Søger folk med samme probleme

[pugna]

Hej alle sammen.

Jeg søger familier som mig selv som er ude i frivillig/tvang anbringelse af deres børn og har store problemer. Jeg søger dem som virkelig ved de selv er blevet uretfærdigbehandlet af systemet.

Min egen historie er lidt ud over det usædvanlige og meget grotesk og jeg må sige jeg kan virkelig ikke holde ud mere at se andre familier lide på samme måde som jeg selv gør, og jeg lider virkelig. Vi ser sager i nyhederne og læser om dem i aviserne, det seneste nyt jeg har hørt er at en specifik sag er blevet taget op i EU's Udvalg som skulle siges at være noget helt nyt og et positivt tegn på at der nu bliver sat fokus på Danmarks håndtering af tvangsfjernelser af vores børn.

Men jeg er sikker på vi kan gøre mere i fællesskab, det har aldrig i nogle historier været en succes at kæmpe en sag alene og tror på i fællesskab med en åben debat som ikke kun handler om lov og regler som bliver krænket og brudt men også følelser det menneskelige syn bag historien.

Jeg har aldrig forstået at advokater kun gå i detaljer omkring hvordan paragraffer og lov er blevet brudt men ikke går i detaljer i hvordan mennesket bag sagen virkelig har det og de ting som sagen virkelig handler om (beviser, etik, moral handlinger, følelser, konsekvenser osv) Det handler ikke kun om at kommunerne har magt til og sætte os i dårligt lys af nogle fejl der er begået i vores fortid som i de fleste tilfælde kunne være undgået..

Vores sager tit og mange gange handler ikke om hvorvidt vi er dårlige forældre men også om hvordan vores samfunds problemer er, samt tilliden mellem mennesker (fakta og løgne) Jeg mener personligt at mange af de sager omkring frivillig og tvangs anbringelser af børn ikke kun handler om at forælder kunne gøre et beder arbejde, for undskyld mig der er altså ikke en håndborg om hvordan man skal være en perfekt forælder og du lære heller ikke om det i skolen som du lærer at læse. Vi har kristendom i skolen jeg spørg hvorfor? Hvorfor ikke have et fag (demokrati/samfund) eller noget i den dur.

Men det noget vi lære hen af vejen af vores forælder når vi selv er børn og når vi selv skal til og være voksen. Vi er ikke uden fejl og tro ikke på et perfekt menneske uden fejl for vi er kun mennesker, men vi skal ikke altid dømmes fordi vi ikke er perfekte og begår fejl men have hjælp til de ting vi kan gøre beder. Og ikke alle er født under de bedste vilkår men det er ikke ensbetydende med at nogle er dårlige forælder af den grund, end den anden del af samfundet som er født under beder vilkår.

Men som et godt ordsprog der skal to til og danse tango! Og det er ikke helt ved siden af i de sager her. Det meget svært for mig med ord her at konkret beskrive hvad jeg virkelig føler og vil sige da jeg som menneske har det beder med ord når jeg taler.

Jeg håber der er flere her inde eller nogle som kender nogle der står i samme båd som vil være interesseret i at vi samles og finder en løsning. Jeg er er nemlig træt at og side dag ud og dag ind og vente på en advokat som ringer og fortæller nyt eller vente på endnu et nyt brev som man på forhånd ved ikke bringer godt nyt med sig. Det på tide de folk som har med vores sager at gøre hører på os hvordan vi virkelig har det og tager vores klager alvorligt hvor vi bliver som menneske uretfærdig behandlet og nærmest uønsket i vores eget samfund.

Lad os stå sammen og vise sammen at vi er mange mennesker om det her problem for jeg ved der er masser af sager der ude som venter at blive gjort opmærksom på. Vi behøver ikke stå alene om det her og vi behøver heller ikke at vente på nogle vinder/kæmper vores kampe når vi selv kan tage kampen op og prøve at gøre en forskel.

Mange har travlt med at fortælle du har et ansvar selv og forvent ikke nogle andre løser dine problemer! Det kan der være noget om, og jeg må sige jeg vil personligt selv føle mig beder tilpas hvis jeg selv har stået i kampens hede end ved siden af i det her som jeg ser er et fælles problem ikke kun et problem for hvert enkelt menneske.

Og nej jeg siger ikke alle dur til og være forælder men jeg må sige jeg har set forælder i de sager her som var ude mærket forælder men efter de blev trukket ind i de kampe her om retten til deres egen børn var de efter en tid ikke istand til og være forælder mere. Og selvom nogle forælder ikke dur til og være forælder så skal de ikke behandlers mindre værdi som menneske og give andre retten til og krænke dem og skrive løgne og andre ting for at systemt har beder grund til og fjerne folks børn, det meget forkert!

Man er meget velkommen til og sende mig en besked hvis man ønsker at høre nærmere og vil være med til og kæmpe om det her i fællesskab og sætte mere fokus på det emne her. Nu mere vi taler om det hver eneste dag desto mindre chance for de ansvarlige kan glemme os.

Men det kræver også vi er helt åben og ærlige omkring vores sag selvom det måske kan gå hen og blive ubehageligt da man er nød til og fortælle om de dybeste ting der er i os, men det kun et tegn på vi er mennesker. Og det er et af de budskaber vi skal have frem igen vi er ikke maskiner eller slaver som man kan kassere eller udnytte eller for den sags skyld straffe efter behov når vi ikke passe ind i resten af samfundet som de kalder det "perfekte samfund" for det findes ikke, men der skal ikke være tvivl om at vores samfund kan være meget beder end det er. Problemet er bare det bliver være på alle fronter og det er på tide der bliver gjort noget ved det stop med at lukke øjnene i og stop med at tænke på jer selv kun.

[Ninja]

Kære Pugna

Jeg trækker lige din tråd op igen, da den ligger nede i bunden.

For at kunne sende dig beskeder (og du kan sende tilbage), kræver det at du har skrevet 5 indlæg - så måske kan du finde nogle debatter der interesserer dig, så du hurtigt kan få de 5 indlæg i hus?

Jeg tror det er en god ide, at forældre til tvangsfjernede børn står sammen. Kommuner begår fejl - både når de tvangsfjerner børn, men også i sager hvor de ikke tvangsfjerner børn!

Det vigtigste er altid barnets tarv, men der er mange sager om, at kommunerne netop fejlplacerer børn, hvorfor børnene får endnu flere skader - mange bliver kastet rundt fra familie til familie, og systemet ender med at stå med en utilpasset ung, der aldrig er blevet hørt, og om muligt ville have haft det langt bedre hos de forældre, der fik fjernet dem i tidernes morgen....
Der er meget der spiller ind.

Håber du finder nogen i samme situation, så i kan støtte hinanden.

[pugna]

Hej helenekr.
mange tak for info herom det med beskeder det havde jeg ærlig talt overset. Og ja her er masser af debatter at deltage i som også er min plan.

Ja ang, mit eget indlæg er det ikke længer mere for mig personligt kun men blevet et generelt problem på flere fronter end det personlige. Jeg har perioder og havde før jeg fandt ud af hvad der skabte dem haft dage hvor jeg har grædt så inderligt at jeg ikke har kunnet stoppe igen, og ikke kun begrund af min egen sag, men simpelthen fordi jeg kan mærke den smerte andre går med.

Er enig i din post, men desværre handler det ikke kun om fejl men direkte ondskab, manipulation, dokument falsk, fabrikeret udtalelser løgne, trusler ja alt det ondskab indeholder gør de mennesker og jeg har set dem alle i min egen sag.

Og det værste er jeg kan bevise så meget af det, og det jeg ikke kan bevise selv de beviser er der skam stadig det handler bare om at nogle tør gribe ind og tage kampen op indefra også, men der er ingen som ønsker at se dem og gøre noget ved det, og det er en af de ting som gør ondt også. og til det kender jeg svaret også, det frygtelig..

Men mange tak for dit indlæg og omsorg, knus herfra.

[jjsonn]

min bror har også et fjernet barn,da hun for 10 år siden kom til verden var han ikke i stand, til at tage sig af hende, han har de sidste år forandret sig meget, jeg er ikke sikker på, han ville kunne tage hende i hverdagen, men måske lidt mere samvær.

Hande sb sagde for 10 år siden, at hun ville gøre alt for, han aldrig får hende mere end de 2 timer han her hver 14 dag, og sådan er det, hver gang han får en ny sb som ville rette på samværet, fordi pigen er meget glad for sin far, bliver hun fyret.

Så jeg ved at kampen med kommunen kan være svær

[pugna]

Oprindeligt indsendt af jjsonn

min bror har også et fjernet barn,da hun for 10 år siden kom til verden var han ikke i stand, til at tage sig af hende, han har de sidste år forandret sig meget, jeg er ikke sikker på, han ville kunne tage hende i hverdagen, men måske lidt mere samvær.

Hande sb sagde for 10 år siden, at hun ville gøre alt for, han aldrig får hende mere end de 2 timer han her hver 14 dag, og sådan er det, hver gang han får en ny sb som ville rette på samværet, fordi pigen er meget glad for sin far, bliver hun fyret.

Så jeg ved at kampen med kommunen kan være svær

Ja bare den udtalelse med at hun vil sørge for han aldrig ser hende mere end de 2 timer er jo forrykt i sig selv, og det at man lige frem har fyret en sb fordi de vil rette op på den fejl som begået for 10 år siden er også helt forkert.. Men hvordan klare din bror sig så den dag i dag? Jeg mener det 10 år siden og du skriver selv han har forandret sig taler det ikke hans sag beder den dag i dag? Jeg kan have mine tanker om hvad der har været årsag til din bror ikke har sin datter, men jeg mener ikke der kan være noget grundlag for han ikke efter 10 år og har forandret sig ikke kan have mere samvær med sin egen datter.

Men se vi har også et andet problem her fordi hvordan kan vi som borger og forælder til vores børn beskytte os selv når der findes mennesker som dem, jeg mener du skriver "hende" hvorfor ikke hendes navn her? Så alle kan blive advaret mod dette menneske for en ting vi har lov til er jo at kræve ny sagsbehandler hvis vi ikke er tilfreds, men igen det har loven også beskyttet os mod at vi ikke på et offentlig sted må angive navne.. (hvis ikke jeg tager helt fejl)

Jeg husker for år tilbage jeg var på arbejde og min sagsbehandler havde indkaldet mig til møde på kommune, min datter var i frivillig pleje som jeg var gået med til begrund af mit arbejde og andre forhold, det jeg fandt lidt morsomt var den her sagsbehandler turde ikke have direkte kontakt til mig når vigtigt info skulle tilgå mig så hun brugte min støttekontakt person og det fandt jeg forkert, og gjorde min støtteperson også.

Men en dag på arbejde hvor jeg havde et telefonopkald med min børnesagsbehandler til min datter og jeg havde lige netop den dag med farlige ting at gøre og dette vidste sagsbehandler godt på forhånd fordi jeg havde mindet hende om det inde hun begyndte og tale til mig respektløs jeg havde med andre ord advaret hende. Men hun siger alle de her ting man bare ikke siger til et andet menneske og slet ikke under de forhold jeg var under begrund af mit arbejde.

Det resulter i at jeg bliver gal og lægger på, og vender tilbage til arbejde dette kunne have haft katastrofale konsekvenser den dag hvis ikke jeg som menneske var i stand til og finde vej til det positive humør igen. Men næste dag besluttede jeg at gå til min chef og spørge om en halv dag fri fordi jeg havde nogle ting jeg skulle ordne på kommune ang min datter, min chef var meget forstående og kendte til min sag ang min datter.

Jeg tog på kommune i arbejdstøj og gik ind på hendes kontor, og det første jeg sagde var, hvad bilder du dig ind som menneske og behandler mig så respektløs når du ved hvor jeg arbejde? Hendes svar tilbage var, ja hvis ikke du dukker op til de møder jeg afholder fremover så kan du være sikker på jeg tvangsfjerner din datter, og lige i det sekund var der kun en tanke i mit hoved, det var hendes hoved halvt brækket over. Og kunne jeg lide den tanke, nej bestemt ikke men hvilke menneske kan få sig selv til og sige sådan?

Om ikke andet sagde jeg til hende hør her du ved hvor jeg arbejde og er i gang med at gøre mig selv fortjent til en støre uddannelse på mit arbejde jeg kan ikke bare komme når du indkalder til møder da jeg er bundet af en støre kontakt som kræver min tilstede værelse.

mødet var kort og da jeg gik græd jeg men ikke over de ord hun sagde til mig ang min datter, men over hun som menneske kunne få sig selv til og sige dem til et andet menneske som faktisk ville give sit eget liv for hun kunne ytre sig sådan...

Det sider stadig i mig den dag i dag, og det er snart godt og vel 4 år siden. Men det som er det værste den dag i dag det er jeg huske hun sider på den stol og jeg står op og husker hele samtalen som var det sket i går, og hvad gjorde hun flere mdr. efter, jeg havde klaget over hende begrund af den udtalelse, så sider hende og hendes chef i mit hjem og hun benægter alt og kalder mig en løgner i mit eget hjem.

Da jeg bad hende forlade mit hjem sagde hendes chef okay jamen så er mødet over og så var den klage ud af verden og aldrig bleve der gjort mere ved den heller ikke da jeg et stykke tid efter klaget over hele det forløb fra den frivillige anbringelse den blev også bare glemt.

Og det bare en ud af 1000 historier jeg har hvordan sagsbehandler kan udtale sig og opføre sig. så ja kampe med og mod kommuner er næsten som et ønske om at kunne gå på vandet.. Det havde desværre også en anden negativ effekt for mig som menneske jeg gik hen og blev syg meget syg og tildels begrund af også at kommune behandlet mig som lort og derved mistede jeg arbejde og mine chancer for at udvikle mig mere på det arbejde.

Jeg ved ikke helt rigtig hvad de sagsbehandler lærer under deres uddannelse men jeg er sikker på de ikke lære meget om mennesker i det hele taget og at ord og handling har konsekvens for menneske resten af livet. Og hører du på de samme ord dag ud og dag ind og bliver behandlet som du ikke er menneske så kan du være noget så stærk men en dag bryder du sammen jeg ser det ikke anderledes end tortur, men effekten er bare en del anderledes. Men en ting er sikker den vil nedbryde dig før eller siden.

Og kan se det her svar blev noget længer end jeg havde tænkt mig.
men som skrevet tidligere i mit første indlæg kunne godt tænke mig at dem som har med de sager at gøre ville stå frem på en eller anden måde uanset hvordan end deres situation er jeg har ikke svaret på hvordan man kan gøre noget ved det men ved at flere hoveder tænker beder end et..