Ikke kun de fysiske skavanker

Oprindeligt indsendt af Trold

Razmo, vi kan overhovedet ikke være uenige.
Og det både hvad angår den urimeligt lange sagsbehandling som mange af os (måske de fleste) er udsat for, og det faktum, at der er en grund til at vi gør som vi gør, uanset om det er sambo fra Afrika som stjæler et franskbrød, eller lakrids som lyver for at lette vejen til fp.

Men vi er i forvejen udsat for en behandling i systemet, som oftest kører ud fra devisen "går den, så går den", og en masse mistro og mistænkeliggørelse.
Og jeg kan da godt frygte, at den blot vil blive endnu værre, hvis det kommer frem "sort på hvidt" at nogen direkte lyver for at opnå fp.
Jeg afviser ikke, at lakrids kan være fuldt berettiget til fp, og at hun ene og alene har gjort det for at bane vejen.
Men når lakrids kan gøre det, så kan en person, som IKKE er berettiget til fp også gøre det.
Hvor går grænsen for, hvem der skal "have lov til" at lyve sig til en fp?
Der kan da meget vel være mennesker, som selv mener, at de er berettiget til fp, men som reelt ikke er det, skal de "have lov til" at lyve sig til den?

Jeg mener helt klart, at der er forskel på, om man direkte lyver, eller om man ikke ligefrem trækker den ene dag i ugen/måneden frem, hvor man har det bedst, når man skal beskrive sin situation.

Er enig med dig Trold, bortset fra at jeg ikke kan lide din passage om "hvem der så skal have lov at lyve sig til en pension".... svaret er enkelt: INGEN!

Humlen ligger i, at man åbenbart GØR det i nogle tilfælde fordi man ser sig "tvunget" til det af helbredsmæssige og økonomiske grunde...

Så det handler ikke om at gi' lov til at begå bedrageri, men om at debatere hvad man bør gøre inde på borgen, for at gøre afklarings cirkus'et menneskeligt, i stedet for at det ødelægger nogen borgere som det er nu.

Bedrageri'et er for mig blot argumentet for at gøre noget... og det IKKE med Claus og Karen politik, som altid handler om sanktion og straf, men snarere om at møde den syge borger hvor han/hun er.