Regeringen og KL indgår delaftale på socialområdet 2024

[phhmw]

https://www.dr.dk/drtv/episode/deadl...cappede_452093

S2024:E70 En spareøvelse til gavn for de handicappede?
For første gang har et politisk flertal landet en politisk rammeaftale for handicapområdet. Den har primært til formål at reducere udgifterne i kommunerne og samtidig sikre høj kvalitet. Regeringen måtte vinke farvel til

Afspil her.

Facebook:

Ministeren: i TV

""Det er tæt på jeg syntes Det er paranoidt det der bliver sagt""

https://www.facebook.com/photo/?fbid...98726730393455

I Deadline i dag gav ministeren udtryk for, at hvis man mener, at Regeringens handicapudspil lugter af en spareøvelse, som vil lovliggøre den ulovlige kommunalforvaltning der sker dagligt på handicapområdet og IKKE køber det stort anlagte festivitas, der ellers præsenterer handicapudspillet som den største sensation siden skiveskåret brød, ja så er det tæt på hun vil kalde din holdning for paranoid.
Jeg vil hermed indrømme at jeg er mor til barn med funktionsnedsættelse og
🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈
#jegerogsåparanoidpernille
🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈🎈
Hvis andre føler ligesom jeg, så benyt endelig hashtag

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.nb-okonomi.dk/2024/05/08...ST_EMAIL_ID%5D

Finansministeren anerkender, at Tranæs-anbefalinger ikke får virkning fra dag ét

Anbefalingerne fra Tranæsudvalget, som regeringen og KL har aftalt at effektuere i kommunerne, vil ikke få virkning fra dag ét, siger Nicolai Wammen. Økonomi på socialområdet skal derfor drøftes i økonomiforhandlingerne.
Udgivet: 08/05/2024

Hilsen Peter

[phhmw]

Muskelsvindsfonden: Regeringen og KL gør Ankestyrelsen til en lukket kaffeklub med ny aftale

Med et lukket Dialogforum sætter regeringen uvildigheden i Ankestyrelsen til side og risikerer at bidrage til afgørelser, som er ugunstige for mennesker med handicap, skriver Simon Toftgaard Jespersen.

https://www.altinget.dk/artikel/musk...8DAIAh5N8rDGE_

Simon Toftgaard Jespersen Formand, Muskelsvindfonden

Forestil dig en dansk retssag, hvor advokaten for vedkommende, der har begået noget ulovligt, får lov til at mødes med dommeren og justitsministeriet i enerum kort før, at dommen i en principiel sag skal afsiges.

Det er svært. Måske fordi det er langt fra den forventning til og oplevelse af retfærdighed, vi forbinder med det danske retssystem.

Ikke desto mindre er det den virkelighed, der lige nu bliver lagt op til i forbindelse med ankesystemet på socialområdet, hvor eksempelvis mennesker med handicap kan klage over kommunale afgørelser og få en uvildig og sagkyndig vurdering.

Det fremgår af initiativerne i den delaftale om økonomien for 2025, som Regeringen og KL er blevet enige om under en uge efter den meget kritiserede nye aftale på handicapområdet.

Med mandagens aftale vil Socialministeriet komme helt ind i maskinrummet og forme den den ellers så uafhængige klageinstans sammen med interesseorganisationen KL i det, de kalder Dialogforum.

Men dialogen er intern og lukket, og der er således ikke lagt op til inddragelse af modpartens interesseorganisation i form af Danske Handicaporganisationer.

Det uvildige system uden partshøring
Initiativet er blevet til på baggrund af kraftig inspiration fra ekspert-udvalget på socialområdet også bedre kendt som Tranæs-udvalget, der i sin rapport fastholder, at Ankestyrelsen som klageinstans fortsat skal være uafhængig og sagkyndig til trods for det nye tiltag.

Det har jeg mildest talt svært ved at se blive fastholdt. I hvilket uvildigt system vil man høre den ene, men ikke den anden part? Og samtidig invitere lovgivere med om bordet?

Når en borger og kommune bliver uenige om, hvad en borger skal bevilges efter serviceloven, og borgeren ikke længere har mulighed for at få en neutral opmand til at træffe en afgørelse, så virker systemet ganske enkelt ikke længere.

Med et lukket dialogforum sætter regeringen uvildighed til side og risikerer at bidrage til afgørelser, som er ugunstige for den udenforstående part. Mennesker med handicap.

En lukket klub med fokus på økonomi
Det nye initiativ lander i en tid, hvor der blandt borgerne i forvejen er en stigende grad er mistillid til Ankestyrelsen.

Det skyldes blandt andet mærkværdige afgørelser, men også oplevelsen af, at det helt generelt er lykkedes KL at få for meget magt ind i Ankestyrelsen.

En neutral opmand bør i Muskelsvindfondens øjne slet ikke have udvalg, hvor afgørende beslutninger diskuteres med kun den ene part. Men et generelt dialogforum uden handicaporganisationerne er ikke godt nok.

Vi er ikke bange for at tage snakkene åbent. Det er man sjældent, hvis man har gode hensigter.
Simon Toftgaard Jespersen
Formand, Muskelsvindfonden

I fremtiden skal KL og Socialministeriet også have adgang til at diskutere Ankestyrelsens principmeddelelser inden, at de offentliggøres.

I praksis betyder det, at kommunerne har mulighed for at sidde og fortælle Ankestyrelsen og ministeriet deres ensidige og ofte urealistiske bud på, hvad en given afgørelse vil koste.

Ethvert fokus på, hvad afgørelser betyder for de mennesker, der har fået en ulovlig afgørelse fra deres kommune, er således udeladt. Fokus er på økonomi frem for mennesker.

Behov for meget mere inddragelse
I Muskelsvindfonden har vi det udgangspunkt, at der er brug for mere viden i Ankestyrelsen – ikke flere lukkede rum.

Vi oplever alt for mange afgørelser, der undlader at tage stilling til vigtige elementer, og som misforstår centrale vilkår i livet med en handicap.

Der er tale om udvikling i den forkerte retning, som over årene har udfordret oplevelsen af Ankestyrelsen som en uafhængig og sagkyndig instans.

Derfor har vi i Muskelsvindfonden tidligere foreslået, at der skulle ske en kraftig øgning i antallet af sager på handicapområdet, hvor der er repræsentanter for både kommunerne og handicaporganisationerne tilstede.

Det vil give perspektiv og mulighed for at tage den vigtige dialog på tværs.

Vi er nemlig ikke bange for at tage snakkene åbent. Det er man sjældent, hvis man har gode hensigter, og hvis man tør se ud over økonomien og se de reelle menneskelige konsekvenser bag ens handlinger.


REGERINGEN VIL ÆNDRE ANKESYSTEMET PÅ SOCIALOMRÅDET TIL UGUNST FOR BORGERNE

Lisbeth Riiager Henriksen

Det fremgår af initiativerne i den delaftale om økonomien for 2025, som regeringen og KL er blevet enige om i mandags, og som kom kort tid efter den nye politiske rammeaftale på handicapområdet fra sidste uge.

Med mandagens aftale vil Socialministeriet sammen med interesseorganisationen KL komme helt ind i maskinrummet og forme klageinstansen. Der er ikke lagt op til at inddrage modpartens interesseorganisation i form af Danske Handicaporganisationer.

Dermed sætter regeringen uvildigheden i Ankestyrelsen til side og risikerer at bidrage til afgørelser, som er ugunstige for mennesker med handicap. Det skriver formand for Muskelsvindfonden, Simon Toftgaard Jespersen, der er meget bekymret for mennesker med handicap og deres pårørendes retssikkerhed fremover.

Det er jeg også. Dette initiativ er en retsikkerhedsmæssig katastrofe, der i lighed med rammeaftalen på handicapområdet og øvrige dele af den økonomiske delaftale vil give kommunerne carte blanche til at agere fuldstændigt, som det passer dem i deres afgørelser på socialområdet!

Dette er magtfordrejning. Det er vanvid og hører ingen steder hjemme i en såkaldt retsstat, der hævder at bygge på en tredeling af magten.

Hilsen Peter

[phhmw]

Alvorligt skred i dansk socialpolitik tegner uhyggelige fremtidsperspektiver for mennesker med handicap

https://pov.international/skred-soci...BNpafsKBHjjnVd

Lisbeth Riisager Henriksen
07.05.2024

Lige siden tidligere KL-næstformand Erik Fabrins tid har man fra skiftende repræsentanter for regeringer og kommuner omtalt mennesker med handicap i Danmark i forbindelse med store udgifter til fællesskabet.

Det var ham, der i 2009 sagde, at stigende udgifter på det specialiserede socialområde havde en ”skadelig gøgeungeeffekt” i forhold til normalområdet – deraf begrebet gøgeungeretorik.

Finansminister Nicolai Wammen (S) sagde noget lignende på et pressemøde 31. august 2023 i forbindelse med præsentation af SVM-regeringens udkast til finansloven for 2024:

”Der er også store udgifter forbundet med det, man kalder det specialiserede sociale område. (…) [K]ommunerne er blevet presset af inflationen som alle andre, og (…) man har nogle meget store udgifter på det specialiserede socialområde. Derfor har vi også sat os sammen med kommunerne for at finde ud af, hvordan vi på en god og ordentlig måde kan bringe dem ned.”

Også formand for Tranæs-udvalget Torben Tranæs har anvendt en negativ framing af det specialiserede socialområde i forbindelse med presseomtalen af udvalgets rapport fra 3. april: ”Anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet.”

Det gjorde han fx i et interview i Kristeligt Dagblad 7. april, hvor journalisten gengiver: ”Vi har brug for en debat om, hvordan vi tøjler udgifterne, hvis politikerne skal have mere hånd i hanke med socialområdet, siger professor Torben Tranæs i forbindelse med ny rapport.”

Formuleringen om udgifterne på det specialiserede socialområde som tøjlesløse gik igen i mediedækningen af anbefalingerne.

Når man igen og igen nævner en bestemt gruppe mennesker i forbindelse med store udgifter for fællesskabet, så bidrager man med denne framing til, at de stilles i et dårligt lys og udgrænses i en ”dem-os”-tænkning.

Samtidig baner man vejen for, at man kan forringe rettigheder for den pågældende befolkningsgruppe. Det er det, der for øjeblikket sker med handicappolitikken.

Kommuners økonomiske behov vægtes højest i rammeaftale
Torsdag den 2. maj indgik SVM-regeringen med socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i spidsen en vigtig politisk aftale med Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance.

Det er en rammeaftale om den del af det specialiserede socialområde, som handler om mennesker med handicap. Området er reguleret af serviceloven.

Aftalen om ”en langsigtet og bæredygtig udvikling på handicapområdet” er et meget mærkeligt dokument. Det meste af den handler om noget, der endnu ikke er defineret. Det er også en rodebutik af forskellige delaftaler og forskellige parter: dels en aftale mellem aftalepartierne i Folketinget, dels en aftale mellem regeringen og KL.

Hovedformålet med aftalen står i delaftalen mellem regering og KL: ”Initiativerne skal samlet set bidrage til at reducere udgifterne på området og øge kommunernes prioriteringsrum.”

Denne blev 6. maj bekræftet som en delaftale mellem regeringen og KL om det specialiserede socialområde i forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2025.

Rammeaftalen på handicapområdet og den delvise økonomiaftale er en historisk spareplan, hvor kommunerne vil få carte blanche til at spare på udgifterne til den hjælp, som mennesker med handicap og deres pårørende allerede i dag skal kæmpe umenneskeligt meget for at opnå.

Det vil sige, at økonomiske hensyn får lov til at indgå som et legalt parameter i forvaltningen af handicapområdet. Der er lagt op til en gennemgribende revision af hele serviceloven og ændringer i forhold til blandt andet Ankestyrelsen og socialtilsynet. Resultatet vil være, at borgernes rettigheder ikke længere vil ligge helt fast.

Selvom aftalepartierne direkte omtaler kompensationsprincippet i aftalen som en væsentlig del af socialpolitikken, så undermineres dette grundlæggende princip de facto af aftalens hovedpræmis om, at kommunerne skal gives større muligheder for selv at prioritere deres udgifter, og at aftalen ikke må koste kommunerne noget.

Resultatet vil uundgåeligt blive, at borgernes rettigheder og retssikkerhed bliver mindre.

Handicaprepræsentanter har ikke været reelt inddraget

Aftalen har videreført de fleste af anbefalingerne fra Tranæs-udvalget. I socialministerens indkaldelse til pressemødet hedder det, at de 25 konkrete initiativer i aftalen ”… er blevet til efter dialog med parterne i arbejdsforummet Sammen om Handicap.”

Men ikke alle otte parter i dette forum har bakket op om den politiske aftales indhold. Det gælder fx Danske Handicaporganisationer.

Dialog har det også været så som så med. Når ministeren fremlægger det, som om parterne på handicapområdet har været medbestemmende over indholdet i aftalen, så er det spin og bedrag.

Der er overhovedet en skærende dissonans mellem på den ene side socialministerens tale om økonomisk bæredygtighed, faglig bæredygtighed, forebyggelse og retssikkerhed og på den anden side de sandsynlige konsekvenser af kommende kommunale besparelser og regelændringer. Det var alt det, der ikke blev sagt, som skurrede i ørerne.

Manglende retssikkerhed og forråelse har hersket overalt i den kommunale forvaltning af handicapområdet siden kommunalreformen i 2007.

Mennesker med handicap og deres pårørende har allerede i årevis levet i en permanent frygt for, om de bliver frataget eller ikke får tilkendt den hjælp, som er nødvendig for dem for at kunne leve et værdigt liv med deltagelse i samfundet.

Aftalen præciserer, at hverken de enkelte aftalepartier eller de enkelte parter fra ”Sammen om Handicap” kan blokere for konkrete initiativer, og at initiativerne skal udbores og derfor kan blive justeret eller udgå. Det eneste sikre i aftalen er, at regeringen og kommunerne har det sidste ord.

Revision af magtanvendelsesregler

Et af aftalens initiativer handler om revision af magtanvendelsesregler. Parallelt med forhandlingerne om aftalen har regeringen fremsat et lovforslag med meget vidtgående udvidelse af magtanvendelsesreglerne over for mennesker med forskellige psykiske handicap, blandt andet borgere med demens eller udviklingshandicap.

Det vil blandt andet indføre ret til, at man kan låse udadreagerende borgere inde i deres boliger på bosteder i op til ti timer i døgnet i mange måneder, og at man kan tvangsflytte personer under værgemål.

Lovforslaget har allerede fået meget alvorlig kritik fra Institut for Menneskerettigheder, Danske Handicaporganisationer, Landsforeningen LEV m.fl. for at bryde med grundprincipperne i FN’s handicapkonvention.

To folketingspartier, SF og De Konservative, havde lang tid inden indgåelsen af rammeaftalen om handicapområdet indkaldt socialministeren i samråd om lovforslaget. Tilfældet ville, at samrådet var planlagt til at foregå netop samme dag, som aftalen om handicapområdet blev indgået, og præcis lige inden pressemødet.

Eftersom De Konservative nu var gået med i rammeaftalen, sagde socialordfører Brigitte Klintskov Jerkel ikke noget til samrådet, og SF’s socialordfører Charlotte Broman Mølbæk fremlagde spørgsmålene alene og stillede opfølgende spørgsmål til socialministeren.

Det blev en mærkelig forestilling, hvor ministeren og socialordfører Katrine Daugaard fra Liberal Alliance nærmest talte i tunger om, at lovforslaget om revision af magtanvendelsesreglerne var blevet ændret af aftalepartierne som en del af rammeaftalen.

Først på pressemødet afslørede og konkretiserede ministeren og aftalepartierne, at de i forbindelse med rammeaftalen har besluttet at lade de to forslag om indelåsning af borgere i egen bolig i botilbud og flytning af dem med deres værges samtykke udgå af lovforslaget.

Det er selvfølgelig noget. Men lovforslaget og rammeaftalen indeholder stadig en lang række andre alvorlige potentielle forringelser af mennesker med handicaps rettigheder og retssikkerhed.

Hvad vil det for eksempel komme til at betyde, at der lægges op til anden udvidelse af magtanvendelsesreglerne, ændring af socialtilsynet, justering af BPA-ordningen (Borgerrettet Personlig Assistance) og øget inddragelse af pårørende?

For mange af aftalens initiativer gælder, at ingen endnu ved, om de vil blive gennemført, hvordan de vil blive udformet, og hvad de i så fald konkret vil betyde
.
Derimod lyder det umiddelbart fint nok med specialeplanlægning og enklere sagsbehandling.

Fra specialområdet til normalområdet

Aftalen indebærer, at kommunerne selv får lov til at beholde de nye besparelser, de kan finde på mennesker med handicap. Der er ingen betingelser om, at besparelser på området skal gå tilbage til og geninvesteres i handicapområdet i de respektive kommuner. På den måde kommer aftalen direkte til at føre nogle af ressourcerne fra handicapområdet over på almenområdet.

Mennesker med handicap står derfor allerede nu i en meget alvorlig situation, hvor de har svært ved at opnå deres ret – og alle politikere på området ved det
Hvorfor har regeringen og aftalepartierne ikke stillet betingelser om, at kommunernes nye besparelser skal komme mennesker med handicap til gode, spurgte studieværten i P1 Morgen 3. maj socialministeren. Hendes svar var, at kommunerne kun vil spare på rigide administrationsudgifter, og at det derfor ikke vil skade borgerne med handicap.

På trods af stigende udgifter til det specialiserede socialområde de seneste år, men også et stigende antal brugere af området og en mangelfuld dækning af deres behov og rettigheder, har langt de fleste kommuner allerede nu budgetteret med mindre i 2024, end hvad de brugte i 2023.

Det skriver netmediet NB Social.

Mennesker med handicap står derfor allerede nu i en meget alvorlig situation, hvor de har svært ved at opnå deres ret – og alle politikere på området ved det.
Jeg synes, at aftalepartiernes ordførere i denne sag har været temmelig naive. Det gælder Socialdemokratiets handicapordfører Sara Emil Baaring, Venstres handicapordfører Anni Mathiesen,

Moderaternes socialordfører Rosa Eriksen, Radikale Venstres socialordfører Lotte Rod, De Konservatives handicapordfører Brigitte Klintskov Jerkel og Liberal Alliances socialordfører Katrine Daugaard.

De har ladet sig forføre af socialministerens spin. Eller også er de bare kun optagede af, hvad der fremmer deres politiske karrierer.

Derimod skal Enhedslisten med socialordfører Victoria Velásquez, Alternativet med socialordfører Torsten Gejl, SF med socialordfører Charlotte Broman Mølbæk, Dansk Folkeparti med socialordfører Mette Thiesen og Danmarksdemokraterne med socialordfører Marlene Harpsøe have tak for at afvise at tiltræde aftalen.

Aftalen vækker bekymring hos handicaprepræsentanter

Aftalen er blevet mødt med dyb bekymring og forfærdelse fra mange af de organisationer, der repræsenterer mennesker med handicap og deres pårørende.
Fra Institut for Menneskerettigheder, som har til opgave at holde øje med, om Handicapkonventionen gennemføres og overholdes i Danmark, skriver direktør Louise Holck fx i en nyhed på instituttets hjemmeside 2. maj: ”Vi er bekymrede for, om aftalen samlet set sætter grundliggende rettigheder for mennesker med handicap under pres.”

Jeg deler denne bekymring.

Al erfaring med manglende retssikkerhed i den kommunale forvaltning siger, at denne aftale ikke peger i nogen god retning.

Der findes ikke nogen ”god og ordentlig måde” at nedbringe de kommunale udgifter til mennesker med handicap på, når nedskæringerne vil gå ud over deres grundliggende rettigheder til basal hjælp til at leve et værdigt liv.

Derfor har socialministeren og regeringen som sådan sammen med aftalepartierne her indskrevet sig på den forkerte side af dansk social- og velfærdshistorie. Det tegner uhyggelige fremtidsperspektiver for mennesker med handicap og for deres pårørende, og der bliver brug for modstand imod den politiske kynisme over for disse mennesker.

Lisbeth Riisager Henriksen
Cand.mag. og forfatter. Redaktør af bogantologierne 'Hvad i alverden er meningen?' (2011) og 'Et liv i andres hænder' (2014). Tidligere blogger hos Avisen og A4 Nu om social-, beskæftigelses- og sundhedspolitik.

Hilsen Peter