K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 05-02-2024, 06:45   #71
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.896
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Advokater er utilfredse med Ankestyrelsen i børnesager

Advokatsamfundet.

https://www.advokatsamfundet.dk/nyhe...0b0dBSf6kgVGls

Publiceret: 02.02.2024

En konference på Christiansborg den 19. januar satte fokus på en række fejlbehandlede sager om tvangsanbringelse af børn, og Ankestyrelsen fik kritik for behandlingen af klagesager. Det pustede liv i debatten om, hvorvidt der bør indføres en forvaltningsdomstol.

Hvorfor skal børn have dårligere prøvelse end gamle biler?”

Sådan lød ordene fra advokat Hanne Ziebe, som var mødt op på Christiansborg 19. januar til oplæg og debat om Ankestyrelsens rolle i børnesager.

Som advokat har hun i mange tilfælde erfaret, at hverken Ankestyrelsens eller domstolenes prøvelser af sager om anbringelser udfører tilstrækkelige tryktest, som de skal, og deraf faldt sammenligningen med et bilsyn, som hun mener bliver udført med langt større grundighed.

Når jeg ser på prøvelserne, er de ikke grundige nok. Der er cirka 20 minutter til prøvelse i hver instans. I Børn- og Ungeudvalget er der 20 minutter. I Ankestyrelsen er der også sat 20 minutter af. I retten oplevede jeg, at der var en time til to sager med hver to børn. Min oplevelse er, at der alene er tale om formalitetsprøvelser.

Vi har ikke tid til at forklare, kontraafhøre, fremlægge nye oplysninger mv. Vi oplever til stadighed formalitetsprøvelser uden vidneafhøringer. Børn bliver behandlet dårligere, end hvis det var en gammel bil, der skulle vurderes,
” sagde Hanne Zieber.

Hun blev bakket op af flere advokater og tilhørere, der deltog i konferencen. Én kommenterede, at selvom byretten har fuld prøvelse, er det kun de skriftlige dokumenter, der bliver indbragt fra sagen, der prøves. Det er for eksempel mere reglen end undtagelsen, at vidner bliver afvist af retten. Det er derfor begrænset, hvad der kan tilføjes af nye oplysninger i en sag.

Tal vækker undren
Ankestyrelsen har til opgave, at sikre retssikkerheden på velfærdsområdet, men det mener flere aktører, for eksempel foreningen Rift (Retssikkerhed i familiers trivsel) som arrangerede konferencen, og en række advokater altså, at den ikke lever op til, når det drejer sig om tvangsanbringelser af børn.

Det viser sig, at 70 procent af Ankestyrelsens afgørelser i sager om tvangsanbringelser af børn også ender med at blive indbragt for domstolene. Her bliver 99 procent af sagerne stadfæstet. Og 97 procent af de klagesager Ankestyrelsen modtager om sagsbehandlingen i kommunerne, ender de med at stadfæste. Men flere advokater fastholder, at sagerne ikke bliver prøvet ordentligt hverken af Ankestyrelsen eller byretterne.

Tallene vakte også undren blandt de folketingsmedlemmer, der var tilstede.

Det er for vildt med de procenter, når man ser de mange fejl, der er i sagsbehandlingen i kommunerne,” bemærkede folketingsmedlem Katrine Daugaard, næstformand for Socialudvalget (LA).

Henrik Horster, Ankechef, repræsenterede Ankestyrelsen og sagde til at starte med, at man gerne vil diskutere Ankestyrelsen rolle i børnesager. Han understregede at:

Klagesagsbehandlingen skal være i orden, juridisk holdbar og forståelig.”

Han fremlagde Ankestyrelsens opgaver og ansvar, som udover at håndtere klagesager, er, at være praksis- koordinerende myndighed, og at fortælle kommunerne hvordan de skal vurdere sagerne samt at føre tilsyn med kommunerne.

Vi bruger meget tid på praksiskoordinering,” sagde han.

Henrik Horster henviste til Børnesagsbarometret, som er en årlig undersøgelse af retstilstanden i sagsbehandlingen generelt i Danmark. Den viser, at der er udfordringer med sagsbehandlingen i kommunerne.

Det kniber i kommunerne med at overholde frister, at inddrage børn, unge, forældre og netværk, og det kniber med de faglige udredninger. Sagsbehandlingen er præget af langsommelighed, der er mangel på begrundelser og socialfaglige vurderinger i sagerne.

Der er et kæmpe behov for kompetenceudvikling i kommunerne. Socialrådgiverne vil det godt, men har ikke helt de fornødne kompetencer.”

I forhold til Ankestyrelsen egen rolle anerkendte han, at det ér et problem med den nedadgående tillid til Ankestyrelsen. Men han afviste, at der et generelt problem med prøvelserne og henviste til det høje tal for stadfæstelser af afgørelserne, som et tegn på, at de er rigtige.

Nogle gange er sagsforløbet så langt, at en anbringelse kun er tilbage. Det sker så på trods af fejlbehandling af sagerne år tilbage,” sagde han og tilføjede senere:

Vi skal blive bedre til at fortælle, hvad retssikkerhed betyder for os.

Ikke grundigt nok

To advokater fra hver sit kontor, Thomas Taguchi fra TT advokater og Jeanette Gjørret fra Stage advokatfirma, holdt dernæst hver sit oplæg om de mange problematikker, de ser i Ankestyrelsens sagsbehandling.

Thomas Taguchi havde fokus på ankesager om støtte til børn med særlige behov eller handicap.

Ankestyrelsen gør det godt i mange sager, men nu skal vi kigge på hullerne i osten, og der er tre kritikpunkter: kvaliteten i afgørelserne, sagsbehandlingstiden og håndteringen af de forkerte afgørelser.

Han lagde særlig vægt på, at begrundelserne for Ankestyrelsens afgørelser generelt ikke var grundige nok.

Vi savner at få at vide, hvordan Ankestyrelsen er kommet frem til deres beslutning. Hvad er mellemregningerne, og hvilke overvejelser har de gjort sig, ” spurgte han og opfordrede Ankestyrelsen, til at inddrage advokaternes erfaringer i deres videre arbejde med forbedringer.

Jeanette Gjørret, advokat med speciale i adoption og anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, samt bestyrelsesmedlem i Rift fremlagde også en række retssikkerhedsmæssige udfordringer i Ankestyrelsens sagsbehandling og præsenterede konkrete cases, der dokumenterede dette, blandt andet den meget omtalte Sandie-sag fra Langeland, som var et klokkeklart eksempel på, at Ankestyrelsen stadfæstede på et foreliggende grundlag, som var forkert.

Det her er bare en enkelt sag. Der ligger de første 100 lignende sager på mit bord. Der sker simpelthen ikke en ordentlig prøvelse i Ankestyrelsen af afgørelser fra Børne- og ungeudvalgene,” sagde hun.

Jeanette Gjørret betvivlede Ankestyrelsen objektivitet og nævnte blandt andet, at ved Ankestyrelsens egen drift sager, er der ikke mulighed for forberedelse, ingen opsættende virkning (lange berammelsestider i retten), Ankestyrelsen partshører sjældent forældre og børn om påtænkt afgørelse, forældre og børn har maks 30 min til partshøring i Ankestyrelsen, og Ankestyrelsen vægter ikke forældre og børns dokumentation.

Hun udtrykte også kritik af de undersøgelser, der ligger til grund for afgørelserne: forældrekompetenceundersøgelser, tilknytningsundersøgelser og de børnepsykologiske undersøgelser, som ikke altid er af tilstrækkelig kvalitet, men som er de tungeste beviser i børnesagerne.

Det, vi advokater oplever i Ankestyrelsen, er, at når der sker sagsbehandlingsfejl, og vi påpeger dem, så er der stor forskel på, hvor meget de bliver vægtet, ” sagde hun og ridsede Ankestyrelsens opgave med prøvelser op:

Når Ankestyrelsen får en klage, skal de vurdere, om der er sket overholdelse af reglerne generelt. De skal trykprøve sagen, dvs. foretage partshøring, undersøge om sagen er oplyst korrekt og tilstrækkeligt, og om det er de rigtige begrundelser for afgørelsen.

Det jeg stiller spørgsmålstegn ved er, hvordan vurderer Ankestyrelsen en forældrekompetenceundersøgelses validitet. Hvordan bliver den trykprøvet? Vi ved heller ikke hvilke dokumenter, der danner grundlag for afgørelsen.

Jeanette Gjørret pointerede, at når der sker fejl i sagsbehandlingen, så har det i praksis ingen juridiske konsekvenser, som det er nu, hvilket også er et retssikkerhedsmæssigt problem.

Forvaltningsdomstol som trussel
Det gav anledning til en debat om, hvordan klagesystemet kan forbedres, og mulige alternativer til det nuværende system. Om eksempelvis en forvaltningsdomstol, som man ser det i mange andre europæiske lande, er vejen frem?

Frederik Waage, professor dr.jur. fra Syddansk Universitet var en af oplægsholderne om dette på konferencen og uddyber overfor Advokaten:

Konferencen gav anledning til en overordnet diskussion, om det er muligt at løfte klagesystemet. Eller om vi skal have et nyt. Ikke fordi Ankestyrelsen skal afskaffes, men meget af det, vi har talt om, ville blive løst ved en forvaltningsdomstol. Det er dog meget langt fra at være en virkelighed. Der er mange, som er kritiske overfor det. Det vil jo betyde, at man skal omkalfatre hele den måde, man organiserer retssager på. Når det er sagt, så kan man aldrig vide. Hvis der kom et politisk flertal for at gøre noget, så står det direkte anført i grundloven, at det kan indføres under paragraf 63.”

