K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Rehabiliteringsteams og Rehabliteringsskema

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Rehabiliteringsteams og Rehabliteringsskema Her kan man stille spørgsmål om rehabiliteringsteams og rehabiliteringsskemaer dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 07-10-2020, 16:15   #101
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.123
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Sociale Rettigheder v/Jurist & Lektor, cand.jur Louise Schelde Frederiksen

REHABILITERINGSTEAMET - MØDE VED DET GRØNNE EKSAMENSBORD!

Det er sådan mange har det. Og beskriver det, når de skal til møde med rehabiliteringsteamet for at modtage dommen over deres fremtid.
En følelse af, ikke bare at skulle forsvare pensum, men retten til en værdig fremtid.

For det er det tværfaglige og tværsektorielle rehabiliteringsteam med deltagere fra både social, sundheds og beskæftigelsesområdet samt en læge fra regionen, som den enkelte sygdomsramte skal møde.

Derudover den ansvarlige sagsbehandler og en ungevejleder såfremt borger er under 30 år.

Rehabiliteringsteamet har ikke afgørelseskompetence, men kan indstille til ressourceforløb, fleksjob og førtidspension og til jobafklaringsforløb i sygedagpengesager.

Efterfølgende er det kommunen, der træffe afgørelse på baggrund af indstillingen.

Intentionen med etablering af rehabiliteringsteams, som en del af reformen om fleksjob og førtidspension, var et tværfagligt samarbejde, så sygdomsramte kunne få en tilstrækkelig helhedsorienteret behandling.

Problemet er dog ofte, at der ikke er etableret et tværfagligt samarbejde og at møder med rehabiliteringsteamet derfor bliver en diskussion mellem fagpersoner om, hvem der har gjort hvad - eller hvem der ikke har gjort noget. Alt imens borger - hovedpersonen - lytter med på sidelinjen.

Det er ganske problematisk, når der i praksisfeltet ikke forud for møderne er etableret et solidt tværfagligt samarbejde, som kan sikre de helhedsorienterede indsatser forud for møderne.

Den mangel betyder ofte, at møderne bliver brugt til sagsbehandling frem for stillingtagen til et rimeligt fremtidig forsørgelsesgrundlag.

Det er ikke på mødet med rehabiliteringsteamet en sag skal belyses. Det skal selvsagt ske forud for mødet, hvis borgeren skal have en rimelig chance for at forsvare sig ved det grønne bord.

Fordelagtigt er det således, når de forskellige afdelinger og klinisk funktion/sundhedskoordinator i fællesskab har belyst sagen tilstrækkeligt.

Og det gælder i alle sager. Uanset forsørgelsesgrundlag.

Sker det, kan vi omvendt og med rette drøfte hvad vil egentlig skal med de lovpligtige rehabiliteringsteam.

En sag skal under alle omstændigheder tilstrækkelig belyses. Det er ikke hensigten at borgeren mister den del - det er faktisk en garantiforskrift, som skal overholdes.

Og tager vi ansvar her, kunne der med fordel lægges op til, at den enkelte afdeling sammen med fx sundhedskoordinator af egen drift kunne træffe afgørelse om det fremtidige forsørgelsesgrundlag. På den måde kunne den enkelte borger også undgå både måneders og års ventetider på møde med rehabiliteringsteamet og samtidig undgå det grønne eksamensbord.

Som organiseringen og lovgivningen er i dag må jeg anbefale, at du får din sag solidt belyst inden møde med rehabiliteringsteamet. Risikoen er ellers sagsbehandlingsforsøg på mødet og efterfølgebde langvarige ressourceforløb eller udsættelse af sagen, som fejlagtigt også anvendes flere steder.

Det er ikke rimeligt, at svært syge selv skal være skridtet foran konstant. Men det er den barske virkelighed på grund af velfærdsmodellens systemkompleks.

Kærlig hilsen
Louise Schelde Frederiksen
socialrådgiver og jurist

Tak, tilLouise


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 19-10-2020, 16:28   #102
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.123
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Udviklingsperspektiv vs indstilling til ressourceforløb

https://www.ft.dk/samling/20161/almd...37/1787447.pdf

Ressourceforløb er relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til ordinære arbejdstimer, herunder fleksjob.

Ressourceforløbet er for udsatte borgere.

Ressourceforløb må ikke trækkes unødigt i langdrag.

Borgeren skal inddrages systematisk i forberedelsen af egen sag.

Formålet er altid udvikling af arbejdsevnen – ikke dokumentation.

Praktikforløb skal være meningsfyldte og have et udviklingsperspektiv

Besøg på virksomheder og ”snusepraktikker” kan være et centralt element i et ressourceforløb.

Krav om udviklingsperspektiv inden for rimelig periode.

Dokumentation i sager om førtidspension

Helbredsoplysninger kan i sig selv dokumentere, at der er ret til førtidspension.

Helbredsoplysninger kan sammen med øvrige oplysninger om borgerens kompetencer og ressourcer do- kumentere, at der er ret til førtidspension.

Resultaterne af indsatser for at udvikle arbejdsevnen gennem ressourceforløb, virksomhedspraktik mv. kan dokumentere, at der er ret til førtidspension.

Generelt om ressourceforløb

Grundig forberedelse med fokus på borgerens job- og uddannelsesressourcer.

Fokus på muligheder og ikke begrænsninger for at udvikle borgerens arbejdsevne.

Borgeren skal inddrages og have ejerskab og indflydelse på sit forløb.

Der skal være et beskæftigelsesmål for borgeren, der skal sikre fokus i indsatsen.

Beskæftigelse og forbedring af helbred supplerer hinanden.

Opfølgning er vigtig for et succesfuldt ressourceforløb.

Målgruppen for ressourceforløb

Hvem er i målgruppen?

Mulighederne i den ordinære indsats skal være udtømt inden ressourceforløb

Sammenhængen mellem ressourceforløb og fleksjob

Det udelukker ikke ressourceforløb, at fleksjob ikke er forsøgt, eller at borgeren ønsker fleksjob frem for ressourceforløb.

Sammenhængen mellem ressourceforløb og førtidspension

Kan borgeren søge om et ressourceforløb?

Klage over ressourceforløb

Flytning til en anden kommune

Den koordinerende sagsbehandler

Alle borgere i ressourceforløb skal have tilknyttet en koordinerende sagsbehandler

Efter rehabiliteringsmødet

Udarbejdelse af rehabiliteringsplanens indsatsdel

Tilbud på tværs af sektorer


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 16-01-2021, 16:04   #103
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.123
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Boostet.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 31-01-2021, 22:44   #104
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.123
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Du skal ikke tro, men du skal vide. LÆS og FØLG

Marianne Stein, Socialrådgivers råd.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=39243

https://mailchi.mp/2f712a870dd8/jobc...g?e=941580e1b0

https://mariannestein.dk

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 25-02-2022, 20:42   #105
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.123
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Et brev fra virkeligheden... Klinisk Funktion

Brev til Klinisk Funktion

Kære Klinisk funktion

Jeg har mange gange de sidste 10 år klaget over, at Klinisk Funktion ikke inddrager psykiatere i arbejdet som sundhedskoordinatorer i de konkrete sager i kommunerne, hvilket tydeligvis kan mærkes på møderne i REHAB – hvor f.eks. for længst pensionerede ort.pæd. kir. overlæger skal sidde og vejlede i sager, hvor baggrunder er af ren psykiatrisk karakter.

Hvem er jeg!

Jeg blev uddannet soc.rådg. medio 1970’erne og har været chef i mange år bl.a. arbejdsmarkedschef. De sidste 10 år været partsrepræsentant med mellem godt 80 løbende sager og nu p.t. godt 30 løbende sager, og har siddet i fagudvalget som kom.best.medl. indtil 31. dec. 2021.

I Haderslev Kommune bevilger man siden medio 2019 ca. 60 % af det antal førtidspensioner, som man burde bevilge iflg. statistikken på landsplan – og uddannelsesniveauet er meget lavt i kommunen. De sager jeg har pt. er næste alle meget tunge sager med psykiatrisk bagrund, hvor borgerne har været i systemet mellem 5 år og altid – op til 33 år.

En konkret sag

Knap 43’årig XXXXXXXXXX – gift med en landmand - med 2 børn. Hun er desværre alvorligt psykisk syg.

Det har hun været, siden hun fik børn – men det er blevet værre og værre - men hun er aldrig blevet udredt og har ingen konkret diagnose m.v. Hun fik den 3. april 2018 tilkendt et 4’årigt ressourceforløb, og har siden konsulteret lokalpsykiatrien, men har stadig ikke en diagnose – får ingen medicin. Nu har lokalpsykiatrien afsluttet hende, for hun har det så dårligt, at de ikke kan hjælpe hende siger de og dermed ej heller udrede hende.

For mig er det pinligt amatøragtigt, at man går i gang med at behandle en borger, før man ved, hvad hun fejler, og det ved man stadig ikke.

Nu skal sagen så i REHAB igen, hvor resultatet er givet på forhånd – et nyt ressourceforløb:
Jeg er ikke i tvivl om, at pgl. skal have tilkendt en førtidspension, fordi hun har det ganske forfærdeligt, men at søge om en førtidspension på det foreliggende grundlag, vil være ren tidsspilde, når hun ikke er udredt.

Jeg har derfor anmodet om, at der indhentes en psykiatrisk speciallægeerklæring, men det skal Klinisk Funktion give lov til siger forvaltningen – se vedhæftede.

Jeg skal derfor anmode om, at Klinisk Funktion giver herværende Jobcenter tilladelse til at indhente en psykiatrisk speciallægeerklæring vedr. XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX, født XXXXXX-, for nu er der spildt tid nok i den sag.

Jeg skal også benytte lejligheden til at klage over Klinisk Funktion i den konkrete sag.

Sundhedskoordinatoren udtalte følgende på REHAB-mødet den 3. april 2018 - sundhedskoordinator var Lis Sahl Andersen:

Hvad fejler du egentlig, for du ser ikke syg ud”:

En så amatøragtig og pinlig bemærkning, at pgl. aldrig igen burde have lov til at varetage funktionen som sundhedskoordinator.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 15-06-2022, 22:08   #106
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.123
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Boostet pga profilen gaurij som forsøger at ødelægge. Tryk ikke på profilens tråde.

Jeg har skrevet til Web for at gøre opmærksom på problemet

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 31-07-2022, 21:05   #107
phhmw
Jeg bor her på K10
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.123
Styrke: 31
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hvornår er der et udviklingsperspektiv og hvornår er der ikke set i forhold til arbej

https://sociale-rettigheder.dk/hvorn...ZlkQOR2ejelIHg

Principafgørelse 58-18 "Gældende"
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2018/10049

Ankestyrelsen har i principafgørelse nummer 58-18 konkret forholdt sig til, hvornår der kan være tale om et udviklingsperspektiv, der har betydning for arbejdsevnen, og dermed samtidig giver ret til et ressourceforløb. Og hvornår et udviklingsperspektiv udelukkende har betydning for en livskvalitet og dermed giver ret til en førtidspension frem for et ressourceforløb.

Hvad er afgørende i Ankestyrelsens principafgørelse:

“Der er ikke udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne, når fx:

 der ikke er muligheder for bedring af borgerens meget dårlige helbredstilstand,

 der ikke er muligheder for bedring af borgerens meget ringe funktionsevne,

 det enten er dokumenteret eller på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved iværksættelse af udviklende og afklarende forløb,

 der peges på tiltag, som udelukkende har sigte på forbedring af borgerens livskvalitet.

Der er et udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne, når fx:

 der er relevante behandlingsmuligheder,

 borgerens arbejdsevne ikke er afklaret og prøvet udviklet i forhold til det brede arbejdsmarked under hensynstagen til borgerens skånebehov og funktionsniveau,

 manglende iværksættelse af afklaringsforløb ikke alene er udtryk for borgerens arbejdsevne, men også skyldes andre årsager, fx borgerens motivation,

 det er relevant at overveje, bl.a. om der er behov for mentor, funktionsevnebeskrivelse i hjemmet og/eller hjælpemidler.

Intet udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne/ ret til førtidspension.”



Det skal bemærkes, at Ankestyrelsens liste ikke er udtømmende. Andre omstændigheder skal således også fortolkes ind i lovgivningens kontekst. Listen har dog afgørende betydning for forvaltningen i praksis.



Nedenfor er nævnt nogle af Ankestyrelsens eksempler på, hvordan grænserne for et udviklingsperspektiv skal fortolkes.

“I sag nr. 1 (18-49284) havde borgeren medfødt alkoholsyndrom og hjerneskade (mental retardering af lettere grad). Hun havde nedsatte kognitive og intellektuelle ressourcer.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at selvom borgeren var under 40 år, havde hun ret til at få påbegyndt sag om førtidspension. Der var ikke et udviklingsperspektiv for hendes arbejdsevne. Hendes helbredstilstand var stationær, og det var ikke muligt at etablere et nyt praktikforløb pga. borgerens medfødte skader samt psykosociale forhold. Deltagelse i de tidligere praktikforløb viste, at hun ikke kunne arbejde selvstændigt.

I sag nr. 2 (18-46639) var borgeren mentalt retarderet i middelsvær grad med tics og ritualiserede handlinger, samt nedsat kapacitet ved stress og uro.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at selvom borgeren var under 40 år, havde hun ret til førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Der var ikke et udviklingsperspektiv for hendes arbejdsevne. Helbredstilstanden var stationær og uden behandlingsmuligheder. Yderligere pædagogisk støtte kunne føre til bedring af livskvaliteten, og deltagelse i det påbegyndte STU forløb ville muligvis føre til udvikling af kompetencer og færdigheder i basale dagligdags ting og dermed forhøje hendes livskvalitet. Der var dog ikke en realistisk forventning om, at borgerens arbejdsevne kunne forbedres.

I sag nr. 3 (18-50165) led borgeren bl.a. af kronisk alkoholisme, tilbagevendende depressioner, følger efter apopleksi (blodprop i hjernen) i form af nedsat kraft i venstre arm og ben samt dårlig kortidshukommelse og KOL. Følgerne efter blodprop og især hans KOL påvirkede arbejdsevnen meget. Lungefunktionen var væsentligt nedsat, og han led af hyppige lungeinfektioner.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at borgeren havde ret til førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Der var ikke et udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne. De lægelige oplysninger beskrev samlet en meget dårlig helbredstilstand. Borgeren havde forsøgt alkoholbehandling flere gange uden succes. Rygestop ville ikke kunne forbedre borgerens nuværende ringe lungefunktion. Hans arbejdsevne ville ikke kunne udvikles ved at træne stabilt fremmøde, idet borgeren havde dette, når han ikke var syg pga. hyppige lungeinfektioner.

I sag nr. 4 (18-53915) led borgeren af generaliseret angst, panikangst, periodisk depression samt ængstelig og tvangspræget personlighedsstruktur.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at borgeren havde ret til førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Der var ikke et udviklingsperspektiv for arbejdsevnen. Hendes helbredstilstand og funktionsniveau var ikke bedret siden 2012 på trods af utallige psykiatriske behandlinger. Det blev vurderet, at deltagelse i arbejdsafklarende forløb ville være kontraindiceret og kunne forværre hendes tilstand.

Ikke utvivlsomt at borger ikke opfylder betingelser for førtidspension/ sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet

I sag nr. 5 (18-47715) kom borgeren som flygtning til Danmark i 1989. Han led af PTSD, lettere angst og depressionslidelse, samt smerter i nakke og ryg. Han havde senest været på arbejdsmarkedet i 1998. Han blev vurderet til mest at være motiveret for et behandlingsforløb i forhold til tilkendelse af førtidspension. Borgeren oplyste selv, at han psykisk ikke var i stand til at deltage i behandlingsforløb. Borgeren havde været i mange beskæftigelsesrettede tilbud. Han kunne ikke klare sig på dansk.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede på baggrund af sagens samlede oplysninger, herunder oplysninger om borgerens helbred, de beskæftigelsesrettede tilbud, som borgeren havde deltaget i, samt hans lange fravær fra arbejdsmarkedet, at det ikke var utvivlsomt, at han ikke opfyldte betingelserne for tilkendelse af førtidspension, og at kommunen derfor skulle forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, inden afgørelse om eventuel ret til førtidspension blev truffet.”

Og et eksempel, hvor der kunne peges på et udviklingsperspektiv i forhold til et arbejdsmarked.

“Udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne/ ikke ret til førtidspension

I sag nr. 6 (18-48447) led borgeren af kronisk smertetilstand med smerter i lænderyg og skulder.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at borger ikke havde ret til at få påbegyndt sag om førtidspension. Der var et udviklingsperspektiv for borgerens arbejdsevne. Der var behov for yderligere afklaring og udvikling af hendes arbejdsevne inden for et bredt fagområde med større muligheder for fysiske skånehensyn end i tidligere job, fx inden for administrativt arbejde. I den forbindelse skulle der tages hensyn til hendes skånebehov og funktionsniveau. Den manglende iværksættelse af afklaringsforløb var ikke alene udtryk for borgerens arbejdsevne, men skyldtes til dels andre årsager. Det var også relevant at overveje mentor, funktionsevnebeskrivelse i hjemmet og hjælpemidler.”

Ankestyrelsens principafgørelser er retskilder, der kan anvendes til den gode juridiske drøftelse og har samtidig stor betydning for den løbende sagsprogression. Det er ikke kun interessant for fagpersoner, men også for personer, der fx modtager sygedagpenge, ressourceforløb eller er visiteret til et fleksjob. Denne afgørelse har særlig stor betydning for, hvordan vi udover et udviklingsperspektiv af arbejdsevnen også skal forstå det fleksible målgruppesystem og visitere til rette målgruppe og forsørgelsesgrundlag hurtigst muligt.



Kærlig hilsen

Louise Schelde Frederiksen

Socialrådgiver, jurist – Lektor, cand.jur

https://sociale-rettigheder.dk

www.socialjuridiskinstitut.dk

www.learnnow.dk

TAK til Louise


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 19:16.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2022, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension