jcdk`s historie

[jcdk]

Hej
Jeg har nu været flexjobber i ca seks år, og har heldigvis ikke oplevet de helt store problemer i forbindelse med det, heldigvis.
Det hele startede som sagt for omkring seks år siden , jeg arbejdede på daværende tidspunkt som tillært møbelpolster og havde gjort det i 11 år, de første ti år hos en som desværre ville på efterløn da han blev 62, men var heldig at have fundet en anden som kunne bruge mine kvalifikationer og heldigvis var det en arbejdsplads hvor der blev lagt stor vægt på det menneskelige, for da jeg havde været der i et års tid begyndte jeg at døje noget med den højre skulder, til sidst var den så slem at jeg blev nød til at søge læge da jeg slet ikke kunne løfte den højre arm, og fik her dianosen at jeg havde fået en englevinge, dvs. at nerverne til den store muskelgruppe der holder skulderbladet inde på plads var lammet. jeg blev henvist til Viborg sygehus som skulle være specialister på dette område ,der var en lang venteliste, hvilket i sig selv kan være ret belastende psykisk ,så længe man ikke ved om man er købt eller solgt, men jeg var heldig at få tilbudt at jeg kunne springe køen over hvis jeg ville køre et par gange ekstra så de kunne bruge mig til videreuddannelse af fysioterapeuter og det slog jeg til, så jeg fik ret hurtig klarhed over hvad det var og hvordan og at det ville tage mellem et og to år inden den ville fungere helt igen, dog skete det at der var nogen hvor det aldrig gik helt iorden igen.
Det spekulerede jeg egentlig ikke så meget over jeg kunne jo få sygeløn, efter tre måneder begyndte jeg stille og roligt at arbejde et par timer om dagen og fik supleret op med sygeløn, efter lille års tid var jeg oppe på at arbejde 4,5 timer om dagen også skete der det jeg overhovedet ikke var klar over, der kom brev fra kommunen om at jeg kun kunne få supleret en måned mere for så havde jeg fået sygeløn i et år, da brast hele min verden lige en gang, for hvem kan leve af 4-5 timers arbejde om dagen,
Efter at have gået og spekuleret en hel del over situationen i et par dage, ringede jeg til min sagsbehandler som jeg heldigvis kom rimelig godt ud af det med, og bad om et møde og han kunne heldigvis finde tid til mig samme dag, efter at have forelagt ham min situation og fortalt ham at hvis vi ikke havde fundet en løsning inden jeg gik derfra kunne jeg ligeså godt opgive det hele og aflevere nøgler til huset og det hele, for så kunne jeg ligeså godt opgive det hele, og heldigvis var det en god og fornuftig sagsbehandler jeg havde, for han mente at der burde være en god chance for at jeg kunne komme under flexjobordningen, og her fik jeg den helt store overraskelse, det kan faktisk lade sig gøre at det offentlige kan arbejde hurtigt, for i løbet af fjorten dage var jeg visiteret og godkendt til flexjob, og kunne fortsætte med mit arbejde, bare med den forskel at jeg var nød til at presse en halv times mere arbejde ud om dagen, for at det kunne hænge sammen for min arbejdsgiver økonomisk at fortsætte med den samme løn, det var godt nok lige i overkanten i starten , men endnu engang var jeg heldig at det var en menneskelig arbejsplads hvor mester havde forståelse for at der skulle lidt planlægning til så jeg kunne skifte lidt rundt med de opgaver jeg havde og ved også at se stort på det herhjemme gik det faktisk.
Så jeg slap igennem uden nogen problemer med at skulle i en eller anden uhyggelig arbejsprøvning, da man brugte det år jeg havde gået på delvis sygeløn som arbejdsprøvning.
Denne gode arbejsgiver ville desværre også på efterløn for halvandet år siden, da han mente at der måtte være andet her i livet end arbejde og han havde været selvstændig siden han var nogen og tyve så jeg måtte jo desværre se mig fyret. Jeg havde dog fået et andet arbejde som desværre kun varede i halvanden måned så var der desværre ikike ordre nok, så jeg måtte lige have et halv år på ledighedsydelse, jeg har virkelig ondt af dem som skal klare sig på den igennem længere tid, en ting er at skulle klare sig på sygeløn, men på ledighedsydelse er man da nød til at skulle leve minimalistisk. Jeg var i denne periode til flere møder i job og integrationscentret, det vil jeg ikke lige kalde for den bedste oplevelse, for det første synes jeg ikke de vidste særlig meget om flexjob for det andet havde jeg hele tiden en fornemmelse af at de var overbevist om at jeg bare ikke gad arbejde, så da de til sidst ringede og sagde at de vidste at der var en spillehal som manglede en opsynsmand, ja så søgte jeg det og fik det, og har det stadig da det ikke er lykkedes mig at finde noget bedre.
Jeg kan godt forstå at der er problemer med at finde flexjob når man tager og giver en som mig et job som sagtens kunne passes af en som var væsentlig mere handikappet end jeg, det iriterer mig faktisk samtidig med at man ikke ser lidt mere på om folk har problemer med det at gå ledig, jeg er heldigvis så privilegeret at jeg ikke har problemer med at holde mig selv igang.
Alt i alt er jeg indtil videre sluppet for de store problemer.