Frederik Waage ser mere samtalen om en forvaltningsdomstol, som et middel til at forbedre det nuværende.

Det er nyttigt til at vise som et reelt alternativ, som en trussel i baghånden om, at hvis vi ikke finder ud af at lave nogle ordentlige løsninger for borgerne, så er det en mulighed. På den måde kan den være en god rettesnor for at se på nogle af de mangler, der er i det danske retssystem. Det giver en prisme at se det i - at det kan gøres anderledes andre steder, og det giver en styrke til at gøre det nuværende system bedre, ” mener Frederik Waage. Han tilføjer:

Det viser, at vi ikke bare skal affinde os med den løsning vi har nu, som forekommer meget ineffektiv på nogle punkter - blandt andet fordi det er børn, der bliver tvangsfjernet over årevis, før de finder løsninger.

På konferencen fremlagde han et eksempel på, at forvaltningsdomstolen i Tyskland kan agere hurtigt og effektivt i sager, der berører borgere og virksomheder.

Under corona-epidemien gik byggemarkedet Bauhaus til forvaltningsdomstolen i Tyskland og fik hurtigt udfordret myndighedernes restriktioner på afstandskrav, og hvordan man skulle gebærde sig på f.eks. byggemarkeder. De domstole fungerer nærmest i realtid, og det er jo meget nyttigt i sager om tvangsfjernelse og lign. Men det handler om, at de har en domstol, der kan lave umiddelbare prøvelser af de her ting. De har også særlige børne- og unge domstole, som tager sig af børnesager, så der er en særlig specialisering oveni. Det giver en helt anden dynamik, hvis beslutningstagerne i kommunen ved, at en beslutning kan blive tilsidesat om et øjeblik af en domstol, og så tænker man sig mere om. Men i Danmark I skal man altid vente tre eller fire år på en endelig afklaring. Det aspekt er egentlig det mest interessante - kan man lære noget af det, og kan man tage noget derfra?


Hilsen Peter:confused:................................................. ....................., .....som desværre har samme tillid til Ankestyrelsen Tilsynet, som den manglende tillid til den 100% private interesseforening KL, Kommunernes Landsforening
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 14-03-2024, 09:16   #72
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.896
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ankestyrelsen stævnet, igen igen. BPA

𝐀𝐧𝐤𝐞𝐬𝐭𝐲𝐫𝐞𝐥𝐬𝐞𝐧 𝐬𝐭æ𝐯𝐧𝐞𝐭 𝐢 𝐞𝐧 𝐚𝐟 𝐝𝐞 𝐯𝐢𝐠𝐭𝐢𝐠𝐬𝐭𝐞 𝐬𝐨𝐜𝐢𝐚𝐥𝐫𝐞𝐭𝐥𝐢𝐠𝐞 𝐬𝐚𝐠𝐞𝐫 𝐝𝐞 𝐬𝐢𝐝𝐬𝐭𝐞 𝟏𝟎 å𝐫

TT Advokater (Socialretsadvokaterne) har på vegne af en af vores klienter netop stævnet Ankestyrelsen i et principielt forhold, som efter vores opfattelse kan få afgørende betydning for flere tusinde mennesker med funktionsnedsættelser, der gennem flere år har modtaget fast støtte fra kommunen.

Den centrale problemstilling i sagen - som potentielt set kan sætte en stopper for at mange mennesker med funktionsnedsættelser må leve i konstant frygt for kommunens årlige genvurderinger af deres støttebehov – er, om myndighederne har ret til at skære i borgernes støtteniveau (eller helt fjerne støtten), selvom borgerne har haft den samme form for eller omfang af støtten gennem mange år.

Selve sagen omhandler specifikt en yngre mand, som i 15 år var tildelt en BPA-ordning med døgnstøtte, men hvor kommunen efter alle disse år foretog en genvurdering, hvor kommunen valgte at skære en væsentlig del af hans BPA-støtte væk.

TT Advokater mener, at offentlige myndigheder er afskåret fra dette blandt andet på grund af det forvaltningsretlige grundprincip om berettigede forventning, der i relation til sociale ydelser efter vores opfattelse skal fortolkes således, at borgerne må være beskyttet fra ændringer i den støtte, som de tidligere har fået tildelt, hvis borgeren efter flere år har indrettet deres liv efter at have modtaget denne støtte, og der altså ikke er sket hverken ændringer i borgerens personlige forhold (fx at borgerne har fået det bedre og dermed ikke længere har behov for samme omfang af støtte) eller de lovregler, som regulerer dette.

Dette gælder således for alle socialretlige ydelser (og ikke bare BPA-ordninger), hvor myndighederne foretager opfølgninger/genvurderinger af den støtte, som borgerne har fået tildelt.

