Jeg skal komme til mødet? (FP)

[Zania]

Hejsa,

jeg havde læst mig til, man ikke behøver komme til mødet med pensions-teamet, som skal beslutte, om jeg skal have FP?

Skrev til min sagsbehandler, om jeg kunne undlade at komme (pga. angst), og hun vil nu gerne komme hjem til mig? Min behandler er på ferie, men hvis det møde skal være, skal jeg i al fald have ham med. Jeg tør ikke engang altid åbne døren for min behandler.

Det stresser mig rigtig meget, det her. Føler, jeg skal dø, når jeg får breve, mails fra kommunen i forvejen. Pinligt, men jeg tør ikke engang ringe, derfor skriver jeg til dem.

Føler lidt, de prøver at skræmme mig. Men det er nok ikke derfor.

Men kan man ikke undgå det møde? Hvorfor - jeg har ikke noget at ville tilføje.

[Ninja]

Kan du ikke bare skrive og spørge om hvad det møde drejer sig om, da du allerede nu bliver angst bare ved tanken om en 'fremmed' i dit hjem.
Jeg synes de plejer at være meget forstående....

Jeg fik selv både sagsbehandler og psykologen her hjem, og det var jeg rigtig glad for, for jeg kunne pga angst ikke komme til dem. Men jo, det var lidt grænseoverskridende, men de var utrolig flinke og imødekommende....

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Zania

jeg havde læst mig til, man ikke behøver komme til mødet med pensions-teamet, som skal beslutte, om jeg skal have FP?

Det lyder ikke som om, at det er et møde med pensions-teamet du er indkaldt til (eftersom din sagsbehandler tilbyder at komme hjem til dig), for det er et tilbud, som man selv bestemmer om man vil møde op til.

Så jeg vil helt klart anbefale dig at følge helenekr's råd.

[MTVRV1]

det lyder som det møde inden din sag ryger til pensionnævnet
ved ikke om det gælder alle kommuner, men i nogen er der et social nævn
der sidder en sagsbehandler og skal beslutte om sagen skal
indstilles til afslag eller pension.
Men det er ikke din egen sagsbehandler, da denne person ingen indflydelse har på en pensions afgørelse

[LUM]

Åhe gu hvor jeg kender det, jeg kan slet heller ikke, jeg får såre simpelt angstanfald, og så jeg ligesom ikke meget værd, brev går bedre, men absolut ikke som jeg kunne ønske. Kommunen kan jeg bare ikke, slut færdig.
Der var en gang, men det er ved at være længe siden, og resulterede i angsten. Efter første angstanfald på kommunen, bedte jeg dem komme her, det gik enlig også okay (ikke godt, men det gik) bare med det lille problem at mødet havde en helt anden agenda end påstået, og så var det også ødeligt, så nu kan jeg slet ikke.

Det er sådan at du faktisk slet ikke har pligt til at deltage i de møder, eneste ting du SKAL! deltage i er undersøgelser ol hvor din fysiske krop er nødvendig, der ud over kan og må du have en partsrepræsentant, som klarer det for dig, eneste krav er at vedkommende du vælger (det kan være moster Oda, men også en advokat, eller måske din mor, det er DIT valg) har din fuldmagt (søg på det der er lavet en formel fuldmagt du kan bruge)
Du bestemmer helt og holdent hvor meget din repræsentant skal have af magt, dog er det kun få kommuner der respektere at man har taget det valg, fx skal repræsentanten modtage kopier af alt der sendes til dig, det sker sjældent, men nu kan jeg forstå du har det meget lig mig, så det værste er de forbandede møder, og jeg tør næsten love dig at når din krop finder ud af at du slipper for de møder, bliver det nemmere at modtage breve, om end jeg stadig har et noget anstrengt forhold til breve fra kommunen med minder der står beredskabet på konvolutten, også selv om at jeg længe nu, kun har modtaget de der ubrugelige opfølgnings breve, de nu en gang skal sende i ny og næ, men det er blevet lettere *ss*

Her respektere de ikke partsrepænsentant overhovedet, jeg har så valgt ikke at kæmpe med §§ lige hvad det angår (læs orker ikke at kæmpe med det oven i alt det andet) i stedet har de set anfald med egne øjne, og nu lader det da til de endelig har fattet at de INTET får ud af at kræve møder med personligt fremmøde af mig, en der sidder med benene oppe under sig og ryster og rokker som højest kan ryste på hovedet og nikke, er altså ikke meget bevendt at holde møde med.
De lavede ellers det nr at kræve mødet hos egen læge (for så SKAL! man) min læge så mig side i bilen med anfald (giraffen skulle jo lige side til skue som en abe i et bur, ikke særlig behageligt) og blev MEGET forfærdet, lægen havde ALDRIG set noget SÅ slemt (ej heller vare så mange timer.. fra morgenstunden, jeg sider på før beskrivende måde i op til 3 timer, og er der ud over ekstrem melankolsk, bevæger mig som i en osteklokke... og mødet var lige over middag) Hun troede slet ikke jeg havde det SÅ slemt, men så blev det da slået fast at jeg virkelig har det af H til, at det ikke bare er noget jeg (og div psykologer) siger.

Her er det så bare stort set kun kommunen jeg har det sådan med, generelt har jeg fået det svært ved læger også, men sådan går det jo gerne når ens læge ikke ikke tager en alvorligt. Jeg fik det socialt generelt, men har kæmpet mig tilbage, til noget der ligner før hen, jeg døjer stadig, men det er småting, der kan leves med, dog ting jeg tvivler på kan blive meget bedre, for jeg har virkelig brugt meget energi på det, og benytter da stadig lejligheden til at bekæmpe angstfølelsen, hvis muligheden byder sig... men kommunen, det lærer jeg aldrig, der var en gang og det er længe siden.

[Zania]

Hejsa,

jeg fik brev om møde med pensions-nævnet, men sendte en mail om, jeg ikke vidste, hvordan jeg sku' kunne møde op.

Hun vil så gerne komme her.. Puha. Og min behandler er på ferie, så jeg snurrer lidt rundt om mig selv.

Måske skal jeg bare snakke med min behandler - om jeg kan undgå det møde, eller han kan være med. Kan bare ikke se, hvad hun skal med mig.. Synes det gør paranoia værre..

[Ninja]

Jamen skriv og spørg hende om, hvad det møde skal handle om!

Skriv du får angst af at tænke på det, og derfor gerne vil have uddybet formålet, og om du må have din behandler med som tryghed.

[Zania]

Hejsa,

tak for svar. jeg skal mødes med min behandler, og så skal vi snakke om, om han skal med til mødet, eller jeg kan undgå.

Har prøvet at spørge HK, men det ville de ikke blandes ind i.