Når alle ressourcer er væk , hvad så ?

[Trold]

Helenekr, det er jo helt i tråd med de oplevelser jeg har med min datter, som jeg også har beskrevet lidt af her, og hun er også en umåde kvik pige.
Det kan være sa.... hårdt at sætte de grænser, men nøj hvor er det en fornøjelse når man kan mærke effekten af det.

Jeg tror min datter var 7-8 år, hvor jeg tænkte ved mig selv, at hvis ikke jeg får rettet op det her NU, så får jeg da vist et problem når hun bliver 16.
Da jeg kunne se hende for mig, som en 16 årig der bare styrer det hele herhjemme, og trækker mig rundt i manegen, så var det ikke længere så svært.

Og det er jo synd for ungerne at undlade at gøre det, for de har det jo ad h til.

[Ninja]

Jamen det er jo dét!!

Og jeg kender det da selv, specielt min 6 årige (snart 7årige), der skal have grænser HELE TIDEN, for ikke at trække i førertrøjen og hale inden om. Og JOW, gu' er det hårdt, specielt når man selv har det af helvedes til, ørler med kommunen, ikke har en plan for fremtiden....ja, og overhoved ikke kan overskue fremtiden. Og den eneste fremtid man tænker på på hjemmefronten, er udsigten til at den forbistrede unge fylder 18 og spreder sine vinger og flyver sin vej, så man kan få lidt fred oven i bøtten og man kan slippe for ansvaret!!!

Men der ér en vej ud af elendigheden, og regler og opdragelse er et vigtigt værktøj. Det handler somregl om at tænke nyt, og gøre tingene på en ny måde, så man får vendt skuden.

Jeg ved da fra mig selv, at hvis jeg er stresset og tænker for meget, så bliver jeg gnaven og urimelig overfor ungerne og snerre hvert andet minut, for de taler og taler og taler....og jeg kan simpelthen ikke tænke, ej høre hvad de siger, for indvendigt er jeg et helt andet sted og kan ikke rumme deres spontanitet, larm, gliden rundt på gulvene, råben og skrigen...og jeg er sulten...og jeeeeg eeeer fææææærdiiiig. DAMN!!!!

Det er så uhyrre let at gøre ungerne snot forvirrede, når man selv er nede på bunden.
Men jeg har fundet ud af, at unger HADER ordet NEJ. Muligvis fordi man altid får snerret det ud, ser alt for alvorlig ud når man siger det, eller samtidig bliver lidt opgivende i tonelejet. Så jeg har længe droppet det ord, og byttet det ud med positive ord og sætninger, som altså rammer børnene i børnehøjde og gør dem enormt glade...

Eks den mindste sidder og maler farveladen ud på spisebordet, hvor jeg før ville blive fuldstændig negativ og råbe neeeej hvad laver DU i en blandig af jeg ikke gider vaske lortet af og HVORFOR??. Så er jeg blevet mere ,,woow, hvor er du god til at male, men tror du ikke hellere du skulle male på et stykke papir så vi kan hænge billedet op bagefter! Har du måske set et spisebord der hænger på en væg? Og så griner vi lidt af det....
Eller hvis de vil have chokolade i supermarked, hvor vi før diskuterede højlydt og jeg den ene dag sagde ja (fordi jeg var for dårlig til at tage kampen op) og næste dag sagde nej (fordi jeg havde det lidt bedre), nu siger...chokoladen bliver ikke i dag, men vi kan da se om vi kan finde på noget spændende frugt vi kan lave. De forstår de positive afvisninger, specielt hvis de bliver krydderet med et godt alternativ!!!
Men lortet kører af sporet hvis jeg begynder med alt mit negative gas, for så lukker de af med det samme, og svare lige så negativt tilbage...og så køre ruletten!!

Man kan selv gå og eksperimentere med de der positive sætninger overfor ungerne, som første øvelse, skal man bare aldrig bruge ordet nej. Som hvis barnet slår, så istedet for den der Neeeej, du skal ikke slå. Så vend den om og sig, jamen det er helt fint du slår, det skal bare ikke være på mig. Så prøv og gå ind på værelset og find en dukke du kan smadre...måske kan vi banke den sammen, for jeg er ærligtalt også pisse sur!!

Jeg sværger det virker!!! NYTÆNKNING, det er vejen frem!

[hjernet]

Mit første indtryk er at pigen er i "trodsalderen" og er et råb om at hun er fejlstimuleret.

jeg har været underviser og har 4 børn selv og kender mønstrerne på børns reaktioner.

Fornuften vil dog indfinde sig senest når hun er ca. 10 år

TinaB jeg kender ikke dig og jeg kender ikke din datter...

MEN jeg har selv en søn (som nu har overlevet til sit 19 år ) som var hyperaktivt , damp agtig , og alt andet agtigt som et barn kan være ..
Dengang havde jeg mit helbred .. og HOLD DA OP HVOR VAR DET HÅRDT .. så jeg kan godt forstå at du går neden om og hjem når du skal takle det sammen med alt det andet ...

Ikke et ondt ord om alt det andet for som mor til min søn så ved jeg at det HJÆLPER med meget faste rammer og ikke give op (nemmere sagt end gjort) men som venide til en med et adhd barn i svær grad så ved jeg også at det er vigtigt at det er den rigtige hjælp ... og igen ikke et ord om de andre råd for de er rigtige hvad enten man har et hyperaktivt barn et adhd barn eller et ganske alm barn

Og igen kommer alt til bage til en selv Marte Meo (læs Helenes bog ) den er fin nok og de råd Helene giver er også gode .. (jeg har en søn på 22 år der læser Marte Meo lige pt i forbindelse med hans uddannelse ) og hold da op jeg ville ikke kunne klare alle de positive ud meldinger man skal komme med (hatten af for dig Helene )

Jeg har tre unger ingen af de tre er ens og mit liv har ikke set ens ud med nogen af de tre og deres opdragelse og jeg er sluppet rimeligt igennem det hele (syntes jeg den 13 årige er ikke helt overstået endnu )

Men jeg tror altså sådan som du skriver at der skal sættes mere massivt ind og at du skal have noget hjælp det samme skal din datter...

DU skriver at du allerede har ansøgt om aflastnings familie til hende uden resultat (det ville ikke være min fortrukne løsning , da jeg syntes det kan virke som en afvisning ) min veninde der havde et barn der opførte sig meget ala dit , fik via familie afdelingen en hjemmehosser som kom og hjalp hende med at sætte grænser hjalp hende i hverdagen og hjalp hende med at finde gode stimulerende aktiviteter til hendes barn , og kommunen betalte så for disse aktiviteret .. det har gjort underværker ..

Jeg ved at min veninde var skrækslagen for at henvende sig til familieafdelingen for at blive stemplet som elendig mor og for at de skulle tage hendes barn fra hende (og hans søskende ) men det har der på intet tidspunkt været tale om , men hun har fået en masse værktøjer og støtte og som de siger på familie afdelingen de er ikke interesseret i at få nogen unger taget ,de er interesseret i at få en familie til at fungere .. det er deres primære mål , så spørgsmålet er om ikke du skal ringe til familieafdelingen og bede om en tid hos en sagsbehandler ..og så tage en snak med denne om hvad der kan gøres ...

Og så skriver du arbejds prøvning , det er i min verden ekstremt vigtigt at du ikke kan klare en arbejds prøvning pga DIT helbred og ikke pga DIT barn , hvis først de får den ide at det er dit barn der gør at du ikke kan klare et job så kan de sætte ind over for barnet (evt aflastnings familie ) for at give dig noget arbejdsevne og det er jo slet ikke det der er tale om her ...

Men indtil du har fået sat noget i værk og fundet ud af hvordan du får hjælp til dig og din datter så lyt til de råd du får her og prøv dem , men eksperimentere ikke og bestem dig for en måde så du ikke forvirre din unge helt og aldeles , det er ikke altid så nemt som det virker ..

Og det er udmattede i den tid det står på , men det kommer tifold igen det kan du være sikker på ...

Og lad os vide hvordan det går med dig og din datter også selv om det bare er for at komme af med frustrationer det er bedre at lade dem komme over os end over din datter... held og lykke med det hele ...

[Trold]

Helenekr, jeg tager hatten af for, at du vender tingene til noget sjovt og positivt, ingen tvivl om at humor bløder op på tingene.
Men for mig er problemet netop, at når jeg har det værst, så virker knolden bare ikke som den burde (og plejer), og derfor bliver det alt det negative lo.. der vælter ud.
Men jeg har snakket meget med mine børn om, at når jeg skælder meget ud og nemt bliver gal (sådan er det altså ikke altid), så er det ikke fordi at jeg ikke kan lide dem, men simpelthen fordi at jeg ikke har det godt.

Med hensyn til ordet "nej", så har jeg oplevet, med min datter, at et klart, tydeligt og totalt indiskutabelt NEJ nærmest havde en beroligende virkning på hende.

[Ninja]

Et nej de rigtige steder er godt!! Men brugt sammen med skæld ud, så virker det ikke og gør bare konflikten værre. Det kommer helt an på situationen.

Der er to måder at skælde ud på - den negative, og den positive. Den negative gør situationen værre og giver barnet følelsen af at blive misforstået, og den positive gør den kortere og ender ud i at barnet føler sig hørt og forstået og kan trækkes sig med en ''AAHA oplevelse''...hvor den negative ender med at Mor er en lort der ikke forstår en SKID af det hele!

Nu er det heller ikke sådan at jeg er én stor positiv udmelding, desværre! Men jeg kæmper for at blive det, for vi har det bedst i de der positive perioder og har det rigtig godt sammen. Og hvor jeg virkelig glæder mig til at hente dem fra skole/børnehave fordi jeg har lyst til vi skal være sammen.
Før jeg 'så lyset' kunne jeg dårligt slæbe mig ned og hente dem, for så var freden forbi! De løb fra mig på gaden, hørte ikke hvad jeg sagde, bankede hinanden lige så snart vi trådte ud fra lågen, skændtes konstant og jeg bestilte ikke andet end at sige neeeej, hooold nu OP! Lad nu være...hvor mange gange skal jeg sige det...og så er der ingen is efter aftensmaden...og DU kommer ikke ned på legepladsen i dag. Og så røg de lige hjem i fryseren og tog en is og skred ned i gården, FULDSTÆNDIG upåvirkede. Og hver dag havde jeg sådan en,,F***, er klokken allerede 15.30 så de skal hentes nedtur.

I dag går vi hjem i samlet folk, stille og roligt og TALER sammen. Jeg har fundet et system der virker. Når jeg siger de skal være hjemme kl 19.30, så kommer de sgu kl 19.30....før i tiden rendte jeg rundt efter dem nede i gården fordi de stak af hele tiden og gemte sig, og så blev jeg SKRUP tosset og sagde at det var SIDSTE gang de kom ned - og så skred de jo så ned igen dagen efter. Jeg havde enormt meget med at melde en masse negativt ud, der aldrig blev til noget, hvilket jo gjorde forvirringen total!!! Der VAR ingen grænser...og de var grænsesøgende og blev mere og mere stride, for at få nogle grænser. De kunne jo ikke mestre alt den frihed de havde. Og negativ opmærksomhed er jo som bekendt bedre end ingen opmærksomhed, eller forkert opmærksomhed.

[Trold]

Oprindeligt indsendt af helenekr

neeeej, hooold nu OP! Lad nu være...hvor mange gange skal jeg sige det...og så er der ingen is efter aftensmaden...og DU kommer ikke ned på legepladsen i dag. Og så røg de lige hjem i fryseren og tog en is og skred ned i gården, FULDSTÆNDIG upåvirkede. Og hver dag havde jeg sådan en,,F***, er klokken allerede 15.30 så de skal hentes nedtur.

Den der kender jeg sleet ikke.
Men den er også et overstået kapitel her.
Og det er lige nøjagtigt det værste man kan gøre, ungerne bliver snotforvirrede af det, og meget grænsesøgende.

TinaB, jeg er lidt ked af at vi har kapret din tråd, men på den anden side, så kan det være du kan bruge noget af det som vi har skrevet.

[Ninja]

Ja, jeg håber da Tina kan enten bruge noget af det, eller måske kan genkende sig selv og datteren i noget af det, og måske får lyst til at give det en chance....

[Mella]

Kære TinaB.

Du kan også søge om en støtte/kontaktperson til din datter.
Det kan være guld værd.

Mella

[TinaB]

Jeg vil lige starte med at sige tak til jer allesammen og der er rigtig meget i det i har skrevet at jeg kan bruge , og kan nikke genkendende til .

Helene > Det du beskriver om dine børn , er meget a la min datter. Alle mine "trussler" om at hvis du gør sådan , ja så må du ikke dit og dat osv .... ja de har haft nul virkning , aner ikke hvor mange gange jeg har jagtet rundt efter hende fordi hun ganske enkelt er stukket af , og kender alt for godt det med , at puha nu det hente tid og man nærmest forbereder sig på at nu er freden forbi. Jeg må erkende at pga mine ressourcer , ja så skælder jeg ud på den negative måde , jeg formår ganske enkelt ikke at forsøge at vende det på en positiv måde.
Jeg er meget intr. i din bog , det virker til at der er meget brugbart i den , og jeg vil gøre , næsten alt for at få vendt det her som er ganske uholdbart som det er nu , men sender dig lige en privat besked.

Hvor henvender man sig for at få en kontakt/støtteperson ? Og hvad kræver det?

Jeg orker ikke at skrive så meget i dag for det har igen været en konfliktdag og føler mig total tappet for energi.
Ville bare lige forbi og sige at jeg har læst alle jeres indlæg og fundet dem meget brugbare.