Ankestyrelsen mener dog ikke, at dette beskyttelsesprincip finder anvendelse blot fordi, at kommuner har ret til at foretage opfølgninger/genvurderinger af den støtte som de har givet tidligere – også selvom borgernes forhold slet ikke har ændret sig.

Dette mener vi i TT Advokater er så evident forkert, at Ankestyrelsen altså nu er blevet stævnet ved domstolene.

Sagen og det, som den repræsenterer, er efter vores opfattelse en af de vigtigste socialretlige sager de sidste 10-20 år, og kan få bred betydning på tværs af hele handicapområdet.

Som specialiseret advokatfirma indenfor handicapområdet ser vi hver dag, hvordan familier lever i en konstant frygt for, at kommunerne (med Ankestyrelsen som blåstempler) vil fratage dem den støtte, som de har været helt afhængige af i årevis – og at myndighederne også i flere sager gør dette blot fordi, at de tilfældigvis nu har en anden holdning til folks behov for hjælp end den, som de havde for 10-20 år siden, hvor støtten blev givet.

Det mener vi skal stoppes, og imødeser derfor en retlig afklaring af dette forhold, som forhåbentlig ender ud med, at familier ikke længere efter flere år skal rammes af den vilkårlighed, som synes at foreligge i dag, og leve i frygt for, at deres liv vil blive slået ud af kurs.

Sagen føres af advokat Thomas Taguchi fra TT Advokater, og spørgsmål om sagen og lignende forhold kan rettes til ham på telefonnummer 53570333 eller mail [email protected]


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 02-04-2024, 18:30   #73
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.896
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Problemerne med Ankestyrelsen tårner sig op

https://muskelsvindfonden.dk/artikle...aarner-sig-op/

Der er brug for en hurtig uvildig undersøgelse af Ankestyrelsen, mener Muskelsvindfondens politiske chef

På en række områder har Ankestyrelsens praksis ændret sig. Kommunale afgørelser, der tidligere blev ændret, bliver nu i stedet stadfæstet. Resultatet er, at borgere med handicap ikke får den nødvendige hjælp. Desuden holder Ankestyrelsen kurser, som inspirerer kommunerne til at skære ned.

”Beviserne er ved at være så mange og klare, at de ansvarlige politikere ikke længere kan holde kikkerten for det blinde øje,” mener Muskelsvindfondens politiske chef Thomas Krog.

At Ankestyrelsen direkte inspirerer til nedskæringer, kan man læse i et nyt svar til Muskelsvindfonden fra Aarhus Kommune:

”I forhold til den praksisændring, der er oplevet fra 2022, så er det korrekt, at der på det seneste er truffet beslutning om ophør af flere BPA-sager. Det sker efter, at kommunens BPA-team, der står for behandlingen af BPA-sager, i 2022 var på kursus i Ankestyrelsen i sagsbehandling på BPA-området.”

Muskelsvindfondens medarbejdere i politisk afdeling havde også tilmeldt sig Ankestyrelsens kursus om BPA, men fik besked om, at de ikke var velkomne.

”Enhver påstand om, at Aarhus Kommune inden 2022 tilkendte flere BPA-ordninger, end de burde, er useriøs. De nedskæringer, vi taler om nu, rammer mennesker, der helt åbenlyst har brug for en BPA-ordning for at kunne opretholde et aktivt liv med selvbestemmelse. Deres livsmuligheder bliver ødelagt. Og det er den såkaldt ”uvildige” Ankestyrelse, der er inspirationen,” siger Thomas Krog.

Konkrete eksempler på praksisændringer

Ankestyrelsen er højeste ankeinstans. Ingen holder øje med, hvordan styrelsen bruger sin magt til at fastlægge praksis inden for de rammer, som lovgivningen udstikker. Men billedet er desværre krystalklart. Praksis har de senere år ændret sig, så Ankestyrelsen i en række tilfælde har udvidet kommunernes muligheder for at skære ned på hjælpen til mennesker med handicap.

Ifølge Thomas Krog kan Muskelsvindfonden ud fra en lang række konkrete afgørelser fra Ankestyrelsen se, hvordan styrelsens praksis har ændret sig.

”Vi har f.eks. enslydende sager om tilkendelser af BPA-ordninger. I 2018 blev kommunens afslag på BPA hjemvist til kommunen med det resultat, at borgeren fik sin nødvendige BPA-ordning. Ankestyrelsens argument var, at kommunen ikke havde beskrevet, hvordan borgerens behov for hjælp kunne dækkes efter de øvrige paragraffer, som kommunen havde henvist til.

Det modsatte sker i 2021. Her fastholder Ankestyrelsen i en tilsvarende sag kommunens afslag med begrundelsen, at borgeren ikke tilstrækkeligt konkret har beskrevet, hvilke hjælpebehov han ikke kan få løst med kommunens bevilgede hjemmehjælp og ledsagerordning. Altså er bevisbyrden blevet vendt om.

Nu kræver Ankestyrelsen, at det er borgeren, der skal dokumentere, hvad han ikke kan med sin nuværende hjælp.”

Også i sager om el-kørestol som sportshjælpemiddel og dækning af merudgifter ved at have en handicapbil kan Muskelsvindfonden dokumentere en klar praksisændring fra Ankestyrelsen, selv om lovgivningen er uændret.

Læs mere om sagerne og dokumentationen

Minister kan ikke forklare ændringerne

På merudgiftsområdet har kommunernes og Ankestyrelsens ændrede praksis givet sig udslag i et markant fald i antallet af borgere, der bliver kompenseret for de ekstra udgifter, de har på grund handicap. Det fik SF’s Charlotte Broman Mølbæk til at spørge Social- og boligministeren om en forklaring på, at antallet af modtagere er faldet så dramatisk.

Ministerens svar var klart: ”Social-, Bolig- og Ældreministeriet har hverken tal eller undersøgelser, der kan forklare faldet i antallet af mennesker med handicap, der modtager hjælp til dækning af nødvendige merudgifter efter servicelovens § 100 i den nævnte periode. Der er ikke i perioden gennemført ændringer af lovgivningen, som har berørt afgrænsningen af merudgiftsydelsens personkreds.”

Ekstern uvildig undersøgelse er påkrævet

”Alene det, at der foregår massive nedskæringer over for mennesker med handicap, som ministeren ikke kan forklare, burde være grund nok til en ekstern, uvildig undersøgelse,” siger Thomas Krog.

En undersøgelse, som han mener, bl.a. skal kigge på:

I hvilket omfang ledelsens fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden går ud over kvaliteten i Ankestyrelsens afgørelser.En kortlægning af, hvad der er årsagen til, at Ankestyrelsen gennem de senere år har ændret praksis, så kommunernes spillerum inden for Serviceloven og dermed mulighed for nedskæringer over for mennesker med handicap er markant større.

Ifølge Muskelsvindfonden er målet med en grundig og uvildig undersøgelse klart: Den skal danne grundlaget for at genoprette Ankestyrelsen som uvildig instans, der står mellem borger og kommune.

Flere eksempler på Ankestyrelsens ændrede praksis


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 02-04-2024, 20:20   #74
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.896
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Underretning til Tilsynet om 54 kommuner bryder loven

https://www.facebook.com/photo?fbid=...98726730393455

Tilsynet

54 kommuner erkender overfor DR i 4 artikler i dag, at de helt eller delvist ikke overholder sagsbehandlingsfristerne på børneområdet, der er:

- lovbundne (fx. børnefaglige undersøgelser, som Tilsynet allerede har gennemført, samt andre)

- lokalpolitisk fastsatte/vedtagne iht. retssikkerhedsloven § 3, stk. 2

Det er et generelt problem i flertallet af vores 98 kommuner erkender, at sagsbehandlingsfristerne ikke (kan) overholdes.

Dette betyder, at mange kommunalbestyrelser ikke fører tilsyn med, om kommunen overholder de lovfrister Folketinget har vedtaget eller de sagsbehandlingsfrister, der er vedtaget af kommunalbestyrelsen/fastsat af kommunen (hvis opgaven er uddelegeret til administrationen).

I dag er udsendt 4 artikler på DR.dk, og vi er bekendt med at der kommer flere i denne uge, som vi mener Tilsynet bør agere på:

Familier risikerer at blive ladt i stikken, mens halvdelen af landets kommuner kæmper med at overholde tidsfrister | Indland | DR

Opkald om 'udvidet indsats' kom ud af det blå: 'Jeg knækkede fuldstændig sammen' | Indland | DR
"'STÆRKT BEKYMRENDE'

Generelt risikerer sårbare familier landet over at vente for længe på at få hjælp fra de kommunale familieafdelinger.

I en rundspørge, vi i DR har lavet, svarer 54 kommuner, at de enten generelt eller i perioder har udfordringer med at overholde tidsfrister på børneområdet. Det er også tilfældet i denne sag."

Jurist: Alt for mange kommuner laver alvorlige fejl i børnesager | Indland | DR

Socialministeren er ikke overrasket over, at kommune har problemer med at overholde tidsfrist | Nyheder | DR

Vi beder Tilsynet om tage stilling til, om der er behov for en generel udtalelse til alle 98 kommunalbestyrelser om deres ansvar (reaktionspligt ved lovbrud https://www.ft.dk/samling/20171/almd...5REWmYDEafxQ2v og hvordan kommunalbestyrelserne fremadrettet har sikret, at kommunen overholder de lovbundne sagsbehandlingsfrister, samt reviderer de lokalpolitisk fastsatte sagsbehandlingsfrister, retssikkerhedsloven § 3, stk. 2, som Ombudsmanden senest har præciseret i FOB2015-10 https://www.ombudsmanden.dk/find/udt...sager/2015-10/ og som Tilsynet nævner i jeres generelle udtalelse 15. december 2023 om sagsbehandlingsfrister.

Tilsynets kvittering og vurdering imødeses.

Med venlig hilsen

På vegne #enmillionstemmer


Hilsen Peter & Elizabeth #enmillionstemmer og k10.dk
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 07-04-2024, 10:52   #75
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.896
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Klage Ombudsmanden over Ankestyrelsens Tilsyns ADFÆRD

Folketingets Ombudsmand

Att: kommitteret Karsten Loiborg

c.c. offentliggørelse


Klage over Tilsynets adfærd, sagsbehandlingsfrister retssikkerhedsloven § 3, stk. 2


Vi beder Ombudsmanden vurdere Tilsynets adfærd ifm. vores klager (sammenhæng med dok.nr. 23/07052-7/SKH, Gribskov).

Tilsynet har afskåret os muligheden for at klage (generelt) over manglende sagsbehandlingsfrister, ved udsendelsen af den generelle udtalelse 15. december 2023.

Konkret har Tilsynet afvist (afgørelse vedhæftet) vores nye 80 indberetninger den 26. februar 2024 (se nedenfor).

Borgernes retssikkerhed er spillet skakmat, når Tilsynet giver sig selv 1 år og 14 dage til at følge op på fristerne.

Begrundelse: Tilsynet lavet stikprøvekontrol i 2. halvår 2024.

Således har Tilsynet afskåret borgerne fra at klage til Ombudsmanden over deres afgørelser (afvisning) om manglende vedtagelse af sagsbehandlingsfrister frem til den 1. januar 2025.

Herefter kan man starte forfra med at indberette til Tilsynet, når kommunalbestyrelsen (i fremtiden, fortsat) mangler frister på 27. år.

På denne måde trækker Tilsynet tiden ud i årevis, til skade for borgerne, og der oprettes et nyt journalnummer med forventet 8 måneders sagsbehandlingstid, der forlænges hver 6. måned, ind til kommunalbestyrelsen har svaret på et høringsbrev, at de retter ind efter loven.

Ombudsmanden har udtalt sig FOB2018-11 https://www.ombudsmanden.dk/find/udt...8-11/#cp-title om Tilsynets sagsbehandlingstid.

Denne handlede om et enkelt journalnummer for en kommune, men vi oplever at samme mangler fortsætter i nye journalnumre.

Vi ser frem til at høre fra Ombudsmanden.


Med venlig hilsen

På vegne #enmillionstemmer

Peter Hansen og Elizabeth Christensen


Bilag:
80 kommuner oversigt
Sagsbehandlingsfrister socialområdet, vores forslag
Afgørelse (afvisning) 13. marts 2024 fra Tilsynet
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 13-04-2024, 22:10   #76
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.896
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Evaluering af Ankestyrelsens

20.8.1. Om evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn.

https://resumedatabase.im.dk/resumed...gionale-tilsyn

Social- og indenrigsministeren oversendte ved brev af 12. august 2020 Ankestyrelsens og Social- og Indenrigsministeriets evaluering af betydningen af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, som trådte i kraft den 1. april 2017 ved lov nr. 176 af 21. februar 2017.

https://resumedatabase.im.dk/Media/6...sjura%20it.pdf

Formålet med lovændringen var bl.a. at give Ankestyrelsen mulighed at spille en større og mere aktuel rolle i forhold til afklaring af lovligheden af kommuners og regioners aktiviteter, at forbedre Ankestyrelsens sagsbehandlingstid på området, at give Ankestyrelsen bedre mulighed for at prioritere blandt sagerne og at understøtte synergieffekter mellem Ankestyrelsen som klagemyndighed og Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed i det kommunale og regionale tilsyn.

https://resumedatabase.im.dk/Media/6...02020%20it.pdf

Juni 2020 Evaluering af Tilsynet.

phhmw

Skrevet af Ankestyrelsen og Tilsynet som kræver mange spørgsmål fra borgerne og deres virkelighed.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 21-04-2024, 14:25   #77
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.896
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
500.000 klager til Ankestyrelsen på 10 år uden én eneste sanktion til kommunerne:

https://hsfo.dk/debat/500-000-klager...-er-et-problem

Karin B. Nissen, Kragelundvænget 30, Børkop, privat socialrådgiver, folketingskandidat for SF i Sydjylland

500.000 klager til Ankestyrelsen på 10 år uden én eneste sanktion til kommunerne: Mistillid til myndighederne er et problem

Tirsdag 27. september var indenrigs- og boligministeren indkaldt til samråd om kommunernes fejl eller lovbrud i tusinder af sager på voksen- og børnehandicapområdet uden Ankestyrelsens sanktionering.

Kommunernes sagsbehandlingsfejl og Ankestyrelsens praksis omkring sanktionering er et stort retssikkerhedsmæssigt problem, som afstedkommer mistillid til myndighederne blandt borgerne - ikke kun på handicapområdet.

Af samme grund tog jeg f.eks. hul på diskussionen omkring borgernes mistillid i det lokale handicapråd i Vejle. Her var udgangspunktet, at Ankestyrelsen i en undersøgelse havde fundet fejl i 10 ud af 11 beskæftigelsessager i jobcentret i Vejle

Mistillid til myndighederne er et problem ikke mindst blandt borgere, der har været udsat for fejlbehæftet eller mangelfuld sagsbehandling.
Oplever man så efterfølgende Ankestyrelsens fremgangsmåde og kom*munikation som mangelfuld, er vejen banet for et problem for vores demokrati.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 25-04-2024, 16:23   #78
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.896
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
KL`s Høringsvar Ankestyrelsens sagsbehandlingsfrister

KL's høringssvar til bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har den 18. januar 2024 bedt KL om eventuelle bemærkninger til udkast til ændring af bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område.


https://www.kl.dk/hoeringssvar/boern...ociale-omraade

Det har desværre ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk be-handlet inden fristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar og vil fremsende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politisk behandlet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser i henhold til DUT princippet.
KL har følgende bemærkninger til udkast til ændring af bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område:

Det fremgår af § 15, stk. 4, at Ankestyrelsen "så vidt muligt" skal træffe afgørelse inden 8 uger efter, at Ankestyrelsen har modtaget en anmodning efter § 98, stk. 3, eller § 101 i barnets lov.

KL undrer sig over, at der for Ankestyrelsen gælder en mere lempelig frist for at træffe afgørelse, end der gælder for kommunerne. "Så vidt muligt" betyder ifølge Den Danske Ordbog: I det omfang det (overhovedet) kan lade sig gøre, muligvis, hvis muligheden byder sig etc.

Hvis afgørelsen "så vidt muligt" skal træffes inden for fristen, er der en vis grad af fleksibilitet i forhold til at opfylde fristen, hvilket kan åbne op for undtagelser eller forlængelser afhængigt af situationen. Hvorimod hvis afgørelsen "skal" træffes inden for fristen, som det gælder for kommunerne, betyder det, at kommunerne er forpligtet til at gøre deres bedste for at opfylde fristen, medmindre der er særlige omstændigheder.

Efter KL's opfattelse, er barnet, den unges og deres forældres retssikkerhed udfordret når afgørelsen "så vidt muligt" skal træffes inden for fristen. For børnene, de unge og deres forældre bliver der en større usikkerhed omkring, hvornår de vil modtage afgørelsen, herunder om fristen overhol-des. Da der er tale om en Second Opinion i sager om skift af anbringelsessted og hjemgivelse, vil ventetiden kunne skabe frustration og usikkerhed og kan også have negative konsekvenser for børnene og de unges trivsel.

På baggrund af ovenstående vil KL anbefale, at både Ankestyrelsen og kommunerne skal overholde de fastsatte frister.

phhmw

Mon KL er bevidst om, at de nu går imod deres venner i Ankestyrelsen og Tilsynet?

KL har en sjælden gang ret i deres ønsker.

Men KL udviser også en dobbeltmoral, der kræver en kommentar:

Da borgerne fik Folketinget til at skærpe RSL § 3 stk 2 nedstemte KL borgernes retssikkerhed.

Samtlige kommunalbestyrelser er indklaget for Tilsynet for netop i 25 år ikke har ønsket at følge RSL § 3 stk. 2

Ankestyrlsen har udsendt 33 sider med deres egne fortolkninger om hvordan loven skal fortolkes.

Tilsynet fører ikke TILSYN og i skrivende stund 2024 bliver loven ikke overhold i mange kommuner.

Ankestyrelsens Tilsyn er indklaget for Folketingets Ombudsmand pga deres ADFÆRD hvor Tilsynet hverken overholder loven OG Ombudsmandens FOB 2018-11 som kræver, at Tilsynet ikke må være over 2 år om en sag, for til sidst at afvise en sag. I dette tilfælde over 5 år om at afvise en sag.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 25-04-2024, 21:03   #79
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.896
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Spørgsmål # 446 til ministeren

https://www.ft.dk/samling/20231/almd.../446/index.htm

Spørgsmål 446

Vil ministeren oplyse de 5 mest indklagede typer afgørelser fra Ankestyrelsen de seneste 10 år indenfor følgende områder:

Børnehandicapområdet,

voksenhandicapområdet,

børneanbringelsesområdet,

jobcenterområdet,

flygtningeområdet,

integrationsområdet,

ligebehandlingsområdet,

herberger og krisecentre?

Af: Torsten Gejl (ALT)
Til: social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Dato: 25-04-2024
Status: Ikke besvaret


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 04-05-2024, 17:46   #80
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.896
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ombudsmandens FOB 2018-11 "Gældende"

https://www.retsinformation.dk/eli/fob/2018/11

En borger klagede til ombudsmanden over det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid.

Ombudsmanden udtalte, at en sagsbehandlingstid på mere end to år og to måneder frem til beslutningen om ikke at rejse en tilsynssag var for lang.

Sagsbehandlingstiden i sagen oversteg langt de mål for gennemsnitlig liggetid, som var fastsat for det kommunale tilsyn for 2015, 2016 og 2017.

Under behandlingen af sagen gav det kommunale tilsyn borgeren fem underretninger.

Forud for flere af underretningerne havde borgeren rykket det kommunale tilsyn for svar i sagen. Det fremgik af de to sidste underretninger, at det ikke var muligt at oplyse nærmere om, hvornår sagen forventedes færdigbehandlet.

Ombudsmanden udtalte, at det kommunale tilsyn burde have underrettet borgeren i yderligere omfang end sket og på eget initiativ.

Ombudsmanden mente også, at nogle af det kommunale tilsyns underretninger var utilstrækkelige.

Ombudsmanden var enig med det kommunal tilsyn i, at der ikke skal gives en præcis angivelse af, hvornår en afgørelse kan foreligge, hvis det ikke er muligt.

Efter ombudsmandens opfattelse bør myndigheden dog oplyse om, hvad sagen venter på. Ombudsmanden mente også, at det følger af god forvaltningsskik, at der i myndighedernes underretninger bør gives en tidsmæssig ramme for, hvornår en sag ud fra bl.a. de foreliggende oplysninger og sagens karakter og type kan forventes færdigbehandlet.

Ombudsmanden henstillede derfor til det kommunale tilsyn, at tilsynet fremover udformede sine underretningsbreve, så de var i overensstemmelse med det, som ombudsmanden havde anført i udtalelsen.
(Sag nr. 17/02564)


https://www.retsinformation.dk/eli/fob/2018/1101 "Gældende"

Opfølgning til 2018-11. Det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Krav til udformning af underretninger

Ankestyrelsen meddelte mig i brev af 23. maj 2018, at det kommunale tilsyn har ændret sin underretningsprocedure i overensstemmelse med det, som jeg har anført.


Men, men,...........

Klage til Ombudsmanden over Tilsynets ADFÆRD fordi Tilsynet ikke følger FOB 2018-11 men derimod nu er 5 år før Tilsynet afviser en klage indgivet af en borger

https://www.k10.dk/showpost.php?p=375320&postcount=93

Vi konstaterer, at Tilsynet nu har brugt 5,5 år siden første indberetning om manglende sagsbehandlingsfrister, og de lukker (igen) en indberetning om en mulig Tilsynssag, selvom Gribskov kommunalbestyrelse fortsat ikke efterlever RSL § 3, stk. 2. anno 2023


Men Ankestyrelsen med Tilsynet er dygtige og er træet af at borgerne klager over kommuner der ikke overholder Retssikkerhedslovens § 3 stk.2

https://www.k10.dk/showpost.php?p=375410&postcount=873

Således har Tilsynet afskåret borgerne fra at klage til Ombudsmanden over deres afgørelser (afvisning) om manglende vedtagelse af sagsbehandlingsfrister frem til den 1. januar 2025.

Herefter kan man starte forfra med at indberette til Tilsynet, når kommunalbestyrelsen (i fremtiden, fortsat) mangler frister på 27. år.

På denne måde trækker Tilsynet tiden ud i årevis, til skade for borgerne, og der oprettes et nyt journalnummer med forventet 8 måneders sagsbehandlingstid, der forlænges hver 6. måned, ind til kommunalbestyrelsen har svaret på et høringsbrev, at de retter ind efter loven.


Principafgørelse 49-16 "Gældende"

https://ast.dk/afgorelser/principafg...0-cd8105625c5f

""Ankestyrelsen kan behandle en klage over manglende overholdelse af offentliggjorte sagsbehandlingsfrister, men først når der er truffet afgørelse i den konkrete sag. Der kan klages over den manglende overholdelse af sagsbehandlingsfristen, selv om der ikke klages over afgørelsen i den konkrete sag. Klagen skal indgives inden for klagefristen for denne afgørelse.""

Med denne tekst stopper Ankestyrelsen fremtidige klager som k10 i 25 år har forsøgt på, med at klage over mødte ulovligheder ved manglende sagsbehandlingstider. Nu kræver Ankestyrelsen at k10 skal have en sag, en afgørelse..... og derefter kan Ankestyrelsen se på sagen.


Dermed kan der ikke klages til Ombudsmanden, før der ligger en afgørelse fra Ankestyrelsen



Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 04-05-2024 kl. 18:30.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar

Emne Værktøjer
Visningsmetode

Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 21:06.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension