ingen pension, intet flexjob og sygemeldt - K10

kajo2310 · 05-02-2012, 15:08

Jeg sidder her -tudende - føler at jeg har gjort alting forkert, og ikke kan lave det om, føler at jeg vist har lyttet til de forkerte. Til april mister jeg ledigheds ydelsen- og kan ikke få kontant hjælp, kan kke få hjælp til at finde et job jeg kan klare,-hele min verden bryder sammen, og vi må gå fra hus og hjem!!!
Kort fortalt i 1998 fik jeg gjort ryggen stiv,- hvlket ikke hjalp på smerterne, men da den var i færd med at skride så jeg risikerede at blive lam, ja så var operation nødvendig.1999 blev jeg igen oprereret på grund af stafyllikok infektion, samme ord mistede jeg min søn ved et færdelsuheld, alt dette gav mig en depression- som jeg stadig har. I 2004 fik jeg flexjob, men arbejdede næsten fuldtids, bare med mindre rygbelastede arbejde. 2005 fik jeg en Blodprop i knæhasen, der vandrede videre til lungen og har forårsaget nedsat lungefunktion, jeg endte med at blive fyret, da mine chefer ikke ville beskæftige mig på nedsat tid. I 2007 fik jeg kontakt til TDC, der gerne ville ansætte mig i flexjob 22 timer om ugen,-glad var jeg, men pludselig begyndte jeg at få mange smerter-rundt om i kroppen,- og det endte med, at jeg måtte sygemeldes! Det var svært at finde en dioagnose, og jeg blev mere og mere syg, og diverse blodprøver viste en betændelses tilstand. ENDELIG i 2010 finder man ud af, at jeg havde leddegigt! Jeg blev fyret fraTDC, og sendt på jobsøgningskursus,- noget jeg havde stort håb om, at nu kunne jeg finde et job jeg kunne klare. Men ak- jeg kunne dårligt klare at møde, jeg havde mange smerter,og bare at skulle køre til og fra kurset, var næsten ikke til at klare. De tilknyttede jobkonsulenter sagde rent ud, at det ville være svært at finde et job med de skånehensyn, jeg havde brug for. Efter et par måneder, siger en jobkonsulent, at hun synes jeg skulle søge førtidspension. Hun ville give detvidere til Jobcenteret okt.2010). Tiden går og først i marts indkaldes jeg til et møde--- jeg har så i mellemtiden fået en ny sagsbehandler, hvilket ingen har meddelt mig. Den nye sagsbehandler virker sød, og siger som afslutning på mødet, at hun nok giver sagen videre til en vikar, der bare skal sørge for at få pensionsansøgninger igennem! Efter en månedstid bliver jeg så indkaldt til "vikaren", og intet hun siger, tyder på, at hun ikke er enig med min sagsbehandler, så jeg går lettet derfra!! Men NEJ, jeg skal i arbejdsprøvning får jeg så at vide efter en måned! Jeg bliver ked af det, og bange for at jeg ikke engang kan klare at komme frem til arbejdprøvnings stedet, jeg er meget smerteplaget så alt fysisk er op af bakke, og jeg prøver,men græder mig gennem, timerne, dels på grund af smerter, dels fordi jeg ikke kan overskue noget. Det ender med, at lederen afbryder arbejdsprøvningen. Så er jeg tilbage igen, min sagsbehandler holder fast i at jeg skal i arbejdsprøvning, og vi aftaler et forløb som jeg måske kan klare. Et par dage efter denne samtale kommer der pludselig en mail om, at jeg skal tale med en psykiater. Samtalen med psykiateren forløb lidt hurtigt og underligt- som det var til en kop kaffe vi mødtes, og jeg gav ikke hende indblik i alle mine psykiske problemer,- jeg havde ikke tiltro til hende,- hun sluttede samtalen med at sige, at hun synes jeg skulle skifte til at andet præparat, det ville hun skrive i rapporten, så kunne jeg gå til egen læge, og så ville jeg sikkert efter at have taget pillerne et stykke tid, kunne klar en arbejdsprøvning!!!Jeg går hjem og venter-men ingenting sker, der kommer ikke nogen rapport og heller intet om arbejdsprøvning! Jeg har henvendt mig til min fagforening for at få hjælp, og her begik jeg vist en fejl, fagforeningen rykker min sagsbehandler- jeg har åbenbart igen fået en ny,- det er så den samme "vikar" som skulle få førtidspensionen igennem! OG så er det, jeg tror jeg begår endnu en fejl, for kort efter min fagforening har snakket med sagsbehandleren, kommer der et brev fra hende, om at nu sendes resourceprofil+ansøgning om førtidspension til pensionsnævnet, og hun (sagsbehandleren indstiller den til afslag. Ikke et ord om mere arbejdsprøvning eller nye depressions medikamenter. Jeg blev paf, kontaktede fagforening, som siger at det ok, det var jo det, jeg ville, og bliver det afslag anker vi bare!!!Det første afslag kom som ventet, og jeg var ulykkelig, da jeg spurgte den eneste sparringspartner jeg har (udover min læge) min fagforening, om det ikke var bedre at trække anken tilbage, og spørge om jeg ikke kunne prøve de depressionspiller som psykiateren forslog, og hvis de så hjælper, prøve om det ville gå bedre med en arbejdsprøvning!! Fagforeningens repræsentant blev på det nærmeste fornærmet, og mente nu måtte jeg bestemme mig, enten gjorde jeg som hun anbefalede, ellers kunne hun ikke hjælpe yderligere!!!Ja og da jeg psykisk er rigtig langt nede, turde jeg ikke gøre andet, så nu har jeg fået andet afslag!!! Jeg er begyndt på en anden slags depressions piller, desværre virker de først efter 7-8 uge, og jeg har det forfærdeligt, er ved at ødelægge min hjertensgode mand, der jo samtidig er ved at køre ned, ved tanken om at vi ikke kan blive boede, -guderne skal vide at vi ikke bor i luksus, vores hus er lille og gammelt, og vi sidder billigt, men der skal stadig to indtægter til for at det kan løbe rundt. HVAD gør jeg--- jeg kan snart ikke klare livet mere!!!

Lunasdatter · 05-02-2012, 15:33

Citat:

Oprindeligt indsendt af kajo2310

Jeg sidder her -tudende - føler at jeg har gjort alting forkert, og ikke kan lave det om, føler at jeg vist har lyttet til de forkerte.

Til april mister jeg ledigheds ydelsen- og kan ikke få kontant hjælp, kan kke få hjælp til at finde et job jeg kan klare,-hele min verden bryder sammen, og vi må gå fra hus og hjem!!!

Kort fortalt i 1998 fik jeg gjort ryggen stiv,- hvlket ikke hjalp på smerterne, men da den var i færd med at skride så jeg risikerede at blive lam, ja så var operation nødvendig.

1999 blev jeg igen oprereret på grund af stafyllikok infektion, samme ord mistede jeg min søn ved et færdelsuheld, alt dette gav mig en depression- som jeg stadig har.

I 2004 fik jeg flexjob, men arbejdede næsten fuldtids, bare med mindre rygbelastede arbejde.

2005 fik jeg en Blodprop i knæhasen, der vandrede videre til lungen og har forårsaget nedsat lungefunktion, jeg endte med at blive fyret, da mine chefer ikke ville beskæftige mig på nedsat tid.

I 2007 fik jeg kontakt til TDC, der gerne ville ansætte mig i flexjob 22 timer om ugen,-glad var jeg, men pludselig begyndte jeg at få mange smerter-rundt om i kroppen,- og det endte med, at jeg måtte sygemeldes!
Det var svært at finde en dioagnose, og jeg blev mere og mere syg, og diverse blodprøver viste en betændelses tilstand.

ENDELIG i 2010 finder man ud af, at jeg havde leddegigt!

Jeg blev fyret fraTDC, og sendt på jobsøgningskursus,- noget jeg havde stort håb om, at nu kunne jeg finde et job jeg kunne klare.

Men ak- jeg kunne dårligt klare at møde, jeg havde mange smerter,og bare at skulle køre til og fra kurset, var næsten ikke til at klare.

De tilknyttede jobkonsulenter sagde rent ud, at det ville være svært at finde et job med de skånehensyn, jeg havde brug for.

Efter et par måneder, siger en jobkonsulent, at hun synes jeg skulle søge førtidspension.
Hun ville give detvidere til Jobcenteret okt.2010).

Tiden går og først i marts indkaldes jeg til et møde--- jeg har så i mellemtiden fået en ny sagsbehandler, hvilket ingen har meddelt mig.

Den nye sagsbehandler virker sød, og siger som afslutning på mødet, at hun nok giver sagen videre til en vikar, der bare skal sørge for at få pensionsansøgninger igennem!

Efter en månedstid bliver jeg så indkaldt til "vikaren", og intet hun siger, tyder på, at hun ikke er enig med min sagsbehandler, så jeg går lettet derfra!!

Men NEJ, jeg skal i arbejdsprøvning får jeg så at vide efter en måned!

Jeg bliver ked af det, og bange for at jeg ikke engang kan klare at komme frem til arbejdprøvnings stedet, jeg er meget smerteplaget så alt fysisk er op af bakke, og jeg prøver,men græder mig gennem, timerne, dels på grund af smerter, dels fordi jeg ikke kan overskue noget.

Det ender med, at lederen afbryder arbejdsprøvningen.
Så er jeg tilbage igen, min sagsbehandler holder fast i at jeg skal i arbejdsprøvning, og vi aftaler et forløb som jeg måske kan klare.

Et par dage efter denne samtale kommer der pludselig en mail om, at jeg skal tale med en psykiater.

Samtalen med psykiateren forløb lidt hurtigt og underligt- som det var til en kop kaffe vi mødtes, og jeg gav ikke hende indblik i alle mine psykiske problemer,- jeg havde ikke tiltro til hende,- hun sluttede samtalen med at sige, at hun synes jeg skulle skifte til at andet præparat, det ville hun skrive i rapporten, så kunne jeg gå til egen læge, og så ville jeg sikkert efter at have taget pillerne et stykke tid, kunne klar en arbejdsprøvning!!!

Jeg går hjem og venter-men ingenting sker, der kommer ikke nogen rapport og heller intet om arbejdsprøvning!

Jeg har henvendt mig til min fagforening for at få hjælp, og her begik jeg vist en fejl, fagforeningen rykker min sagsbehandler- jeg har åbenbart igen fået en ny,- det er så den samme "vikar" som skulle få førtidspensionen igennem!

OG så er det, jeg tror jeg begår endnu en fejl, for kort efter min fagforening har snakket med sagsbehandleren, kommer der et brev fra hende, om at nu sendes resourceprofil+ansøgning om førtidspension til pensionsnævnet, og hun (sagsbehandleren indstiller den til afslag.

Ikke et ord om mere arbejdsprøvning eller nye depressions medikamenter.

Jeg blev paf, kontaktede fagforening, som siger at det ok, det var jo det, jeg ville, og bliver det afslag anker vi bare!!!

Det første afslag kom som ventet, og jeg var ulykkelig, da jeg spurgte den eneste sparringspartner jeg har (udover min læge) min fagforening, om det ikke var bedre at trække anken tilbage, og spørge om jeg ikke kunne prøve de depressionspiller som psykiateren forslog, og hvis de så hjælper, prøve om det ville gå bedre med en arbejdsprøvning!!

Fagforeningens repræsentant blev på det nærmeste fornærmet, og mente nu måtte jeg bestemme mig, enten gjorde jeg som hun anbefalede, ellers kunne hun ikke hjælpe yderligere!!!

Ja og da jeg psykisk er rigtig langt nede, turde jeg ikke gøre andet, så nu har jeg fået andet afslag!!!

Jeg er begyndt på en anden slags depressions piller, desværre virker de først efter 7-8 uge, og jeg har det forfærdeligt, er ved at ødelægge min hjertensgode mand, der jo samtidig er ved at køre ned, ved tanken om at vi ikke kan blive boede, -guderne skal vide at vi ikke bor i luksus, vores hus er lille og gammelt, og vi sidder billigt, men der skal stadig to indtægter til for at det kan løbe rundt.

HVAD gør jeg--- jeg kan snart ikke klare livet mere!!!

Kajo.. jeg har lige delt dit indlæg op i afsnit... så det er lettere at læse..

Jeg skal lige høre.... du er visiteret til flexjob og som ledig flexjobber får du ledighedsydelse..

Den ledighedsydelse kan de ikke tage fra dig..... kun hvis du slet ikke "samarbejder" med kommunen.. altså siger nej til alt...

Det kan så også være at grunden til at du ikke kan få ledighedsydelse mere er at du er blevet 60½ og ikke har betalt ind til flexydelse..

Er du i medicinsk behandling for din leddegigt??

Har du en psykiater med på sidelinien eller er det "kun" egen læge der kører det ??

Der kommer nok andre spørgsmål til dig... og gode råd...

Men sender dig lige et ♥

Knus Lone

Vovse · 05-02-2012, 16:17

Citat:

Oprindeligt indsendt af Lunasdatter

Jeg skal lige høre.... du er visiteret til flexjob og som ledig flexjobber får du ledighedsydelse..

Den ledighedsydelse kan de ikke tage fra dig..... kun hvis du slet ikke "samarbejder" med kommunen.. altså siger nej til alt...

Det kan så også være at grunden til at du ikke kan få ledighedsydelse mere er at du er blevet 60½ og ikke har betalt ind til flexydelse..

Lige præcis, hvis du endnu ikke er fyldt 60,5 år, så må de ikke fratage dig din ledighedsydelse på baggrund af det du beskriver.

Når kommunen giver dig afslag på førtidspension går jeg ud fra, at det er fordi de ikke mener, at din arbejdsevne er nedsat i så høj en grad, at du er berettiget til denne.
Og når din arbejdsevne ikke er så nedsat, at du er berettiget til førtidspension, så er du berettiget til fleks.

Man kan ikke lande mellem to stole, tjek evt. Helsingørdommen.

Kun hvis du har nægtet at deltage i noget, som kommunen har sendt dig ud i, eller du er udeblevet fra noget, eller du har sagt nej til, at tage et fleksjob, som respekterer dine skånebehov, så kan de tage din ledighedsydelse fra dig.

Skriv igen, så vi evt. kan hjælpe dig videre.

kajo2310 · 06-02-2012, 15:47

Citat:

Oprindeligt indsendt af Lunasdatter

Kajo.. jeg har lige delt dit indlæg op i afsnit... så det er lettere at læse..

Jeg skal lige høre.... du er visiteret til flexjob og som ledig flexjobber får du ledighedsydelse..

Den ledighedsydelse kan de ikke tage fra dig..... kun hvis du slet ikke "samarbejder" med kommunen.. altså siger nej til alt...

Det kan så også være at grunden til at du ikke kan få ledighedsydelse mere er at du er blevet 60½ og ikke har betalt ind til flexydelse..

Er du i medicinsk behandling for din leddegigt??

Har du en psykiater med på sidelinien eller er det "kun" egen læge der kører det ??

Der kommer nok andre spørgsmål til dig... og gode råd...

Men sender dig lige e jeg trort ♥

Knus Lone

Tak for knus-- havde skrevet et længere svar, da nettet gik ned-
Jeg falder for 60½ års reglen i april,- og ja det er "kun" min egen læge der er involveret. Jeg får methotrexat og plauqenil for leddegigten! Afslaget begrundes med at jeg ikke er arbejdsprøvet nok!Og at jeg er under udredning på gigthospitalet. Jeg er gået helt i sort! VEd ikke længere hvad jeg skal gøre!!

Mumrik · 06-02-2012, 20:42

Kære Kajo.

Din historie gør mig ondt, og det eneste, jeg kan gøre, er at sende dig et knus

Forfærdeligt at samfundet behandler syge mennesker på den måde!

05-02-2012, 15:08	#1
kajo2310 På vej til at lære K10 Tilmeldingsdato: 17-04 2006 Indlæg: 2 Styrke: 0	ingen pension, intet flexjob og sygemeldt Jeg sidder her -tudende - føler at jeg har gjort alting forkert, og ikke kan lave det om, føler at jeg vist har lyttet til de forkerte. Til april mister jeg ledigheds ydelsen- og kan ikke få kontant hjælp, kan kke få hjælp til at finde et job jeg kan klare,-hele min verden bryder sammen, og vi må gå fra hus og hjem!!! Kort fortalt i 1998 fik jeg gjort ryggen stiv,- hvlket ikke hjalp på smerterne, men da den var i færd med at skride så jeg risikerede at blive lam, ja så var operation nødvendig.1999 blev jeg igen oprereret på grund af stafyllikok infektion, samme ord mistede jeg min søn ved et færdelsuheld, alt dette gav mig en depression- som jeg stadig har. I 2004 fik jeg flexjob, men arbejdede næsten fuldtids, bare med mindre rygbelastede arbejde. 2005 fik jeg en Blodprop i knæhasen, der vandrede videre til lungen og har forårsaget nedsat lungefunktion, jeg endte med at blive fyret, da mine chefer ikke ville beskæftige mig på nedsat tid. I 2007 fik jeg kontakt til TDC, der gerne ville ansætte mig i flexjob 22 timer om ugen,-glad var jeg, men pludselig begyndte jeg at få mange smerter-rundt om i kroppen,- og det endte med, at jeg måtte sygemeldes! Det var svært at finde en dioagnose, og jeg blev mere og mere syg, og diverse blodprøver viste en betændelses tilstand. ENDELIG i 2010 finder man ud af, at jeg havde leddegigt! Jeg blev fyret fraTDC, og sendt på jobsøgningskursus,- noget jeg havde stort håb om, at nu kunne jeg finde et job jeg kunne klare. Men ak- jeg kunne dårligt klare at møde, jeg havde mange smerter,og bare at skulle køre til og fra kurset, var næsten ikke til at klare. De tilknyttede jobkonsulenter sagde rent ud, at det ville være svært at finde et job med de skånehensyn, jeg havde brug for. Efter et par måneder, siger en jobkonsulent, at hun synes jeg skulle søge førtidspension. Hun ville give detvidere til Jobcenteret okt.2010). Tiden går og først i marts indkaldes jeg til et møde--- jeg har så i mellemtiden fået en ny sagsbehandler, hvilket ingen har meddelt mig. Den nye sagsbehandler virker sød, og siger som afslutning på mødet, at hun nok giver sagen videre til en vikar, der bare skal sørge for at få pensionsansøgninger igennem! Efter en månedstid bliver jeg så indkaldt til "vikaren", og intet hun siger, tyder på, at hun ikke er enig med min sagsbehandler, så jeg går lettet derfra!! Men NEJ, jeg skal i arbejdsprøvning får jeg så at vide efter en måned! Jeg bliver ked af det, og bange for at jeg ikke engang kan klare at komme frem til arbejdprøvnings stedet, jeg er meget smerteplaget så alt fysisk er op af bakke, og jeg prøver,men græder mig gennem, timerne, dels på grund af smerter, dels fordi jeg ikke kan overskue noget. Det ender med, at lederen afbryder arbejdsprøvningen. Så er jeg tilbage igen, min sagsbehandler holder fast i at jeg skal i arbejdsprøvning, og vi aftaler et forløb som jeg måske kan klare. Et par dage efter denne samtale kommer der pludselig en mail om, at jeg skal tale med en psykiater. Samtalen med psykiateren forløb lidt hurtigt og underligt- som det var til en kop kaffe vi mødtes, og jeg gav ikke hende indblik i alle mine psykiske problemer,- jeg havde ikke tiltro til hende,- hun sluttede samtalen med at sige, at hun synes jeg skulle skifte til at andet præparat, det ville hun skrive i rapporten, så kunne jeg gå til egen læge, og så ville jeg sikkert efter at have taget pillerne et stykke tid, kunne klar en arbejdsprøvning!!!Jeg går hjem og venter-men ingenting sker, der kommer ikke nogen rapport og heller intet om arbejdsprøvning! Jeg har henvendt mig til min fagforening for at få hjælp, og her begik jeg vist en fejl, fagforeningen rykker min sagsbehandler- jeg har åbenbart igen fået en ny,- det er så den samme "vikar" som skulle få førtidspensionen igennem! OG så er det, jeg tror jeg begår endnu en fejl, for kort efter min fagforening har snakket med sagsbehandleren, kommer der et brev fra hende, om at nu sendes resourceprofil+ansøgning om førtidspension til pensionsnævnet, og hun (sagsbehandleren indstiller den til afslag. Ikke et ord om mere arbejdsprøvning eller nye depressions medikamenter. Jeg blev paf, kontaktede fagforening, som siger at det ok, det var jo det, jeg ville, og bliver det afslag anker vi bare!!!Det første afslag kom som ventet, og jeg var ulykkelig, da jeg spurgte den eneste sparringspartner jeg har (udover min læge) min fagforening, om det ikke var bedre at trække anken tilbage, og spørge om jeg ikke kunne prøve de depressionspiller som psykiateren forslog, og hvis de så hjælper, prøve om det ville gå bedre med en arbejdsprøvning!! Fagforeningens repræsentant blev på det nærmeste fornærmet, og mente nu måtte jeg bestemme mig, enten gjorde jeg som hun anbefalede, ellers kunne hun ikke hjælpe yderligere!!!Ja og da jeg psykisk er rigtig langt nede, turde jeg ikke gøre andet, så nu har jeg fået andet afslag!!! Jeg er begyndt på en anden slags depressions piller, desværre virker de først efter 7-8 uge, og jeg har det forfærdeligt, er ved at ødelægge min hjertensgode mand, der jo samtidig er ved at køre ned, ved tanken om at vi ikke kan blive boede, -guderne skal vide at vi ikke bor i luksus, vores hus er lille og gammelt, og vi sidder billigt, men der skal stadig to indtægter til for at det kan løbe rundt. HVAD gør jeg--- jeg kan snart ikke klare livet mere!!!

Lignende emner
Emner	Emnet er startet af	Forum	Svar	Sidste indlæg
flexjob uden at være sygemeldt ?	ville	Spørgsmål ang fleksjob	9	26-08-2012 21:38
Intet hjem, ingen penge ? HJÆLP !!!!	Bibi	Alt det andet	11	23-06-2011 10:48
I Flexjob men sygemeldt	last47	Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp	25	25-01-2011 19:59
Ingen lønudvikling for flexjob???	jetlil	Spørgsmål ang fleksjob	12	21-09-2010 22:00
Ingen pension til de tykke	Webmaster	K10 Nyheder	0	31-10-2009 00:20

06-02-2012, 20:42	#5
Mumrik Ved at flytte ind på K10 Tilmeldingsdato: 24-08 2011 Lokation: København Indlæg: 543 Blog Indlæg: 1 Styrke: 13	Kære Kajo. Din historie gør mig ondt, og det eneste, jeg kan gøre, er at sende dig et knus Forfærdeligt at samfundet behandler syge mennesker på den måde!