Behandling efter Servicelovens § 102 den ukendte bestemmelse

[Pyt]

Det jeg i mit tidligere indlæg prøvede at gøre opmærksom på var - at kommuner kan med hjemmel i serviceloven § 102 give en behandlingsmæssig indsats.

Vejledningen til serviceloven § 102 kan ses her :

Kapitel 17 – Behandling efter servicelovens § 102
82. Servicelovens § 102 giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen, ud over tilbud om de forskellige former for socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85, kan give tilbud af behandlingsmæssig karakter til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.

Udgangspunktet for behandling efter serviceloven er, at det sædvanlige behandlingssystem efter sundhedsloven skal anvendes. Men der kan være borgere, der har så alvorlige handicap, sindslidelser, misbrug e.l., at det kræver en særlig indsats eller en særlig indretning af behandlingstilbuddet.

Tilbud efter § 102 kan bl.a. ydes i bo tilbud efter servicelovens §§ 107-110.

83. Tilbud om behandling efter § 102 omhandler speciel behandlingsmæssig bistand pga. særlige behov herfor. Der kan f.eks. være tale om psykologisk, psykoterapeutisk, sygeplejemæssig, fysio- og ergoterapeutisk, specialpsykiatrisk, tandplejemæssig eller anden behandling. Der er tale om tilbud, der ligger ud over tilbud om social støtte mv. efter servicelovens § 85. Om det nærmere indhold af ydelser efter servicelovens § 85 henvises der til kapitel 5.

84. Tilbud om behandling efter § 102 kan gives, når det er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

§ 102 giver således hjemmel til, at borgere, der har behov for en ganske særlig behandling, kan få et relevant behandlingstilbud, når det sædvanlige behandlingssystem ikke rummer den fornødne specialviden eller ekspertise, eller at det sædvanlige behandlingssystem efter en konkret vurdering ikke kan antages at være egnet til at behandle den konkrete borger. Det vil sige, at tilbuddene inden for det sædvanlige behandlingssystem må anses for at være udtømte.

Når det så er sagt - vil jeg gøre opmærksom på, at hvis man som borger ansøger om behandling jr. § 102 og får afslag, er det meget svært at få medhold i Nævnet. (Med de oplysninger jeg har fået fra Nævnet region syd og de 2 Nævns afslag som baggrund)

Hvis man søger SM- afgørelser med udgangspunkt i serviceloven § 102 (den gamle § 86) - så findes der kun en afgørelse fra 2005. SM- c- 42/05. Dette indikerer også, at denne paragraf er meget svær at få igennem.

Jeg håber naturligvis denne praksis ændre sig, da jeg selv ville være interesseret i denne udvikling.

ps. hvis der er andre i tråden der har en anden erfaring mht. at få § 102 anket igennem, med konkret henvisning til dokumentation, sagsnummer eller lign. er jeg meget interesseret

God søndag

[popiae]

Efter at amterne er nedlagt, er meget ændret.

Også kommunernes del/ansvar i behandling/efterbehandling/træning.

Derfor er §102 meget relevant.

Tidligere var der ikke tvivl om, at en KAn §, betød det samme som SKAL. Men det skal dog difineres bredt, dvs retsikkerhedslovens §5.

Man kan altså ikke bare nedlægge en lov §, fordi man(her, kommunen) synes at det er en god besparelse.

VH Popiae

[buster]

nemli, popiea, man KAN ikke bare nedlægge/slette en lov§ fordi kommunerne skal spare

[Ozelot]

Jeg synes det er interessant at læse, at man klandrer kommunen for ikke at bruge § 102, når der reelt er tale om en opgave regionen fejler med at få udført.
§ 102 er allersidste udvej, når der er behov for noget behandlingsmæssigt.
Det er en paragraf som gør det revisions-mæssigt lovligt for kommunen, at iværksætte behandling hvis det giver mening for dem at gøre f.eks. i forhold til det udviklingsforløb de har igangsat med borgeren. (hvis de f.eks. arbejder pædagogisk med en borger via § 85, men så pludselig synes psykologbehandling er nødvendig)
Men med de vide muligheder i Sundhedsloven, så bør det stort set ikke komme på tale at paragraffen bliver brugt og det er da også derfor kommunerne ikke budgetterer med dette område.

[popiae]

der er feks træning som mulighed hvor kommunerne har overtaget store dele af dette.

her er §102 bla yderest relevant.

vh popiae

[curls]

Oprindeligt indsendt af popiae

der er feks træning som mulighed hvor kommunerne har overtaget store dele af dette.

her er §102 bla yderest relevant.

vh popiae

Træningsmuligheder har sygehusene altså også ansvaret for!

Hvor står det henne at der er ændret love, hvor kommunerne har overtaget en del af ansvaret fra sygehusene????

Og hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg fra mit arbejde, at nogle sygehuse prøver kun at spare penge ved ikke at tilbyde patienter de træningsmuligheder, som de ellers har ret til.

Som sagt, kan § 102 KUN KOMME I BETRAGTNING, hvis alle andre muligheder er benyttet og denne er kun et "ekstra paragraf" udover § 85, som kommunen skal tilbyde. Og den er kun til folk med en ret svær og VARIG funktionsnedsættelse. Og evt. bor i et botilbud. Her bliver de skam benyttet.

Læs paragrafferne...

Og igen, der er jo ingen i denne tråd, der har sagt, at § 102 aldrig bliver brugt, den bliver jo bare kun sjældent brugt, netop fordi sygehusene har primært ansvaret for træningen efter sundhedsloven.

Hvorfor give kommunerne skylden for alting?

[popiae]

Kommunerne har overtaget en stor del af den træningen!

Her er du altså ikke ordentlig informeret! Curls!

VH POpiae

[curls]

Oprindeligt indsendt af popiae

Kommunerne har overtaget en stor del af den træningen!

Her er du altså ikke ordentlig informeret! Curls!

VH POpiae

Jamen bevis det? Jeg har spurgt hvor det står henne??

Ivørigt samarbejder Regionen og kommunen jo om nogle tilbud...

Det om jeg burde være blevet informeret om det, kan jeg ikke se, da det er ikke det område, jeg arbejder med.
Det er generelt mange udover mig, uanset hvad man arbejder med, at sygehusene ikke altid tilbyder optræningstilbud.
Serviceloven er jo kæmpestort og deri er der sandelig mange tilbud!

Så derfor spørger jeg DIG pænt, hvor du ved det fra, at hvad, hvilke og hvor der står, at kommunerne har overtaget en del af træningen fra sygehusene i FORBINDELSE MED § 102.. gerne lovgivningsmæssigt tak.

Og IGEN § 102 bliver skam brugt! Den er bare sjælden og kan ikke benyttes af alle og enhver.

[popiae]

Du må se på de aftaler der blev lavet dengang amterne blev nedlagt.

Dertil de senere aftaler imellem kl, regioner og regeringen.

Har simpelhen ikke overskud til at finde dette frem.

At sygehusene ikke altid tilbyder det de skal, er et postulat, som du tilsydenladende ikke ved helt præcis, hvad dækker over.

Men det er alm. kendt at borgere ikke kan få den nødvendige genoptræning og vedligeholdende træning fra kommunerne.
De historier der i nyhederne har været fremme, er altid med kommunerne, som den ansvarlige. Ellers kan du kontakte div foreninger, især hjerneskadede har eks. på dette.

§102 er blot et blandt andre muligheder der ligger i loven, som INGEN har ret til at undtage.

VH Popiae

[Ozelot]

Kommunerne har overtaget ansvaret for genoptræningen efter fase 2 (udskrivelse fra sygehuset).
Det er derfor sygehusene nu sender en genoptræningsplan til kommunen, som så viderefører sygehusets anbefalinger via SEL § 86.
Via samme paragraf er der mulighed for vedligeholdende genoptræning.

Så som sagt, så er første instans sygehusene. De skal spare og udskriver folk før lægen nærmest har syet operations-arret til, men derfor har de alligevel et stort lovgivningsmæssigt ansvar via Sundhedsloven.
Når denne lov er udtømt, så har vi netop § 86 som retter sig mod genoptræning samt § 85 som retter sig mod den pædagogiske træning i egen bolig.
Skulle der derudover være behov for noget behandlingsrelateret det øvrige system ikke kan dække, såsom eksempelvis til personer i botilbud af en eller anden mærkelig årsag, så vælger nogle kommuner at benytte § 102 for trods alt at hjælpe borgeren.
Men kommunens bevilling via § 102 vil derfor blot være kompensation for at sundhedssystemet ikke er deres ansvar værdigt.

Det er da noget underligt noget, at klandre kommunerne for at de ikke benytter en KAN-paragraf når det øvrige sundheds-system har rigeligt med SKAL-paragraffer i deres lovgivning.
Blot fordi en kommune er lidt mindre end en region og dermed lidt nemmere at klage sin nød til, så betyder det vel ikke at regionen skal gå fri hver gang?