hvem har det værrer end førtidspensionister

[østerbro]

Førtidspensionister lukkes ude fra sociale fællesskaber
Førtidspension skubber ikke bare folk helt ud af arbejdsmarkedet, men også fra sociale fællesskaber. Nyt speciale sætter fokus på marginaliseringen af førtidspensionister.

men hvor ville jeg gerne have at nogen ville sætte et lign. fokus på dem som sidder fast efter sygedagpengene og inden førtidspensionen. Alle dem i aktiveringssystemet som bliver fastholdt i tomrummet mellem annerkendelsen af sygemeldte med potentiale som arbejdskraft reserve og ft pensionister på glemslens hylde.

[c.l.e.o.]

jeg er på ledighedsydelse,jeg kan godt få en følse af ikke at høre til nogle sdeder.

Hyggelige busture dem med tisse pauser kaffe pauser og frokost pauser men de er forbeholdt pensionsnister.

diverse klubber til rimelige priser ,aktiviteter hvor jeg forventer at det ville nok være på et nevo=tempo jeg selv kan være med, men nej så skal man være pensionist.

Selv ville jeg gerne ud af min trummerum og komme igang med motiom/bevægelse og noget hobby med et strejf af en eller anden form for socialt samvær,min undkyldning for at være uden for alle stæder er min alder og formående,bare ikke passer ind.

Før i tiden har jeg sagt jeg orker det ikke,men efterhånden som den nære kreds svinder ind,efter 6-7 års ledighed,så er det ved at være en nødvendighed at komme ud af røret,hvis jeg skal se nogle mennesker.

Tror desvære ikke det kun er mig der har det sådan.

[sibt]

Oprindeligt indsendt af østerbro

Førtidspensionister lukkes ude fra sociale fællesskaber
Førtidspension skubber ikke bare folk helt ud af arbejdsmarkedet, men også fra sociale fællesskaber. Nyt speciale sætter fokus på marginaliseringen af førtidspensionister.

men hvor ville jeg gerne have at nogen ville sætte et lign. fokus på dem som sidder fast efter sygedagpengene og inden førtidspensionen. Alle dem i aktiveringssystemet som bliver fastholdt i tomrummet mellem annerkendelsen af sygemeldte med potentiale som arbejdskraft reserve og ft pensionister på glemslens hylde.

Nu er det bestemt ikke alle førtidspensionister der lukkes ude af fællesskabet(hvad der end menes med fællesskab).

Enhver har selv ansvaret for ikke at kede sig, og har selv ansvaret for at udfylde tomrummet, når nu ens tid ikke mere kan bruges på arbejdsmarkedet og et arbejdsfællesskab.

Ikke èt sekundt har jeg kedet mig eller følt jeg var uden for et fællesskab, bortset fra et arbejdsfællesskab, er man åben selv så kan nye muligheder åbnes.

Når en dør lukkes, så må der "bare" åbnes en ny.

Jeg føler ikke at jeg står uden for noget fællesskab, og en hurtig rundspørgen hos de F.T pensionister jeg selv kender, viser, at de heller ikke føler hverken kedsomhed eller tomrum.

Så det speciale, en eller anden har skrevet - kunne være interessant at læse. Evt. henvise til et link.

[Vovse]

Hvad dette angår er jeg blevet meget overrasket over min mor (nu 73 år).

Nogle år før hun stoppede med at arbjede havde min far fået en hjerneblødning, så der var en del år hvor hun havde nok at se til.

Da min far så døde fik hun et nyt behov for at se andre mennesker, så hun startede med at melde sig ind i ældresagen.
Og der fandt hun sin "bedste-veninde", og ærgrer sig lidt over, at hun ikke mødte hende mange år tidligere.

Derudover så har hun altid haft nemt ved at falde i snak med andre på gaden (ikke mindst når hun luftede min hund), og nogle af dem som hun havde for vane at falde i snak med begyndte hun at invitere hjem på en kop kaffe, så de kunne fortsætte snakken der.

Efterhånden har hun fået bygget et helt pænt netværk op, bl.a. hjælper de hinanden med æringder o.l. ved sygdom.

Det er rigtig rart med en mor, der ikke sidder og venter utålmodigt på at børn og børnebørn kommer på besøg.