K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 28-12-2021, 20:03   #351
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.919
Styrke: 30
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Databeskyttelsesloven indberetninger, overtrædelse

Læs Danmarkskortet og find din egen kommune.

""Kommune delte Malenes fortrolige personoplysninger med familiemedlem, hun havde polititilhold mod

Det var en helt utilstedelig fejl, siger kommunaldirektøren i Guldborgsund Kommune.""

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ko...D4_GPwkCTLXNes

En tidlig sommermorgen for tre år siden ringede Malenes telefon fra et nummer, hun ikke kendte. Først ignorerede hun opkaldet.
Så ringede telefonen igen.

Opkaldet kom fra en medarbejder i Guldborgsund Kommune, der informerede Malene om, at der var sket en fejl.

Malene, som vi kalder kvinden, var flere år forinden med hjælp fra kommuner og politi gået under jorden med sin søn og datter.
Hun og børnene havde alle fået nye navne, fordi de skjulte sig for et familiemedlem, som familien havde et polititilhold mod.

Men i telefonen kunne medarbejderen fra Guldborgsund Kommune fortælle, at kommunens afdeling for familie og forebyggelse havde sendt et brev til familiemedlemmet med oplysninger om datteren.

- Jeg blev noget nær hysterisk. Jeg græd, blev frustreret, jeg vidste ikke, hvor jeg skulle gøre af det. Jeg kunne slet ikke rumme alle de informationer, jeg havde fået på kort tid. Jeg troede heller ikke, det var muligt, at man bare kunne komme til at lave sådan en fejl, siger Malene.

3.345 sager om brud på datasikkerhed

Det sker igen og igen, at borgernes følsomme og fortrolige personoplysninger bliver lækket af kommunerne, viser en aktindsigt, som DR har fået i anmeldelser til Datatilsynet.

Fra april sidste år til september i år har kommuner indberettet 3.345 tilfælde af brud på datasikkerheden, viser DR's aktindsigt.

I samme periode har Datatilsynet anmeldt seks kommuner til politiet og indstillet dem til bøder for at have sløset med borgernes personoplysninger.

'Vi var helt blottede og sårbare'

I sommeren 2018 vækkede Malene kort efter opkaldet fra Guldborgsund Kommune sine børn og fik dem i tøjet, hvorefter de forlod deres hjem.
Malene vidste på det tidspunkt ikke, hvornår familiemedlemmet havde fået kommunens brev med oplysninger om hendes datter, eller hvad kommunen præcis havde skrevet i brevet.

- Vi tog ikke noget med. Vi skulle bare væk, siger hun.
De første dage blev Malene og hendes børn indlogeret på et hostel i den by, hvor de boede. Det føltes utrygt at være på hostellet, hvor der var "et rend af mennesker", fortæller Malene.

- Vi var helt blottede og sårbare. Man får jo ikke bare et tilhold og går under jorden med hjælp fra kommuner og politi, hvis der ikke er sket noget, siger hun.
Efter noget tid flyttede familien videre til et sommerhus.
Sikkerhedsplan lagt for børnene

De første uger efter opkaldet fra kommunen holdt Malene sine børn hjemme fra skole og børnehave. Det blev dog vurderet, at børnene ville have bedst af at vende tilbage til deres hverdag.

- Jeg var ræd. Virkelig, virkelig, virkelig bange for at aflevere dem, siger Malene.
Der blev lagt en midlertidig sikkerhedsplan, så børnene kunne komme af sted igen med løftet om særligt opsyn i skolen og børnehaven.
- Og så gik jeg hjem og sad bare med telefonen og ventede på at... om der skulle ske noget. Jeg var helt paralyseret. Det handlede kun om overlevelse, fortæller Malene.

Kommunaldirektør: Det er helt utilstedeligt

Kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune Søren Bonde erkender, at kommunen har fejlet ved at dele oplysningerne om Malenes datter.
- Det er helt utilstedeligt, og det har vi lært meget af, siger kommunaldirektøren.
Siden har kommunens medarbejdere modtaget undervisning i databeskyttelse, og der er blevet strammet op på arbejdsgangene for at undgå gentagelser.
Guldborgsund Kommune har de seneste 15 måneder lavet 71 indberetninger til Datatilsynet og ligger dermed på en ottendeplads over kommuner, der har indberettet flest datalæk.


Bilag

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ko...me-oplysninger

Kommuner sløser med beskyttede adresser og andre følsomme oplysninger

På 15 måneder har kommuner indberettet flere end 3.300 sager, hvor personoplysninger har været i fare.


HVAD LAVER DATATILSYNET?

Datatilsynet er en uafhængig myndighed, der kontrollerer, at myndigheder og virksomheder overholder reglerne om databeskyttelse.
Hvis for eksempel en kommune opdager et brud på persondatasikkerheden, har kommunen pligt til at indberette det til Datatilsynet.
Hver måned modtager Datatilsynet fra 600 til 800 anmeldelser af brud på persondatasikkerheden fra virksomheder og offentlige myndigheder.
Kilde: Datatilsynet

Seks kommuner politianmeldt

Ved særligt alvorlige sikkerhedsbrister kan Datatilsynet politianmelde og indstille til bødestraf.
Fra april sidste år til september i år er seks kommuner blevet politianmeldt for ikke at have passet godt nok på borgernes oplysninger.
En af dem er Vejle Kommune, som er indstillet til en bøde på 200.000 kroner.
Det skyldes, at den kommunale tandpleje som fast praksis har sendt velkomstbreve til begge forældremyndighedsindehavere og i brevene oplyst adresser på begge forældre.

Dermed har tandplejen i flere tilfælde afsløret beskyttede adresser.
Tre kommuner er desuden blevet politianmeldt, efter de har fået stjålet computere. Computerne var ikke krypterede, og følsomme oplysninger om mange tusinde borgere er derfor faldet i de forkerte hænder.
- Generelt når vi skrider til politianmeldelse, er det, fordi vi ser overtrædelsen som et udtryk for manglende vilje eller for lemfældig omgang med personoplysninger, siger Eva Volfing fra Datatilsynet.
- For eksempel kan man relativt let gennemføre kryptering af bærbare computere, så hvis man har identificeret et behov for denne form for beskyttelse, men ikke implementerer det, er det en grovere overtrædelse af databeskyttelsesforordningen.

INDBERETNINGER FRA KOMMUNERNE OM PERSONOPLYSNINGER
Kommunerne har sendt 3.345 indberetninger til Datatilsynet.
1.621 af indberetningerne handler om, at der er sendt personoplysninger til forkert modtager.
707 indberetninger handler om, at personoplysninger fejlagtigt er offentliggjort.
Kilde: DR's aktindsigt i indberetninger fra april 2020, hvor Datatilsynet begyndte at opgøre indberetningerne efter hændelsestype, til september 2021.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Gammel 31-01-2022, 21:50   #352
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 10.919
Styrke: 30
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
FOA: Ny beskæftigelseslov skal aflive klapjagt på syge

https://www.foa.dk/forbund/presse/de...QF7YPJYUX1ymDE

Ikke kun ældreområdet skal nulstilles. Også på beskæftigelsesområdet er det en god idé at starte fuldkommen forfra, fordi regler, instanser og antallet af forskellige sagsbehandlere er for mange. Som det første skal der gøres op med den mistillid, borgerne mødes af, skriver Maria Melchiorsen.

Af: Maria Melchiorsen, forbundssekretær, FOA

Den melding kom statsminister Mette Frederiksen med i et interview, hun tidligere på ugen gav til Ekstra Bladet. Og selv om hun lod forstå, at man ikke her og nu vil ændre reglerne, da kræfterne først skal bruges på en ny ældrelov, er det svært ikke at blive utålmodig.

Området ikke bare kalder, men råber højlydt på ændringer. Reglerne for førtidspension og fleksjob trækker nemlig tusindvis af borgere igennem en myriade af krav og regler, som snarere efterlader borgerne i klemme i systemet, end de hjælper borgere ud af den klemme, de er havnet i på grund af sygdom eller ulykke. Krav og regler, som Mette Frederiksen selv indførte i sin tid som beskæftigelsesminister under Thornings regering i 2013.

Borgerne trækkes rundt i manegen

De mange uhensigtsmæssige regler er baggrunden for, at jobcentrene og deres håndtering af borgerne i det seneste årti igen og igen er blevet heftigt diskuteret. Hvem har ikke hørt skrækkelige historier, hvor borgerne trækkes rundt i manegen, alt imens de bliver dårligere og dårligere?

I FOA er det desværre historier, vi kender alt for godt. De starter med helt almindeligt arbejdende medlemmer, som rammes af sygdom, en ulykke eller en arbejdsskade. De bliver sygemeldt fra deres arbejde, og derfra tager gyserfortællingen fart.

phhmw

Mette Frederiksen er ked af det i 2018:
https://www.bt.dk/politik/mette-f.-o...rigtigt-ked-af

CITAT""»Og det er jeg sgu oprigtigt ked af, for det var ikke det, der var meningen, og jeg synes heller ikke, vi kan være det bekendt.«CITAT slut



For når den forkortede sygedagpengeperiode på 22 uger stopper, mister mange deres job. Derpå følger et kedeligt afsnit med lange afklaringsforløb, meningsløse ressourceforløb, mens borgeren skal leve af et beløb på størrelse med kontanthjælp. Eller også sker der et brat stop af sygedagpenge, så borgeren står uden forsørgelse. Vejen til en lykkelig slutning kan være ubærligt lang, hvis den nogensinde kommer.

Systemet umuliggør en helhedsorienteret indsats
De fleste borgere lever i den vildfarelse, at vi har et velfærdssamfund, der griber os, hvis vi falder. Hvis vi bliver ramt af alvorlig sygdom. Hvis vi er ude for en ulykke. Hvis det så rammer dem selv, bliver de ofte desillusionerede. I stedet for at blive mødt af et apparat, der hjælper dem, mødes de af et system og en lovgivning, der emmer af mistillid til den enkelte borger. Et system, som umuliggør den gode helhedsorienterede indsats og udfordrer sagsbehandlernes faglighed, fordi måltal og økonomi er styrende for den hjælp og indsats, borgerne kan få.

De ansatte i jobcentrene ville formentlig løbe med sejren, hvis man lavede en top 10-liste over mest udskældte faggrupper. Måske lige overhalet af parkeringsvagter. Massere af politikere har indset, at der er alvorlige problemer med reglerne. For to år siden lovede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, at reglerne for ressourceforløb og fleksjob ville få et alvorligt eftersyn. Men endnu har det skortet på løsninger.

Siden har KL-formand Jacob Bundsgaard været på banen med budskabet om, at beskæftigelsesområdet trænger til en rundbarbering. Og når så også statsministeren erkender, at der er behov for så gennemgribende ændringer, at vi bør rydde bordet, giver det på en og samme tid grund til optimisme og frustration. For vi har ikke engang fået de ændringer, vi er blevet lovet, endnu. Og Mette Frederiksen siger, at hun først vil tage fat på ældreområdet, før hun vil tage fat på beskæftigelsesområdet. Så hjælper det ikke meget, at regeringen har erkendt, der er et problem.

Få gjort op med fattighusets forældede logikker
Tid er nemlig en faktor her. Netop det, at ændringerne trækkes i langdrag, trækker hver dag pinen ud for de borgere, som her og nu er i klemme. Her dag kommer mange af dem lidt længere væk fra arbejdsmarkedet i stedet for at blive hjulpet med at genvinde fodfæste, og jo længere, de er i systemet, jo mindre sandsynlighed er der for, at de kommer tilbage i ordinær beskæftigelse. Eksempelvis er kun 41 procent af FOAs a-kasse-medlemmer i beskæftigelse tre år, efter de har været på sygedagpenge. Endnu værre ser det ud for dem, der har været i jobafklaringsforløb. Af dem er kun godt hver 10. i beskæftigelse efter tre år.

Det haster med at få gjort op med fattighusets forældede logikker, der stadig spøger i fundamentet for nutidens lovgivning på området. Forestillingen om værdigt og uværdigt trængende, hvor de dovne, selvforskyldte fattiglemmer skulle prygles og straffes til at blive ordentlige, lydige samfundsborgere.

Når det ligger Mette Frederiksen på sinde, at de ældre skal kunne mødes med værdighed, vil jeg minde om, at ledige, syge og mennesker med handicap også har krav på at blive mødt med værdighed. Så nej tak til langmodighed. Ja tak til en gennemgribende ændring af beskæftigelsesområdet.

En ændring som sikrer, at loven fremover får som sin fremmeste opgave at give borgerne større retssikkerhed og bedre muligheder i livet, i stedet for som i dag at have til hensigt at give så få som muligt så lidt som muligt.

Bragt i Altinget Kommunal, den 26. januar 2022


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 10:32.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2022, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension