Arbejdsprøvning

[Huldra]

søg også lægen hver dag, jeg har fået skudt i skoen at der ikke er tale om forværring fordi jeg ikke har kontaktet lægen.

[Enteneller]

Kære Gizmo,

Jeg følger dig i at arbejdsprøvning er hårdt. Jeg sled mig selv igennem min med den generaliseret angst jeg nu engang har. De dage hvor jeg også havde mine børn (på hhv. 12 og 14 (dog)) så var det hjem på sofaen min. 2 timer efter 1½ - 2 timers arbejsprøvning. Jeg var enddog så naiv, at jeg fortsatte arbejdsprøvningen yderligere 3 mdr. da jeg vitterligt troede på et fleksjob på 12 timer ugentligt, men jeg røg fuldstændigt ned med nakken bagefter, jeg havde presset mig selv alt for hårdt.

Godt at du har en vejleder, der følger dig, jeg havde "kun" mig selv og jeg er nogle gange min egen værste fjende for jeg har som dig svært ved at sige fra og acceptere at det er ok at være udkørt efter 10 min. Jeg kunne have holdt 3 pauser på en time og været der max ½ - 1 time hverdag, det var nok for mig. Men "folk" syntes jo at min. 2 timer pr. dag det måtte man jo kunne klare og så en pause, sådan troede jeg i hvert fald at jeg skulle kunne være i stand til at "køre det".

Som de andre siger, mød op så vidt du kan, tal med din vejleder. Få evt. ændret på skemaet fra uge til uge. Nu har du jo også børn/barn? og det er også hårdt som man skal huske og man skal altså også være der for familien resten af dagen og natten.

Måske finder du behov for at du kun arbejder hveranden dag i starten således at du kan lade op når du har fri. Om så din arbejdsprøvning ender ud i at du max kan arbejde 4 timer på en uge, så sørg for at få den indrettet så du har det ok. Presser du dig selv for hårdt også ved at møde op hverdag, så få det lavet om, der er ikke nogen der kommer og klapper dig på skulderen bagefter fordi du kom i smerte og gik i smerte og viste at du kunne klare 10 timer på en uge hvor du måske max kan klare 3 - 4 timer. Det er blot vigtigt at du får indrettet dit skema med din vejleder og som Huldra skriver tag fat i din læge samtidig også.

Har du en psykiater ? Ellers kan jeg varmt anbefale dette også.

Kh. fra EE som ikke kommer på arbejdsmarkedet, men søger pension og det er bare sådan det skal være for mig har jeg lært undervejs og på den hårde måde


Ps. det kan jo også komme derud, hvor du måske slet ikke burde arbejds prøves, jeg forstår dig udemærket at du ikke kan være hvor der er mennesker, det kan jeg heller ikke hvsi jeg "SKAL". Og er det, bliver det slemt så må din arbejdsprøvning stoppes og kontra incideres (??) af hensyn til dig helbred. Min arbejdsprøvning har forværret mit helbred, ingen tvivl om det, men jeg så heller ikke skriften på væggen. Det gør du og vær glad for det.

[Gizmo]

Ja, jeg må nok hellere få min læge indover igen - og så bla. be om en henvisning til psykiater, sådan en har jeg nemlig ikke kontakt til. Har været i psykolog behandling, men har ikke råd til at betale det hele selv.
Jeg ved bare ikke, om der findes en "ordentlig" herovre på Bornholm?! Kan ikke finde nogen, når jeg søger på bla. de gule sider. Og sidst jeg spurgte ville min læge ikke henvise mig til psykiatrisk center?! Hun mente ikke, jeg var så dårlig.
Har hun overhovedet læst papirerne fra psykologen + kommunens egen psykolog??

Var til opstartssamtale med den socialfaglige vejleder i onsdags, det gik fint - jeg fik i hvert fald fortalt en smule om, hvordan jeg har haft det indtil nu. Og hun syntes, det var helt ok, at jeg selv sagde til, når jeg ikke magtede mere i løbet af dagen. Jeg skal bare blive bedre til at stoppe i tide - jeg kører den nemlig også for langt. Og så knækker jeg helt bagefter.
Derhjemme har jeg heller ikke det overskud, til at være der for min søn på 5 år, som jeg plejer. Min mand kan tåle det, men at det skal gå ud over vores søn, det kan jeg slet ikke have. Det påvirker mig rigtig meget.

"Problemet" er også, at jeg indtil nu har klaret alle de faglige opgaver til ug og hurtigere end de havde regnet med - så tror de måske også, at jamen så er der vel ikke noget galt!! Jeg har så svært ved at sige fra, når de giver mig en opgave - selvom jeg ved, at jeg vil stresse over det. Og jeg tillader ikke mig selv at lave fejl. Så jeg kører på højtryk, når jeg sidder med noget. Det skal helst være færdigt med det samme og selvfølgelig uden fejl!

En anden ting er også, at jeg ikke modtager ros særlig godt. Jeg tror simpelthen ikke på, at de mener det, hvis de siger, at jeg har gjort det godt. Og det er ikek kun her i arb.prøvningen - det er med ALLE, at jeg har det problem. Jeg tror ikke på, at andre kan se/mene noget godt i/om mig!!
Det sagde den socialfaglige vejleder også, at jeg var utrolig hård ved mig selv - at jeg fik alle problemer til at være min skyld.

Torsdag havde jeg fri (brugte 1½ time på lab. på sygehuset for at få taget nogle boldprøver. Er absolut ikke nem at finde årer på!!)
Fredag fik jeg også fri, da de to andre på kontoret skulle afspadsere, og jeg skulle ikke være der alene, syntes de.

Spændende hvad en ny uge bringer.

[Enteneller]

Ejjj Gizmo, du lyder helt ligesom mig, jeg er også svær at finde årer på. Jeg har opgivet det at give blod forlængst

For det første skal du vide at det vi alle er aller bedst til, det er at bebrejde os selv, at vi ikke kan dit og dat, og hvorfor gjorde vi de nu sådan og så hurtigt og hvad tænker de nu. Man syntes bare at man gør alt forkert og ikke mindst i forhold til at være der for børn og mand også.

Du er nødt til at "ligge det hele" lidt på hylden og tage en dag ad gangen som det hedder. Tænk ikke så meget på den der kommer efter, men prøv at mærk når du er idet hvordan du har det. Hvis du tænker rigtigt godt efter så vidste du godt hvornår du skulle have stoppet, og derfor når du er der og tænker, nu må jeg hellere stoppe, så gør det.

Jeg er også den der kan lave 117 opgaver på samme tid og samtidig have styr på alle andres, men det går altså bare ikke for jeg får så mange knubs af mig selv via smerter bagefter og det er jo heller ikke "normalt". Man må prøve at tage en opgave ad gangen og mærk efter hvordan man har det. Man skal ikke holde øje med hvad kollegaen laver og hvor hurtigt hun er, man skal passe sit eget og fornemme om det går godt eller om man lige har brug for en time out og så vende tilbage til opgaven herefter. Har du ene kontor ? Hvis ikke kan du så ikke få det, så du kan skabe din egen lille verden, det stresser jo ad h til at folk er omkring dig i de åbne kontor miljøer som er så moderne, det gjorde det i al fald med mig.

Hvis ikke du kan få en psykiater fordi der ikke er nogen er det jo fint nok. Nu har du efterhånden prøvet psykolog og ved hvad det er, men måske skal du medicineres for at have det bedre og det kan din læge jo klare. Hvis du har den holdning af du bare ikke vil have lykke piller fx. så forstår jeg udemærket det.

Når du så har været igennem en uge og kan se at der bare må laves om eller skæres ned i timerne, så er det det, men du er naturligvis nødt til at prøve det af, det du formoder du kan og eller må du justere, det er fint nok. Lad være med at sidde og tæller timer sammen til et fleksjob, hvis du ikke er i nærheden af det time antal, så hellere få en god og reel arbejdsprøvning ud af det så du kan sige til dig selv, "jamen det er det jeg kan klare og sådan er det".

Kh. EE

[Gizmo]

Tak til jer, der har svaret. Rart med lidt input fra andre

Ang. medicin, så klarer min egen læge det - så ved ikke, om der egentlig er behov for psykiater, udover samtaler og evt. diagnose
.
Jeg kan desværre ikke få enekontor. Jeg sidder overfor en anden (kontorass.) og så sidder min vejleder lidt længere væk i sådan et halvåbent kontor (der kan lukkes af ved møder osv.).
Og det er nemlig ret stressende - specielt fordi hun er meget snakkende, hende overfor. Så jeg er sådan "på" hele tiden. For hun forventer jo nok at jeg svarer tilbage - og kan ikke li' at sige, at hun skal tie stille. Det er jo som sådan heller ikke op til mig at bestemme.

Måtte sygemelde mig helt mandag/tirsdag - var slet ikke i nærheden af, at kunne komme uden for døren. I går og i dag er jeg så gået efter 2½-3 timer, så magtede jeg bare ikke mere. Og i morgen står den på planmøde, så det bliver spændende.

[futtefreja]

hej

ved det kan være svært, men kan du ikke sige til din kollega, om hun ikke kan lade være med at tale til dig hele tiden, da du har svært ved at koncentrer dig, hvis du skal arbejde og høre, hvad hun har at fortælle.

eller måske du kunne komme til at sidde ved det bord din vejleder sidder ved, da hun jo ved, hvordan du har det

håber du tager hensyn til dig, for det er kun dig der kan mærke,føle det der er rigtigt.

[Leduce]

hej

vil lige sige at du ikke er alene ..det er som om at læse om sigselv når jeg læser dine ord ..
(prøv evt at gå ind i mine tråde )
jeg gør nøjagtigt som dig ..og har nu været to gange i arbejdsprøvning hvor det her tilsidst gik helt galt FORDI jeg er for langsom til at mærke efter ..det kan stadig komme som et chock når jeg ryger ned(efter at have været syg i 5 år) denne gang var min psykiater klar til at sende mig til indlæggelse på psykiatrisk afdeling....


jeg ved heller ikke hvad jeg skal gøre af mig selv ..

Fik lov til at få 10 dage på mere medicin..men hvis jeg ikke fik det bedre skulle jeg indlægge mig selv..
og ja jeg har fået det bedre men jeg har også holdt mig helt i ro og ikke gjort andet end at være hjemme...

ja man skal lære at sige fra men det er fa... svært at føle efter og finde balancen ...især når man står i en arbejds situation ..

jeg gruer over min næste arbejdsprøvning ...

håber du finder ud af det mht din situation..ved det er hårdt ...og jeg føler med dig .
håber det lykkes for dig i sidste ende

[Enteneller]

Hej Leduce,

Jeg kender også til det, alt for grumt desværre. Kan du ikke få din kommende arbejdsprøvning "kontra indiceret"? Det kan jo ikke nytte at du skal risikere at skulle indlægges igen hvis det igen igen går galt.

Havde jeg vidst hvad jeg gør nu havde jeg ikke gået i den anden arbejdsprøvning jeg var i og stod igennem. Den har trukket mig endnu længere ned i sølet. Du er nødt til at sige fra og kan du ikke gå i arbejdsprøvning kan du bare ikke, enten skal den kontra indiceres ellers skal den være meget meget kort. Tal med din psykiater herom.

Kh. EE

[Gizmo]

Har været til mål- og planmøde i dag med den socialfaglige vejleder, min vejleder på kontoret og min sagsbehandler. Det gik faktisk ok.
Jeg har prøvet på at skrive dagbog hver dag, og den havde jeg sendt til dem på forhånd. Jeg ved nemlig, at jeg ikke kan få det sagt, når vi sidder der "face-to-face" - og de var rigtig glade for at have fået muligheder for at læse, hvordan jeg egentlig har det med alt det her. Og at jeg faktisk er mere berørt af det, end de lige umiddelbart troede.

Så der blev lavet nogle ændringer:
* sat ned i timetal til 3 om dagen
* pauserne er mine egne, dvs. jeg kan gå med i kantinen eller lade være - ingen "tvang" overhovedet
* ingen "kontakt" med telefonerne - min vejleder lovede allerede nu, at vi ikke engang skulle afprøve det
* gåtur/samtale med den socialfaglige vejleder hver 14. dag
* mulighed for at bruge hvilerum, hvis det er nødvendigt

Der var vist et par ting mere, men kan ikke lige huske det - og det her er også det vigtigste.

[Enteneller]

Hej Gizmo,

Det lyder da godt med de ændringer der, er du tilfreds hermed, fik du sagt det du ville og lavet de ændringer du har brug for ?

Mht. hvilerummet skriver du "hvis der er brug for det". Husk nu at bruge det, også selv om du er i tvivl, det er kun dig selv du snyder i sidste ende.

Godt at der er attention på din afprøvning. Hvornår skal I så have møde næste gang og hvor lang tid er det lige du har tilbage af din afprøvning?

Kh. EE