Bekymringer over fællesskabet

[Webmaster]

Faldt lige over denne som fint beskriver hvad der er sket i vores samfund...

Det er med bekymring, at jeg oplever politikere, topledere, forskere, venner og familie, der i stigende grad ikke ønsker at bidrage til andre. Tværtimod handler det om at sikre sig selv og man kan aldrig få nok.

Kilde: http://maxbitter.blogspot.dk/2012/11...ld-within.html

[Mileo]

Smukt digt

Ja, vi nærmer os et samfund totalt blottet for empati, kærlighed og forståelse..

Og ikke mindst accept...

vi må ikke være forskellige, men skal helst alle sammen være ens

tragisk..

/Mileo

[Birkes-musen]

Nu håber jeg ikke at jeg får "Revet hovedet af" herinde fordi jeg lige kommer med min egen personlige vurdering til omtalte emne

Det er jo ingen hemmelighed at man i hele vores del af verden i stigende grad gør brug af de såkaldte "lykkepiller". Det være sig i alle samfundslag hvor det er blevet en almindelighed at har man problemer og er der for mange følelser med i spillet så bliver man "medicineret ud af sine problemer".

Følelser er blevet et "fy-ord".
Penge og deres versioner af logik styrer mere og mere.

Jeg har været tæt på flere personer der efter de modtog anti-depressiv medicin gik hen og blev ret så følelses-kolde.
Hvor de førhen ville have forsøgt at handle på de ting de syntes var uretfærdige i samfundet begyndte de at tage "skyklapper" på, svarede ja og nej, men egentlig virkede det som de blev fuldstændig ligeglade med alle andre end lige netop dem selv, de blev distancerende og følelseskolde set med mine briller på.

Kunne det mon tænkes at denne tendens går igen hos flere og flere ude i verden ?

[Mileo]

#Birkes musen

Kan godt give dig ret..og nej, jeg river bestemt heller ikke hovedet af dig...

Samfundet kører for hurtigt, og det er nemmest med en befolkning, som bliver opdraget af politikerne til at være mere ensrettede..lemminger der følger flokken og kaster sig i havet..

Og så sidder nogle folk tilbage, og kan ikke forstå at de ikke kan følge med...og bliver måske tilbudt medicin.. som de tager...

Jeg ved at der er mange som ikke kan klare sig uden..min egen søn er een af dem

Jeg er selv skæv i tankegangen..og det vil jeg gerne blive ved med at være, selv om det til tider gør mit liv lidt mere besværligt..og jeg tager ingen medicin overhovedet...

Jeg vil bare gerne være mig...uden låg på.....

Men det virker som om at der ikke er meget plads til den tanke mere...

Jeg syntes at der skal være plads til alle, men vi skal droppe egoismen og få omsorgen for hinanden igen..

Uanset hvem vi er..

/Mileo

[Birkes-musen]

Kan kun give dig 100 procent ret Dejligt at enkelte andre i den her kolde verden har valgt at stå ved deres egne følelser

Det er så desværre grunden til at jeg nu kommer til at være på kontanthjælp til jeg fylder 67.
Kommunen kan ikke arbejdsprøve eller afklare en person der ikke vil samarbejde om at indtage antidepressivt medicin.
Hæ hæ noget af denne medicin de vil tvinge mig til at tage medfører uregelmæssig hjerte-rytme

Man skyder sig da ikke selv i foden bare fordi man får udleveret en pistol af dem

[Mileo]

#Birkes-musen

Ja, man skal jo nok altid finde det rigtige tidspunkt at indgå kompromis på...

Og prøve at bevare sig selv og sine egne værdier...

Men jeg er en trold i den retning, og vil altid holde på, at man har ret til at bestemme over sin egen krop...og hvad der bliver puttet i den..

Og så må man tage konsekvenserne...

Men syntes stadig at det er helt forkert at tvinge mennesker til at tage medicin...

Ligesom dig

/Mileo

[Ninja]

Jeg nyder også at være Helene uden filter, tænker tilbage på tiden med antidepressiva som en 15 årig periode som halvdød. En følelsesmæssig kurve der aldrig toppede eller bundede, og som bare lå _______________________ unaturlig stabil på trods af modgang og medgang.

Jeg har lært, at det er okay at være syg og at det ikke er meningen at jeg skal kunne ALT. At kunne lidt, er også okay.
Nu stirre jeg min angst direkte i øjnene og har efterhånden lært at ignorere den, og hvis ikke jeg kan ignorer den, så accepterer jeg den.

Det værste ved medicinen er, at man ikke får arbejdet med sig selv fordi medicinen gør, at man bare flyder med strømmen. Den får én til at tro, at medicinen er det bedste alternativ.
Men erfaringen og det mangeårige brug af medicin har lært mig, at man skal have fat i roden til problemerne og at man skal lære at handle ud fra sine følelser og lære at genkende situationer, der tricker ens lidelser og symptomer.
Desværre er det hårdt arbejde, og det rimer ikke altid på syge mennesker (som kun har overskud til at bedøve og lægge låg på følelserne). Men der er et liv på den anden side af medicinen man kan blive dus med. Når tiden føles rigtig.

[Abraxus]

Nu skal man passe på at ikke lave medicin om til et fy-ord.

[Mileo]

#helenekr

Syntes det er godt gået af dig...

Jeg vil heller ikke bare kunne mærke....ingenting...flatline..

Jeg vil osse hellere være ked, glad og bare mig...på mine præmisser...

Uden kemikalier....


/Mileo

#Abraxus

Jeg syntes overhovedet ikke medicin er fy...

Kun hvis man bliver presset...


/Mileo

[Ninja]

Oprindeligt indsendt af Abraxus

Nu skal man passe på at ikke lave medicin om til et fy-ord.

Det er ikke medicinen der er et ''fy-ord'' men derimod sygdomme og lidelser der er et ''fy-ord''....

Man må ikke fejle noget når man er i systemet, og der bruges enorme ressourcer på, at finde lige præcis den medicin der kan fake så godt, at man i perioden tror, man er blevet rask......

Da jeg fik tilkendt førtidspensionen, vandt jeg retten til at være syg. Og fik retten til at vælge medicinen fra, og leve så godt som jeg nu engang kan, som Helene uden filter.
Og det føles bare dejligt at genfinde sig selv igen, og være fri for at skulle kunstigt holde ''mig'' nede......jeg er som jeg er, og jeg er ikke rask. Hverken med, eller uden medicin.