Autisme, ADHD viden om, i disse accelererende tider

[phhmw]

https://sbst.dk/nyheder/2023/nye-anb...-eller-autisme

29-11-2023
ADHD og autisme er begge diagnoser, der spænder over et bredt spektrum og kommer individuelt til udtryk. Det stiller krav om tilpasning af indsatsen. Social- og Boligstyrelsen har udarbejdet syv konkrete anbefalinger til fagprofessionelle, der arbejder med børn og unge i målgruppen.

De seneste år er der sket en stigning i antallet af børn og unge med ADHD eller autisme. Det har medført et øget behov for viden og kompetencer blandt faggrupperne på børn- og ungeområdet.

Samtidig er der sket en udvikling i forståelsen af diagnoserne med øget fokus på kontekst og komorbiditet (dvs. flere samtidige diagnoser hos den enkelte), ligesom man nu i højere grad ser både ADHD og autisme som spektre med mange nuancer.

På den baggrund offentliggør Social- og Boligstyrelsen nu syv faglige anbefalinger til indsatsen for børn og unge, der har enten ADHD, autisme eller en kombination. Anbefalingerne henvender sig til forskellige fagprofessionelle med direkte kontakt til børnene og de unge - fx lærere, pædagoger, psykologer og socialrådgivere - samt deres ledere.

”Vi ved fra vores dialog med praksisfeltet, at mange efterspørger viden og redskaber på ADHD- og autismeområdet. Samtidig bliver der flere og flere børn og unge, der har brug for hjælp, og det skaber naturligvis et ekstra pres. Vi håber, at anbefalingerne kan lette arbejdet og være en god og konkret håndsrækning til at tilrettelægge indsatsen på den mest hensigtsmæssige måde,” siger direktør i Social- og Boligstyrelsen Ellen Klarskov Lauritzen.

Behov for individuel tilpasning

Både det øgede fokus på kontekstens betydning, komorbiditet og forståelsen af ADHD og autisme som spektre har øget opmærksomheden på, at ADHD og autisme kommer individuelt til udtryk, og at børnene og de unge har forskellige ressourcer og behov.

De nye anbefalinger tager afsæt i denne tilgang og har derfor også som et af sine centrale omdrejningspunkter, at metoder, indsatser og kontekster skal tilpasses den enkelte for at sikre bedst mulig trivsel og udvikling.

De syv anbefalinger

Anbefalingerne handler ikke om én enkelt metode, men er en ramme for den fagprofessionelle indsats til børn og unge med ADHD og/eller autisme.

De syv anbefalinger har hver sit faglige fokus, men hænger tæt sammen og understøtter hinanden. Tre af anbefalingerne handler om organisering og kontekst, mens de fire andre drejer sig om barnet eller den unges nære kontekst.

Overskrifterne for de syv anbefalinger er:

Grundviden og specialiseret viden

Børne- og ungesyn

Helhedsorienteret og tværgående

Familie- og samspilsorienterede indsatser

Individuelt tilpassede indsatser

Inddragelse

Tidlig indsats

Alle anbefalingerne indeholder en praksisbeskrivelse, der er inddelt i ledelses- og medarbejderniveau. Her udfoldes, hvordan der mere konkret kan arbejdes med anbefalingen. Hver anbefaling rummer også en kort faglig begrundelse og en henvisning til relevante redskaber, tilgange og metoder.

Anbefalingerne er både tilgængelige som pdf her på sbst.dk og i webformat på Social- og Boligstyrelsens nye vidensplatform, social.dk, hvor man kan klikke sig rundt i materialet:

https://sbst.dk/udgivelser/2023/virk...nskortlaegning

Virksomme indsatser til børn og unge med autisme og/eller ADHD - En videnskortlægning
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
2023
ADHD

AUTISME

VISO

ANALYSER OG RAPPORTER
Forsiden af udgivelsen Virksomme indsatser til børn og unge med autisme og/eller ADHD - en videnskortlægning
Videnskortlægningen om børn og unge med autisme og/eller ADHD giver opdateret viden om sociale indsatser, der er virksomme i forhold til at øge målgruppens livskvalitet, trivsel, mestring og deltagelsesmuligheder.

Der er sket en stigning i børn og unge, der bliver diagnosticeret med autisme og/eller ADHD. Med den nye ICD-11 (WHO's diagnosemanual) ændrer synet på diagnoserne sig også, da begge diagnoser nu defineres som neuropsykiatriske udviklingsforstyrrelser.

Videnskortlægningen giver opdateret viden om virksomme sociale indsatser, der tager udgangspunkt i de ressourcer og behov, som børn og unge med autisme og/eller ADHD har. Der er særligt fokus på at øge målgruppens livskvalitet, trivsel, mestring og deltagelsesmuligheder. Kortlægningen er udarbejdet af VIVE for Social- og Boligstyrelsen og henvender sig til fagprofessionelle og kommunale aktører, der arbejder med børn og unge, der har autisme, ADHD eller en kombination.

Videnskortlægningens fund

Kortlægningen baserer sig på 10 ekspertinterviews og en systematisk litteratursøgning i primært nordiske databaser. Den viser, at forståelsen af målgruppen har udviklet sig både nationalt og internationalt. Kortlægningen peger på, at især fire tendenser har præget feltet de seneste år:

Autisme og ADHD skal ses som spektre, der i varierende grad kan forårsage udfordringer, og at disse kan ændre sig i takt med barnets eller den unges udvikling.

Gener såvel som miljø kan have en påvirkning, og der er et øget fokus på geners betydning for at udvikle diagnoserne.
Målgruppen kan have flere diagnoser samtidig og som følge deraf tilstødende udfordringer.

Slutteligt er der et øget fokus på ressourcer frem for udfordringer hos barnet eller den unge, og at diagnoserne skal forstås som forskellige måder, at hjernen fungerer på – også kaldet neurodiversitet.
Derefter beskriver VIVE syv overordnede principper for indsatser, der er virksomme i forhold til at målgruppen oplever øget livskvalitet, trivsel, mestring og deltagelsesmuligheder. Disse er 1) individuelt tilpassede indsatser, 2) tidlige indsatser, 3) familie- og samspilsorienterede indsatser, 4) orienterede mod rammer og samfundsstrukturer, 5) inddragelse og mening, 6) specialiseret viden og 7) helhedsorienteret og tværgående.

Kortlægningen kategoriserer derefter de virksomme indsatser målrettet fire forskellige områder. Det gælder 1) indsatstyper målrettet barnet/den unge, 2) indsatser målrettet barnets eller den unges nære miljø, 3) indsatser målrettet relationer og fællesskaber og 4) indsatser og tiltag målrettet rammer, overgange og børne- og ungesyn. Til hvert område gives der eksempler på indsatser, som læseren kan lade sig inspirere af.

Det fremtidige arbejde
Kortlægningen skal fungere som afsæt for udarbejdelse af nationale anbefalinger, som Social- og Boligstyrelsen forventer at publicere ultimo 2023.

Hilsen Peter

[phhmw]

https://ugeskriftet.dk/nyhed/sst-sad...strivsel-se-ud

Af Jens Nielsen, [email protected]

SST: Sådan skal nyt kommunalt tilbud til børn i mistrivsel se ud

Børn, unge og deres familier skal uden henvisning have adgang til hurtig og gratis afklaring og behandling i tilfælde af mistrivselsafklaring – og tilbuddet skal være tilgængeligt i alle kommuner, lyder det i oplæg fra Sundhedsstyrelsen.

Det skal være både lettere og hurtigere at få hjælp, hvis børn og unge mistrives, og muligheden skal være der i alle landets kommuner. Det er hovedmålene for de kommende kommunale tilbud til børn, unge og deres familier, og som skal sikre adgang til afklaring og behandling, når barnet eller den unge mistrives. Og de nye tilbud skal være oppe at køre i løbet af 2024.

I forlængelse af den seneste psykiatriaftale har Sundhedsstyrelsen (SST) nu fremlagt sit bud på rammerne for den nye kommunale indsats.

Det nye tilbud skal være gratis, og børn, unge og forældre skal selv kunne henvende sig uden henvisning. Behandlingen skal være helhedsorienteret og skal, hvor det er relevant, kobles til barnets/den unges hverdag ved for eksempel at inddrage skole/ungdomsuddannelse og familien. Det nye behandlingstilbud skal supplere den nuværende vifte af kommunale indsatser og indgå i en helhedsorienteret indsats for børn og unge, der mistrives psykisk, hedder det.

»Vi har en ambition om at skabe en gennemgribende forandring i den måde, vi hjælper børn og unge i psykisk mistrivsel på. Samtidig skal det nye tilbud også styrke det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde. Flere kommuner har allerede prioriteret at tilbyde behandling, men der er ikke et ensartet tilbud i hele landet i dag. Derfor vil det nye tilbud være med til at mindske den sociale ulighed i sundhed, fordi de børn og unge, der har behov for et tilbud, får adgang til det, uanset hvor de bor i landet«, siger Agnethe Vale Nielsen, enhedschef i SST, i forbindelse med fremlæggelsen af rammerne for de nye tilbud.

Målgruppen er defineret som »børn og unge i alderen fra børnehaveklasse til og med 17 år, hvis mentale sundhed er påvirket så meget, at de ikke kan overkomme det samme som før. Den psykiske mistrivsel kan for eksempel komme til udtryk som bekymringer, tristhed, nedsat energi, ændret adfærd, fysisk utilpashed, dårlig søvn eller uro og koncentrationsbesvær«.

»Når et barn eller ung har symptomer på psykisk mistrivsel, skal man kunne kontakte det kommunale tilbud, der vil vurdere alvorligheden og lægge en plan. Tilbuddet skal indeholde dokumenteret behandling, der kan afhjælpe symptomerne og forbedre livskvaliteten. Det betyder også, at det for mange kan forebygge, at den psykiske mistrivsel forværres og for nogle udvikler sig til en egentlig psykisk lidelse«, siger Agnethe Vale Nielsen.

SST understreger, at tilbuddene skal være bygget op omkring de rigtige faglige kompetencer, »så familierne tidligt møder en psykolog med særlig viden om børn og unges udvikling. Afklaringen er fundamentet for at finde den rigtige behandling, som er tilpasset til den unges individuelle behov – eller for at guide barnet eller den unge videre til en anden indsats, hvis der er behov for det«, hedder det.

Lovforslaget, der udmønter det, skal behandles i starten af 2024, og der udestår også en endelig fordeling af økonomien mellem regioner og kommuner. Derfor kan der komme mindre justeringer af de faglige rammer.

Se hele rapporten om det nye tilbud her og se et faktaark om udspillet her

Principperne for det nye tilbud

SST har defineret følgende principper for tilbuddet:

- Synlighed og let adgang: Børn, unge og deres familier skal kende til tilbuddet i kommunen og skal selv kunne kontakte tilbuddet.

- Hjælp til at finde den rette hjælp: Ved den første kontakt til tilbuddet skal det afklares, om barnet eller den unge er i målgruppen for behandling i tilbuddet. Hvis barnet eller den unge ikke er det, guides der til anden relevant indsats på skolen, i kommunen eller i civilsamfundet.

- Behandling af høj kvalitet: Hvis barnet vurderes at være i målgruppen, vil det faglige personale i dialog med familien tilrettelægge behandlingen. Hvis barnet har symptomer på psykisk lidelse i en grad, så det vurderes, at barnet er i målgruppen for den regionale børne- og ungdomspsykiatri, henvises der direkte dertil. Afklaringen af behandlingsbehovet og behandlingen i tilbuddet skal baseres på dokumenterede metoder og manualer. Selve behandlingen skal som udgangspunkt være samtaleterapi tilpasset det enkelte barn, men kan også være rettet mod forældre eller gruppebehandling.

- Sammenhæng og koordination: Behandlingen i tilbuddet skal kobles til barnets eller den unges hverdagsliv, og der skal sikres sammenhæng i indsatserne omkring barnet og familien på tværs af kommunens øvrige indsatser, den alment praktiserende læge og børne- og ungdomspsykiatrien.

Kilde: SST

https://sst.dk/-/media/Udgivelser/20...istrivsel.ashx

Faglig ramme for det kommunale behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel

BØR LÆSES. VIDEN GØR STÆRK

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.ret-raad.dk/hvilke-retti...Wv8cHoD7xMedhI

Mange forældre til børn med særlige behov oplever især efter inklusionsreformen udfordringer med at få deres børn i skole. Når det er tilfældet, skal forældrene, ud over at passe barnet, også finde den rette hjælp på et område, der er præget af at være juridisk komplekst og desuden placeret i flere forvaltninger.

Sektoransvarlighedsprincippet
En udfordring kan være, at de forskellige forvaltninger i kommunen ikke er enige om, hvem der har ansvaret i forhold til familien. Der er både skolesektoren, som skal sikre undervisning, socialforvaltningen, som skal yde evt. støtte efter sociallovgivningen og eventuelt også en handicapforvaltning. Herudover vil regionen oftest også blive involveret i forbindelse med en udredning af barnet/den unge.

En familie kan nogle gange ende mellem de forskellige forvaltninger med henvisning til det såkaldte sektoransvarlighedsprincip, hvor ingen af forvaltningerne påtager sig ansvaret for at hjælpe familien.

En familie kan nogle gange ende mellem de forskellige forvaltninger med henvisning til det såkaldte sektoransvarlighedsprincip, hvor ingen af forvaltningerne påtager sig ansvaret for at hjælpe familien.
Sektoransvarlighedsprincippet må dog ikke føre til, at de enkelte forvaltninger fralægger sig ansvaret ud fra en forventning om, at andre påtager sig ansvaret. Man må derfor som familie fastholde retten til at få hjælp.

Tabt arbejdsfortjeneste
Hvis ens barn ikke kan komme i skole og ikke kan være alene hjemme, vil en af forældrene blive nødt til at blive hjemme og passe barnet. Den pågældende forælder kan dermed ikke komme på arbejde.

Her kan der være mulighed for at søge tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42.

Fravær og ret til undervisning i hjemmet
Et andet problem, der kan rejse sig, er, hvordan skolen registrerer fraværet.

Som reglerne er nu, vil fravær på grund af skolevægring enten registreres som sygefravær eller ulovligt fravær.

I de tilfælde, hvor fraværet bliver registreret som sygefravær, har skolen pligt til – hvis fraværet forventes at overstige 15 skoledage – at yde undervisning i hjemmet, så vidt muligt af en eller flere af elevens egne undervisere.

I de tilfælde, hvor fraværet bliver registreret som sygefravær, har skolen pligt til – hvis fraværet forventes at overstige 15 skoledage – at yde undervisning i hjemmet, så vidt muligt af en eller flere af elevens egne undervisere.

I de tilfælde, hvor fraværet er registreret som ulovligt fravær, har skolelederen pligt – ved længerevarende fravær – til at følge op over for familien og vurdere behovet for supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Hvis fraværet overstiger 15 % inden for et kvartal, skal skoleleder underrette kommunen, idet familien så kan fratages børne- og ungeydelse.

Ret til udredning
Familien har ikke altid ret til at få en udredning, en PPV-vurdering eller lignende. PPR skal dog udarbejde en vurdering, hvis forældrene mener, at deres barn har behov for støtte i mere end 9 timer (12 lektioner)/ugen.

På baggrund af PPV mv træffer skolelederen afgørelse om, hvilket specialundervisningstilbud barnet skal tilbydes.

Hvis tilbuddet ikke findes på den konkrete skole, er det kommunens visitationsudvalg, der skal træffe afgørelse i sagen.

Oplysning af sagen
Det er myndighederne og ikke familien, der skal sørge for at sagen er tilstrækkeligt oplyst og om fornødent indhente yderligere oplysninger, eller undersøgelser fra de relevante myndigheder.

Afgørelser
Det, man som forældre også skal være opmærksom på, er, at når en skoleleder skal træffe afgørelse om eventuel specialundervisning, så er der pligt til at partshøre forældrene. Hvis familien ikke får medhold, skal afgørelsen desuden være skriftlig og i det omfang afgørelsen kan påklages, skal den være ledsaget af klagevejledning og klagefrist.

Klageadgang
Det er ikke alle afgørelse om specialundervisning, som man kan klage over. Men afgørelser om henvisning, afslag på henvisning og lignende kan man klage over til Klagenævnet for Specialundervisning.

For en mere detaljeret gennemgang af reglerne og familiernes udfordringer kan henvises til rapporten Retten til uddannelse – når børn med handicap ikke går i skole, som Institut for Menneskerettigheder har udarbejdet i 2017.

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.dukh.dk/Viden/Webinarer

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet holder løbende webinarer om forskellige emner, som fylder i vores rådgivning.

Herunder finder du webinarer, som har været afholdt. Nye webinarer annonceres på DUKH's Facebook-side, hvor vi også beder om input på forhånd. Vi modtager også gerne input og ønsker til kommende webinarer på vores mail [email protected].

Hvis du ikke kan se webinaret herunder, skal du ændre dit cookie-samtykke og acceptere alle cookies. Det gør du ved at klikke på "Indstillinger for cookie-samtykke" nederst på siden i venstre hjørne i den mørkeblå boks.

Alt bør læses igennem, mange emner, som er vigtige for det videre forløb.

Hilsen Peter

[phhmw]

Lea Paulien #enmillionstemmer på Facebook
28. november 2023

Kære Pernille Rosenkrantz-Theil

Det er ikke helt rigtigt som du siger i Aftenshowet, at det værste for familier med autistiske børn er ventetiden på udredning.

Den ventetid er vand ved siden af det, man møder på kommunen efter endt udredning og diagnose.

Ulidelige ventetider på hjælp.

Afslag på hjælp.

Klage og revurdering og Ankestyrelse og hjemsendelse.

Bevilling af ubrugelig pseudohjælp.

Og til sidst fuldkommen radiotavshed.

Det er dét, der ødelægger handicapfamilierne.

Ventetiden på udredning er desværre ren ferie i sammenligning med det efterfølgende møde med dem, der burde hjælpe

Tak til Lea Paulien som fik 1300 likes

Hilsen Peter

Bilag

Husk at børn og unge skolesøgende er IKKE underlagt Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 hvor de som alle andre, skal kende til deres sagsbehandlingstider, hvor der normalt skal falde en afgørelse, efter politisk vedtagelse af kommunalbestyrelsen.

Manglende retssikkerhed, må det kaldes

[phhmw]

Antallet af børn med diagnosen autisme stiger hastigt, og mange af dem har det så svært i skolen, at de i lange perioder ikke kommer af sted.

https://politiken.dk/indland/uddanne...n=ldgr7LABfaNg

Hver femte elev i folkeskolen har mere end 10 procents fravær. En del af de elever er børn med autisme, som mistrives så meget i skolen, at de enten slet ikke går i skole eller kun sporadisk er med i undervisningen.



Siden 2016 har Autismeforeningen hvert år foretaget en inklusionsundersøgelse blandt forældre til autistiske børn i grundskolen. Den viser, at flere og flere af de børn, der er repræsenteret i undersøgelsen, har ufrivilligt skolefravær – også kendt som skolevægring.

I den seneste udgave fra i år svarer 16 procent af de 1.241 medvirkende forældre, at deres barn har haft ufrivilligt skolefravær i mere end et år, og på tidspunktet for undersøgelsen angav hele 45 procent, at deres barn i øjeblikket ikke gik i skole på grund af mistrivsel.

I Danmark har 26.100 børn mellem 0 og 18 år en autismediagnose, og det tal stiger. Autismeforeningens inklusionsundersøgelse er foretaget blandt foreningens medlemmer og er derfor ikke fuldt repræsentativ, men den giver et fingerpeg om, at situationen er alvorlig.

»Det er på alle måder fuldstændig hovedløst og urimeligt, at så mange børn med autisme ikke går i skole. Og samfundsøkonomisk skyder man sig selv i foden ved at forhale processen med at finde det rigtige skoletilbud til dem«, pointerer Autismeforeningens formand, Karina Bundgaard.


At det trækker i langdrag, er et problem i hele landet, siger hun.

»Det er ikke sjældent, at der går flere år, før de kommer i det rette tilbud. Ofte vil kommunen først forsøge det billigste alternativ, som ligger et niveau eller to under det, der egentlig er brug for«.

»Barnet oplever på den måde flere nederlag ved igen at føle sig forkert placeret, og forældrene risikerer at miste jobbet og efterhånden også tilknytningen til arbejdsmarkedet, fordi tiden går og går. En tidlig, effektiv indsats baseret på en faglig vurdering ville være langt billigere i længden«, siger hun.

Karina Bundgaard understreger, at kommunerne kunne spare penge ved at investere i en relevant specialskoleplads i stedet for at betale op til 34.055 kroner om måneden i tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der ikke kan arbejde, fordi de er nødt til at være hjemme med deres barn, der har det for skidt til at komme i skole.

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.facebook.com/photo?fbid=...07010412643324

Følg denne prægtige vidende kvinder her, Anne Skov Jensen :

https://www.facebook.com/groups/8454...ser/1124055813

https://www.facebook.com/groups/over...densvidensbank

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.autismeforeningen.dk/new...pSVjOZM-54CRhM

Udpakning af julegaver kan blive alt andet end en fornøjelig affære. Her er Autismeforeningens ti råd til, hvordan julegaverne kan gribes an, så det bliver hyggeligt for alle.


Køb kun gaver på ønskesedlen

Lav en regel om kun at købe, hvad der står på ønskesedlen. På den måde skal modtageren af gaven ikke være bange for at skulle lade som om, gaven falder i god jord.

Få gavernes indhold at vide på forhånd

Aftal hvad I giver hinanden på forhånd, så I er forberedt på, hvad I åbner.

Pak gaver ud over flere dage

Specielt børn kan få mange gaver, og det kan være meget overvældende. Overvej at pakke nogle få ud juleaften og gemme de andre til juledagene efter.

Lad alle pakke gaver op samtidig

Det kan være svært at skulle sidde og pakke gaver op, mens alle kigger på én. Derfor kan det være rart, at flere pakker gaver op samtidig, så der er fokus på flere.

Brug god tid på at åbne gaver

Tag jer god tid til at åbne gaverne, så det ikke går for hurtigt. Som autist kan det være svært at skifte i aktivitetsniveau, og selvom man er spændt på at åbne sine gaver, kan det være en god ide at tage sig god tid, så man ikke bliver overvældet, når der ikke er flere gaver at åbne.

Åbn gaver flere gange i løbet af dagen

Spred gaverne ud over hele dagen - åbn fx en om morgenen, en efter frokost og en efter aftensmaden. Det kan virke mindre overvældende end et bjerg af gaver, der skal åbnes juleaften.

Tæl antallet af gaver, og skriv det ned

Skriv ned, hvor mange gaver der er, og sæt det eventuelt ind i piktogrammer. På den måde kan nemt følge med i, hvor mange gaver der er tilbage, og hvor langt man er med at åbne dem.

Giv penge i stedet for gaver

Det behøver ikke at være fantasiløst at give penge eller et gavekort i julegave. Det kan nogle gange være lettere at modtage frem for en gave, og så kan modtageren selv vælge, hvad han eller hun vil købe.

Brug cellofan i stedet for gavepapir

Hvis man gerne vil pakke gaver ud, men spændingen ved det ukendte er for meget, kan man bruge cellofan i stedet. På den måde kan alle være med.

Overvej at droppe gaverne

Er der glæde forbundet med at give eller modtage julegaver, eller ender gaverne med kun at fylde negativt i julen? Så prøv at overveje, om I i stedet skal droppe gaverne og blot nyde de andre ting, der følger med juleaften.

Hilsen Peter

[phhmw]

https://sbst.dk/nyheder/2023/viso-ti...aer-og-autisme

07-12-2023
Nogle børn og unge med autisme trives ikke i skolen og kan få et stort fravær. Er det tilfældet i jeres kommune, skole eller tilbud, så få rådgivning hos VISO. Vores nye temaforløb giver viden og redskaber til, hvordan I kan håndtere problemerne og hjælpe den enkelte elev tilbage til skole og fællesskab.

Vi har flere og flere børn i vores kommune, som ikke trives i skolen og får mere og mere fravær. Ofte er det børn med autisme. Vi har forsøgt meget uden den store effekt. Er der noget, vi bør vide, og hvad kan vi gøre helt konkret?

Er det en situation, I kan genkende, så er VISOs temaforløb om autisme og massivt skolefravær måske værd for jer at overveje.

Et temaforløb er en ny ydelse fra VISO, hvor en VISO-specialist formidler viden om en aktuel problemstilling. Temaforløbet om autisme forløber over tre mødegange á ca. tre timer og foregår lokalt hos jer.

Formålet med forløbet er at klæde fagprofessionelle på med den nødvendige viden om autisme og belastningsreaktioner, skolefravær og rammesætning af det fagprofessionelle samarbejde.

Sådan er forløbet
Det overordnede afsæt for forløbet er, at skolefravær må ses som et fællesskabsanliggende. Skolefravær er en kompleks størrelse, og løsninger skal findes i samarbejdet og med inddragelse af barnets/den unges eget perspektiv.

Til den første mødegang bliver I præsenteret for grundlæggende viden om skolefravær og autisme. Undervejs kommer vi bl.a. rundt om emner som mistrivsel, sårbarheder og beskyttelsesfaktorer, og vi tager også hul på spørgsmålet om den afgørende koordinering.

Til det andet møde dykker vi ned i, hvordan man kan blive undersøgende sammen, når et barn eller en ung med autisme har store udfordringer med skolefravær. Her introduceres I bl.a. til konkrete værktøjer til at sikre fælles problemforståelse i netværket og koordinering af indsatsen.

Ved det afsluttende møde sætter vi fokus på vejen tilbage til skole og fællesskaber. Vi ser her på, hvordan mål og samarbejdsaftaler kan understøtte processen. Vi kommer også med bud på, hvordan man konkret kan gribe det an, hvis barnet eller den unge isolerer sig på værelset, og viser, hvordan overgangen til skolen kan stilladseres.

Det praktiske
Du kan henvende dig til VISO om at få et temaforløb, hvis du er leder og ansat i en kommunal myndighed eller hos PPR, eller hvis du er leder af en skole eller et tilbud.

Ligesom VISOs andre ydelser er forløbet gratis for jer. Forløbet gennemføres med minimum ti deltagere.

Indholdet er overordnet planlagt, men kan i nogen grad tilpasses jeres praksis i dialog med den VISO-specialist, der varetager forløbet.

https://sbst.dk/viso/viden-fra-viso/...aer-og-autisme

Temaforløb: Massivt skolefravær og autisme

Skolefravær er en kompleks størrelse og løsninger skal findes i samarbejdet og med inddragelse af barnets/den unges eget perspektiv. VISO tilbyder nu temaforløb til fagpersoner, der er i berøring med børn og unge med autisme og massivt skolefravær.

Formålet med VISOs temaforløb er at klæde fagprofessionelle på med den nødvendige viden om autisme og belastningsreaktioner, skolefravær og rammesætning af det fagprofessionelle samarbejde. Alle er nødvendige elementer for at sikre, at barnet kan støttes ud af isolationen og tilbage til læring og deltagelse i fællesskaber. Skolefravær er et fælleskabsanliggende.

Dette forløb indeholder tre gange vidensformidling á ca. 3 timer og foregår lokalt hos jer med minimum 10 deltagere. Indholdet er planlagt på forhånd og kan i nogen grad tilpasses jeres praksis i dialog med den VISO-specialist, der varetager forløbet. Undervejs eller sidst i forløbet får I tilsendt de slides og materialer, der har været anvendt.

Beskrivelse af sessionerne
Session 1: Hvordan kan vi forstå massivt skolefravær og autisme?
Session 2: Hvordan bliver vi undersøgende sammen?
Session 3: Hvordan kommer vi videre – tilbage til læring og fællesskaber

Ønsker I et temaforløb?

Du kan henvende dig til VISO om at få et temaforløb, hvis du er leder alle ansat i en kommunal myndighed eller hos PPR, eller hvis du er leder af en skole eller et tilbud.

Send en henvendelse

Når du henvender dig, bedes du have følgende oplysninger parat:

Hvilket temaforløb du ønsker
Kort beskrivelse af din organisation
Navn og CVR-nummer på kommune samt dit navn, mail, telefonnr. og stilling (skoler/tilbud skal bekræfte, at PPR/myndighed er er orienteret)
Antal deltagere i forløbet
Hvilke faggrupper der deltager i forløbet
Kontakt

Else Starbæk Olsen
Socialfaglig konsulent
T:+45 41 74 00 24
Kristina Sandal Poder Kristensen
Socialfaglig konsulent
T:+45 41 74 00 27

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.tv2fyn.dk/kommunalt-svig...TgsQbYa9X9CcoA

17-årige Magnus er infantil autist og lider af svær separationsangst. Han er ifølge eksperter dybt afhængig af sin mor. Alligevel vurderer Odense Kommune - stik imod eksperternes anbefalinger - at han vil have det bedst på et bosted.

Panikanfald, rysteture og mavesmerter.

Det er virkeligheden for 17-årige Magnus, hver gang hans mor forlader ham.

- Når filmen knækker, græder han voldsomt og i flere dage. Og når det er allerværst, siger han til mig: hvis det her er livet mor, så har jeg simpelthen ikke lyst til at leve mere, siger Karen Elmquist, der er mor til Magnus.

Magnus er autist og lider blandt flere angstformer af svær social angst og separationsangst. Det betyder, at bare den mindste adskillelse fra sin mor, er en stor belastning for ham.

Alligevel vurderer Odense Kommune i en børnefaglig undersøgelse i september 2018, at det vil være bedst for Magnus at blive anbragt udenfor hjemmet - på et bosted.

Psykolog: Adskillelse vil være livstruende
Kommunens vurdering står i skærende kontrast til anerkendte fagfolks vurderinger.

Psykolog med særlig viden om autisme, Christian Stewart-Ferrer, har gennem flere år haft kontakt med Magnus. Blandt andet i kraft af en tidligere stilling i Odense Kommune.

Han har flere gange på det kraftigste frarådet, at man fjerner Magnus fra sin mor.

Christian Stewart-Ferrer forklarer, at særligt autister har brug for tryghed og forudsigelighed. Ligesom autister er i øget risiko for at ende med selvmodstanker.

- Jo længere, der bliver ved med ikke at være ro på, jo større bliver det spørgsmålstegn, Magnus risikerer at stille ved livet, fortæller Christian Stewart-Ferrer.

Permanent angsttilstand
Magnus’ hverdag er da heller ikke som de flestes.

- Alting skal være fuldstændig detaljeret beskrevet. Han skal have struktur, ro og forudsigelighed. Han vågner op hver eneste dag med følelsen af, at en ny dag truer. Og det er min opgave, at gøre den så god som mulig, fortæller Karen Elmquist.

Magnus lider af:

Socialangst
Skolefobi
Agorafobi
Panikangst
Generaliseret angst
Abnorm seperationsangst
Angsten har jævnligt psykosenær og paranoid karakter.

Kilder: Christian Stewart-Ferrer og
patienthåndbogen

Magnus er løbende blevet mere og mere isoleret i hjemmet. Hans angst er de senere år blevet gradvist forværret.

- For Magnus er verden hård. Han er en ganske kvik dreng, der kan se de dårlige ting. For ham føles det som en gyserfortælling, hvor man er inde i et rum og væggene kommer tættere og tættere på, jo flere dårlige ting, han oplever, forklarer Christian Stewart-Ferrer om Magnus.

- Det er trusler
Selvom kommunens vurdering endnu ikke har ført til, at der er truffet afgørelse om at anbringe Magnus, har den vakt både frustration og vrede hos Karen Elmquist.

Hun føler, at kommunen med sin vurdering forsøger at presse hende til ikke fortsat at bede om den hjælp, som hun selv mener, at familien er berettiget til.

- Det er trusler. Men det er stadigvæk grove trusler. De fjerner fokus fra det, de burde arbejde på, fortæller Karen.

Kan du forstå, hvis nogen tænker, at han skal ud af den her isolation?

- Det kan jeg sagtens forstå. Men for mig er det mangel på forståelse og indsigt, der gør, at man kan tænke sådan, forklarer Karen Elmquist.

Karen Elmquist har blandt andet efterspurgt at få bevilliget en fast støtteperson til Magnus, som han over tid kan opnå tillid til, og som forstår hans handicap.

Odense Kommune: Vi vil ikke stille op til interview
Odense Kommunes sagsbehandler har ikke i arbejdet med den børnefaglige undersøgelse talt med Magnus, da hans tilstand har været for skrøbelig.

TV 2/Fyn har tilbudt Odense Kommune at stille op til interview om sagen.

Det har kommunen afvist.

Hverken chefen for Familie- og Velfærdsafdelingen i Odense Kommune, Morten Madsen - eller den radikale rådmand, Susanne Crawley Larsen har ønsket at medvirke.

Odense Kommune har dog sendt os dette skriftlige svar.

- Vi kan på grund af vores tavshedspligt ikke stille op til interview.

- Vi ønsker, at dialogen foregår med familien og ikke i pressen.

- Generelt kan jeg dog sige, at det ikke er usædvanligt, at der kan være forskellige faglige opfattelser af, hvad der er det rigtige i komplicerede personsager, men der skal ikke herske tvivl om, at Odense Kommune altid forsøger at sætte barnets tarv i centrum, skriver Morten Madsen, chef for Familie og Velfærd i Odense Kommune.

Hilsen Peter