Syg i arbejdsprøvning

[Cillenolle]

Oprindeligt indsendt af popiae

Hvorfor skulle du miste dine sygedagpenge, ved at konstatere at denne afprøvning er for meget?
VH Popiae

Nu ved jeg ikke om den var til mig eller en af de andre. Er den til mig, er det heller hvis det er ovenstående der er gældende, men hvis min læge sygemelder mig, så vil der ikke være en dato på mulig afklaring.

Det kan så godt være, at jeg har misforstået noget, men jeg forstår det som, at da jeg er på forlængelse af sygedagpenge og i kategori 2, så vil jeg ryge over i kategori 3 og hvis der intet tidsperspektiv er, ja så ryger sygedagpengene.

Har jeg misforstået det, er det kun godt.

[popiae]

Du burde kunne få forlængelse, såfremt du ikke kan vende tilbage til ordonært arbejde.
Dvs stk 4, hvor det skal afklares om du skal have fleks eller pension.

Men uanset, omvendt. Hvis du prøver at gennemfører et timeantal, du ikke kan klare på sigt, hvad havde du så tænkt dig?

Elleres må du uddybe lidt mere om, hvad din læge siger om fremtidsmuligheder, så er det nemmere at råde dig korrekt.
VH Popiae

[Cillenolle]

Troede jeg skrev i sidste indlæg at jeg er på forlængelse af sygedagpenge, for det er jeg. Og det er en arbejdsprøvning med henblik på afklaring af arbejdsevne.

Hvad har jeg tænkt mig, hvis jeg prøver at gennemføre et timeantal jeg på sigt ikke kan klare? Det tror jeg nu heller ikke jeg gør, eftersom anden aktør allerede har sagt jeg skal ned i tid. Jeg havde bare slet ikke troet eller forestillet mig, at jeg ikke kunne klare det. Var sikker på, at det var det jeg skulle og kunne. Jeg er pænt rystet over mig selv og min nuværende situation, og naturligvis er det min egen skyld, at være så naiv at bare tro det går, men jeg var bare så sikker.

Min læge siger intet, da denne ikke er helt opdateret endnu. Dels fordi anden aktør har reageret, dels fordi jeg har en tid om 3 dage og dels fordi jeg er bange at blive sygemeldt igen på ubestemt tid.

Det hele er gået så hurtigt, at jeg ikke selv kan følge med og dermed kommer usikkerheden og angsten for fremtiden. Ved godt jeg lige skal stoppe op og tage den med ro, men det er jeg bare pt ikke i stand til. Jeg har det bare bedst med at være på forkant med det hele. Kende alle muligheder og riscisi, hvilket jo ikke er muligt, I know.

[popiae]

Det er ganske normalt, at man tror man kan klare mere end man kan. Det er fordi man dels gerne VIL arbejde, dels synes man ofte at det går udemærkedet hjemme, og tror sig derfor mere rask.

Jeg har set du er i forlængelse, derfor er det også vigtig hvad lægen siger om din tilstand.
Er der behandlingsmuligheder, med udsigt til bedring?

Eller er din tilstand stationær i forhold til arbejdsmarkedet?

Afklaring af arbejdsevne, er netop baseret på hvad du skal fremover evt fleks eller pension, eller tilbage til ordinært arbejde.
Det er derfor altafgørende med dit sygdomsbilled og/eller fremtiden vedr din sygdom.

Det er derfor vigtigt, at når din læge udtaler sig, at han er specifik vedr. forbedring af arbejdsevne og/eller livskvalitet.

Men som sagt, er det lægeligt dokumenteret, at du ikke vender tilbage til ordinært arbejde(dvs 37timer)står du således bedre, fodi du så kan komme under stk 4(ydereligere forlængelse), med afklaring af fleks eller pension.

VH Popiae

[Andersine85]

Enig ift. Popiae, men samtidig vil jeg sige, at hvis du på nogen måde har mulighed for at gennemføre (f.eks. nu hvor du skal ned i tid), så vil det være bedre, og din sag vil gå betydeligt hurtigere. Kommunen har jo brug for dokumentation for at kunne vurderer din arbejdsevne, og det er jo så svært, hvis de ikke har nogen.

Så, hvis man, om ikke andet, bare er i stand til at møde op, for så at gå hjem igen, jamen så har du både medvirket, vist vilje og evne til at komme afsted om morgenen, men samtidig har du også mulighed for, at dem på stedet kan beskrive, at du mødte op, men simpelthen var så dårlig, at du måtte tage hjem igen (eller tage tidligere hjem end planlagt, ikke kunne klare de forventede opgaver osv)

[Cillenolle]

Tusind tak for Jeres svar.

Der er hele tiden nogle ting jeg bliver opmærksom på eller havde godt af at blive gentaget.

Jeg gennemfører, er jeg sikker på. Tror det er lidt omvendt af de fleste (egen observation, undskyld hvis det ikke er rigtigt), da jeg på arbejde har et frirum, fra alle de kognitive vanskeligheder jeg har. Arbejdet har ingen forventninger til mig (men jeg har selvfølgelig til mig) og jeg nyder at lave et stykke arbejde, også selvom jeg kan se mine vanskeligheder der også.

Tror det er følelsen af, at jeg føler mig nyttig, at være til gavn, som er rigtig dejlig. Mon ikke de fleste synes det. Føler hjemme, at jeg ikke bidrager med noget og det jo er min skyld at økonomien er skidt osv. Samtidig med at jeg jo altid vil have ADHD og de samme vanskeligheder, som dog kan variere lidt.

Jeg var/er stadig lidt bange for, at min læge vil sygemelde mig. Er sat ind i sagen og arbejder på hvad kan hjælpe mig, gøres anderledes osv. Tegnene er desværre på en depression - igen.

Jeg er sikker på, at det at kunne hente hjælp her har gjort, at jeg ikke er panikslagen mere og at jeg har fået indvolveret de rette mennesker.

Popaie - Hvad er lægeligt dokumenteret? Altså min læge har skrevet at jeg ikke kan arbejde indenfor min nuværende branche og et forsøg på at finde et passende erhverv bør tilpasses mine vanskeligheder. Der er ingen tvivl om, at min læge IKKE mener jeg kan arbejde ordinært, men det står ikke sådan. Speciallægeerklæringen siger bare, at arbejdsprøvning kan finde sted.

Min opfølgningsplan er overordnet mål at komme tilbage på arbejdsmarkedet i et erhverv der er foreneligt med mine behov og delmålet er afklaring af arbejdsevne / afsteming af forventninger i forhold til ressourcer til rådighed.

Der står godt nok også, at det er mig der ike forventer at vende tilbage til det ordinære arbejdsmarkedet, men jeg kan godt se, at jeg ikke har alle papirer, for jeg ved at min skole fraråder det. Det tager jeg lige med op til min læge.

[popiae]

Hvis du kunne få din læge til at være mere specifik på dette vedr ordinært arbejde, vil du stå stærkere i din sag. Forsøg om du kan få ham til dette. Forklar gerne hvilke konsekvenser det elleres vil have.

Hillerød er meget grove, så tingene skal virkelig dokumenteres.

Vedr. din arbejdsprøvning, er det bedste råd, at fortsætte, evt på mindre timer, eller du må møde op, og gå hjem igen.

Få evt beskrivelse fra læge om at du bliver deprasiv ved pres/overanstrengelse, hvis det er sådan det forholder sig.
Det er bedre end sygemeldning, men det selvsagt i sidste ende ham, der ved hvad han taler om.(håber du forstår).

(forstår ikke hvad du mener med, at din skole fraråder?)

pas på med hvad du selv mener, henvis hellere til fakta om arbejdsprøvning og lægeudtagelser.

VH Popiae

[lola44]

Tak for jeres svar.
Vovse: Det med hjemmebesøg har jeg tit overvejet, det vil nok være guld værd for min sag, hvis de ser mig på et "skidt" tidspunkt, for at se hvor lidt jeg er i stand til.

Et af mine problemer, når jeg er i den tilstand, er at jeg har umådelig svært ved at føre den mest simple samtale og da slet ikke beskrive tanker og følelser mere detaljeret end: jeg har ondt.

Nr 2 er, at jeg ikke vil have det godt med at have "fremmede" mennesker i mit hjem, sådan som det ser ud, det ligner et bombet lokum, da jeg ikke kan klare den daglige husholdning mere, som følge af min sygdom.
Jeg bryder mig heller ikke om, at andre end mine nærmeste ser mig, når jeg har det sådan.

helenekr: Jeg tror ikke min sygdom vil blive dicideret forværret, af en arbejdsprøvning (bemærk tror), men er bange for at jeg vil få det værre i starten, men er bange for at det vil tage al den energi og overskud jeg har, fra min hverdag og jeg bryder mig ikke om tanken, hvis jeg ikke har overskud til de mest simple ting og jeg vil ikke mangle overskud til min kæreste, familie og venner, gå i bad, vaske tøj og sørge for maden en gang imellem, de ting er livsnødvendige synes jeg, hvilket jeg i forvejen har svært ved.

Jeg har kronisk spændingshovedpine i svær grad og det svinger som vinden blæser, der er intet fast mønster i smerterne, så derfor kan jeg ikke sige hvornår jeg har det rimeligt, deraf problematikken møde tidspunkter og hvilke dage.
Men da jeg stadig kan gå og stå næsten normalt og virker socialt ok, når jeg har det rimelogt, kan min sygdom ikke ses med det blotte øje, derfor er det umådelig svært at forklare folk at jeg rent faktisk er syg.
Selv folk med kroniske smerter, kan have svært ved at forstå, hvorfor jeg ikke kan klare og overskue at tage ud og handle, køre hjem og bage, vaske tøj, gøre rent, ordne have, køre ud til venner med små børn, spise aftensmad, spille brætspil til over midnat og have overskud til at være social og frisk hele aftenen, kører hjem, gå i seng kl 02, stå op kl 8 næste dag og starte forfra, for jeg går jo bare hjemme og laver ingenting...

Jeg tror det er bedre at de på arbejdsprøvningen ser dette, da jeg var i arbejdsprøvning for 3 år siden, blev det stoppet efter 2 mdr, da jeg kun kom op på 9 timer og jeg blev ikke bedre, dengang var konklutionen, at det var nytteløst, så tror ikke det bliver meget anderledes denne gang.

[Cillenolle]

Oprindeligt indsendt af popiae

Hvis du kunne få din læge til at være mere specifik på dette vedr ordinært arbejde, vil du stå stærkere i din sag. Forsøg om du kan få ham til dette. Forklar gerne hvilke konsekvenser det elleres vil have.

Hillerød er meget grove, så tingene skal virkelig dokumenteres.

Vedr. din arbejdsprøvning, er det bedste råd, at fortsætte, evt på mindre timer, eller du må møde op, og gå hjem igen.

Få evt beskrivelse fra læge om at du bliver deprasiv ved pres/overanstrengelse, hvis det er sådan det forholder sig.
Det er bedre end sygemeldning, men det selvsagt i sidste ende ham, der ved hvad han taler om.(håber du forstår).

(forstår ikke hvad du mener med, at din skole fraråder?)

pas på med hvad du selv mener, henvis hellere til fakta om arbejdsprøvning og lægeudtagelser.

VH Popiae

1000 tak Popiae, så forstår jeg og det får jeg på plads.

Skolen er en for mennesker med funktionsnedsættelser og det er deres anbefaling at man kommer i fleksjob.

KH