Hvad gør jeg?

[challe]

Tak igen for jeres svar!

Min veninde med PTSD fik faktisk pension ret hurtigt og hun havde aldrig gået arbejdsløs..

Det er heller ikke sikkert jeg vil have pension men vil bare gerne have fred og ro fra jobcenter og fagforening. De stresser mig, synes jeg..

Ja, jeg vil gerne overleve og igennem det her med mig selv i nogenlunde behold, men kan da mærke at jeg er ved at give op ind i mellem. Det er bare så hårdt, at være bange for at ens barn (voksen eller ej) dør uden at man kan stille noget op. Man kan bare stå og følge det på sidelinjen. Så hårdt konstant at tænke på det...

Kan godt forstå at andre folk har svært ved at sætte sig ind i denne konstante stress-situation, man går i som mor, som så indtil videre har varet 3 år, de sidste 2 år har været særlig slemme i takt med min søns misbrug er blevet værre - meget.

Hvad sker der hos en psykiater? Har aldrig været hos sådan en..

Skal lige sige at jeg ikke er til medicin.. Lykkepiller er afprøvet og lagt på hylden igen. Min læge mente på et tidspunkt jeg skulle prøve Lyrica.. Det ønskede jeg heller ikke.. Jeg har ikke lyst til at dæmpe mine følelser og gå rundt som en zombie, og det gør jeg i hvert fald på antidepressive. Problemerne går jo ikke væk fordi man spiser piller. Men det er måske en forkert indstilling at have. Ved det ikke..

[Enteneller]

Hej Challe,

Jeg har været min. 17 år på det etablerede arbejdsmarkede. Har aldrig gået ledig, aldrig været syg eller noget og det er naturligvis argumentation for at jeg IKKE kan få pension...

Jeg røg ned med flaget i 2006, startede i 2008 min afklaring, da jeg ikke kan få kontanthjælp, blev indstillet til pension i 2011, fik afslag med tilsagn om endnu en afprøving.

Har kæmpet videre for min sag og venter nu på næste indstilling.!!

Det handler jo ikke om at vælge!! Det handler om hvad du magter. Hvis du kan arbejde, så gør da endelig det.. Hvis du kan leve uden "lykke-piller" så gør det. Jeg har oplevet uhyrlige tvangstanker uden medicin og angst perioder jeg ikke ville unde mine værste fjender, så derfor.

Ved en psykiater taler man om dette og hint, kort og godt og så om evt. medicin tilsagn.

[challe]

"Pension ved du så ikke lige om du VIL??? HVEM TROR DU LIGE DER VÆLGER, der gør du mig gal.. Ingen medicin helst, fint nok, vi er mange der selv arbejder mod at kunne vælge til og fra... "


Beklager hvis jeg fornærmede nogen med denne sætning.. Det var ikke min mening. Men i sidste ende er det vel en selv, der helt og holdent bestemmer om man vil have pension? Der er vel ingen der bliver tvunget til det? Hvis der er så vil jeg gerne høre om det, for det har jeg aldrig hørt. Derimod kender jeg flere på pension som godt kunne arbejde lidt med et eller andet, (siger de selv) men har valgt pensionen og endda været super glad for det. Det må da være en sorg for alle, at få sin pension, efter min mening. Så forstår nok ikke lige denne holdning.

Ja jeg burde også have taget medicin, efter både hvad min læge og psykolog mener, men har altså fravalgt det. Al respekt til dem der vælger at tage medicin. Vi har hver vores måde at gøre tingene på og det har også kostet blod, sved og masser af tårer og mange søvnløse nætter ikke at gøre det... Og skal bestemt heller ikke sige at det vil jeg aldrig gøre, for det har været meget tæt på, hvor det nærmest var et spørgsmål om, at jeg ikke havde lyst til at være her mere. Og så skal man jo igang med piller..

Men det er jo det der er mit dilemma nu - jeg ved ikke hvad jeg kan og ikke kan. Er bange for at starte på et job og så måske ikke kan holde til det alligevel.. Inderst inde ved jeg nok godt at jeg ikke magter det nu.. Bare lidt mærkeligt, at skulle sige til mine børn (særligt min datter som klarer sig super godt) og familie og venner, at jeg ikke magter at arbejde. Det skræmmer mig lidt.

Jeg får de her angstanfald og de kommer jo bare lige pludseligt.. Uden varsel og ikke i nogle bestemte situationer. Og det samme gælder mine stressture. Den mindste lille ting kan køre mig op og så kan jeg ikke komme ned igen resten af dagen. Lige som det er meget belastende at være så lydfølsom.
Er der nogen her inde, der lider af PTSD og som kender til disse ting? Vil så gerne høre hvis der er nogen der har været igennem et forløb af den ene eller den anden slags.
Nogen der er kommet videre og nogen der ikke er?

PS. Jeg er ikke ude på at fornærme nogen her inde. Har respekt for alle mennesker og ser aldrig ned på eller dømmer nogen - ligesom at jeg ikke selv vil ses ned på eller dømmes af nogen

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af challe

Skal lige sige at jeg ikke er til medicin.. Lykkepiller er afprøvet og lagt på hylden igen. Min læge mente på et tidspunkt jeg skulle prøve Lyrica.. Det ønskede jeg heller ikke..

Med den holdning kan jeg godt forestille mig, at du kan få svært ved, at opnå enten fleks eller førtidspension.
Ved begge skal behandlingsmulighederne være udtømte, og hvis en læge skriver, at de mener, at du kan få det bedre hvis du tager en bestemt slags medicin, som du endnu ikke har prøvet, så får du hverken fleks eller fp.

Derudover kan du jo reelt ikke vide, om der er noget medicin, der kan hjælpe dig.

Jeg ved ikke meget om psykofarmaka, men hvis man f.eks. har rygsmerter og ikke vil tage smertestillende, så sker der det, at når man har ondt, så spænder man i nogle muskler og dette forstærker smerterne, så man reelt kan ende med, at have mange flere smerter, også andre steder i kroppen, end man startede med.

Tager man derimod noget smertestillende, og evt. noget muskelafslappende, så kommer man ikke ind i denne onde cirkel.

M.h.t. din veninde, som hurtigt fik en fp, så skal du være meget forsigtig med, at sammenligne sager, der kan meget vel være ting, som du ikke har kendskab til.

[Enteneller]

Det kan ærgre mig at man stadig kalder "dem" lykkepiller, for der er vitterligt mennesker, der har brug for medicin for det psykiske, det er ikke noget man "bare" bilder sig ind, som det ellers kan lyde med den form for betegnelse.

For mange er det jo et spørgsmål om overlevelse at få medicin. Der er det ikke nok bare at trække vejret, men for ikke at komme ud over "rampen" så skal der medicin til for at holde dæmonerne nede.

Hvis man kan vælge det fra, skal man da naturligvis gøre det, men det er altså ikke "bare lige" for dem/os der har brug herfor. Det ved jeg godt at du ved Challe og har respekt for, men har du tænkt over at du måske kunne få det bedre via medicin? Det gjorde jeg og ellers var jeg ikke hvor jeg var idag.

Jeg trappede selv ud af cipralex i 2009, det endte horribelt, nu er jeg på noget andet i forbindelse med afprøvning af behandlingsmuligheder.

Behandlingsmuligheder kan dog også være psykolog, mindfullness eller lign. i forbindelse med det psykiske, så man har ikke nøde at være på medicin, medmindre det forbedre ens tilstand og det skal man huske at det gør for mange.

Har du nogensinde prøvet noget Challe? Jeg gjorde ALT for at få det bedre og det formoder jeg da også at du vil/har prøvet?!

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af challe

Men i sidste ende er det vel en selv, der helt og holdent bestemmer om man vil have pension? Der er vel ingen der bliver tvunget til det? Hvis der er så vil jeg gerne høre om det, for det har jeg aldrig hørt.

Hvis du læser pensionslovens §17 stk. 2, så vil du opdage, at man faktisk kan tilkendes førtidspension uden at have bedt om det.

https://www.retsinformation.dk/forms...aspx?id=142132

" § 17. Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom."

[challe]

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom."

Jo jo, det ved jeg godt.. Men ønsker man den ikke, så får man den jo heller ikke, vel?

Ja jeg har bestemt overvejet om jeg kan få det bedre på medicin. Har fået antidepressive for 4 år siden. De hjalp også da det var en depression "kun" jeg havde. Dog sov jeg faktisk hele tiden og gik rundt som en zombie.
Men de ting jeg får det dårligt af nu, bliver jo ved med at være der. Skal jeg så tage antidepressive resten af mine dage eller indtil min søn forhåbenligt engang kommer ud af sit livsfarlige misbrug? Jeg vil jo også være klar i hovedet, hvis der sker nogle ting som jeg skal handle hurtigt på. Og det var jeg bestemt ikke sidst jeg fik antidepressive.
Som sagt vil jeg heller ikke sige at jeg aldrig vil tage medicin..
Forøvrigt har jeg fået at vide, at der er ingen medicin der hjælper på PTSD. Flere steder fra. Bla. min psykolog.

Jeg lærer mange ting hos min psykolog, også Mindfullness og meditation. Problemet er jo bare at jeg ikke har en kontakt, til at slukke for følelserne, kærligheden, angsten, sorgen og panikken for min søns ve og vel! Det er der hele tiden.
Ja der er teknikker til at prøve at lære og leve med det - men det kan man jo ikke rigtigt. Men man skal nok have stået i samme situation som forældre, for at forstå hvor meget det fylder 24-7 og hvor ondt det gør - konstant.
Ved godt der er mange der ikke kan følge det, og siger "du er nødt til at leve dit eget liv og komme videre" Ja tak - det er jo let at sige når det ikke er deres barn og jeg ville da helt sikkert nok sige det samme, hvis jeg skulle give et godt råd til en mor til en misbruger.
Det æder en op og man føler det er håbløst og aldrig får en ende..

Og som svar på om jeg har prøvet noget. Ja, hele sidste efterår var jeg tilbage i Tandplejen som klinikassistent. Jeg klarede de fleste dage men havde også flere dage hvor jeg gik hjem eller blev sendt hjem da jeg ikke kunne hænge sammen. Hvis du har lyst til at lægge dig i fosterstilling og bare skrige, så er Børnetandplejen nok ikke lige det smarteste sted at være! Jeg befandt mig rimeligt godt der, fordi jeg er blevet udlært der og kender folk og de kender til min situation.

Hvad mener du med (tror det var Vovse) med at jeg får svært ved at få FP eller flexjob med min indstilling?

Men tak for jeres indlæg. Bliv endelig ved med at skrive hvis i har lyst.. Det ville glæde mig.
De fleste er jer er jo inde i mange ting her inde.

Stadigvæk kunne jeg godt tænke mig at høre fra nogen med PTSD..

[Webmaster]

Jeg tror at det der menes med at du får svært ved at få en pension....det er når du skriver at du ikke vil tage medicin...

For hvis der er en behandling....eller en læge siger at der er....så vil de forlange at du følger den behandling....medmindre selvfølgelig den vil forværre dit helbred....

Hvis man så siger....jamen jeg vil ikke have behandling...så siger kommunen....jamen så er behandlingsmulighederne ikke udtømte og du kan dermed ikke få fleks eller pension...

Jeg tror også at hvorfor der måske er nogen der bliver "fornærmet" herinde....er fordi du kommer ind og siger at du har det sådan og sådan....du vil ikke behandles....men du spørger om ikke du godt kan få en pension i måske to eller tre år....

Jeg ved godt at du ikke er ude på at fornærme nogen....men det er altså svært at få en pension igennem...

Der er mange her som har gjort alt hvad kommunen forlanger....endda i flere år....uden at de har kunne få en pension igennem...

Du har det ikke godt...og du er irriteret over at jobcenter osv ikke vil give dig fred til lige at komme dig....og det er helt forståeligt...

På den anden side...så står samfundet og skal betale for dig....og for at de vil det....ja så kræver de visse ting....det være sig behandling, aktivering osv osv...

I dagens Danmark kan man ikke bare få fred...ej heller selvom man synes man har en god grund til det...selvom man nogle gange skulle tro at det forholder sig sådan når man hører samfundsdebatten...

Ønsker man penge fra samfundet...ja så skal man opfylde de krav de stiller med....og i de fleste tilfælde er det vel egentlig også ganske fair....forudsat at man da kan leve op til de krav...

Tror også at nogle herinde måske tager det "ilde" op når du skriver at man da bare kan vælge pension....for tro mig....det kan man ikke...og der er rigtig mange herinde der kæmper med at få en pension....

Med hensyn til at blive tvunget til en pension....så sker det også...efter kommunen har prøvet alt og der ikke er mere at gøre...

Nogle mennesker har svært ved at acceptere at de er syge og ikke kan arbejde mere....disse mennesker tror mange gange at de kan en hel del mere end de i virkeligheden kan...og de vil hele tiden forsøge at komme derhen....

Men på et tidspunkt så er kommunen jo nødt til at stoppe op og lave en afgørelse...og er der ikke mere man kan gøre for at få en borger til at blive selvforsørget....ja så træffer de en afgørelse om pension...

Til sidst....så er der ikke noget der hedder midlertidig førtidspension...

Hvis man skal have en pension....også selv om det er med en kontrol på....så skal man opfylde alle de krav der findes for at få en førtidspension i det øjeblik man bliver tilkendt førtidspensionen...

Men jeg håber da at du finder en måde at få tingene til at kører på...så du kommer helskindet igennem...og jeg håber at din søn kommer ud af sit misbrug...

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af challe

Hvad mener du med (tror det var Vovse) med at jeg får svært ved at få FP eller flexjob med min indstilling?

Webmaster har svaret på dette.

Og jeg vil lige tilføje, at jeg er på ingen måde stødt eller fornærmet over det du skriver, jeg kan så udmærket forstå, at du ønsker at få fred i en periode, i et håb om, at din søn så er kommet ud af sit misbrug.

Men som Web skriver, så er det bare ikke sådan det sociale system fungerer her i DK.