Lidt hjælp til mere forståelse ang, resourceforløb/ førtidspension.

[Komunens Offer]

Hej,

Går igang med aktindsigt til ankestyrelsen idag.
Oplysningerne til dem må jeg jo sende ved samme lejlighed, men mere fordi jeg jo ikke ved hvad de har fået tilsendt fra kommunen, da vi jo ikke har fået oplysninger om dette andet end i brevet hvor de har vurderet vores klage og sendt den videre til ankestyrelsen.
Vi har ikke fået andet på skrift end at de har sendt de relevante bilag.

Kommunen har ikke derudover kommenteret på klagen vi sendte, selv om den var på flere sider.
Og jeg skriver at de har intet kommenteret.

Hverken om deres ansvar overfor hende, efter hun har påført sig selv skade, og selv om vi har fremhævet lægens seneste §265. intet har de kommenteret, ej heller til genvurderings mødet, omtalte de det, eller andet,
Mødeleder oplyste jo kun at mange andre læger var uenig i diagnosen, og selv om jeg spurgte ind til det med lægens udtalelser, så var de vigende i svaret, og skiftede hele tiden spor.
Jeg syntes det er svært at holde focus ved disse møder, og når de hele tiden skifter spor, og man selv er følelsmæssigt involveret, og kan se hvordan ens kone reagerer , så bliver focus flytet og må indrømme at jeg ikke mener vi fik et klart svar.
Dog optog jeg mødet på diktafon, og kan genhøre det, selv om kvaliteten ikke er så god, da jeg ikke oplyste dem om at jeg optog mødet.

Formålet med mentorordning og praktik i virksomcenter regi, er ved egentligt som de skriver tiltag for at få hende tættere på arbejdsmarkedet som de selv skriver i deres indstilling.

Kan man så ikke kalde det en form for arbejds prøvning, da de jo egentlig ikke har foretaget sig noget i den retning siden 2008 via reva, hvor det jo egentlig var formålet, med at komme med en vurdering som kommunen så brugte til en pensions sag §18. ?

Tænker mere på at igår fik hun brev om at hun skal til møde med sb om ca. 14 dage, og hun fik ikke fat i lægen idag, men det er hun nødt til i morgen, for at han kan bekræfte overfor hende hvordan han står i forhold til hvad hun bør og kan deltage i.
Da jeg et eller andet sted, betragter det som en "arbejdsprøvning", da jeg ellers ikke kan se hvad formåler er i teksten.
Som er er kørt lidt væk fra deres første indstilling til resourceforløbet som jo til dels kun var ang. støttekontaktperson for at få struktur på hendes hverdag.

Sygemelding af arbejdsprøvning er det jeg tænker på, og hvad angår deres "lige" opståede interesse for hende nu igen efter 3 måneder efter anken er sendt.
Ved ikke om du kender dette, og om det også gælder en sygemelding til en mentor og virksomhedscenter regi.

http://bm.dk/da/Love%20og%20Regler/P.../S%202201.aspx

Uddrag af teksten selv om det er et spørgsmål der er stilllet inden indførsel af resourceforløb bliv lagt ind i loven.


Manglende mulighed for at afklare og evt. udvikle borgerens arbejdsevne vil i den konkrete situation kunne indebære, at kommunen må sætte sagen i bero, indtil det bliver muligt at foretage en afklaring.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at en borger efter reglerne både kan undlade at tage imod et tilbud og afbryde et tilbud på grund af sygdom, eller når der er risiko for, at helbredet forringes, hvis borgeren deltager.

[Komunens Offer]

Så er der gennemgået "lidt" af de utallige skrivelser i sagen.
Selve sygemeldingen startede 14-11-2006.
Her var hun sygemeldt og kom via en af kommunens samarbejdspartnere i virksomheds praktik,(tucJob) ved samme firma, men to forskellige steder.
Reva vurderer ifølge dem at hendes arbejdsevne i 2009 ligge på 10-15% af normalen.

Så fra 14-11-2006 og til 10-03-2008, har kommunen kun afventet. ca. 69 uger. og med vekslende socialrådgivere/jobkonsulenter.
Fra 10-03-2008 og til 25-05-2008 er hun i virksomheds praktik i en kantine. 15 km. væk.(medarbejderne i denne kanting manglede en ekstra mand, og der blev via dem foreslået flexjob, i samråd med kommunen men dette kunne ikke bevilges fortalte sagsbehandleren, og så valgte jobkonsulenten at nu skulle hun afprøves i en anden kantine.
Derefter bliver hun flyttet til den anden kantine fra den 26-05-2008 til 11-08-2008, 30 km. væk.

Efter det sidste forløb hvor hun fik det dårligere og måtte sygemeldes pga. forværringer, og hvor virksomheden ikke fulgte de skånehensyn der var lavet,
Så er hun faktisk ikke rigtig i kontakt med kommunen, selv om de lovede bål og brand ind imellem.(deres opdateringer)
Men 13-07-2009 finder de så ud af at hun skal i afklaringsforløb for at belyse hendes arbejdsevne.(efter en periode uden aktivitet på ca. 9 måneder.
Da dette forløb er slut indgiver sagsbehandleren en pensionssag, den 30-03-2011. altså efter ca. 34 uger. fra reva er afsluttet til første pensionssag startes.
Denne bliver der givet afslag på den 14-04-2011.

Man vælger at sætte alle tre handlingsplaner i værk.
Men der sker intet fra kommunens side før i 2013, hvor sagsbehandleren igen begynder at rumstere.(i mellemtiden har min kone via egen læge, fået alt det der stor i handlingsplanerne, uden kommunen hjælp overhovedet.
Så den 29-10-2013 indkalder man så til resourceteammøde, og afviser den selv samme dag, og fastligger at nu skal hun have tildelt en støtte kontaktperson.

Ankestyrelsen skriver bla. efter vi har klaget ovver afgørelsen.:
Vi har tillige lagt vægt på at Psykriatisk speciallægeerklæring af 25. februar 2013. Det vurderes, at din tilstand er varrig og stationær, da du ikke er i besiddelse af de psykiske ressourcer, der skal til, for at du psykologisk kan arbejde med dine problemstillinger. Det fremgår også, at du har behov for skånehensyn, som omfatter markant nedsat tid, og støtte gennem en mentor, som nøje tilretteligger de daglige udfordringer.
Derudover må du ikke udsættes for tidspres, for stort ansvar og flere udfordringer af gangen.
Vi har i den forbindelse lagt, vægt på, at det fremgår af indstillingen af 24 oktober 2013 at der i forbindelse med resourceforløbet sigtes mog en støttekontaktperson, som tager udgangspunkt i din hjemlige situation og kan støtte dig i at udvikle og vedligeholde dine personlige færdigheder samt hjælpe dig til at få struktur på hverdagen.

Vi er opmærksomme på at det fremgår af lægeattest til rehabilinteringsteamet af 28 september 2013, at der ikke er nogen behandlingemulighedder og at funktionsniveauet er minimalt.

Vi bemærker i den forbindelse, at det ikke på forhånd kan udelukkes, at støtte gennem kontaktpersonen vil være ude af stand til at udvikle din funktions evne.

Vi har desuden lagt vægt på at du har deltaget i flere afklaringsforløb, uden at dette har øget din tilknytning til arbejdsmarkedet yderligere.

Min kommentar til dette.
Hvis man ikke har succe med en støtte kontaktperson, men tildeler efter teamets indstilling oktober 2013 og frem til den 16-06-2014, altså igen ca. 7 måneder uden tiltag, og efter hun har været til 10-11 samtaler af under en times varrighed, altså over 11 uger., så når man genvurderer resourceforløbet efter planen den 16-06-2015, altså efter 9 måneder senere, så kommer man frem til denne konklusion herunder.

Indstilling Ved genvurdering af resourceforløb den 16-06-2015.
Rehabiliteringsteamet finder, at hun fortsat opfylder betingelserne for at være visiteret til ressourceforløb. Teamet finder, at der fortsat er behov for en helhedsorienteret og tværfaglig indsats for at give hende de bedste betingelser for igen at få tilknytning til arbejdsmarkedet.
Rehabiliteringsteamet har lagt vægt på, at der er brug for lang tid og små skridt for at hun igen kan få troen på at hun kan komme tilbage på arbejdsmarkedet.
I første omgang handler indsatsen om at hendes livskvalitet skal øges, at hun får håbet og glæden tilbage og troen på at hun, på trods af de helbredsmæssige udfordringer, også har noget at bidrage med på arbejdsmarkedet.
Herefter skal der iværksættes praktik. I første omgang i regi af virksomhedscenter med henblik på, at hun i hendes eget tempo kan blive trænet op i igen at gå på arbejde.
Parallelt med dette skal der være vejledning og rådgivning om hvilket match der er bedst for hende både set i relation til hendes faglige – og personlige kompetencer og set i relation til hendes helbredsmæssige udfordringer.
Rehabiliteringsteamet gør hende opmærksom på, at det vigtigste er at hun selv tror på at hun kan få det bedre og hun er åben over for at tage imod de indsatser som er blevet anbefalet.
Dette skal naturligvis ske i et samarbejde mellem den koordinerende sagsbehandler og hende.

Min kommentar.:
Nu springer man bare videre i planen selv om man ikke har fundet det resultat man havde lagt som udgangspunkt ved teamets indstilling i første omgang.
Og nu indkalder den kordinerende sagsbehandlere så forleden dag, at nu ser situationen således ud.
Selv om lægen advarer ved seneste genvurdering af forløbet via. LÆ265.
Dette skriver sagsbehandleren nu om det videre forløb.

Jeg kan se at klagen er sendt til ankestyrelsen, men jeg skal alligevel følge den indstilling der ligger fra Rehab teamet.

Så jeg har lavet en aftale med en ny kontaktperson til hende, som indstillingen tilsiger.
Derfor indkalder jeg til visitations samtale på Jobcenteret til d.xx september kl. xx.xx
Her skal hun møde XXXXXXXXX, så vi sammen kan lave en aftale om det kommende samarbejde.
Hvis I har spørgsmål hertil, er I velkomne til at kontakte mig.




Her har jeg prøvet at indsætte lidt af det fra reva afklaringen hun var ved før kommunens første pensionssag.


I halvanden måned i 2009, var hendes tid ved Reva på 3 timer dagligt. som opstart., og så alligevel ikke, hvis man nærlæser raporten.
Følgende resume er medtaget i vurderingen fra reva i 2009.

Men der er angiveligt fortsat problemer med markant udtrætning, når hun når over de 2-3 timer.

Omstillingsevne/fleksibilitet og Samarbejde og villighed:
Af både GPP-I profilen og afklaringsforløbet, kan vi beskrive hende som værende særdeles pligtopfyldende.
Profilen angiver at ”Hun er vedholdende, målrettet, kontrollerende, ansvarlig, pligtopfyldende
og særdeles pålidelig. Siger hun ja til en opgave, går hun ikke hjem før opgaven er løst.”
Til gengæld fremgår det også af profilen, at hun er ”uden hensyntagen til egne behov og mangler evne til at sige fra og mærke kropssymptomer på udtrætning og overbelastning”
Hvilket stemmer overens med observationer fra afklaringsforløbet, hvor der adskillige gange
er opridset forskellig deadlines, i produktionsmål, som viser at hun klart ikke formår at sige fra, på trods af udtrætning, smerter og koncentrationsbesvær.


Mobilitet:
Kører til og fra Reva-center i egen bil.
På området bevæger hun sig uproblematisk rundt og der er ikke tegn på fysiske smerter –
Det er dog tydeligt, at der er vanskeligheder med mentalt, at komme i gang fra morgenstunden,
idet un de fleste dage ser udtrættet ud, når hun møder og det er som om hun tvinger hendes krop til at følge med. Hendes energiniveau syntes ekstremt lavt og står i stærk kontrast til hendes tidligere liv, før sygdomme.

Mødepræcision:
Hun møder i en periode fra kl. 09:30 til 12:00, (2½ time dagligt) men har overordentligt
svært ved, at mobilisere det fornødne overskud til at møde til tiden og kommer næsten dagligt, 10-20 eller 30 minutter for sent. Hun ser udtrættet ud, og er ofte plaget af hovedpine og svimmelhed.
Mødetiden flyttes derfor fra kl. 10:00 til 12:00 (2 timer dagligt) hvor det lykkedes en smule bedre for hende at overholde mødetiden.
I en periode øges arbejdstiden fra kl. 10:00 til kl. 13:00 (3 timer dagligt) hvilket forværrer hendes tilstand, Nu sover hun slet ikke igennem om natten – vågner til trods for at hun tager sove piller og kan slet ikke hænge sammen i afklaringen, glemmer aftaler og opleves som tiltagende grådlabil og trist, anspændt, urolig og trækker sig socialt, hvorfor arbejdstiden igen sættes ned til 2 timer.

Barriere mht. den psykiske personlighed: (fra psykologen)
Det skal stærkt anbefales, at hun tilbydes psykologsamtaler med henblik på at støtte hende i, at ændre væsentlige tanke- og handlemønstre ,samt øge hendes opmærksomhed på kropslige og psykiske signaler og deres betydning.

Plan A
At hun tilbydes psykologsamtaler med
henblik på at støtte hende i at ændre væsentlige
tanke- og handlemønstre og øge
hendes opmærksomhed på kropslige og
psykiske signaler.
At hun får støtte til at starte og fastholde
daglig motion og kostændring, dels for at
tabe sig, men også for at opnå en naturlig
træthed i kroppen frem for sovemedicin.

Plan B
Hjælp af coach /og vejleder – samt mentor
til at mærke og regulere sine præstationer
i overensstemmelse med sine ressourcer,
i form af ydre kontrol og styring af hendes
arbejdsindsats.
At hun får støtte til at starte og fastholde
daglig motion og kostændring, dels for at
tabe sig, men også for at opnå en naturlig
træthed i kroppen frem for sovemedicin.

Plan C
Hjælp af mentor til at mærke og regulere sine præstationer i overensstemmelse med sine ressourcer, i form af ydre kontrol
og styring af hendes arbejdsindsats.
At hun får støtte til at starte og fastholde daglig motion og kostændring, dels for at tabe sig, men også for at opnå en naturlig træthed i kroppen frem for sovemedicin.

Hendes aktuelle arbejdsevne i afklaringen har lagt på mellem ca. 10-15 procent af normal, men bør på sigt kunne genoptrænes til det ordinære arbejdsmarked, over en periode et ½ til helt år under kontrolleret forhold, gennem jobtræning / mesterlærer sidestillet med behandling (Vigtigt) som nævnt i ovenstående jobplan.
Det er derfor vigtigt at hun oplever en legalisering, af ikke at skal forpligte sig til at yde 200 %, idet hun har en urealistisk opfattelse af egen formåen, hvorigennem hun opnår bekræftelse på at hun er god nok. Således er der et stort behov for, at arbejde på nedsat tid over en længere periode og gøre hende erkendelig ,at hun stadig er OK. Desuden er der et stort behov for daglige succesoplevelser i arbejdssituationer.
Desuden er det vigtig at hun får hjælp til forståelse af faglige udtryk i bogligt materiale, såfremt det indgår i en optræning eller i jobsituationen.

Konklusion Fra psykolog på Reva
Det vurderes, at hun oplever sig i en helt fastlåst situation med uløselige problemer, som hun ikke forstår, og som hun heller ikke besidder ressourcer og færdigheder til at analysere, planlægge og handle sig ud af på egen hånd. Samtidig er den fastlåste og belastende situation begyndt at påvirke hende i form af tegn på modløshed og tristhed, og det vurderes, at hun har risiko for at udvikle en depression, hvis ikke hun får hjælp til at ændre på nogle af sine tanke- og handlemønstre.
Hendes fastlåste og meget belastende situation skal først og fremmest tilskrives nogle karakteristiske personlighedstræk, der har medført, at hun igennem mange år har overforbrugt sig selv, uden at det har været/er klart for hende, hvad der er sket, og uden hun har haft/har ressourcer og selvindsigt til at imødegå belastningerne.

Konklusion:Socialrådgiver fra reva skriver tillige i raporten.
Hun er visiteret til reva-center Vejle for af Job-center Vejle idet der skønnes at være ”behov for en bredere afklaring end der kan tilbydes i en virksomhedspraktik. Dette både i forhold til relevante arbejdsområder og
hvilke skånehensyn der måtte være. Dette med henblik på at få lagt en revalideringsplan til ordinært arbejde.”
”Det oplyses at hun blev sygemeldt d. 14-11-2006 pga. hjerteproblemer og har gået til diverse undersøgelse.
Har ujævn hjerterytme, får medicin samt sovemedicin.

Der syntes ikke at være nogen tvivl om at hun med tiden nok skal komme retur til det ordinære arbejdsmarked, men hun har behov for genoptræning og hjælp, til at mærke kroppens signaler på udtrætning og overbelastning og lære at hun også er noget værd som person som gerne må sætte grænser.

Min kone har så været syg siden 2005/2006 men en kort afbrydelse pga. tilbagevenden på hendes job i 2006 inden den samlenlagte hele sygemelding.

Hun har været i virksomheds praktik i perioden.
I perioden fra 10-03-08 til 25-05-08 har hun været i virksomhedspraktik i Kantinen ved Modulex, hvor hun startede 2 timer dagligt og steg til 2½. I perioden var der 9 fraværsdage
– 2 af dem grundet sygdom og resten grundet lægebesøg.

I 26-05-2008 til 11-08-2008 i virksomhedspraktik ved kantinen Alfa Laval 2 timer om
dagen. Praktikken blev stoppet før tid, fordi hun fik længerevarende sygdomsforløb
som krævede nye undersøgelser.

Intern praktikperiode på Reva-center Vejle, i perioden pr. 13.07.2009 – 31.08.2009.
Psykologundersøgelse med samtaler: den 2. og den 9. samt den 16. og 30. september 2009.

Altså siden hvor reva blev afsluttet og til 29. oktober 2013 hvor kommunen anden gang søgte pension til min kone, har de intet foretaget sig i retning af at få min kone i nogen form for yderligere afprøvning. støtte eller lign.

Her indsat fra senste tiltag i 2014.
Indsatsområder fra handleplan. Støttekontaktperson forløbet. §85 efter handleplan lavet efter resourceteamets indstilling.

Indsatsmål 1. Kontaktetablering.
Indsatsmål 2. At du bedre kan håndtere og mestre de udfordringer som din psykiske lidelse (neurasteni) giver dig.

Hvad tænke de folk på.

Der er i flere lægeerklæringer fra diverse specialister, jo skrevet side op og ned, at der ikke findes behandlingsmuligheder, kommunen og ankenævnet er godt klar over at tilstanden er kronisk/stationær. og uden behandlingsmuligheder.
de bliver ved med at tro at de kan hjælpe tværfagligt.
De snakker kognitiv terapi, de snakker støttekontaktperson, de snakker psykologhjælp, osv.
Men det er jo afprøvet mere end en gang, og teamet og sagsbehandler har jo læst de forekellige status updates, og lægeerklæringer hvori der netop står mere en en gang, at min kone ikke kan profitere at disse tiltag og forsøg, og at de er afprøvet uden resultat, men at det har forværret hendes helbred.
Det er virkelig som at stå og skrige op i himlen.
Selv da sygehuset flere gange oplyste tidligere sagsbehandler om at min kone ikke kunne fortsætte deroppe da der ingen behandlingsmuligeheder var og alt var udtømt, så vælger resourceteamet alligevel i deres indstilling til at min kone skal have en støtte kontaktperson, og at det indebærer at hun også skal fortsætte med forløbet på sygehuset.
Efter at min kone netop har haft en terapeut som støttekontaktperson på sygehuset igennem 1½ år, som nævnet og ankestyrelsen udemærket godt ved hvis de kunne læse. (det tvivler jeg så 100% på at de kan)

Psykologen skrev dette til kommunen, efter hun havde modtaget indstillingen til ressourceforløbet.

Rehabiliteringsteamet
Jeg har den 31.10.13 modtaget afgørelsen fra mødet i Rehabiliteringsteamet. Papirerne har jeg i dag gennemgået med pt og dennes ægtefælle. Til jeres orientring så ønsker de at klage over afgørelsen.
I bevilligen skriver i, "at fokus i starten vil være en støttende indsats i fht din dagligdag, således at du fortsat kan deltage i Kreativ værksted på Psyk." Jeg vil gøre opmærksom på, at som skrevet i vores udtaltelser herfra, så er
pt færdigbehandlet og lidelsen er kronisk og alle behandlingsmulighederne er udtømt. Hvilket betyder at pt vil blive afsluttet fra psyk.afsnit efter aftale med overlægen.


Alle der siden 2009 har været i kontakt med min kone via sundhedssystemet, har oplyst og skrevet stolpe op og ned, at min kone har brug for hjælp, kommunens egen lægekonsulent har endda, skrevet på et tidspunkt at det var af stor vigtighed, og at det kun er gået for langsomt og at alt den tid der er gået, har ødelagt mere end godt er.
Min kone har været igennem dette uden kommunens støtte, hun har været ved læger i vejle, horsens, give, vejle, kolding, odense, vejle, kolding, give, osv. osv.
Jeg mister ind imellem fuldstændigt kampgejsten.

Har sendt aktindsigt til kommunens resourceteam, ankestyrelsen i ålborg, og til statsforvaltningen i syddanmark, som havde de første ankesager ind til 2013.
Der må simpelthen være noget jeg overser.

De har hele tiden sagt at min kone var for syg til flexjob, da hun var i reva forløbet, men hun er for rask til pension, og dette endda da der ikke var stillet diagnosen hun har i dag, den er først blevet stillet i 2012 og 2013.
Kommunen bliver også ved med at skrive at min kone IKKE ønsker en støtte kontaktperson i hjemmet.
Men faktisk er det mig der ikke ønsker det, da jeg ikke vil have dem indenfor min dør.
Jeg må ikke være hjemme når de kommer, min hund må ikke være her, jeg må ikke ryge i mit eget hjem.
Vi deler herhjemme om opgaverne, jeg vasker tøj, ordner have, ordner hønsene, jeg går med hunden, vasker op, gør rent og laver alt det praktiske.
Jeg kan i det daglige se hvad min kone kan og hvordan hun har det.
Vil kommunen efter teamets opfattelse virkelig fratage mig min pligter som ægtemand og overlade flere pligter til min kone, når jeg kan se at hun ikke magter det.
Jeg har igennem hele hendes sygdomsforløb jo været her, jeg har puffet til hende for at blive mere aktiv, det har jeg gjort på den strenge måde, den lidt onde måde, på den kærlige måde, men når jeg kan se hvordan hun har det, og ikke mindst at det hele tiden går den forkerte vej.
De sidste par måneder/år har været et helvede, det går i den forkerte retning, og når man lige finder nogle lyspunkter, og sætter køkken istand, ligge nyt gulv, maler toilet, maler soveværelse, og mange andre ting, for at gøre hende glad, og kan se at det bare lysner lidt.
Lægen er også en stor hjælp, og han prøver virkelig at få hendes blodtryk ned, og prøver at ændre hendes medicin.
Så kommer der bare denne besked fra sagsbehandleren, at nu skal hun bare have en mentor og igang med praktik.
Vi sad i morges og fik kaffe, og snakkede lidt, og jeg kunne se hun havde det skidt og hun var bleg.
Valgte så lige at tjekke hendes blodtryk, som ellers var kommet næsten ned i det forsvarlige.
Så bliver jeg virkelig gal på kommunen, og ikke mindst sagsbehandleren.
Hun havde en hvilepuls på 203/102-88. hun har sovet skidt inat, og vi har nok sat en times tid, så jeg vil kalde det hvilepuls.
Mon dem der tager disse vanvittige beslutninger, kunne tænke sig at have et menneske man elsker, ved sin side og se at hun lider, og at man er magtesløs, og det er udefrakommende der er skyld i at hun ikke kan få fred og ro, hun har jo ikke planlagt at blive syg.
Flere læger har endda anbefalet at det er det hun har behov for.,RO OG FRED,, jeg tror ikke så meget på at som hun har det nu, at hun kunne ud og arbejder mere, men man kunne ønske det, både for hende og vores ægteskab, kunne hun måske bare komme ud og arbejde et par timer indimellem, men hvis man tænker på hvad man ikke bliver udsat for hvis hun skulle visiteres til et flexjob idag.
Kommunen skal nok sørge for at køre folk helt derned, til de ikke kan mere, og så bagefter stille sig op som den gode samaritaner.
Ja se det kan holde mig vågen nat efter nat, men måske jeg bare skal overgive mig, og lade kommunen komme ind i mit hjem, hvis de så lover at betale en god middag på en god resturant, eller i den mindst et hotelophold med det hele betalt, så kan de jo komme ind og se og vise hvilke mirakler de egentlig kan trylle frem fra deres regelkatalog...
Tor jeg vil have mig en time eller to på øjet, inden jeg skal op igen...

[gisne]

Så lige at du skriver at hun er for syg til fleks pg for rask til pension.

Det er der i 2009 faldet dom for at man ikke kan være, er man for syg til fleks er det pension

http://kroerpramming.dk/wp-content/u...gørdom-MKP.pdf

[Komunens Offer]

Gisne

Tak for link... ;-)

Det er bare det at det er noget hun fik oplyst mundtligt ved reva og den daværende sagsbehandler i 2008-2009.

Så tror ikke der er så meget at gøre ved det nu., derudover har de jo siden søgt §18 2 gange, jo senest i 2013.
Hvis de var af den overbevisning at hun kunne tilbydes flexjob, så har sagsbehandleren vel ikke søgt hendes pension i screenings nævnet.
Tænker bare at der jo lå en attest fra reva om arbejdsprøvning både i praktik ved anden aktør og ved dem selv.
Funktions niveau og arbejdsevne er jo blevet beskrevet.

phhmw & Webmaster

Det er dejligt at i kommer med jeres input, jeg har også kikket en masse tråde igennem.

Hvad angår diverse klager og aktindsigt tidligere, så har jeg tidliger bedt om aktindsigt, både ved den første og anden §18 kommunen søgte til hende.

Hvad angår klager, over afgørelser, så har jeg også klaget, og der er ikke giver medhold.
Jeg har også klaget over kommuene behandling og den manglende sagsbehandling igennem tiden der er gået.
Her sidste gang har de også svaret mig, men i reglen kun begrundet hvorfor de har fastholdt deres beslutning om at forløbet skal fortsætte 3 år endnu.
Og at de har sendt klagen til ankenævnet.

Men selve klagen over de faktuelle ting og manglende støtte, til min kone har de dog ikke besvaret eller skrevet om at de sender de spørgsmål videre til den ledende chef, dette gjorde de godt nok i januar 2014 og ved den tidligere §18, hvor jeg klagede over deres manglende ildhu overfor tiden der er gået med ingenting, og de indrømmer da nogle fejl, men fordi der går så lang tid siden man skrev klagerne og til man får svar, læser man bare deres afgørelse og kommentarer til noget af det jeg spørger om.
Men hvis man så sidder med selve klagen og deres forklaring(besvarelse) og sammenligner, så svarer de jo egentlig ikke fyldestgørende, men igen ! lige i nuet når man får diverse breve og afgørelser fra dem, er man bare så meget fyldt op.

phhmw
Du har skrevet nogle af dine råd tidliger i indlæget, dem besvarer jeg her.

Mit råd:

Har din kommune en Borgerrådgiver, kontaktes denne.
Nej det har de ikke.
Samtale med praktiserende læge om LÆ 165
Ja dette er foretaget idag, han pressede min kone ind til tjek, og samtale, han har taget hende af hendes nuværende hjertemedicin og udskrevet noget helt andet til hende, da han siger at det blodtryk skal ned nu., da det er farlige for hende med så højt et blodtryk.
Hvad angår LÆ165 vil han hurtigst muligt sende en sådan til min kones sagsbehandler, men jeg ved ikke precist hvad han vil skrive, han snakkede noget om at det ikke var hensigtsmæssig osv, men i morgen tidligt sender vi ham en mail og beder ham om at sende en kopi til os, eller bare skrive hvad han har skrevet.
Han har fået en kopi at mailen fra sagsbehandleren.
Søge aktindsigt ved Ankestyrelsen.
Dette er gjort som tidligere nævnt, men har også bestemt at jeg sender kopi af vores klage til kommunen, og opridser de faktuelle data endnu engang.
Indsende alle nye oplysninger som DU mener Ankestyrelsen har behov for.
Som skrevet lige ovenover.
Kontakte DUKH for en personlig samtale. Der skal mere til en telefonrådgivning
Har været i telefonisk kontakt med dem idag, og de prøvede at besvare spørgsmål.
Hvad de mente til LÆ165 så syntes de at det var en fornuftig ting at gøre.
Til spørgsmålet om min kone kunne smides af resourceforløbet, så mente de at det kunne kommunen ikke gøre, selv om hun oplyser sagsbehandleren om at hun ikke kan deltage i mødet, men læser man retningslinjerne i loven, så står der faktisk at det kan de godt, og sagsbehandler og visitatoren og ikke mindst mødelederen, til seneste genvurdering sagde, at så kan de fratage resourceydelsen hvis man ikke deltager i teamets henstilling eller sagebehandlerens handleplan.
Hvad angår den skriftlige del og hjælp fra DUKH, så blev hun oplyst at de ikke kan hjælpe hende med denne problematik hun står i nu, da de kun hjælper med det juridiske, og eftersom at resourceforløbet allerede er tildelt, så er der ikke rigtig noget de kan hjælpe med, havde ellers håbet at de accepterede at vi kunne sende alle sagsakter ind til dem, eller komme til en personlig samtale, så lige der kommer vi nok ikke videre.

Hvad angår klagerne eller forespørgsel til borgmester og kommunalbestyrelsen, så er jeg startet på dem, de bliver nok ens, men de er på vej, men har sgu svært ved at finde ud af hvad man egentlig skal skrive, har jo skrevet en del allerede, men det fylder meget, og det skal jo også være så de overhovedet gider at læse det.
Er blevet rådgivet af en bekendt til at undlade at skrive noget om at min kone ønsker pension, eller at det egentligt er det forespørgslen / eller klagen omhandler om man vil, da hendes erfaring er at så bakker de fuldstændig, da politikkere som reglen ikke vil røre ved personsager med en ildtang.

Må heller gå til køjs, det har været en lang dag og må være lidt mere frisk til at sammensætte disse breve i morgen.

Jeg tror vi kører linjen ud, med det vi selv kan prestere, der er ikke penge til advokater, og andre højt betalte specialister., selv om man gerne ville have kunne ligge penge til side til det, men disse år hvor min kone har været modregnet i min indtægt, har da tæret en del på det økkonomiske, ikke engang da hun var på sygedagpenge, var det foreneligt med vores tidligere indtægt.

Lige en lille ting der går mig lidt på, er at man får en fornemmelse af at når der er så mange der læser disse indlæg osv, så kunne man "måske" få den mistanke at ens sagsbehandler eller andre ved kommunen også læser med, og måske kan genkende deres sager.
Altså kun en lille strøtanke, man får en afgørelse midt i juni, og her 3 måneder senere, så sker der lige pludselig noget igen, dagen efter man har lavet indlæget bliver der sendt brev ud fra kommunen om igangsættelse..
Ja håber i forstår hvorfor man er begyndt at blive lidt paraonid...

Godnat...