K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 18-11-2020, 12:38   #231
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.076
Styrke: 34
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Datatilsynet udtaler alvorlig kritik af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i principiel

Datatilsynet udtaler alvorlig kritik af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i principiel afgørelse.

https://elmer-adv.dk/nyheder/datatil...0MZPOtO9g7iOO8

Elmer Advokater har for et medlem af Politiforbundet klaget til Datatilsynet over, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) uberettiget har videregivet visse oplysninger om klager til dennes arbejdsgiver og fået medhold. Forinden var der klaget til direktøren for AES, som fastholdt, at videregivelsen af oplysningerne var lovlig.

Datatilsynet har ved afgørelse af 10. november 2020 fundet grundlag for at udtale alvorlig kritik af, at AESs behandling af personoplysninger er sket i strid med reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og artikel 5, stk. 1, litra c.



Om sagen og tvisten

AES havde videregivet flere oplysninger til en arbejdsgiver end det var nødvendigt for at arbejdsgiveren kunne tage stilling til spørgsmålet om anke af afgørelsen om anerkendelse af den ansattes sygdom som en arbejdsskade. Der var tale om oplysninger, som arbejdsgiveren ikke var blevet hørt over under sagens behandling, og oplysninger som ikke var blevet tillagt betydning ved AESs afgørelse om anerkendelse. Konkret var der tale om meget sensitive oplysninger.

Vores synspunkt var, at videregivelsen af oplysningerne var uberettiget. AESs synspunkt var, at en arbejdsgiver har ret til at modtage alle de oplysninger, som den tilskadekomne har oplyst vedrørende de arbejdsmæssige forhold, som han har arbejdet under, og at dette gælder, uanset om oplysningerne er indgået i afgørelsen truffet af AES. AES henviste til, at det følger af offentlighedslovens regler om egen access, §8.

Datatilsynets afgørelse af 10. november 2020

Datatilsynet finder grundlag for at udtale alvorlig kritik af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings behandling af personoplysninger ikke er sket i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og artikel 5, stk. 1, litra c.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, kan behandling – herunder videregivelse – af oplysninger ske, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Endvidere følger det af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, at personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (”dataminimering”).

Datatilsynet finder, at det ikke kan anses som nødvendigt at videregive de videregivne oplysninger til arbejdsgiveren.

Datatilsynet finder herefter, at AES ikke har handlet i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, ved at videregive de pågældende oplysninger til arbejdsgiveren, ligesom AES heller ikke handlet i overensstemmelse med det grundlæggende princip om dataminimering i forordningens artikel 5, stk. 1, litra c.

Elmers kommentarer

Datatilsynets afgørelse har stor præcedensbetydning og knytter sig til databeskyttelsesforordningens grundlæggende behandlingsprincipper. Afgørelsen knytter sig således til den dataansvarliges, AESs, grundlæggende pligt i forordningens artikel 5, stk. 1, litra c, hvorefter personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (»dataminimering«).

Der er ikke tvivl om, at AES i udgangspunktet har hjemmel til at behandle og også videregive oplysninger til arbejdsgiveren, men afgørelsen illustrerer, at AES skal sikre sig netop kun at videregive oplysninger, som er afgrænset til det helt nødvendige for at opfylde formålet (i dette tilfælde for at arbejdsgiver kan tage stilling til, om AESs afgørelse om anerkendelse af den ansattes sygdom som en arbejdsskade skal ankes).

Med andre ord illustrerer afgørelsen, at selv om der er tale om en offentlig myndighed og en materiel hjemmel i egen access, skal man altid huske de grundlæggende betingelser.

AFGØRELSE.

https://elmer-adv.dk/wp-content/uplo...onymiseret.pdf

1. Afgørelse
Efter en gennemgang af sagen finder Datatilsynet, at der er grundlag for at udtale alvorlig kritik af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings behandling af personoplysninger ikke er sket i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningens1 artikel 6, stk. 1, litra e, og artikel 5, stk. 1, litra c.
Nedenfor følger en nærmere gennemgang af sagen og en begrundelse for Datatilsynets afgørelse.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 30-11-2020, 15:45   #232
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.076
Styrke: 34
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Landsretten: Medarbejders fedme var ikke et handicap

https://jurainfo.dk/artikel/landsret...campaign=daily

I en ny dom har Vestre Landsret taget stilling til, om en medarbejders fedme udgjorde et handicap. Medarbejderen var blevet opsagt med henvisning til et faldende børnetal men mente, at opsigelsen i virkeligheden skyldtes hans fedme, og derfor var i strid med forskelsbehandlingsloven. Landsretten kom frem til, at der ikke var tale om et handicap, og at medarbejderen ikke var blevet opsagt på grund af hans fedme.

En medarbejder havde været ansat som dagplejer i Billund Kommune i 15 år, da han blev opsagt som følge af faldende børnetal. Medarbejderen havde på intet tidspunkt under ansættelsen vejet under 160 kilo og kunne efter WHO’s standarder klassificeres som ekstremt fed.

