K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 25-06-2021, 22:25   #31
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.134
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Borgmester gik frivilligt i utide: Scorede gyldent håndtryk med sig ud af døren – på

Borgmester gik frivilligt i utide: Scorede gyldent håndtryk med sig ud af døren – på trods af nyt direktørjob

https://*********.dk

Lars Bjørknæs
Oplysningerne om hvad skatteyderne måtte betale i fratrædelsesgodtgørelse til Eik Dahl Bidstrup, var tydeligvis ikke noget, Dragør Kommune havde den store lyst til at oplyse om.

I begyndelsen af juni, var der store skiftedag på borgmesterkontoret hos Dragør Kommune. Det skyldtes at den hidtidige borgmester, Eik Dahl Bidstrup, frivilligt forlod posten som kommunens førstemand. Det efter at Venstrepolitikeren havde sikret sig et nyt job, da han nu ansat hos KRIFA, hvor han har rang af formand.

Et af de store spørgsmål i forbindelse med Eik Dahl Bidstrups afgang fra lokalpolitik, var om han ville kræve at få udbetalt et eftervederlag. Således har det fremgået af aktindsigter *********.dk tidligere har fået adgang til, at Krifas nyvalgte formand ikke ville afgøre dette, før han endeligt havde lagt borgmesterkæden fra sig.

I forbindelse med Eik Dahl Bidstrups afskedsreception i slutningen af maj, begærede vi fra *********.dk oplyst, om den nu tidligere lokalpolitiker havde krævet at få udbetalt sit gyldne håndtryk. En oplysning som det i dén grad tog sin tid at få oplyst, for på trods af et udgangspunkt om at oplysninger af denne type skal fremsendes indenfor 7 arbejdsdage, tog det omkring en måned at få Dragør Kommune til at fremsende oplysningerne. Hvilket endda krævede, at der skete indgivelse af klage over kommunen til Ankestyrelsen over tilsidesættelsen af lovgivningens regler.

Tidligere på ugen oplyste kommunen så, at Eik Dahl Bidstrup havde fået udbetalt et gyldent håndtryk i forbindelse med sin afgang. I en e-mail forklarer kommunen opgørelsen på denne måde:

- Jeg kan oplyse, at Eik får udbetalt eftervederlag efter § 20 i Vederlagsbekendtgørelsen. Hvori det står beskrevet at eftervederlag til en borgmester ydes med et beløb, der for hvert påbegyndt hele år, borgmesterens sammenhængende funktionstid har varet, svarer til 1½ gange det sidst ydede månedlige borgmestervederlag, dog højst svarende til 12 gange det sidst ydede månedlige vederlag. Eik har fungeret som Borgmester i 7 hele år, så eftervederlaget beregnes til 7 x 1,5 vederlag, i alt 10,5. Som udbetales med 6 vederlag efter ophør og et vederlag de efterfølgende måneder juli, august, september og oktober, hvor der udbetales 1,5 vederlag.

Derved nåede man fra kommunens side frem til, at skatteyderne har skullet op med omkring 3/4 million kroner til den tidligere borgmester, uanset at han havde sikret sig et nyt topjob:

- Størrelsen på eftervederlaget er beregnet til at udgøre 774.346,96 kroner.


phhmw

Hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares.


En aftale, er en aftale.


Juridisk gyldig, skriftlig eller mundlig.


Aftaler skal overholdes. Vi lever i et retssamfund.


Med en stor grad af høj moral.


Politikere, kommunale eller folketingspolitikere skal moralsk have mulighed for at fortsætte livet med sin familie, hvis man pludseligt står på gaden.


Embedsmænd/kvinder på et højst niveau skal naturligvis have en aflønning tilsvarende ansvar og risiko. Have mulighed for at fortsætte livet, hvis man står på gaden. Med minutters varsel. Lige som ALLE andre lønmodtagere?????


Mange årsager kan træde i kraft, uden ulovligheder er indblandet, men blot politisk modvind, så står embedskvinden/manden på gaden.


Dertil har vi nogle aftaler.


I Dragør kommune havde vi på et tidspunkt en Forvaltningschef, åremålsansat, som mange embedsmænd ønsker det.


Forvaltningschefen søgte før tid, kommunalbestyrelsen om førtids udbetaling, af sit aftale aftrædelsevederlag. Et større beløb.


Forvaltningschefen var ikke i miskredit, skulle ikke søge andet job, fortsatte som Forvaltningschef. Og fortsatte sit job i nogle år.


Forvaltningschefen ønskede bare, at hans aftrædelse vederlag skulle udbetales FØR tid.


Kommunalbestyrelsen afviste. Men tiden viste af dette sikkerhedsnet, aftrædelse vederlag tog man, som en selvfølge.


Uanset om en Forvaltningschef IKKE hverken skulle afskediges, fyres eller bortvises, var moralen blevet lidt flosset, så det var en naturlighed at spørge kommunalbestyrelsen


Gennem tiderne har vi ses en del topembedsmænd beskæftige sig med uvederhæftige ting og stadig modtage deres aftrædelse sikkerhedsnet.


Også hvis de fortsatte i samme job. Man tog det som en selvfølge at modtage lidt ekstra.


Senest har vi set en kommunaldirektør blive afskediget pga ulovligheder i sit embedsførelse, ved at bruge kommunen kontokort til private omkostninger.


Alligevel griner denne kommunaldirektør hele vejen ned til banken, med sit aftalte aftrædelse vederlag. Trods denne selv har har misvedligeholdt tilliden

2.000.000 kr i lommen.


En borgmester som selv frasiger sig jobbet, som borgmester og fortsætter i et særdeles velbetalt job, skal naturligvis overholde det aftalte.


Så også borgmestre, der selv siger jobbet op, højtlønnet, fortsætter i et højtlønnet job.


En sådan Borgmester griner også hele vejen ned til banken.


En lille million, udover sin høje løn, er ikke at kimse af.


Problemet består af 2 ting.


Moral.

Vælgerne kender ikke de aftaler der indgås.


Kommunernes Landsforening v/ Michael Ziegler var under stort pres fordi KL forsvarede disse lukrative ordninger til broderlogens medlemmer.


Michael Ziegler Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) skiftede over natten mening og proklamerede nu, at den sidste overenskomst skulle forhindre dette umoralske dobbeltlønnede chefer som udover deres høje løn også fik rutinemæssig udbetalt deres aftrædelse vederlag.


Men spørgsmålet er om vælgerne ønsker, at kende alle disse fine aftaler.


Eller vil fortsætte med at forarges i stedet for at tage del i kampen for mere åbenhed, høj moral og kendskab til aftaler, som jo skal overholdes.



Med venlig hilsen
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 25-08-2021, 09:24   #32
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.134
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares, men vi forsøger da.

https://www.dr.dk/nyheder/penge/eksp...rtvist-topchef

PRIVATINDKØB I KOMMUNERNE

Gennem de senere år har der været et øget fokus på problematikker med privatforbrug af kommunernes betalingskort.

I Struer Kommune blev den tidligere kommunaldirektør Mads Gammelmark i 2020 dømt for mandatsvig på grund af uberettiget privatbrug af kommunens kort i alt 174 gange for 123.098 kroner.

Og i Aarhus Kommune blev den tidligere forvaltningschef for Teknik- og Miljø Claus Pedersen også i 2020 dømt for mandatsvig ved at have købt tøj for ca. 3.000 kroner til privatbrug på kommunens regning.

Hos kommunernes interesseorganisation, KL, blev en kontorchef i oktober 2020 ligeledes dømt for mandatsvig for knap 15.000 kroner. Størstedelen af beløbet - 9161,75 kroner - drejede sig om brug af et Brobizz-kort, hvor KL betalte for taxature samt færgeture over Øresund, selv om turene ikke havde noget med hans arbejde at gøre.

Derefter Greve kommune

https://www.dr.dk/nyheder/indland/gr...fsloeringer-af

Senest Sorø kommune

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 26-08-2021, 17:19   #33
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.134
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Du bliver jaget men ... nul krav til sygemeldte politikere

Skærende kontrast: Politikerne på Borgen har strammet sygedagpengereglerne, men kan selv gå på sygeorlov uden at fremvise nogen form for dokumentation

https://ekstrabladet.dk/nyheder/poli...tikere/7541240

Af Janus Østergaard • James Kristoffer Miles • Kristian B. Larsen
Der gælder mildest talt særlige regler for de politikere, som har strammet reglerne for danskere på sygedagpenge.

Et folketingsmedlem skal nemlig på intet tidspunktet fremvise så meget som skyggen af en lægeerklæring, hvis de er på længerevarende sygeorlov.

'Det er ikke sædvanlig praksis at indhente dokumentation uanset sygeorlovens længde,' oplyser Folketingets administration.

Merete i dokumentations-helvede: Politikerne tænker kun på sig selv

Dermed kan folketingsmedlemmer være langtidssygemeldte med fuld månedsløn på 55.000 kr. uden at skulle bevæge sig sig ned på jobcenteret.

Dette står i skærende kontrast til forholdene for almindelige danskere, som er sygemeldt fra deres job over en længere periode.

- Det er lige lovligt smart, hvis folketingspolitikerne kan slippe for at blive rullet ind i et system, som de har vedtaget skal gælde for alle andre, lyder det fra Nanna Mørch, der er socialpolitisk konsulent i FOA .

- Vi oplever, at mange af vores sygemeldte medlemmer er jaget vildt. Den kontakt, de har med jobcenteret, gør, at mange føler sig mistænkeliggjort, siger hun.

Ikke omfattet
Er man sygemeldt over en længere periode, bliver man en del af sygedagpengesystemet, hvor kommunen løbende har en pligt til at vurdere, om man stadig er uarbejdsdygtig.

En vurdering, der typisk foretages ved, at jobcenteret tager en samtale med den sygemeldte, løbende indhenter lægedokumentation og eventuelt har en dialog med arbejdsgiveren.

Folketingets administration bekræfter over for Ekstra Bladet, at folketingsmedlemmer ikke er omfattet af reglerne for sygedagpenge.

Strammere regler
Reglerne på området blev strammet i 2014 af et flertal i Folketinget. På dette tidspunkt var Mette Frederiksen (S) beskæftigelsesminister.

Hvor man tidligere havde man ret til sygedagpenge i 52 uger, inden det skulle vurderes, om man opfyldte et af kriterierne for at få forlænget ydelsen, blev den periode nu sat ned på 22 uger.

- Sygedagpengereglerne er virkelig skrappe, siden reformen er blev indført. Hvis Folketingets regler afviger så meget fra dem, som det ser ud til, virker det ikke fair, siger Nanna Mørch.

Debatten om politikernes forhold er blusset op med Ekstra Bladets afsløring af, at Venstre-løven Jakob Engel-Schmidt optjener eftervederlag, mens han arbejder under sin 'private orlov'.
Han har desuden været på den fuldt aflønnede sygeorlov i ni måneder.

Det var efter afsløringen af, at han var blevet knaldet for narkokørsel.

Engel-Schmidt oplyser til Ekstra Bladet, at han frivilligt fremviste en lægeerklæring til Folketinget i forbindelse med sygeorlovens begyndelse.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 29-08-2021, 21:45   #34
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.134
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Tusindvis af betalingskort florerer i kommunerne

Tusindvis af betalingskort florerer i kommunerne, men centrale bilag mangler flere steder

Der er næsten 12.000 betalingskort i kommunerne, og flere steder kniber det med at dokumentere, hvad kortene bliver brugt på.


https://www.dr.dk/nyheder/indland/tu...-mangler-flere

AF
Jens Holm
Gustav Houe Dall
Grafik: Signe Heiredal

De fleste af os har nok ét eller flere betalingskort i lommen. Det samme gør sig gældende i landets kommuner, hvor medarbejdere i tusindtal har adgang til kort tilknyttet kommunernes pengekasser.

Tilsammen har kommunerne næsten 12.000 kredit- og betalingskort, der via kommunernes banker blandt andet er udstedt til borgmestre, embedsfolk og personer med særligt ansvar, viser aktindsigter i samtlige af landets 98 kommuner.

Tallet overrasker Jakob Dedenroth Bernhoft, der som jurist og partner i virksomheden Fraud React.

- Jeg havde forestillet mig, at der havde været nogle færre, måske 10-15 kort i én kommune og 50-100 kort, hvis det er i nogle af de store kommuner, siger Jakob Dedenroth Bernhoft.

Betalingskortene bliver brugt på alt fra taxature og indkøb af bleer i vuggestuer til hotelophold og restaurationsbesøg.

Men med de mange kort følger også et stort ansvar, og ifølge loven skal kommunerne - påpeger eksperter - dokumentere alle indkøb - store som små. Der skal med andre ord være bilag og formålsbeskrivelser på alt.

Men DRs materiale viser, at det i mange kommuner kniber med dokumentationen og dermed muligheden for at se, hvad pengene bliver brugt på.
Aktindsigter i bilag for 2.904 transaktioner fra 2019 på betalingskort tilknyttet borgmestre, direktører og personer med særligt ansvar viser, at 367 bilag aldrig blev afleveret eller er forsvundet. Det svarer til, at omkring 13 procent af bilagene mangler.
Tallene bekymrer flere eksperter, som har gennemgået DRs materiale.

- Det er et forbavsende højt tal, at der er så mange fejl, for det er et område, der har været meget fokus på gennem årene, siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Han bliver bakket op af Jakob Dedenroth Bernhoft.
- Der er i hvert fald svigt her på flere forskellige niveauer. Jeg synes, at det giver anledning til bekymringer, og jeg synes, at man bliver nødt til at dykke ned i og så se på, hvorfor det ser sådan ud, og hvorfor der er så mange kommunale udgifter, vi reelt ikke kan dokumentere, siger Jakob Dedenroth Bernhoft.

"Det er ikke acceptabelt"

De manglende bilag på tværs af kommunerne drejer sig om alt fra kontanthævninger, MobilePay-overførsler, restaurationsbesøg, dagligvareindkøb, Apple-udstyr og hoteludgifter til barbesøg og ishockey-billetter.

Beløbsmæssigt svarer kommunernes indkøb uden bilag til et samlet forbrug på over 315.000 kroner. I 35 kommuner mangler mere end 10 procent af bilagene fra 2019, som DR har bedt om aktindsigt i.
Eksperterne er især overraskede over, at der mangler bilag, fordi DR’s stikprøve primært er foretaget på betalingskort udstedt til kommunernes direktører og borgmestre.
- Det er ikke acceptabelt, at der er nogen som helst slinger i valsen, og når vi snakker om topledere, så er det jo særligt bekymrende, fordi de er nødt til at sikre sig, at de kan følge de kommunale regler, siger Per Nikolaj Bukh.
Jakob Dedenroth Bernhoft understreger, at det er alvorligt, at kommunerne ikke kan redegøre for så mange af deres indkøb.
- Bare det, at der mangler ét bilag, så er det jo en overtrædelse af lovgivningen på området, siger han.

DR har spurgt kommunernes interesseorganisation, KL, om, hvad de mener om de manglende bilag. KL vil dog ikke kommentere på, hvordan de enkelte kommuner håndterer betalingskort.

KL har efterfølgende bedt DR om at henvende sig til Indenrigsministeriet, men indenrigsminister Kaare Dybvad ønsker at stille op til interview.

Ministeriet oplyser imidlertid, at kommunale midler "skal anvendes til kommunale formål", og at det er kommunernes pligt at sikre dette blandt andet ved at sørge for "hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange". Det betyder også, at at der skal være "dokumentation i form af bilag for de faktiske posteringer i regnskabet".

Kommunaldirektør fyret og politianmeldt

Manglende bilag og betalinger uden et kommunalt formål er noget, de kender til i Greve Kommune. I forbindelse med stikprøven har DR i løbet af sommeren afsløret, hvordan næsten hver fjerde bilag i 2019 til indkøb foretaget af kommunaldirektør Claus Thykjær mangler.

På baggrund af DR’s henvendelser til Greve konkluderede kommunen i første omgang, at der blandt de manglende bilag var tale om en række privatindkøb for omkring 3.600 kroner.

I juni valgte et flertal i byrådet at hjemsende kommunaldirektøren med øjeblikkelig virkning. Kort efter foretog DR en yderligere gennemgang af alle indkøb tilbage til 2016, som viste, at omfanget var langt større - noget der fik byrådet til at fyre Claus Thykjær.

Antallet af privatindkøb steg til cirka 16.000 kroner, og på samme tid kunne DR afsløre, at omkring 60 procent af alle Claus Thykjærs bilag mangler.
Gennemgangen af transaktionerne afslørede, at Claus Thykjær havde foretaget en lang række privatindkøb på borgernes regning.

Claus Thykjær har forklaret, at han har taget fejl af sit private kort og kommunens kort, fordi kortene lignende hinanden.
Seneste udvikling i sagen er, at Claus Thykjær er blevet politianmeldt af sin tidligere arbejdsgiver, Greve Kommune.

- Min klient tager politianmeldelsen til efterretning, og han står fuldt til rådighed i forhold politiets undersøgelse, da han om nogen har en interesse i, at det en gang for alle bliver fastslået, at der ikke er begået noget strafbart, har Claus Thykjærs advokat Anders Németh udtalt til DR.
Også i Sorø Kommune er kommunaldirektør Søren S. Kjær blevet politianmeldt af byrådet i en sag om privat indkøb på 9.500 kroner, som DR kunne fortælle i den forgangne uge.

Han har bekræftet over for DR, at han har sagt sin stilling op. Samtidig påpeger han, at kommunen ikke har ønsket dialog.
- Jeg har været glad for mine syv år i Sorø Kommune, men kan selvsagt ikke fortsætte som kommunaldirektør under sådanne vilkår, siger kommunaldirektøren i en skriftlig udtalelse til DR.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 27-09-2021, 17:34   #35
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.134
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Presset på eks-borgmestres dobbeltløn øges

Hvem mon kan stemme på de nævnte politikere?


Presset på eks-borgmestres dobbeltløn stiger: Venstre melder sig klar til opgør

Efter en række sager, hvor borgmestre har forladt deres politiske hverv til fordel for nye, vellønnede stillinger, er Venstre nu klar til at ændre reglerne for borgmestres eftervederlag. På tide, lyder det fra flere partier, mens minister er tavs.


https://www.altinget.dk/artikel/vens...rce=nyhedsbrev

Ved udgangen af juli stoppede Lars Krarup (V) som borgmester i Herning Kommune og fik et eftervedlag på over 1,2 millioner kroner med sig. Få uger senere blev han valgt til en ny bestyrelsesformandspost, der sikrer ham en årlig gage på 900.000 kroner.

Hernings nu tidligere borgmester Lars Krarup (V) kan blive en af de sidste borgmestre, der ved sin afsked med rådhuset tager et skattebetalt millionbeløb med sig over i en ny vellønnet bestilling.

For nu melder hans partikollegaer på Christiansborg sig parate til at gøre op med reglerne for borgmestres eftervederlag.

Det sker efter en række sager, hvor blandt andre også Bornholms tidligere borgmester Winni Grosbøll (S) har fået et års borgmesterløn med sig i sit nye job som direktør for Friluftsrådet.

”Vi er klar til at lave en opstramning. Det synes vi vil give god mening,” siger Venstres gruppeformand på Christiansborg, Karsten Lauritzen. Præcis hvordan det vil skulle gøres, vil han dog ikke lægge sig fast på endnu.

For Lars Krarups vedkommende lød eftervederlaget på over 1,2 millioner kroner, da han i juli forlod borgmesterposten i Herning i utide for få uger senere at blive udnævnt til bestyrelsesformand for Realdania med en dertilhørende årlig gage på 900.000 kroner.

Et spørgsmål om fairness
Venstres melding kommer i kølvandet på, at Dansk Folkeparti ved årsskiftet fremsatte et beslutningsforslag om at indføre modregning i borgmestres eftervederlag, hvis de får et nyt arbejde inden for vederlagsperioden.

Da forslaget blev behandlet i Folketinget, stemte Venstre nej sammen med et flertal af partier bestående af Socialdemokratiet, Konservative og Radikale. Men partierne pålagde til gengæld indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad at indkalde til et møde for at drøfte reglerne og eventuelle justeringer.

Det møde blev afholdt i forrige uge. Fra Venstre deltog udover Karsten Lauritzen også partiets kommunalordfører Anni Matthiesen.

”Det har været en diskussion om det har været fair, at nogen er gået direkte videre i et nyt job og har taget et års lønninger med sig. Og det vil vi have rodet op i og set på, om der bør ske en modregning,” siger hun om baggrunden for, at Venstre nu er klar til at ændre på reglerne.


Hun peger dog samtidig på, at spørgsmålet om borgmestrenes eftervederlag ikke kan stå alene. Hvis man alligevel skal ændre den del, skal man i samme ombæring have afdækket, om der er flere utilsigtede skævheder i systemet.

EL og DF: På tide Venstre
”Der kan også være andre ting, vi skal have set efter, og hvor de nuværende regler måske trækker skævt i en anden retning. Når vi skal se på det nu her, så er det vigtigt, at vi ikke overser noget, som vi så om måske et år igen skal til at se på,” siger Anni Matthiesen.

Hos Dansk Folkeparti er kommunalordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, tilfreds med, at Venstre nu tilsyneladende er klar til at gøre noget ved en skævhed i de folkevalgtes vederlag, som han har været med til at påpege af flere omgangen.

”Vi har jo længe ment, at det mest rimelige er, at borgmestre og regionsformænd modregnes i deres eftervederlag, som det også sker for ministre og folketingsmedlemmer. Og det er da på tide, at Venstre får øje på den sunde fornuft i det,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Også Enhedslistens demokratiordfører, Rosa Lund, glæder sig over, at Venstre ”endelig kom ind i kampen”.

”Det er jo helt vanvittigt, at man på den måde har kunnet malke kommunekassen, fordi vi har de her meget lukrative eftervederlagsregler. Det er noget, som vi selv har opmærksomme på i lang tid, og derfor er vi rigtig glade for, at det nu er lykkes at få presset de her forhandlinger i gang,” siger Rosa Lund.

Lars Krarup har i en sms til Altinget skrevet, at han ikke ønsker at gå inde i en debat om hans og andre borgmestres vederlag.

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) har ikke ønsket at udtale sig om regeringens holdning til eventuelle ændringer af borgmestrenes eftervederlag.

FAKTA

Ex-borgmestre med dobbeltløn

Herning Kommunes borgmestre Lars Krarup fik lidt over 1,2 millioner kroner med som eftervederlag, da han med udgangen af juli forlod posten.

I august blev Lars Krarup valgt som bestyrelsesformand for Realdania som led i, hvad den afgående bestyrelsesformand, Michael Brockenhuus-Schack, omtalte som et "velplanlagt generationsskifte".

Med posten som formand for Realdanias bestyrelse følger et årligt honorar på 900.000 kr., som lægger sig oven i de vederlag, Lars Krarup i forvejen modtager som formand for Kommunekredit (231.000 kr. i 2020) og Team Danmark (159.000 kr. i 2021).

Også Bornholms tidligere borgmester Winni Grosbøll (S) har taget et eftervederlag på en lille million kroner med sig, da hun ved årsskiftet startede som direktør for Friluftsrådet.

Da tidligere Odense-rådmand Jane Jegind (V) i sensommeren 2020 skiftede sin politiske karriere ud med en stilling som chef i Langeland Kommune modtog hun i den forbindelse et eftervederlag på over 800.000 kroner oven i lønnen fra sit nye arbejde.

Da Fredericias tidligere borgmester Jacob Bjerregaard (S) i december 2020 meddelte, at han gik af var jobskiftet til en direktørstilling i lobbybureauet Advice timet sådan, at han netop ville sikre sig det maksimale eftervederlag på over en million kroner svarende til 12 måneders løn.

Jacob Bjerregaard har dog efterfølgende fravalgt sig sit nye job og endte med at stoppe en måned tidligere, så hans eftervederlag blev godt 100.000 kroner lavere. 1. august 2021 startede han i en ny stilling som 'director' ved lobby- og kommunikationsbureauet Grace Public Affairs.


https://www.altinget.dk/artikel/dybv...-eftervederlag

Dybvad vil drøfte ”ulogisk” dobbeltløn til borgmestre

Efter pres fra Dansk Folkeparti vil regeringen nu invitere Folketingets partier til at diskutere justeringer af borgmestre og regionrådsformænds eftervederlag. Minister erkender, at reglerne kan virke ulogiske

Dobbeltløn til ex-borgmestre i direktørjob
Forslaget fra Dansk Folkeparti tager blandt andet afsæt i den tidligere Odense-rådmand Jane Jegind (V), der i sensommeren 2020 skiftede sin politiske karriere ud med en stilling som chef i Langeland Kommune og i den forbindelse modtog et eftervederlag på over 800.000 kroner oven i lønnen fra sit nye arbejde.

Også Bornholms tidligere borgmester Winni Grosbøll (S) har taget et eftervederlag på en lille million kroner med sig, da hun ved årsskiftet startede som direktør for Friluftsrådet.

I Fredericia havde den nu afgåede borgmester, Jacob Bjerregaard (S), timet sit bebudede jobskifte til en direktørstilling i lobbybureauet Advice sådan, at han netop ville sikre sig det maksimale eftervederlag på over en million kroner.

Han har dog efterfølgende fravalgt sig sit nye job og endte med at stoppe en måned tidligere, så hans eftervederlag blev godt 100.000 kroner lavere.


Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad deler opfattelsen af, at der kan opstå situationer, hvor reglerne for borgmestrene og regionsformændenes eftervederlag kan være svære at se logikken i.

”Jeg er enig i, at det kan virke ulogisk, at en borgmester og en regionsformand kan beholde sit eftervederlag, hvis den pågældende går direkte ud i et vellønnet direktørjob. Det gælder især, hvis man ser eftervederlaget isoleret som et økonomisk sikkerhedsnet,” sagde han.

Eftervederlag er kun en del af lønpakken
Han mener dog ikke, at man kan se på eftervederlaget isoleret. Det må i stedet betragtes som en del af politikernes samlede lønpakke.

”Eftervederlaget er blot ét element i de samlede vilkår for politikerne i form af vederlag, eftervederlag og pension. Og jeg mener derfor, at man må se på, om helheden fortsat hænger sammen, hvis man justerer ét enkelt element,” sagde Kaare Dybvad.

Ifølge Dansk Folkepartis kommunalordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, bliver reglernes manglende logik kun understreget af, at borgmestre og regionsrådsformænd udelukkende vil blive modregnet i deres eftervederlag, hvis de skifter til en rolle som folketingspolitiker eller minister (eller en regionrådsformand bliver borgmester og vice versa).

Der er endnu ikke sat dato på, hvornår regeringen vil indkalde til møde om borgmestres og regionsrådsformænds eftervederlag.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 30-09-2021, 08:51   #36
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.134
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Christiansborg skære borgmestrenes dobbeltløn

https://www.bt.dk/politik/lussing-ti...box=1632914008

Forlad borgmesterposten i utide og få over en million kroner fra kommunekassen med i lommen. Også selvom du allerede har landet et andet job.

Sådan har en række prominente bykonger gjort de seneste par år.

Men det er slut nu. I hvert fald hvis det står til et flertal i Folketinget, som er klar til at skære borgmestrenes gyldne håndtryk.

Sådan beregnes eftervederlaget:

Borgmestrenes eftervederlag afhænger af, hvor lang tid de har siddet i stolen.

Ifølge reglerne stiger eftervederlaget med 1,5 gange borgmesterlønnen (pr. måned), for hvert påbegyndt år på borgmesterposten.

Det vil sige, at man får seks måneders løn i eftervederlag, hvis man har været borgmester i fire år.

Det er gives dog maksimalt et eftervederlag på 12 måneders løn.




'Skandale' og 'pinligt': Politikere sylter opgøret med deres egen luksuspension og vederlag
https://www.bt.dk/politik/skandale-o...ksuspension-og

Mens politikerne har travlt med at skære i dagpengene til nyuddannede, har de bestemt ikke travlt med at skære i deres egne luksuspensioner og årelange eftervederlag.

Det er snart to år siden, at et flertal i Folketinget lovede at kigge deres egen lønpakke grundigt efter i sømmene.

Men ingenting er sket.

'Nøleriet' har nu fået flere partier til at miste tålmodigheden og kræve, at S-regeringen »får fingeren ud«.

»Det grænser til det pinlige, at de her drøftelser er gået totalt i stå. Det er blevet en ren syltekrukke, og derfor har jeg også bedt regeringen om et møde, hvor de må melde klart ud,« siger SFs gruppeformand, Jacob Mark.

Folketingspolitikerne får 58.672 kroner om måneden i grundvederlag. Dertil kommer et skattefrit tillæg på 5.254 kroner til at dække særlige udgifter, man har som folketingsmedlem.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 04-11-2021, 23:09   #37
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.134
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Nu vil de stoppe borgmestrenes lønfest: Giv pengene til kommunekassen

https://www.bt.dk/politik/nu-vil-de-...0798JB0DPg6nxY

Det skal være slut med borgmestre, der svømmer i penge fra kommunale bestyrelsesposter.

Fremover skal borgmestrenes ekstraløn ved at sidde i bestyrelser ikke ned i deres egne lommer, men i stedet ned i kommunekassen. Det mener SF, som nu vil tage sagen op i Folketingssalen med et konkret forslag.

»Når borgmestrene tjener omkring en million kroner årligt, så synes jeg ærligt talt, det er rigeligt. Det er uhørt, at de oven i den løn skal tjene rigtig mange penge på bestyrelsesposter, som de kun har, fordi de er borgmestre,« siger SFs kommunalordfører, Charlotte Broman Mølbæk.

Landets bykonger tjener mellem 778.000 koner og 1.364.000 kroner for at bære borgmesterkæderne. Men ved siden af den løn får flere borgmestre hundredtusindvis af kroner for bestyrelsesposter i den lokale havn, lufthavn eller forsyningsselskab.

Det betyder, at seks borgmestre sidste år tjente mere end Mette Frederiksen, som hiver en løn på godt 1,6 millioner kroner hjem om året.

»Det har aldrig været meningen, at borgmestre skal tjene mere end statsministeren, fordi de bijobber i bestyrelser. Det er kun fair, at ekstralønnen ryger ned i kommunekassen, hvor den kan hjælpe børn, ældre og udsatte borgere,« siger Charlotte Broman Mølbæk.

Lønkongen over dem alle er Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel. I 2020 tjente han 1.783.663 kroner, hvoraf næsten 565.000 kroner kom fra bestyrelsesposter i blandt andet Odense Havn, Erhvervshus Fyn, H.C. Andersen Airport og University College Lillebælt.

Efter Odense-borgmesteren er det Jacob Bundsgaard (S) i Aarhus, Michael Ziegler (K) i Høje-Taastrup og Jørn Pedersen (V) i Kolding, som hiver den største løn hjem.

Det er velkendt, at de lønnede 'ben', som de kaldes i byrådene, bliver brugt som lokkemad til partierne, når der skal samles et flertal om en borgmester på valgnætterne.

»Det er en del af det politiske spil. Sådan har det været i mange år. Men hvis man gennemfører vores forslag, bliver bestyrelsesposterne heller ikke en handelsvare mere,« siger Charlotte Broman Mølbæk.

I dag sidder Socialdemokratiet og Venstre på flæsket, når det gælder borgmesterposter.

Og her er der ikke den store trang til at tage borgmestrenes honorarer fra dem.

»Jeg tror mest på, at borgmestrene frivilligt kan frasige sig honorarerne, sådan som nogle borgmestre vælger at gøre i dag,« siger Venstres kommunalordfører, Anni Matthiesen.

I Aalborg har borgmester Thomas Kastrup-Larsen eksempelvis frasagt sig honorarer fra bestyrelsesarbejde.

»Der følger også et vist arbejde med bestyrelsesposterne, så det er fair, at det også aflønnes,« siger Anni Matthiesen.

»Jeg har ikke læst SFs forslag, så jeg kan ikke hælde det helt ned ad brættet. Men umiddelbart er det ikke noget, vi vil stemme for,« siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokratiet. Til gengæld er både Enhedslisten og Dansk Folkeparti positivt stemt.

I 2016 kom Vederlagskommissionen med en række anbefalinger til, hvordan politikernes vederlag bør se ud.

Her var en af anbefalingerne, at borgmestrene skulle have 30 procent mere i løn, hvilket Folketinget stemte igennem.

Til gengæld skulle borgmestrene modregnes, hvis de havde ekstra hverv, mente kommissionen. Den del valgte Folketinget ikke at følge.

De bedst lønnede borgmestre:
Så meget tjente borgmestrene i 2020, hvis man både medregner borgmestervederlag og bestyrelseshonorarer.

1. Peter Rahbæk Juel (S), Odense: 1.787.631 kr.
2. Lars Krarup (V), Herning 1.781.927 kr. (Fratrådte 1.8.2021)
3. Jacob Bundsgaard (S), Aarhus Kommune 1.771.775 kr.
4. Michael Ziegler (K), Høje-Taastrup: 1.765.471 kr.
5. Jørn Pedersen (V), Kolding: 1.718.715 kr.
6. Martin Damm (V), Kalundborg: 1.683.478 kr.
.....
Statsminister Mette Frederiksen (S): 1.635.076 kr.

Kilde: B.T.s optælling


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 21-11-2021, 22:01   #38
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.134
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Se listen over de mest lukrative ben

På valgnatten forhandles der ikke kun om magt: Se listen over de mest lukrative ben

Der er politisk indflydelse, men også hundredtusindvis af kroner på spil, når de værdifulde udvalgs- og bestyrelsesposter, skal fordeles i kølvandet på kommunalvalget.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/ko...n-over-de-mest

Det er ikke kun fordelingen af den politiske magt i kommunen og selve borgmesterkæden, der kæmpes om, når stemmerne er gjort op til kommunalvalget.

Med til fordelingen af eksempelvis formænd til politiske udvalg og bestyrelsesmedlemsskaber i kommunernes havne-, affalds- og vandselskaber, følger også vederlag for hundredetusindvis af kroner.

På landsplan er der vederlag for over 40 millioner kroner i spil, når det alene drejer sig om bestyrelseshonorarer i eksempelvis de kommunale selskaber, der kan tildeles lokalpolitikerne. Dertil kommer yderligere vederlag for formandsposterne i de forskellige politiske udvalg.

Jeg har aldrig nogensinde haft nogen, der har stået foran mig og sagt, at de vil have det der, fordi det giver 50.000 kr. Men det kan så være, at de har argumenteret med, at de interesserer sig rigtig meget for vand
TORBEN HANSEN (A), BORGMESTER I RANDERS KOMMUNE

Og fordelingen af disse betalte poster, populært kaldet "politiske ben", kan have indflydelse på, hvordan kommunalbestyrelsen bliver sammensat efter tirsdagens kommunalvalg, fortæller flere eksperter og politikere, DR Nyheder har talt med.
En af dem, der har oplevet det, er Kasper Fuhr Christensen, spidskandidat for Velfærdslisten i Randers Kommune.

Ved den seneste konstituering fik han ingen udvalgsposter, men han har ved tidligere valgperioder forhandlet sig frem til formandskabet for teknik- og miljøudvalget samt socialudvalget.

- Det betød selvfølgelig også noget, at jeg kunne bruge så meget tid på politik, når nu jeg fik den her indtægt, siger Kasper Fuhr Christensen.
Og selvom politiken var førsteprioritet, har økonomien også været vigtig for ham.
- Det foregår simpelthen på den måde, at man siger, at hvis du skal være borgmester, så vil jeg have, at jeg bliver formand for et eller andet udvalg for eksempel. Og sådan handles der, og til sidst får man en konstitueringsaftale, fortæller han.

Handelsvare i kampen om magten

I Randers får et medlem af byrådet et fast vederlag på 115.206 kroner, samt omkring 56.842 kr. for at være medlem af et udvalg. Mens en tildeling af en udvalgsformandspost kan supplere den løn med ekstra 220.115 kroner.
Formandsposten for at sidde i bestyrelsen eksempelvis kommunens havneselskab giver et ekstra vederlag på 220.115 kroner.

Se alle skemaer

"Ubehageligt for vores demokrati"

Ifølge Jacob Torfing, professor fra Roskilde Universitet ved politik og institutioner, kan det være særligt problematisk, hvis politikerne afgiver deres mandater i konstitueringen mod at modtage ekstra vederlag.

- Der er en risiko for, at det kan blive afgørende i nogle kommuner. Og det er jo ubehageligt for vores demokrati, siger Jacob Torfing, professor hos Roskilde Universitet ved politik og institutioner.

Han fremhæver særligt bestyrelsesposterne i de kommunale selskaber som et problemområde.
- Bestyrelsesposterne i varmeværket, der kan være rigtig godt lønnet, det kan du handle med. Her kommer det økonomiske hensyn ind, der afgør et byrådsflertal, der afgør, hvem der bliver borgmester. Det er uheldigt i et demokrati, hvor vi gerne vil have, at det er politikken og holdningerne, der er afgørende, forklarer professor Jacob Torfing.

Det er vigtigt at understrege, at de politiske blå og røde mønstre spiller også en rolle, kan vi komme igennem med noget politik. Så det er en blanding af flere ting, og pengene er en vigtig ting, og det er også nogle gange en afgørende ting, men det handler altså ikke bare om penge

ROGER BUCH, KOMMUNALFORSKER VED DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

At fordelingen af vederlag i form af tildelingen af politiske formandsposter og bestyrelseshonorarer betyder noget for, hvem der bliver borgmester, bakkes op af Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
- Der er ingen tvivl om, at ved at tilbyde udvalgsformandsposter, bestyrelsesposter i de kommunale selskaber, hvor der er penge i, så kan man overtale nogen til at skifte fra rød til blå blok. Eller overtale nogen til at støtte mig som borgmester, siger han.
Ifølge kommunalforskeren vil det dog aldrig kun være vederlaget for posterne, der afgør tingene.

- Det er vigtigt at understrege, at de politiske blå og røde mønstre spiller også en rolle, kan vi komme igennem med noget politik. Så det er en blanding af flere ting, og pengene er en vigtig ting, og det er også nogle gange en afgørende ting, men det handler altså ikke bare om penge, forklarer Roger Buch.
Fordel vederlagene mere lige
Flere lokalpolitikere påpeger, at lønkronerne bør fordeles anderledes og mere ligeligt i byrådet.

"Vi har jo brugt posterne i forhold til udvalgsformænd, selvfølgelig har vi det. Så er der et eller andet spændende udvalg, hvor der er en, der gerne vil være formand eller næstformand for det, og så er det en del af konstitueringen," forklarer borgmester i Randers Kommune, Torben Hansen (A).

- Det rigtige at gøre er, at man går ind og skruer ned for de her udvalgsformandslønninger og til gengæld skruer måske lidt op for den løn, som almindelige udvalgsmedlemmer får, siger byrådsmedlem Kasper Fuhr Christensen fra Velfærdslisten.

Ifølge politikerne vil en ændret fordeling af vederlagene, hvor eksempelvis udvalgsformændenes vederlag bliver beskåret mod at de menige byrådsmedlemmer får flere penge, være med til at undgå eventuelle privatøkonomiske problematikker.

Også borgmesteren ser positivt på det forslag.
- For min skyld kunne man sagtens hæve grundlønnen og sænke nogle af de andre ting, det har jeg absolut ingen problemer med, men det er en beslutning jeg trygt lægger i hænderne på Indenrigsministeriet, som fastlægger grundlønnen, afslutter borgmester Torben Hansen.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 09-02-2022, 09:30   #39
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.134
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kommunaldirektør fratræder med øjeblikkelig virkning: Gyldent håndtryk i millionklass

https://fyens.dk/artikel/enigt-byråd...-MCx2yhlXR3gPU

Man regner med, at en ny kommunaldirektør fra tiltræde fra 1. juni.

Opdateret klokken 21.15 med kommentar fra borgmester, Johannes Lundsfryd (S).
Middelfart: Willy Feddersen skal ikke længere være kommunaldirektør i Middelfart Kommune.
Det besluttede et enigt byråd mandag aften på den lukkede del af byrådsmødet.

Willy Feddersen har været fritstillet siden et ekstraordinært økonomiudvalgsmøde den 27. januar. Og mandag aften var det så op til byrådet at træffe den endelige beslutning om kommunaldirektørens fremtid.

Og ifølge borgmester Johannes Lundsfryd (S) var samtlige byrådsmedlemmer enige om, at Willy Feddersen ikke længere skal være kommunaldirektør i Middelfart Kommune med begrundelsen om, at kommunen skal på jagt efter en ny profil til stillingen.

- Jeg har allerede nu gjort mig en masse tanker om, hvad det er for en profil, vi skal på jagt efter, men det tager jeg i første omgang med ansættelsesudvalget, siger han.

Et gyldent håndtryk

Som en del af fratrædelsesaftalen har der været forhandlinger mellem kommunaldirektørens fagforening samt Kommunernes Landsforening om, hvor mange penge Willy Feddersen skal have med sig.

Ifølge borgmester Johannes Lundsfryd (S) er man blevet enige om en fratrædelse på 12 måneder samt en opsigelsesperiode på ni måneder.
Men hvor mange penge det giver til Willy Feddersen, kan borgmesteren ikke komme med et præcist tal på. Det ligger dog i millionklassen.
- Jeg kan ikke sige et slutfacit på det, da det kommer an på, hvornår han får et andet job, men som minimum får han for 12 måneder og maksimalt for 21 måneder. Hvis han får for alle måneder inklusiv ferie og pension, ligger vi i omegnen af tre millioner kroner.

Med beslutningen om at lave en fratrædelsesordning med Willy Feddersen, har man samtidig igangsat rekrutteringen af en ny kommunaldirektør. Ambitionen er, at vedkommende kan tiltræde 1. juni.

- Vi vil være sikre på, at vi finder den rigtige til jobbet, så derfor skal der være god tid til at drøfte, hvad det er for en profil, vi skal ansætte, fortæller Johannes Lundsfryd (S).

I mellemtiden er direktør for Teknik og Miljø, Thorbjørn Sørensen, konstitueret som kommunaldirektør
.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 21-02-2022, 09:28   #40
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.134
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Politikere får stadig lukrativ pension trods løfter om ændringer i årevis:

'Det er slet ikke i orden'

Nu kræver flere partier handling, mens ekspert ikke tror på store ændringer.



https://www.dr.dk/nyheder/politik/po...aarevis-det-er

Ved du, hvad en politiker får i løn for at sidde i Folketinget?

Det kan være svært at gennemskue - for deres lønsedler ligner ikke dem, de fleste af os får udleveret hver måned. De består nemlig af en række vederlag, skattefri tillæg og en meget lukrativ pensionsordning.

Men det skal laves om - det blev et flertal i Folketinget med Socialdemokratiet og Venstre i front i hvert fald enige om tilbage i 2019.
Men nu siger kalenderen 2022 - og politikernes lønseddel? Ja, den har ikke ændret sig så meget som et komma.

- Det er i hvert fald ikke at tage folks bekymring alvorligt, at man ikke rykker og bare lader det her ligge i en syltekrukke igennem mange år. Jeg synes ikke, det er i orden, siger formand for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt.
Hos Konservative venter man også på handling - for der skal ske ændringer på området nu, mener gruppeformand Mai Mercado:

- Det er svært at forsvare, at vi skal have en pension, som er så lukrativ og meget mere fordelagtig end danskere på det almindelige arbejdsmarked, siger hun.

Løsning klar i flere år

Det var ellers to afklarede gruppeformænd fra Socialdemokratiet og Venstre, der i efteråret 2019 stod frem i pressen og lovede ændringer.
- Vi skal have kigget hele vejen rundt, så der kommer mere overensstemmelse mellem vilkårene for politikere generelt i forhold til det omgivende arbejdsmarked, sagde Socialdemokratiets daværende gruppeformand, Flemming Møller Mortensen, til DR.

Også Venstres daværende gruppeformand, Karsten Lauritzsen, ville ændre politikernes lønvilkår.

- Vi vil gerne veksle nogle af de urimelige vilkår - blandt andet en meget mærkelig pensionsordning, som ingen andre har - til en fornuftig og rimelig løn, der afspejler, hvor mange timer man arbejder som politiker, sagde han dengang.
De to gruppeformænd lagde op til, at de vil indføre de anbefalinger, som Vederlagskommissionen udgav i 2016 - de indkaldte til forhandlinger og satte Medarbejder- og Kompetencestyrelsen til at opdatere kommissionens anbefalinger.

Og det opdaterede forslag lød på en årsløn på 959.000 kroner plus 17 procent i arbejdsgiverbetalt pension - en ændring, der vil koste lige så meget i kroner og øre som den eksisterende lønstruktur.

Ingen kommentarer

Men selvom både løsningen og flertallet til at indføre den allerede var klar tilbage i 2019, så er der stadigvæk ikke sket noget på området.
I starten af 2021 spurgte DR Socialdemokratiets dengang nye gruppeformand, Leif Lahn Jensen, hvorfor der på det tidspunkt endnu ikke var sket nogle ændringer med politikernes lønvilkår.

- Som ny gruppeformand har jeg ikke haft tid til at sætte mig ordentligt ind i det endnu. Vi kommer til at arbejde med det på et tidspunkt, jeg kan bare ikke sige hvornår, svarede Leif han dengang og henviste til, at coronasituationen også havde sat en stopper for forhandlingerne.

DR Nyheder har forsøgt at få et interview eller en kommentar fra den socialdemokratiske gruppeformand om sagen i de seneste uger - men uden held.
For lidt over en måned siden råbte den daværende gruppeformand for Venstre, Karsten Lauritzen, Socialdemokratiet op i et interview med DR.

- Jeg kan bare sige, det er dem, vi har ventet på. Vi kunne sådan set have lavet aftalen for lang tid siden, sagde han og kom med en direkte opfordring til Socialdemokratiet:
- Få fingeren ud af et vist sted og gå med i den aftale, vi nu har holdt mange møder om.

Karsten Lauritzen forlod dog dansk politik kort efter interviewet, og nu er posten som gruppeformand gået til Thomas Danielsen (V).

Men på trods af sin forgængers skarpe opfordring ønsker han heller ikke at stille op til interview om sagen trods flere henvendelser.

Fodrer politikerleden

Flere partier rejser nu kritik af den manglende handlekraft på området.
Hvis det stod til dig, hvornår skal der så gøres noget ved det her?
- Det gjorde vi i morgen. Vi i Konservative er jo ikke løbet fra den her aftale, vi lavede dengang, siger gruppeformand Mai Mercado.

Også DF-formanden ønsker at få gjort op med de gældende regler hurtigst muligt, da det kan have store konsekvenser.

- Jamen, det her giver uden tvivl næring til det, man kalder politikerleden, siger Morten Messerschmidt.
Han ser der som en bunden opgave at lave et opgør med de nuværende regler for politikernes lønvilkår.

- Vi burde sådan set alle sammen på tværs af partierne have en interesse i at få bragt de arbejdsvilkår, der gælder for os her bag Christiansborgs tykke mure, i overensstemmelse med dem, der gælder for resten af samfundet, siger han.
Ekspert: Det giver for mange problemer

Men hvorfor er det, at politikerne ikke ændrer deres lønvilkår - selvom de har sagt, at de vil gøre det?

Det er, fordi det ikke er særligt gunstigt for politikerne at ændre deres løn, siger professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Lene Holm Pedersen.

- Der er mange erfarne politikere, der vil tænke: ’Skal vi ikke lade den hund være begravet, og så bruge vores energi på noget andet?’

Det giver for mange problemer, det giver dårlig presse, og i virkeligheden kommer de til at tjene det samme.
Lene Holm Pedersen er leder af forskningsprojektet 'Rewards on Top', der netop undersøger politikeres lønninger, og hvordan befolkningens holdninger er til dem.

Hendes undersøgelser viser, at selvom politikernes løn udgør en forsvindende lille del af det samlede statsbudget, så er det et emne, som netop tiltrækker meget stor opmærksomhed fra vælgerne.
- Man kan se, at hver gang politikerne prøver at ændre på deres løn, så går der nogle dynamikker i gang hos vælgerne, der også vækker mistillid til politikerne og meget hurtigt ender med at skubbe til billeder af politikere, der er mere optagede af at mele deres egen kage end at håndtere de samfundsmæssige problemer, fortæller Lene Holm Pedersen.
Og det kan være en af årsagerne til, at der ikke er sket noget på området, selvom anbefalingerne til en ændring af deres lønforhold har været klar i årevis, forklarer hun.
Giver det stadigvæk mening, at politikerne i Danmark har den her særlige lønstruktur, som ikke ligner den, normale danskere har?
- Nej, jeg synes, det giver mening at have en transparent gennemsigtig lønstruktur, som folk kan forstå. Som er gennemsigtig, og som ikke giver baggrund for myter.
Tror du, at vi kommer til at se en ændring i politikernes løn?
- Nej. Måske små ændringer. Men efter at Vederlagskommissionens arbejde ikke blev vedtaget, så tror jeg ikke, at man tager spørgsmålet op igen foreløbigt, siger Lene Holm Pedersen, der dog tilføjer, at det selvfølgeligt er svært at spå om fremtiden.

TIDSLINJE

I 2014 nedsætter Folketinget en kommission, der skal undersøge, hvordan politikernes løn- og pensionsvilkår i højere grad kan ligne en almindelig lønseddel. Det bliver til Vederlagskommissionen. Her giver partierne håndslag på at vedtage kommissonens anbefalinger.

I 2016 er Vederlagskommisionen klar med sin konklusion. De anbefaler, at politikernes livslange pensionsordning skal laves om til en 17 procent arbejdsgiverbetalt pension, og at det skattefri tillæg skal fjernes. Til gengæld skal årslønnen hæves tilsvarende. Det betyder, at politikerne vil få væsentligt flere penge udbetalt om måneden, men til gengæld få mindre i pension og tillæg end tidligere. Ændringen vil dog koste det samme som den eksisterende lønstruktur. Der er ikke et politisk flertal for at indføre kommissionens anbefalinger.

I 2019 efter folketingsvalget åbner Socialdemokratiet og Venstre op for alligevel at indføre Vederlagskommissionens anbefalinger. Der indkaldes til forhandlinger mellem gruppeformændene for Folketingets partier, og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen bliver bedt om at opdatere kommissionens anbefalinger, så de bliver tidssvarende. Der forventes at lande en aftale om en ny lønpakke til politikere og ministre i 2020.

I 2021 er der stadigvæk ikke landet en aftale om en ny lønstruktur for politikerne. Socialdemokratiets gruppeformand forklarer, at det skyldes coronakrisen. Han kan ikke sige, hvornår de genoptager forhandlingerne.

Nu i 2022 er der stadigvæk ikke sket noget.


Hilsen Peter

Bilag

DET TJENER EN FOLKETINGSPOLITIKER:

I dag ser den årlige lønpakke sådan ud:

Vederlag: 678.000 kroner.
Værdi af skattefrit omkostningstillæg: 141.000 kroner.
Værdi af eftervederlagsordning: 123.000 kroner.
Værdi af pensionsordning: 310.000 kroner.
Ialt: 1.252.000 kroner.
Her er forslaget til en ny årlig lønpakke:
Vederlag: 959.000 kroner.
Værdi af eftervederlagsordning: 94.000 kroner.
Pension: 167.000 kroner.
I alt: 1.220.000 kroner.

Alle tal er fra en aktindsigt, DR Nyheder fik i 2019, hvor Medarbejder- og Kompetencestyrelsen lavede nye beregninger på, hvordan en ny lønpakke kunne se ud baseret på Vederlagskommissionens anbefalinger fra 2016.

phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 07:34.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2022, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension