Antidepressivt - tvang

[phhmw]

Det kan jeg ikke svare på, men......

Tal med din læge om følgende på side 49.:
http://www.masterpiece.dk/UploadetFi...menuGuid=22992 hvor der bla nævnes:

Visse typer af medicin kan kort efter behandlingsstart, helt uventet, udløse
akut dystoni.

"Det drejer sig især om forskellige, især ældre typer ”stærk nervemedicin”,
f.eks. haloperidol, fl upentixol, perphenazin m.fl ., der anvendes i psykiatrisk
behandling givet som tabletter eller ved indsprøjtning. De kaldes også antipsykotiske midler eller mere præcist neuroleptika. Nyere antipsykotiske
midler, såkaldte ”atypiske neuroleptika” (f.eks. klozapin, risperidon, aripiprazol, olanzapin, amisulprid, quetiapin og sertindol) udløser sjældnere akut
dystoni, men denne bivirkning kan forekomme hos nogle af midlerne. Et kvalmemiddel med det kemiske navn metoklopramid, forhandlet under navnene
Primperan eller Emperal kan også give anledning til pludselig udvikling af
dystoni. De senere år har det vist sig, at også moderne midler imod depression, populært kaldet ”lykkepiller”, i sjældnere tilfælde kan udløse akut dystoni.

Det synes især at være den gruppe antidepressiva, der virker på signalstoffet
Serotonin, såkaldte ”SSRI-præparater”. Dystoni efter kort tids behandling er
således beskrevet hos patienter i behandling med præparater med følgende
kemiske navne: citalopram, escitalopram, fl uoxetin, fl uvoxamin og paroxetin."

Den erfaring modtog jeg først efter at være indlagt akut for mistanke om Dystoni.

Men lyt til lægernes argumentation og svar på dine spørgsmål. Først der kan du tage din beslutning om hvad du vil indtage.

Skulle du komme ud for at embedsmænd og/eller kloge lægekonsulenter vil stoppe dine ydelser eller beskylde dig for at forhindre behandling beder du bare om en skriftlig garanti for at disse tager ansvaret for fremtiden.

Mr.X erfaringer er måske alvorlige og faktuelle nok?


Psykofarmica er ikke bolcher:
http://www.google.dk/#hl=da&biw=1024...86528f7db85a36

Hvis du vil vide mere om dystoni: http://dystoni.dk/
Hilsen Peter

PS baggrunden for at jeg fik den viden var at lægerne spurgte ind til hvor ofte jeg havde indtaget psykofarmica hvilket jeg benægtede.........gentagne gange da de blev ved med at spørge under min indlæggelse på Dystoni-afd. Endda så mange gange at jeg blev gal over det.

Men lægerne ledte jo efter årsagen til mine kraftige spasmer da disse jo selvfølgelig godt var klar over risikoen ved indtagelse af psykofarmica. Da fandt jeg årsagen til deres spørgen da jeg blev henvist til linket på side 49.

Mr.X.....læs følgende: http://www.kronisktraethedssyndrom.dk/psyko.htm

[annagw]

Jeg er helt enig i, at antidepressiv medicin (kan vi ikke godt kalde det det i stedet for at bruge den helt forkerte betegnelse "lykkepiller"????) kan have slemme bivirkninger. Har selv prøvet en del præparater.

Når det er sagt, så syntes jeg, at man skal passe på med at sige nej til psykofarmaka bare fordi det nu en gang er psykofarmaka.

Mange medikamenter har flere virkninger.
Fx. tager jeg stemningsstabiliserende medicin mod min bipolare (maniodepressive) lidelse. Det præparat jeg tager er oprindelig et antiepileptisk præparat, men nu bruges det til behandling af både epilepsi og stemningssvingninger. Jeg har ikke epilepsi.

Dermed sagt, at samme præparat kan have indvirkning på både psykiske og fysiske problematikker.

Smertestillende og alle andre former for medicin kan jo også give bivirkninger...

Jeg er meget uenig i forslaget om at snyde og lade som om at man tager et præparat ved at købe det og så bare lade det ligge i skabet og endda opdigte bivirkninger som det slet ikke er sikkert at man reelt ville opleve såfremt man afprøvede præparatet.

Det syntes jeg helt ærligt sagt er noget pjat.
Jeg syntes, at man i stedet må indgå i dialog med lægerne og sagsbehandleren - og eventuelt lave en skrivelse hvori man beskriver begrundelsen for, at man ikke ønsker at prøve det aktuelle præparat og sørge for at denne vedlægges ens sagsakter.
I tilfældet med psykofarmaka kan man vel eventuelt bede om, at komme til en psykiater (som er dem der har størst viden om psykofarmaka) og diskutere det aktuelle præparat.

[Mr x]

Oprindeligt indsendt af phhmw

Det kan jeg ikke svare på, men......

Tal med din læge om følgende på side 49.:
http://www.masterpiece.dk/UploadetFi...menuGuid=22992 hvor der bla nævnes:

Visse typer af medicin kan kort efter behandlingsstart, helt uventet, udløse
akut dystoni.

"Det drejer sig især om forskellige, især ældre typer ”stærk nervemedicin”,
f.eks. haloperidol, fl upentixol, perphenazin m.fl ., der anvendes i psykiatrisk
behandling givet som tabletter eller ved indsprøjtning. De kaldes også antipsykotiske midler eller mere præcist neuroleptika. Nyere antipsykotiske
midler, såkaldte ”atypiske neuroleptika” (f.eks. klozapin, risperidon, aripiprazol, olanzapin, amisulprid, quetiapin og sertindol) udløser sjældnere akut
dystoni, men denne bivirkning kan forekomme hos nogle af midlerne. Et kvalmemiddel med det kemiske navn metoklopramid, forhandlet under navnene
Primperan eller Emperal kan også give anledning til pludselig udvikling af
dystoni. De senere år har det vist sig, at også moderne midler imod depression, populært kaldet ”lykkepiller”, i sjældnere tilfælde kan udløse akut dystoni.

Det synes især at være den gruppe antidepressiva, der virker på signalstoffet
Serotonin, såkaldte ”SSRI-præparater”. Dystoni efter kort tids behandling er
således beskrevet hos patienter i behandling med præparater med følgende
kemiske navne: citalopram, escitalopram, fl uoxetin, fl uvoxamin og paroxetin."

Den erfaring modtog jeg først efter at være indlagt akut for mistanke om Dystoni.

Men lyt til lægernes argumentation og svar på dine spørgsmål. Først der kan du tage din beslutning om hvad du vil indtage.

Mr.X erfaringer er måske alvorlige og faktuelle nok?


Hvis du vil vide mere om dystoni: http://dystoni.dk/
Hilsen Peter

PS baggrunden for at jeg fik den viden var at lægerne spurgte ind til hvor ofte jeg havde indtaget psykofarmica hvilket jeg benægtede.........gentagne gange da de blev ved med at spørge under min indlæggelse på Dystoni-afd. Endda så mange gange at jeg blev gal over det.

Men lægerne ledte jo efter årsagen til mine kraftige spasmer da disse jo selvfølgelig godt var klar over risikoen ved indtagelse af psykofarmica. Da fandt jeg årsagen til deres spørgen da jeg blev henvist til linket på side 49.

Tak for dik link Peter.

Det er meget tung læsning, så jeg vil drøfte det med min psykiater.

Paroxetin som fremgår på listen, er det sidste jeg har prøvet. Jeg fik det i 9 mdr. på laveste dosis.

Det lagde hurtigt et låg på tankevirksomheden, og blev helt zombi agtig. Det var først da jeg kom i arbejdsprøvning, at jeg indså at jeg var helt gået i stå og ikke kunne trækkes igang eller have overblik over små opgaver mere.
1 mdr. efter jeg var begyndt udtrapningen af medicinen, lettede lidt af låget/hukommelseproblemerne, men ikke nok til firmaet mente "nogen" kunne bruge mig

Kvalme havde jeg nogle gange i starten af forløbet med paroxetin, men jeg gav det en chance, for jeg har engang ladet mig fortælle fra en afd. leder på psykiatrisk afd., at det var normalt med ubehag den første 1½ mdr.

Jeg har dog ikke haft en skævdrejning af kroppen, som der er omtalt af symtomer. Men hjernen er det desværre gået kraftigt ud over.

Er glad for arbejdsprøvningen viste mig hvilken ødelæggende effekt det havde, og jeg fik det stoppet inden jeg blev helt en grønsag

Mvh Mr x

[Mr x]

Oprindeligt indsendt af annagw

Jeg er meget uenig i forslaget om at snyde og lade som om at man tager et præparat ved at købe det og så bare lade det ligge i skabet og endda opdigte bivirkninger som det slet ikke er sikkert at man reelt ville opleve såfremt man afprøvede præparatet.

Det syntes jeg helt ærligt sagt er noget pjat.
.

Jeg kan kun være enig med dig i at det er forkasteligt at snyde med ikke at tage sin medicin, men den holdning har også kostet mig hjernen og skubbet mig tættere på afgrunden af livet

Mvh Mr x

[næsebjørn]

Jeg havde også kraftige bivirkninger af paroxetin og det gjorde og mig zombie agtig. Desværre fik jeg rigtig høj dosis og rigtig høje bivirkninger indtil jeg kom til en anden psykiater der hurtigt fik stoppet den galskab. Kan absolut ikke anbefale det medicin. Det var ved at tage livet af mig.

Det er svært at råde. Jeg har sagt stop mht medicin men har også prøvet meget som hver gang kun har gjort mig værre. Har også taget det mod min vilje, presset af systemet. Ærgeligt man både skal have ødelagt krop og sjæl på sin vej gennem systemet men der er ikke noget at gøre ved det. Sådan er det.

[tigerbia]

Så er den på plads Egen læge sagde med det samme at den medicin sociallæge havde anbefalet skulle jeg under ingen omstændigheder tage, da den kunne forværre min anden kroniske sygdom. Fik derudover en test om jeg var depressiv - det var jeg ikke, så hvis jeg skulle tage antidepressivt skulle det være for at få en bedre søvn. Det må der findes andre løsninger på :-)

så tak alle sammen - alle jeres indlæg hjalp mig til at finde hjem til mig selv - og jeg er tryg med min egen læge i ryggen.

Kærlig hilsen
Tigerbia

[MTVRV1]

jeg får antidepressiv medicin mod angst, så det behøver ikke være depressiv
men ja det har bivirkninger, men min rysten var endnu værre
så medicinen er godt, med mindre bivirkningerne overskygger ens problem
men godt du har en læge bag, ellers kan man nemlig få problemer med kommunen

[tigerbia]

kære MTVRV1 og alle andre

Jeg er overbevist om, at medicin er godt når man har brug for det. Jeg tager selv andet medicin som jeg ikke kan være foruden. Det som jeg er i mod, er når/hvis systemet vil presse til f.eks. antidepressivt - i mit tilfælde for smerter - så er vi for langt ude. Især medicin som kan have så mange tunge bivirkninger at livet reelt bliver dårligere.

I mit tilfælde var der tale om medicin som kan forværre min anden sygdom, så derfor blev jeg både stresset og bange. Det er mig uforståeligt at en læge kan foreslå dette. På alle de side, indlægssedler m.m. som fandtes på nettet stod klart og tydeligt. Advarsel:anbefales ikke hvis personen lider af 'min sygdom' Så det må selv denne sociallæge have vidst.

[Karo]

Oprindeligt indsendt af tigerbia

Det som jeg er i mod, er når/hvis systemet vil presse til f.eks. antidepressivt - i mit tilfælde for smerter - så er vi for langt ude. Især medicin som kan have så mange tunge bivirkninger at livet reelt bliver dårligere.

tigerbia, hold fast ved det. Et meget stort % af folk som er kun ca 60 år gamle er blevet demente og efterfølgende fik konstanteret Alzheimers sygdom, efter et stort forbrug af antydepressiver.

http://www.information.dk/215823

http://www.youtube.com/watch?v=7SjKI4Ou23Q

[Mella]

Godt gået, tigerbia

Kan kun give dig ret.
Forunderligt og hæsligt, at systemet kan tvinge folk på antidepressiva, uden at der er belæg for det.

Jeg har selv travet igennem flere forskellige af slagsen... og har nu istedet for en hel stak med udprintede papirer, om antideppresiva's skadelige virkninger og hvordan medicinalselsskaber laver deres helt 'egne undersøgelser' og tilbageholder hemmelige rapporter.

Det er jo et følsomt emne og nogle er glade for det og det skal de selvfølgelig have lov til.
Vi er alle forskellige og reagerer også forskelligt på medicin.
Igen. At nogle bliver tvunget på antidep. uden belæg og med de informationer, der er update om medicinen, så synes jeg, at det er for langt ude, at tvangsmedicinere nogen med det.