at anmelde hendes ulykke: Nu har Birthe fået millionerstatning

Birthe Okholm faldt ud af et vindue i sin lejlighed i København og blev slemt hjerneskadet. Nu har hun fået erstatning takket være sin svigerinde, som er hendes nye værge.
Næsten 1.2 millioner kroner. Så meget har Tryg Forsikring netop udbetalt til Birthe Okholm.

De mange penge står nu, hvor de skal - på hendes konto, men det gør de kun, fordi hendes nye værge lige akkurat nåede at anmelde hendes ulykke før den blev forældet.

- Jeg er virkelig rystet over, hvordan den tidligere værge kunne lade være med at anmelde sådan en alvorlig skade. Jeg har ikke ord for, hvor grov hans forsømmelighed har været, når man tænker på, at det kunne have kostet Birthe tæt på 1.2 millioner kroner, siger Jette Okholm, der nu er værge for sin svigerinde.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 10-04-2024, 15:53   #282
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.829
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Anette døde for 18 måneder siden: Nu vinder hun sin sag

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samf...0Tvb3kz3QJL7Uk

Anette døde for 18 måneder siden: Nu vinder hun sin sag
Otte år efter at Anette Petersen ødelagde sin ryg på jobbet som social- og sundhedsassistent, har Højesteret afsluttet hendes sag

Af
Citathistorie, Fagbladet FOA

For otte år siden ødelagde Anette Petersen sin ryg på jobbet som social- og sundhedsassistent. Den kroniske rygskade sendte hende i fleksjob, men hun fik afslag på erstatning for arbejdsskaden.

Nu har Højesteret givet FOA medhold i sagen. Der sker halvandet år efter Anette Petersens død.

- Hun sagde til os, at vi skulle køre sagen til ende. Det løfte holdt vi, og nu fejrer vi afgørelsen med at besøge hendes gravsted med en flaske champagne, siger datteren Stine Petersen til Fagbladet FOA.

Dommen kan få økonomisk betydning for lønmodtagere, der ligesom Anette Petersen er endt i fleksjob på grund af en arbejdsulykke, men har fået afslag på erstatning. Det mener fagpolitisk ordfører i FOA Maria Klingsholm:

- Jeg er stolt over, at vi i FOA har vundet denne sag i Højesteret. Det er kæmpestort. Ikke kun for FOA's medlemmer, men for alle skadelidte, der er tilkendt et fleksjob.

Højesteret
Ankestyrelsen indbragte sagen for Højesteret, efter at både byretten og landsretten havde givet FOA medhold i fortolkningen af en paragraf i arbejdsskadesikringsloven.

Den paragraf har – siden en lovændring i 2013 – beskrevet, at der skal være tale om et erhvervsevnetab på mindst 15 procent, før en borger, der visiteres til fleksjob, kan få erstatning.

Den udlægning har både Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og siden Ankestyrelsen holdt fast i, mens Fagforbundet FOA har fastholdt, at sagen skal afgøres med henvisning til de forarbejder, der blev formuleret, da loven oprindelig blev vedtaget i 1978.

- De forarbejder fortæller nemlig, at hvis en skade har ført til et klart og varigt tab, så skal man have 15 procent i erstatning for sit tab af erhvervsevne, også selvom tabet er mindre end 15 procent, siger Anders Bang Mønster Hansen til Fagbladet FOA. Han har som advokat i FOA ført sagen hele vejen.

Den udlægning støtter Højesteret. I dommen lyder det, at ’det afgørende kriterium efter forarbejderne til arbejdsskadesikringslovens regler er, om der foreligger et klart og varigt erhvervsevnetab, men at der ikke er holdepunkter for, at erhvervsevnetabet skal være tæt på 15 procent for at opfylde dette kriterium’.

Stor betydning
Dommen kan få betydning for mange andre, der er havnet i fleksjob og har fået afslag på erstatning for tab af erhvervsevne med henvisning til, at tabet er beregnet til mindre end 15 procent. I de tilfælde, er det muligt, at man faktisk har ret til erstatning.

I den konkrete sag blev Anette Petersens erhvervsevnetab beregnet til 10,3 procent, da hun blev visiteret til fleksjob. Med Højesterets dom fastsættes det nu til 15 procent. Det udløser en erstatning på 122.000 kroner, som ifølge Fagbladet FOA dækker hendes løntab i de godt tre år, hun var i fleksjob.

Men hovedpersonen får ikke selv gavn af pengene. I september 2022 døde hun af kræft – godt en måned efter at hun stærkt smerteplaget havde vidnet i byretten. Derfor tilfalder erstatningen hendes to børn, Stine og Jakob, som ikke er i tvivl om, hvordan deres mor ville have reageret, hvis hun stadig havde været i live:

- Hun ville have været så glad for at have opnået retfærdighed, siger Stine Petersen til Fagbladet FOA.

I Ankestyrelsen har man ikke umiddelbart kommentarer til Højesterets afgørelse. Styrelsen vil i første omgang læse dommen igennem, før man vurderer betydningen.

Hilsen Peter

Bilag

https://www.google.dk/search?q=foa+h...t=gws-wiz#ip=1
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 29-04-2024, 11:25   #283
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.829
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Sikrer klient årlig udbetaling på ca. 300.000 kroner

https://elmer-adv.dk/?fbclid=IwZXh0b...Gp4JFuO68UhLfh

Elmer Advokater sikrer klient årlig udbetaling på ca. 300.000 kroner

I en langvarig sag mod et pensionsforsikringsselskab, har Elmer Advokater indgået et forlig, der sikrer forsikringstageren en årlig udbetaling på ca. 300.000 kroner helt frem til pensionsalderen.

Denne sag startede i 2017, hvor pensionsselskabet, der ellers havde udbetalt ydelser i en længere årrække, valget at stoppe udbetalingerne.

Forsikringstageren havde modtaget offentlig førtidspension siden 2001 på grund af en alvorlig kronisk sygdom.

Retssagen blev anlagt i juli 2021 og Retslægerådet afgav to erklæringer undervejs, senest i november 2023.

Retslægerådets udtalelse var stort set entydigt til forsikringstagerens fordel, og gav pensionsforsikringsselskabet anledning til at række ud og søge sagen løst ved et forlig. Det lykkedes at finde en fornuftigt forligsmæssig løsning, og parterne kan nu undgå at skulle mødes i byretten.

Elmers kommentar
Resultatet er positivt, men det er beskæmmende, at det skulle tage cirka 7 år at nå til en fornuftig forligsmæssig løsning.

For klienten har det været 7 år uden anden indtægt end offentlig førtidspension og 7 år med uvished om udfaldet af sagen. Pensionsforsikringsselskabet og dets advokat var i sidste ende velvilligt indstillet, men det var en lang og sej kamp for forsikringstageren.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 16-05-2024, 18:40   #284
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.829
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ankestyrelsen vil have jobafklaret og har bragt til landsretten

https://fagbladet3f.dk/artikel/state...aoxi5WkABqG9Gq

3F går ind i kampen for syg 56-årig:
- Staten tromler Susanne ned
Sagen om den 56-årige Susanne Juhl, som Ankestyrelsen vil have jobafklaret og har bragt til landsretten, får 3F til at reagere: Retssikkerheden er sat over styr.

Tænk, at staten vil gå så langt i en sag mod en borger.

Sådan lyder det med lige dele undren og bekymring fra den socialt politisk ansvarlige i 3F, Lene Krabbe Dahl, i sagen om Susanne Juhl, som ifølge Ankestyrelsen ikke har ret til førtidspension.

- Det gør mig både vred og trist, at staten vil bruge så mange skattekroner og ressourcer på at føre en sag mod en almindelig borger, siger Lene Krabbe Dahl i en kommentar til den landsretssag, som der falder dom i tirsdag.

Den 56-årige Susanne Juhl er uddannet sosu-hjælper og smørrebrødsjomfru, men er i dag på førtidspension, da hun lider af slidgigt. Hun har daglige smerter og er på piller, og hendes hofte, ryg og knæ har sagt stop.

Rollator er en fast del af hendes hverdag – nogle dage også kørestol – og hun er svært overvægtig.

Egen læge har på baggrund af blandt andet tre praktikforløb konkluderet, at hendes arbejdsevne er nedsat til det ubetydelige.

Ankestyrelsen fører sagen til landsretten

Men Ankestyrelsen mener ikke, at Susanne Juhls arbejdsevne i sin tid er blevet vurderet godt nok.

Derfor burde hun ikke have ret til førtidspension tilbage fra 2021, hvilket byretten ellers har slået fast, at hun har.

Ankestyrelsen har derfor ført Susanne Juhls sag helt til landsretten for at få en ny vurdering.

- Når Ankestyrelsen vælger at gå endnu et skridt og fremhæver, at der skal flere arbejdsprøvninger til, før det kan tilkendes førtidspension, så sætter Ankestyrelsen Susannes retssikkerhed over styr, mener Lene Krabbe Dahl.

Lene Krabbe Dahl fremhæver, at Susanne Juhl igennem hele forløbet med kommunen har medvirket til flere arbejdsprøvninger, som viser, at hendes arbejdsevne ikke kan omsættes til arbejdstimer.

- Så giver det absolut ingen mening at udsætte hende for yderligere afklaringsforløb, som Ankestyrelsen nu argumenterer for, siger Lene Krabbe Dahl.

Tromlet ned, når brug for hjælp
Oprindeligt var det 3F, der bragte Susanne Juhls sag for byretten.

Det skete, fordi kommunens rehabiliteringsteam ad to omgange havde vurderet Susanne Juhls arbejdsevne som nær nul og derfor indstillet til førtidspension.

Men begge gange blev det blankt afvist hos pensionsteamet, som er den instans i kommunen, der skal godkende førtidspension.

- Efter vores opfattelse burde denne sag jo aldrig været kommet i byretten. Vi har alene ført sagen ved domstolene, fordi pensionsteamet fuldstændigt tilsidesatte, at Susanne Juhl havde ret til førtidspension. Det var byretten også enig i, siger Lene Krabbe Dahl.

Byretten slog 19. december 2022 fast, at Susanne Juhl havde ret til førtidspension helt tilbage fra 17. maj 2021, og hér burde sagen være afsluttet. Der burde ikke være mere at komme efter – nu nærmer det sig en jagt på en borger, siger Lene Krabbe Dahl.

- Susanne Juhl har hele sit liv bidraget til velfærdssamfundet. Når hun så endelig får brug for hjælp, bliver hun i stedet tromlet ned. Det er ikke i orden, lyder det fra Lene Krabbe Dahl.

Tirsdag 14. maj falder der dom i Susanne Juhls sag. Ankestyrelsen ønsker inden da ikke at kommentere sagen.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 20-05-2024, 11:10   #285
Reno
Moderator
 
Renos avatar
 
Tilmeldingsdato: 28-08 2014
Lokation: København
Indlæg: 634
Styrke: 10
Reno er ny på vejen
Det er stødende for retsbevidstheden

Fra 2008 til 2024 har der været mange afgørelser fra Arbejdsskadestyrelsen/Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring, hvor man sidder tilbage med den fornemmelse, at det ikke drejede sig om at træffe de rette og lovlige afgørelser, men om at undgå at udbetale erstatning for tab af erhvervsevne.

Siden 2014, hvor indkomsten ved ændringer af skadelidtes tilknytning til arbejdsmarkedet er blevet ændret, og indkomsten tilsvarende lavere, har skadelidte erfaret, at procenten for påståede andre årsager til arbejdsskaden er blevet sat op, således at den passer til, at erhvervsevnetabsprocenten holder sig under 15 procent.

Det er kritisabelt og bestemt ikke en retsstat særligt værdigt.

https://arbejderen.dk/debat/erstatni...ejesteretsdom/
Reno er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 19:44.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension