Vil gerne takke mange på K10

[Livssnyder]

Har med stor interesse læst mange emner på denne side, som nogle gange har hjulpet mig - men desværre for ofte har skræmt mig, da der er mange herinde som kæmper en urimelig kamp, da det ikke er nemt at være både syg og skulle kæmpe sin sag hos kommunen, jeg frygtede jeg skulle det swamme igennem som mange her har oplevet. Og det kom jeg næsten, og jeg tror faktisk min oplevelse med kommunens sagsbehandler gjorde mig mere syg.

Lige et kram ud i forummet, til alle jer som genkender historien om manglende motivation, forståelse og opbakning af såvel omgivelser som kommunen.

Jeg blev revalideret for 10 år siden. Har været sygemeldt mange gange siden jeg blev rivalideret - men sidste år gik det helt galt, da jeg nok havde forsøgt en tilknytning til arbejdsmarkedet for længe, så jeg har været sygemeldt næsten et år nu.

for en uge siden fik jeg tilkendt førtidspension - endeligt, efter en svær depression og smerter, hvilket sagbehandleren jeg blev tildelt absolut ikke gad høre på. Hun havde kun "tid" til en kort samtale hver 3. måned, så loven blev overholdt, da jeg ikke var tæt nok på sygedagpenge periodens udløb.

Efter jeg søgte en §17 sidste år, efter anbefaling af læge, psykiater samt psykolog, vrissede hun nærmest af mig (det gav jo hende arbejde)

Sommeren 2012 mødtes jeg med en ven, som faktisk arbejdede indenfor sundhedssektoren, som jeg fortalte om min manglende lyst og initiativ til stort set alt, også at bære skraldeposen ned samt gøre lidt rent. Til det sagde hun: det er da bare at gøre det......... Det gjorde mig ondt at høre, og vi mistede den jævnlige kontakt. ca. 3 mdr. ringede jeg hende op til en snak, hun havde ikke tid da hun var på job, jeg sagde det betød meget for mig at hun kontaktede mig senest 3 dage senere, da jeg skulle opereres den 4.

Ingen opkald, fik en mail 1 mdr. senere, hvor hun skrev, at hun ikke havde glemt mig - men bare ikke havde haft "tid" ..... selvom jeg så på facebook at hun lavede 3-5 opdateringer om sit "dejlige" liv.

Har slettet hende som ven på FB.

Denne oplevelse gjorde faktisk, at jeg ikke fortalte ret mange om hvordan jeg havde det, og noget af min familie - dem ville jeg ikke også miste.

Glemte helt at fortælle jer, at jeg efter frustration pga. det 1. afslags begrundelse, skrev en ikke særlig venlig mail som svar på deres begrundelse. Denne mail sendte jeg til sagbehandler, leder, pensionsafdeling samt borgmester og min psykolog, så kom der sq skred i sagen.

Fat mod - jeg får god hjælp nu af en god psykolog som vil hjælpe mig til at få lyst, motivation og livskvalitet ind i mit liv igen.

Jeg har savnet lyset i mit liv længe - glæder mig til at gense det, og kan faktisk skimte det svagt i det fjerne

[Isis]

Tillykke med den tilkendte førtidspension! Håber det kan give dig den nødvendige ro og overskud til at finde lyset.

Og ja, genkender alt for godt manglen på motivation og overskud. Ikke nok med at man kæmper med sygdommen, man kæmper også med den sorg det er at miste arbejdsevnen. Man har i een eller anden grad mistet kontrollen over sit eget liv..... Når man så samtidig skal kæmpe med omgivelsernes forståelse og ovenikøbet sagsbehandlere som faktisk sidder der for at hjælpe os....... Så er man efterhånden så udmattet at selv skraldespanden virker som en uoverkommelig opgave.

Jeg ville også være blevet såret over sådan en kommentar. Måske det kan bruges positivt for dig? Forstået på den måde at nu ved du da "hvor du har hende" hun kan ikke forstå din situation.
Tænker at det måske også kan være godt nok at få "sorteret" de "venner" fra som egentlig bare suger vores energi med manglende forståelse og dumme kommentarer Vi har jo ikke for meget energi i forvejen ......


Det er dejligt at høre at der nu er nogen professionelle der bakker dig op og at du ser lys forenden af tunnelen

[Thomas1981]

Også et tillykke herfra

[Livssnyder]

Tak til Isis og Thomas.

Her er en sang som betyder meget for mig nu:

“You’ll never walk alone”

When you walk through a storm
Hold your head up high
And don’t be afraid of the dark.
At the end of the storm
There’s a golden sky
And the sweet, silver song of a lark.
Walk on, through the wind,
Walk on, through the rain,
Though your dreams be tossed and blown.
Walk on, walk on with hope in your heart,
And you’ll never walk alone,
You’ll never walk alone
Walk on, walk on with hope in your heart,
And you’ll never walk alone,
You’ll never walk alone

[Isis]

Smukt.....

Hvem synger?

[Livssnyder]

Det er det mange forskellige som gør - det er mest teksten der gået under huden på mig, hvor gode venner har betydet ALT i min kamp og håbløshed.