Medarbejderen mente, at han blev opsagt på grund af sin fedme og henviste i den forbindelse til en tidligere samtale med dagplejelederen om vægttab. Medarbejderen lagde derfor sag an om betaling af godtgørelse.

EU-Domstolen: Fedme kan udgøre et handicap
Under byretssagen blev det bestemt, at EU-Domstolen skulle tage stilling til, om fedme kan udgøre et handicap, og om det var i strid med EU-retten at forskelsbehandle på grund af fedme. Vi har tidligere skrevet om byretsdommen og EU-dommen her.

EU-Domstolen udtalte, at fedme ikke i sig selv er et handicap. Fedme kan dog ifølge EU-Domstolen udgøre et handicap, hvis fedmen begrænser medarbejderens mulighed for fuldt og effektivt at deltage i arbejdet på lige fod med andre medarbejdere. Begrænsningen kan blandt andet være som følge af fysiske, mentale, eller psykiske skader, der i samspil med forskellige andre barrierer kan hindre medarbejderens arbejde. Begrænsningerne skal også være af længere varighed, før det kan betragtes som et handicap.

Medarbejderens fedme udgjorde ikke et handicap
Efter EU-Domstolens udtalelse fastslog byretten, at medarbejderens fedme ikke udgjorde et handicap. Medarbejderen havde ikke været forhindret i at udføre arbejdet på lige fod med andre medarbejdere, og de gener, som medarbejderen havde som følge af fedmen, havde ikke en karakter, der hindrede ham i at udføre sit arbejde. Derudover fastslog byretten, at arbejdsgiveren ikke havde opfattet medarbejderen som handicappet, og at opsigelsen var driftsmæssigt begrundet.

Byretten konkluderede derfor, at opsigelsen af medarbejderen ikke skyldtes medarbejderens fedme. Medarbejderen ankede byrettens afgørelse til landsretten.

Landsretten stadfæstede byrettens dom og var enig i, at medarbejderens fedme ikke udgjorde et handicap. Landsretten var også enig med byretten i, at arbejdsgiveren ikke havde opfattet medarbejderen som handicappet på grund af hans fedme. Det var derfor klargjort, at medarbejderen ikke var blevet opsagt på grund af sin fedme.

IUNO mener
Dommen viser, at selvom fedme ikke i sig selv udgør et handicap, kan fedme efter omstændighederne udgøre et handicap, hvis den begrænser medarbejderens arbejde. Mere præcist, så skal de fysiske, mentale eller psykiske skader hindre medarbejderen i fuldt og effektivt at deltage i arbejdet på lige fod med andre medarbejdere, for at fedme kan betragtes som et handicap.

Begrænsningerne på grund af fedme skal også være af lang varighed.
IUNO anbefaler, at virksomheder - både i og uden for opsigelsessituationer - overvejer, hvorvidt man har en medarbejder, der er handicappet som følge af fedme.

Hvis fedme udgør et handicap, har virksomheder nemlig pligt til at iværksætte tilpasningsforanstaltninger. Hvis en virksomhed står over for at skulle opsige en svært overvægtig medarbejder, skal de sikre sig, at der ikke kan opstå tvivl om, hvorvidt opsigelsen er begrundet i forskelsbehandling som følge af medarbejderens vægt.


Vestre Landsrets dom i sag BS-1716/2016-VLR af 6. november 2020

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 13-01-2021, 21:17   #233
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.076
Styrke: 34
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Boostet pga k10 er åbnet påny.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 05-02-2021, 10:25   #234
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.076
Styrke: 34
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
3 mio. kr. i erstatning efter udsættelse for vold på arbejde

https://elmer-adv.dk/nyheder/3-mio-k...VikrotAFp3cxdw

Om sagen
Skadelidte blev i sommeren 2014 på et bosted overfaldet af en psykisk syg borger. Skadelidte var ansat til at passe og yde pleje til borgeren.

Skadelidte mistede sit job på grund af arbejdsskaden/overfaldet og stod uden løn fra november 2014.

Skaden blev i november 2014 anmeldt som arbejdsulykke. I januar 2017 anerkendte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) personskaden som arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven (ASL).

Varigt psykisk og fysisk mén blev fastsat til 10%. Skadelidte blev tilkendt 70.320 kr. i godtgørelse herfor.

Udover at hjælpe skadelidte med arbejdsskadesagen i AES, sørgede vi inden 2 års-fristen fra overfaldet også for anmeldelse af overfaldet til Erstatningsnævnet.

Erstatningsnævnet afviste i første omgang ultimo september 2017 at anerkende overfaldet og personskaden som omfattet af offererstatningsloven. Dette fordi Erstatningsnævnet ikke fandt, der kunne dispenseres fra kravet om politianmeldelse inden 72 timer.

Den 4. september 2018 fik Advokat Søren Kjær Jensen i Højesteret underkendt Erstatningsnævnets praksis vedrørende dispensation for 72 timers-anmeldelsesfristen i en principiel sag. Se vores tidligere nyhed om den sag her.

Derfor blev også denne sag genoptaget. I januar 2019 anerkendte Erstatningsnævnet personskaden sket ved overfaldet i sommeren 2014 som omfattet af offererstatningsloven.

Skadelidte blev herefter efter erstatningsansvarsloven (EAL) tilkendt 73.500 kr. i svie og smerte (maksimum). 660.000 kr. i tabt arbejdsfortjeneste blev erstattet for en periode fra sent efterår 2014 til marts 2020.

I marts 2020 blev skadelidte tilkendt seniorpension. Primo november 2020 traf AES endelig afgørelse om erstatning for erhvervsevnetab på 75% efter ASL. Skadelidte blev tilkendt kapitalerstatning herfor med ca. 280.000 kr. Det afsluttede arbejdsskadesagen. Indtil da var skadelidte tilkendt kr. 543.324 i løbende erstatning for erhvervsevnetab efter ASL.

Vi rejste herefter krav om differenceerstatning for erhvervsevnetab efter EAL. Erstatningsnævnet har herefter tilkendt 1.381.000 kr. i differenceerstatning for erhvervsevnetab efter EAL. Dette afsluttede sagen i Erstatningsnævnet.



Elmer Advokaters kommentarer

Sagen blev rettidigt anmeldt til Erstatningsnævnet. Erstatningsnævnet genoptog derfor sagen efter Advokat Søren Kjær Jensen den 4. september 2018 fik underkendt Erstatningsnævnets praksis i Højesteret. Derfor blev den skadelidte tilkendt yderligere 2.114.500 kr. i godtgørelse og erstatning efter EAL efter voldsoffererstatningsordningen, udover de 893.644 kr. skadelidte fik efter ASL. Den samlede godtgørelse og erstatning efter overfaldet på arbejdet i sommeren 2014 blev derfor 3.008.144 kr. og ikke 893.644 kr. udelukkende efter ASL.

Det fjerner desværre ikke den alvorlige skade og konsekvenserne af den. Det gør det dog lidt lettere at klare resten af livet med følgerne efter et overfald på arbejdet.

Spørgsmål om sagen eller personskade generelt kan rettes til Advokat Joachim Faber-Rod, der hjalp skadelidte igennem erstatningssagen


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 16-02-2021, 09:42   #235
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.076
Styrke: 34
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Højesterets dom af 10. februar 2021: Skade på vej til og fra arbejde

Højesterets dom af 10. februar 2021: Skade på vej til og fra arbejde var ikke en arbejdsskade, selvom skadelidte fik kørselsgodtgørelse og helst skulle have egen bil — hvad med Covid-19?

https://elmer-adv.dk/nyheder/hoejest...oblemstilling/

Højesteret har i en dom af 10. februar 2021 tiltrådt Ankestyrelsens afgørelse om, at en tilskadekomst i form af en trafikulykke opstået på vej til arbejdet ikke var en arbejdsskade. Dommens resultat er som sådan ikke overraskende, men problemstillingen, hvornår skader opstået til og fra arbejde skal anerkendes som arbejdsskader, er ganske interessant, og har fået tiltagende opmærksomhed i takt med, at meget arbejde i dag udføres hjemmefra, under transport eller under omstændigheder, som kan give anledning til at kæde transporten sammen med arbejdet.



Den konkrete sag
I sagen afgjort af Højesteret, var der tale om en social- og sundhedsassistent ansat i et vikarbureau, som igennem ca. 3 måneder havde haft vikarjob på et sygehus. Hun kørte fra sit hjem og til sygehuset i egen bil, og en dag på vej derhen kørte hun galt på grund af glat føre og havnede i grøften, hvorved hun kom til skade. I forbindelse med ansættelsen ved vikarbureauet havde bureauet spurgt ind til, om hun havde egen bil, idet det gjorde det lettere at sende folk ud til jobs, og det blev aftalt, at hun fik betalt kørselsgodtgørelse efter statens takster.

Højesteret lagde ved afgørelsen til grund, at den tilskadekomne kunne have valgt anden transportform end kørsel i egen bil, blot hun kunne møde til den fastsatte tid, og anførte, at den omstændighed, at det var en betingelse for hendes ansættelse som vikar, at hun havde egen bil, og det forhold, at hun modtog kørselsgodtgørelse, ikke kunne indebære, at tjenesteforholdet eller virksomhedens interesser måtte anses for at have haft indflydelse på befordringen den dag, hun kom til skade. Højesteret slog endvidere fast, at EU-Domstolens praksis om forståelsen udtrykket ”arbejdstid” ikke har betydning for forståelsen af reglerne om arbejdsskadesikring.



Den juridiske baggrund
At resultatet af dommen ikke er så overraskende, hænger sammen med, at det af arbejdsskadesikringslovens forarbejder klart fremgår, at loven som udgangspunkt ikke dækker skader opstået til og fra arbejde, og der i lovens § 4, stk. 3. er anført, at ”… ministeren fastsætter regler om, hvornår loven skal gælde for skader opstået under befordring til og fra arbejde.”

Når der henvises til lovens forarbejder, så har det særligt relevans, at man tilbage i tid ret indgående diskuterede spørgsmålet om, i hvilket omfang skader sket til og fra arbejde skulle være omfattet af arbejdsskadesikringen. Tilbage i 1929 var der faktisk fra det dengang nedsatte udvalg en indstilling fra udvalgets flertal om, at ulykker til og fra arbejde skulle anerkendes, fordi færden til og fra arbejdet dengang var en ”absolut nødvendighed for arbejdets udførelse…” og fordi en sådan ordning var gældende i andre lande. Der kunne dog ikke opnås flertal herfor i Rigsdagen. Problemet har altså været indgående diskuteret.

Efter klassisk juridisk fortolkning, hvorefter undtagelser til en hovedregel må fortolkes indskrænkende, betyder det i forarbejderne anførte, at en skade opstået på vej til eller fra arbejde kun kan dækkes, hvis der er en særlig grund hertil. Den i loven særlige adgang for ministeren til at fastsætte regler for hvornår man så – som en undtagelse – alligevel er dækket, har givet sig udslag i, at en række tilfælde kan dækkes (reglerne findes i den nugældende bekendtgørelse 1606 af 9. december 2016 om arbejdsskadesikring under befordring til og fra arbejde), og der har været en del sager med principiel betydning til afklaring heraf.



Nyere administrativ praksis
Ankestyrelsens principafgørelse U‑13–08
I principafgørelse U- 13–08 fra 2008 fandt Ankestyrelsen, at en skade sket på vej fra hjemmearbejde for arbejdsgiveren til et møde, skyldtes arbejdets forhold og var omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Sagen drejede sig nærmere bestemt om en socialrådgiver, der kom til skade på vej fra hjemmearbejde for den kommune, hun var ansat i, til et møde, som lå i samme by, som hendes bopæl. Hendes faste kontorarbejdsplads lå i en anden by. Hun havde forberedt sig til mødet hjemme hos sig selv, og ville tage bussen direkte til mødet, i stedet for først at møde ind på kontoret og derefter tage tilbage til den by, hun boede i, for at deltage i mødet. Ankestyrelsen vurderede, at det var i arbejdsgivers interesse, at socialrådgiveren ikke først mødte op på kontoret, for derefter at tage samme vej tilbage for at deltage i mødet.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen videre vægt på, at socialrådgiveren på skadesdagen begyndte sit arbejde for arbejdsgiveren om morgenen, idet hun arbejdede hjemme og forberedte sig til et møde. Hun udførte således administrative opgaver for arbejdsgiveren i det tidsrum, hvor hun ellers skulle have brugt tid på at rejse mellem den faste arbejdsplads og den by, hvor mødet skulle afholdes. Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var sket en midlertidig afbrydelse af hendes arbejde for arbejdsgiveren, da hun kom til skade



Nyere retspraksis
Vestre Landsrets dom af 7. december 2009 – UfR 2010.963 V
I sagen havde Ankestyrelsen afvist en arkitekts tilskadekomst – men Landsretten dømte til anerkendelse. Landsretten dømte med henvisning til, at den arkitekt, som sagen handlede om, havde forberedt sig til et møde hjemmefra, inden et planlagt møde med en kunde ude hos kunden, da hun faldt på trappen uden for sin lejlighed. Arkitekten havde altså også påbegyndt arbejdet forud for tilskadekomsten. Ankestyrelsen mente ikke, at sagen var sammenlignelig med principafgørelsen U‑13–08, fordi skaden i principafgørelsen skete på offentlig vej til et møde, mens skaden i sagen med arkitekten skete i den ejendom, hvor hun boede, hvorefter transporten efter Ankestyrelsens opfattelse ikke var begyndt, da skaden skete. Landsretten fandt dog, at arkitekten var i færd med at arbejde, da skaden skete, og at den derfor var omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Sagerne om socialrådgiveren og arkitekten adskiller sig altså fra Højesteretsdommen derved, at de tilskadekomne havde påbegyndt arbejdet/forberedt mødet forud for tilskadekomsten.



Vestre Landsrets dom af 20. november 2009 (UfR 2010.667 V)
Lidt anderledes forholdt det sig i en anden sag afgjort af Vestre Landsret i 2009. I den sag kom en tømrerlærling til skade, da han kørende i en firmabil med værktøj fra sin bopæl og til den byggeplads, hvor han havde arbejdet i nogle uger, var udsat for en færdselsulykke. Ankestyrelsen afviste sagen, da man ikke fandt, at transporten i overvejende grad var i arbejdsgivers interesse. Landsretten dømte imidlertid Ankestyrelsen til at anerkende skaden som en arbejdsskade. Landsretten lagde vægt på, at der var tale om en ordning tilrettelagt af arbejdsgiveren, hvor værktøjet ikke skulle opbevares på byggepladsen, og at det for at udnytte arbejdstiden mest effektivt var hensigtsmæssigt, at medarbejderen kørte i værkstedsvognen til sin bopæl, og at han, som det normalt – men ikke på skadesdagen – var tilfældet, tog en anden medarbejder med i bilen til byggepladsen. Landsretten fandt på den baggrund, at selvom kørsel mellem hjem og arbejde som udgangspunkt ikke er sikret arbejde, måtte det efter en samlet vurdering antages, at kørslen overvejende skete i arbejdsgiverens interesse og efter arbejdsgiverens anvisning.



Sammenfatning
Retsstillingen kan opsummeres således, at er der tale om ren transport – som i højesteretsdommen af 10. februar 2021 – og der ikke er udført arbejde inden eller undervejs, så skal der være stærke argumenter for at få en opstået skade anerkendt efter arbejdsskadesikringsloven.



Hvad med Covid-19 smitte? Et aktuelt perspektiv
Hvis en person på vej til eller fra arbejde smittes med Covid-19, vil det som udgangspunkt ikke være omfattet af arbejdsskadesikringsloven. I afgørelser om anerkendelse af Covid-19 som arbejdsskade fremgår det endda ofte som et særskilt moment, at man ikke sandsynligt er blevet smittet under transporten til og fra arbejde. Det må her holdes in mente, at den overvejende anbefaling går ud på, at ansatte så vidt muligt bør arbejde hjemmefra, men at en del personer grundet karakteren af deres arbejde ikke kan arbejde hjemmefra, hvorfor der i de tilfælde er gode argumenter for, at en covid-19 smitte under transport vil kunne omfattes af arbejdsskadesikringsloven.

I den gældende bekendtgørelse om arbejdsskadesikring under befordring til og fra arbejde fremgår det af § 3, at skader er sikret efter loven, ”hvis befordringen efter en konkret vurdering må anses som et led i arbejdet eller efter en konkret vurdering overvejende vurderes at være i virksomhedens interesse.”

Formulering er noget diffus og derfor foreslog vi i foråret (link), at ministeren forbedrede/sikrede retsstillingen ved f.eks., at tilføje i bekendtgørelsen følgende:

Ny § 4 a i bekendtgørelsen:

”Ved vurderingen af om en sikret person har pådraget sig sygdommen COVID-19 regnes smitterisikoen under personens transport til og fra arbejde med som værende en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under, jf. dog § 10 a.”

Som reglerne er nu, vil det give anledning til juridisk diskussion i det tilfælde, hvor f.eks. en social- og sundhedsassistent, en sygeplejerske, en lærer, en håndværker eller en butiksmedarbejder, der fysisk skal møde på arbejdspladsen og ikke kan arbejde hjemmefra, smittes under transporten. Efter vores opfattelse bør sådanne tilfælde kunne anerkendes uden videre, da ikke er rimeligt, at personer, som skal møde fysisk på arbejde, under transporten selv bærer risikoen for smitte med Covid-19 og de alvorlige følger, smitten kan medføre.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 19-02-2021, 17:17   #236
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.076
Styrke: 34
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Kommunen får historisk dom for at svigte teenager

https://www.tv2bornholm.dk/artikel/k...AvbouYEvAUhAyI

For første gang dømmes en kommune for ikke at hjælpe et barn, der blev udsat for vanrøgt. Menneskeret blev krænket.

En ung kvinde blev svigtet af det offentlige, da hun som teenager voksede op under meget dårlige forhold.

Pigen måtte blandt andet tigge om mad hos naboerne, eller også måtte hun og hendes søskende stjæle mad.

Østre Landsret har fredag dømt Bornholms Regionskommune til at betale kvinden en godtgørelse på 300.000 kroner.

Det er første gang, at en kommune er blevet dømt for at have svigtet et barn, som blev udsat for vanrøgt. Pigen var ikke offer for seksuelle overgreb eller vold.

Tidligere blev regionskommunen frifundet af byretten. Tre dommere i byretten kom i 2019 frem til, at kommunen flere gange havde sørget for, at familien blev genhuset. Desuden kom en familiebehandler jævnligt på besøg, også uanmeldt.
Selv om kommunen altså ifølge byretten havde handlet relevant, slog dommerne også fast, at pigen i hjemmet blev udsat for umenneskelig og nedværdigende behandling.

Fredag har landsretten sagt, at sagen er ekstraordinær, og Institut for Menneskerettigheder gik ind i den med påstand om, at et forbud mod umenneskelig og krænkende behandling var blevet overtrådt.

Pigen blev svigtet i perioden fra 2005 til 2009, fastslår landsretten.

Hun og hendes søskende måtte ofte tigge om mad, strøm og varme i hjemmet var jævnligt afbrudt, og forholdene i hjemmet var uhygiejniske. Moren introducerede sin 12-årige datter til hash og alkohol, og som 13-årig havde hun udviklet et misbrug.

Børns Vilkår: Åbner for flere sager

Sagen åbner for flere sager. Det siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Han kalder fredagens dom utrolig vigtig.
- Først og fremmest for kvinden, som får en velfortjent oprejsning for at være blevet totalt svigtet af kommunen.

- Men også for mange andre i Danmark, som har oplevet tilsvarende, siger Rasmus Kjeldahl.

Børns Vilkår-direktøren fortæller, at organisationen har sager liggende, som han tror, vil kunne løses nemmere ved domstolene efter denne her dom.
- Vi er selvfølgelig nødt til at læse dommens præmisser grundigt.
- Men med det udgangspunkt er jeg sikker på, at der vil komme flere tilsvarende sager i den kommende tid, siger han.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 23-02-2021, 14:51   #237
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.076
Styrke: 34
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Forsikringstager vinder ”overvågningssag” i Ankenævnet for Forsikring

https://elmer-adv.dk/nyheder/forsikr...or-forsikring/

Sagen angik en mand, som havde fået dækning ved tab af erhvervsevne fra sit pensionsforsikringsselskab i næsten 6 år.

I sommeren 2019 overvågede selskabet manden over 17 dage. Efter overvågningen ringede en medarbejder fra selskabet og ”afhørte” manden om observationerne uden at fortælle manden, at selskabet havde overvåget ham. Selskabet lydoptog telefonsamtalen for at bruge den som bevis imod ham under den efterfølgende sag.

Overvågningen viste blandt andet, at manden i overvågningsperioden spillede tennis cirka en gang om ugen. Under den efterfølgende telefoniske ”afhøring” forklarede manden dog, at han kun spillede tennis engang imellem, og at der kun var tale om ”gammelmandstennis”.

Efter selskabets opfattelse var de observerede aktiviteter ”klart uforenelige” med de oplysninger om sin erhvervsevne, som manden havde givet til selskabet. Selskabet hævede derfor forsikringen og standsede udbetalingen af de løbende ydelser med virkning fra den 1. oktober 2019. Endvidere tog selskabet forbehold for at kræve tilbagebetaling af allerede udbetalte ydelser og for at politianmelde manden for bedrageri.



Ankenævnets kendelse
Den 3. februar 2021 afsagde Ankenævnet for Forsikring kendelse i sagen. Ved kendelsen pålagde nævnet selskabet at anerkende, at selskabet ikke havde været berettiget til at standse udbetalingen af ydelser og ikke havde været berettiget til at ophæve forsikringen.

Samtidig pålagde nævnet selskabet at betale 60.000 kroner til dækning af mandens advokatomkostninger.

Kendelsen betyder i praksis, at selskabet skal genoprette forsikringen og skal udbetale erhvervsevnetabsydelser med tillæg af renter fra den 1. oktober 2019 og i tiden fremover.

Som begrundelse for kendelsen anfører nævnet i præmisserne, at det er afgørende for vurderingen af selskabets ret til at hæve forsikringen, om mandens oplysninger om sit aktivitetsniveau må anses for at være ”i åbenlys modstrid” med det af selskabet observerede aktivitetsniveau.

Endvidere fremhæver nævnet, at manden primært led af smerter, og at det ikke er usædvanligt for smertetilstande, at smerterne varierer fra tid til anden.

Efter nævnets vurdering måtte de fleste af de observerede aktiviteter betegnes som ”almindelige hverdagshandlinger”, som ikke i sig selv viser noget afgørende om mandens smerter og evne til at arbejde. Endvidere kunne de observerede tennisaktiviteter med en vis rimelighed beskrives som ”gammelmandstennis”. Aktiviteterne var heller ikke af en sådan karakter, at der var grundlag for at statuere, at manden havde et helt andet helbred eller et væsentligt højere aktivitetsniveau, end han havde oplyst. Tværtimod bemærkede nævnet, at fysisk aktivitet i et hensigtsmæssigt omfang kunne være med til at styrke mandens bevægeapparat og generelle velbefindende.

Endelig bemærker nævnet, at heller ikke de lægelige og kommunale akter tydede på, at manden kunne udføre arbejde i et sådant omfang, at han ikke havde ret til helbredsbetingede ydelser fra selskabet.

Selskabet har accepteret kendelsen, som derfor står ved magt.



Elmer Advokaters kommentarer til kendelsen
Overordnet viser kendelsen, at selskabet kun er berettiget til at hæve erhvervsevnetabsforsikringen og stoppe udbetalingen af de løbende ydelser, hvis forsikringstagerens oplysninger om sit aktivitetsniveau er i åbenlys modstrid med det af selskabet observerede aktivitetsniveau.

Selskabets ofte kortvarige observationer skal ses i lyset af, at forsikringstagerens tilstand kan variere fra tid til anden, og observationerne skal ses i sammenhæng med oplysningerne i sagens lægelige og kommunale akter. Endvidere skal det tages i betragtning, at fysiske aktiviteter kan være med til at styrke forsikringstagerens helbredstilstand og generelle velbefindende.

Endelig skal der lægges vægt på arten af de observerede aktiviteter, idet almindelige hverdagshandlinger ikke i sig selv viser noget afgørende om forsikringstagerens evne til at arbejde. Det afgørende er derimod, om de observerede aktiviteter vil kunne omsættes til eller sidestilles med reelle erhvervsaktiviteter.

Spørgsmål til kendelsen kan rettes til advokat Gert Willerslev, som bistod manden under sagen.


Hilen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 24-02-2021, 12:58   #238
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.076
Styrke: 34
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ikke fyringsgrund at blive væk fra sygesamtale

https://www.denoffentlige.dk/ikke-fy...ra-sygesamtale

Det var ude af proportioner, da en arbejdsgiver bortviste to medarbejdere for at udeblive fra en sygefraværssamtale. Det viser en sag, som FH har ført for 3F. Arbejdsgiveren blev pålagt at efterbetale løn i opsigelsesperioden.

Godt nok har man som medarbejder pligt til at møde op til en samtale om sygefravær, hvis arbejdsgiveren har indkaldt. Men hvis man bliver væk fra samtalen, er der alligevel grænser hvor hårdt arbejdsgiveren kan tillade sig sanktionere.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 25-02-2021, 22:32   #239
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.076
Styrke: 34
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Dom i Landsretten slår fast: Borgeren skal altid høres i egen sag

12 måneder uden sygedagpenge var 12 for meget, har Landsretten sagt i en dom angående den arbejdsskadede Else Warming, hvor Ankestyrelsen "glemte" at drage hende ind i egen sag.

Nu ændrer Ankestyrelsen praksis.


https://fagbladet3f.dk/artikel/borge...fKugOnx7ndp8C4

Vestre Landsret har netop afgjort, at 3F’eren Else Warming har ret til 12 måneders sygedagpenge med tilbagevirkende kraft, som hun blev snydt for tilbage i 2018 og 2019, fordi hun ikke blev partshørt.

Når en kommune for eksempel skriver til en borger, at “nu vil vi stoppe sygedagpengene af dén og dén grund”, skal borgeren have mulighed for at fortælle sin version af sagen, inddrages og høres. Og dét hedder partshøring.

Nu har en Landsretsdom så slået fast, at en offentlig myndighed – i dette tilfælde Ankestyrelsen – ikke bare kan træffe en afgørelse i en borgers sag, uden at der er sket sådan en partshøring. Det koster. Og Ankestyrelsen vil derfor fremover ændre praksis, har styrelsen nu meldt ud.

Både fagforeningerne FOA og 3F har igennem flere år kritiseret, at de offentlige myndigheder i deres øjne har set gennem fingre med manglende partshøringer og andre sagsbehandlingsfejl.

Skade i armen
Den nu 64-årige Else Warming sags begynder helt tilbage i maj 2013, hvor hun med egne ord “falder ind ad døren” til Fredericia Sygehus, hvor hun arbejder for ISS, og kommer til skade med sin venstre arm.

Hun går kun sygemeldt nogle få dage, for lægerne forklejner umiddelbart skaden. Men Else Warming, der er uddannet serviceassistent og har 25 års arbejde med rengøring bag sig, bliver ved med at tabe ting og kan ikke holde på noget med venstre hånd. Så det ender alligevel med to operationer i hånden.

- Jeg er hurtigt tilbage i job, men jeg kan jo ikke det samme med armen som før. Så ender jeg med at overbelaste højre arm også, for jeg har jo altid været en lille arbejdshest, fortæller Else Warming.

Skaden og overbelastningen ender med en sygemelding i december 2017, og i februar 2018 bliver hun desuden sagt op fra sit arbejde.

Stop for sygedagpenge
I juni 2018 beslutter Fredericia Kommune at stoppe Else Warmings sygedagpenge. Nu mener kommunen, at hun kan arbejde, hvilket kommunen beskriver i en partshøring.

Else Warming er uenig, og på hendes vegne sender 3F et modsvar til partshøringen.

- For jeg var jo stadig syg. Jeg kunne ikke tage tøj på, jeg kunne hverken cykle eller køre bil, og jeg kunne ikke dreje min krop, fortæller Else Warming.

- Og det tærer altså på psyken og ens kræfter, når man rent faktisk gerne vil arbejde. “Jeg kunne bare tage mig sammen”, sagde de til mig i kommunen, og så begynder du at tænke på, om du egentlig duer til noget, siger hun.

Kommunen holder dog fast i, at hun ikke skal have sygedagpenge, og 3F klager, blandt andet med henvisning til, at Else Warming også stadig er ved at blive udredt for sin skade i venstre arm og overbelastningen i højre.

Her hopper kæden af
Sagen ryger videre til Ankestyrelsen, og nu bliver det teknisk: 20. december 2018 ændrer Ankestyrelsen Fredericia Kommunes afgørelse. Else Warming er fortsat ude af stand til at arbejde, konkluderer Ankestyrelsen.

Men hun er bare ikke berettiget til sygedagpenge, lyder den overraskende konklusion også. Årsagen er, at “hun ikke opfylder betingelserne for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen”.

Det er så hér, kæden hopper af for Ankestyrelsen. For når Ankestyrelsen går ind og træffer en ny afgørelse og vurderer, at der ikke er forlængelsesmuligheder, bør Ankestyrelsen også indhente nye oplysninger og partshøre Else Warming. Og det har Ankestyrelsen ikke gjort.

På baggrund af dét er Ankestyrelsens afgørelse ugyldig, konkluderer Landsretsdommen. Og det gør i sidste ende også, at fratagelsen af Else Warmings sygedagpenge er ugyldig.

Glæder sig over dom
Den politisk ansvarlige i 3F, Tina Christensen, glæder sig over, at der nu er kommet en dom, som siger, at parthøringen er en vigtig del af borgernes retssikkerhed.

- En partshøring er med til at sikre, at borgeren får mulighed for at kommentere på de oplysninger, der er i sagen, og som ligger til grund for en kommende afgørelse. Samtidigt sikrer partshøringen, at myndighederne får alle relevante oplysninger i en sag, før de træffer en afgørelse, siger Tina Christensen.

Dommen får da også betydning for sager fremover, lyder det allerede nu fra Ankestyrelsen.

- Vi vil fremover partshøre, når vi træffer en afgørelse på et andet retligt grundlag, end det kommunen har truffet afgørelse efter, skriver Ankestyrelsen i en skriftlig kommentar til Fagbladet 3F.

Og dommen har også fået den konsekvens, at Ankestyrelsen vil gå tilbage i tiden:

- Vi går nu i gang med at gennemgå sager, hvor landsrettens dom kan have haft betydning, for at vurdere om de skal genoptages, skriver Ankestyrelsen til Fagbladet 3F.

Læs her hele Ankestyrelsens svar til Fagbladet 3F.

Fortalte bare sandheden
Da sygedagpengene i 2018 blev taget væk fra Else Warming, overgik hun til den lavere jobafklaringsydelse, og så var der ikke længere meget at rutte med, da hendes mand er folkepensionist.

Men det mest opslidende var at føle sig trådt på gennem flere år, siger hun i dag. Derfor var der heller ingen tvivl i hendes sind om at køre sagen helt til domstolene.

- At sidde i Landsretten og tale om sin sag var faktisk en god oplevelse. Jeg fortalte jo bare sandheden. Hvis min sag kan hjælpe med til, at andre kan få ret – at andre tør stå frem og tale deres sag i stedet for at tage det, som kommunerne siger, for gode vare – så er jeg glad, siger Else Warming.

I dag er Else Warming overgået til seniorførtidspension, men armene driller stadig. Det bliver til adskillige smertestillende piller hver dag, men hun har også lært sig teknikker og øvelser, der holder smerterne lidt i ave.

- Jeg vinterbader alle de morgener, jeg kan. Så får jeg endorfiner rundt i kroppen, og de dage kan jeg springe et sæt piller over, siger Else Warming.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 01-03-2021, 17:40   #240
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.076
Styrke: 34
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Firma blev frikendt i byretten, men er nu dømt i landsretten

Faldt ned fra el-stabler:

3F-medlem får millionerstatning

Firma blev frikendt i byretten for ansvar i en forbindelse med en arbejdsulykke, men er nu dømt i landsretten. Dommerne understreger, at arbejdsgivere skal instruere ansatte i arbejdsmiljø og holde opsyn med sikkerhed.


https://fagbladet3f.dk/artikel/3f-me...G5KqZRC3q7nc7Y

En dom giver nu et 3F-medlem fra Østjylland over 110.000 kroner i erstatning fra sin tidligere arbejdsgiver. Desuden kan han se frem til en udbetaling på cirka 1,4 millioner kroner fra virksomhedens ansvarsforsikring.

Det sker efter en grim ulykke. Den har både givet ham mén og gjort ham delvist invalid.

Byretten i Aarhus frikendte i første omgang arbejdsgiveren, Danske Fragtmænd. Men den dom er nu ændret af Vestre Landsret.

Her får arbejdsgiveren hele ansvaret. Landsdommerne afviser samtidig, at det var den ansattes egen skyld, at han kom ud for ulykken.

- Dommen understreger, at arbejdsgivere skal instruere medarbejdere i, hvordan de arbejder på en sikker måde. Ledelsen skal også føre tilsyn med, at arbejdet foregår forsvarligt, siger advokat Emilie Therese Sylow, der har ført sagen for medlemmet og 3F.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 08:37.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension