|
Forside | Nyttige Links | Tilmeld Dig Her | Blogs | FAQ | Kalender | Søg | Dagens indlæg | Markér alle forums som læst |
Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
14-08-2014, 19:10 | #41 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.087
Styrke: 34 |
Lov om Forskelsbehandling, Fleksjobber fik erstatning efter fyring
http://www.finansforbundet.dk/da/Akt...terfyring.aspx
16 år. Så længe havde Gitte Hansen arbejdet som tjener på konferencecentret Klarskovgaard, som indtil 2006 tilhørte Nordea. En arbejdsplads, som hun var superglad for, og hvor relationerne til kollegaerne var tætte. En arbejdsplads, der, da Gitte tilbage i 1999 blev udsat for en arbejdsskade, fandt plads til hende i en fleksjobordning, hvor Gitte kunne nøjes med at arbejde de 18,5 timer per uge – og ikke mere end 7 timer i træk – som hun kunne klare. Brud på lov om forskelsbehandling Meget hurtigt spottede Finansforbundets jurister, at der var tale om et brud på forskelsbehandlingsloven, som slår fast, at enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder eller national, social eller etnisk oprindelse er i strid med loven. Begrundelsen var, at arbejdspladsen ikke var indstillet på at opfylde de nødvendige skånebehov og ikke konkret har kunnet begrunde hvorfor. Hilsen Peter PS Her kunne KL, DA, DI og Folketing viser at deres fine ord i TV og andre medier virkelig var velmente og statuerer eksempler på at denne behandling er utilstedelig at fyrer en fleksjobber og så slippe med et forlig og lidt håndører til den skadelidte. |
14-08-2014, 19:42 | #42 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.087
Styrke: 34 |
Forsvaret tilbagekalder ankesager
http://soldaterlegatet.dk/forsvaret-...der-ankesager/
Heldigvis har Forsvaret erkendt, at der ikke er grundlag for at opretholde de indgivne anker, og dermed undgår veteranerne nu langvarige og unødige ankesager.” Hun tilføjer: ”Nu håber jeg, at der er skabt ro om disse sager, og at Arbejdsskadestyrelsen kan leve op det, som styrelsen har lovet, nemlig at alle veteransager fra før 2013 vil blive afgjort inden årets udgang. Det har været en årelang kamp at få sagerne om psykisk sygdom hos veteranerne på rette spor i Arbejdsskadestyrelsen, og der er blevet vedtaget en særlov for veteranerne, fordi der er et bredt flertal i folketinget for, at de soldater, som er blevet syge, skal have erstatning herfor – så nu har veteranerne brug for en hurtig afslutning på sagerne.” Hilsen Peter |
15-08-2014, 10:02 | #43 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.087
Styrke: 34 |
Mere viden, flere muligheder, gratis rådgivning.
http://erstatningsadvokaterne.dk/index.htm
Gratis rådgivning Jylland http://erstatningsadvokaterne.dk/ima...aadgivning.jpg Arbejdsskader http://erstatningsadvokaterne.dk/arbejdsskader.htm En far bar flasker ind til børnene ved et håndboldstævne for at hjælpe træneren. På vej forbi målet fik han en bold i hovedet og kom voldsomt til skade. Selv om det var i fritiden, ulønnet og intet havde med farens faste job at gøre, fik vi skaden anerkendt som en arbejdsskade. Træneren havde "antaget" faren til det frivillige arbejde. En anden far hjalp frivilligt og gratis med at bygge en tovbane i en fritidsorganisation. Han faldt ned og knuste hælen. Også denne sag blev anerkendt som en arbejdsskade. I en tredje af vores tidligere sager handlede om en medarbejder, der var sendt i byen i bil for at hente ting til arbejdet og blev undervejs påkørt bagfra, hvorefter han fik en slem piskesmældslæsion. Her var der tale om både en arbejdsskade og en privat erstatningssag. I nogle tilfælde kan det være meget svært selv at afgøre, om en sag er en arbejdsskadesag eller en erstatningssag - og i en del tilfælde kan en sag faktisk afgøres efter begge regelsæt. Sørg for at få din sag vurderet af en specialist Men at tage ansvar for eget liv, betyder at man, vi, du skal tage eventuelle arbejdsskader alvorligt. Begynd aldrig selv at vurdere, det kan du ikke. Lyt aldrig til dine omgivelser, der kommer med dumsmarte bemærkninger. En eventuelt arbejdsskade og ulykker er en alvorlig sag: http://erstatningsadvokaterne.dk/Nyheder/21.htm Louise's krav blev forhøjet fra kr 100.000 til kr. 3.100.000 Hilsen Peter Sidst redigeret af phhmw; 15-08-2014 kl. 10:11. |
15-08-2014, 18:53 | #44 | |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 29-03 2010
Lokation: Sjælland
Indlæg: 9.664
Styrke: 26 |
Citat:
Jeg er meget overrasket over, at en skade, som er pådraget under frivilligt arbejde kan betrages som en arbejdsskade, det havde jeg aldrig forestillet mig. I vores boligselskab har jeg flere gange fået oplyst, at beboere, som deltager i frivilligt arbejde i afdelingen (f.eks. male legeredskaber og bænke) ikke er dækket af nogen forsikring, medmindre de selv har en fritidsulykkesforsikring. Umiddelbart kan jeg forestille mig, at det kan betragtes som en arbejdsskade hvis en person, som er ansat i virksomheden beder en anden om, at hjælpe med en opgave. Hvis det derimod er en afdelingsbestyrelse, som tager initiativ til en arbejdsweekend, så kan jeg forestille mig, et der ikke er noget at gøre, eftersom boligselskabet på ingen måde har opfordret til det.
__________________
"Lediggang som saadan er ingenlunde Roden til alt Ondt, tværtimod, den er et sandt guddommeligt Liv, naar man ikke keder sig" Søren Aabye Kierkegaard (5. maj 1813 - 11. november 1855), dansk teolog, filosof og psykolog. |
|
28-08-2014, 19:17 | #45 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.087
Styrke: 34 |
Ankestyrelsen: Ægtefæller er ikke forpligtet til at yde personlig pleje til hinanden
http://www.elmer-adv.dk/ankestyrelse...-til-hinanden/
Retten til offentlig støtte til personlig pleje afhænger ikke af ægtefællens vilje og evne til at hjælpe. Det har Ankestyrelsen netop afgjort i en bemærkelsesværdig afgørelse, hvor styrelsen tog stilling til en kommunes afslag på hjælp efter servicelovens § 83 (hjemmehjælpsbestemmelsen). Når det kommer til retten til praktisk hjælp efter samme bestemmelse, er det modsatte tilfældet. Den private forsørgelse er primær… Udgangspunktet er, at ægtefæller (og forældre overfor børn) skal yde hinanden både økonomisk støtte og praktisk hjælp. Kun hvis det ikke er muligt træder det offentlige til. Den private selvforsørgelsespligt er en grundsten i det danske velfærdssamfund, men grænserne for denne pligt er løbende til forhandling. Ankestyrelsen har netop i en sag, hvor spørgsmålet om grænserne for den private forsørgelsespligt var til bedømmelse, trukket en streg i sandet. …Ikke når det gælder personlig pleje Styrelsen udtalte i den konkrete sag: ”at kommunen ikke kan meddele afslag på bevilling af personlig hjælp og pleje under henvisning til, at hjælp efter serviceloven bygger på den enkeltes ansvar overfor sin familie, og at din ægtefælle vurderes at kunne varetage din personlige hjælp og pleje.” Det havde på den baggrund ingen betydning, at ægtefællen (efter reglen i servicelovens § 94 om frit valg af hjælper) havde indvilliget i at blive ansat af kommunen til at udføre hjælpen. Styrelsen udtalte samtidig, at der ved bedømmelsen af behovet for praktisk hjælp – altså ikke personlig pleje – skulle lægges vægt på, ”at øvrige medlemmer i den fælles husstand deltager i udførelsen af opgaver i hjemmet.” I den konkrete sag betød det, at kommunen var berettiget til at tage hensyn til, hvorvidt ægtefællen var i stand til at udføre praktiske opgaver i hjemmet ved bedømmelsen af retten til støtte til praktisk hjælp i hjemmet. Hilsen Peter |
31-08-2014, 09:33 | #46 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.087
Styrke: 34 |
Revurdering af førtidspensioner givet imellem 2003 og 2013
Web har foranlediget svar på et væsentligt spørgsmål.
http://www.k10.dk/showthread.php?t=30649 Ministeriet Holmens Kanal 22, 1060 København K Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail [email protected] Sagsnr. 2014-7376 webmaster@k10 __________________________________________________ ______________ Den 28. august 2014 Ved mail af 2. august 2014, har du som webmaster på www.k10.dk spurgt Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, hvorvidt sager, der skal genvurderes efter pensionslovens § 20, stk. 1, 2. pkt., skal behandles efter reglerne gældende før eller efter 1. januar 2013. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold skal dertil bemærke, at der ved genvurderingen af sager efter pensionslovens § 20 er tale om sager, hvor ”kommunalbestyrelsen før 1. januar 2013 har truffet afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension. For sådanne sager finder de hidtil gældende regler i §§ 16-19 i lov om social pension anvendelse, indtil der er truffet endelig afgørelse i sagen.”, jf. overgangsbestemmelsen i § 21, stk. 11. Det er derfor ministeriets opfattelse, at de omhandlede sager skal behandles efter reglerne gældende før 1. januar 2013. Ministeriets udtalelse er vejledende. Med venlig hilsen Elisabeth Pilegaard Specialkonsulent Hilsen Peter |
03-09-2014, 21:37 | #47 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.087
Styrke: 34 |
Landsretten skal afgøre strid om sygedagpenge
http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/31...m-sygedagpenge
3F stævner Ankestyrelsen i principsag om stop for sygedagpenge, der har kostet en række sygemeldte borgere dyrt. Har borgere ret til at modtage sygedagpenge i en periode, hvor udbetalingen er blevet stoppet på baggrund af en ugyldig afgørelse? Det principielle spørgsmål om myndighedsafgørelse blev tirsdag behandlet i Østre Landsret i en sag, hvor 3F har stævnet Ankestyrelsen. Københavns Byret sendte i februar 2013 uden sagsbehandling den principielle sag videre til Østre Landsret. I den konkrete sag fik et medlem af 3F stoppet udbetalingen af sygedagpenge som følge af en ulovlig afgørelse truffet af en vikar fra det private firma Falck Jobservice på vegne af Kolding Kommune. Men nu kræver 3F, at medlemmet får efterbetalt godt 111.000 kroner i sygedagpenge for den periode, hvor den ugyldige afgørelse fratog borgeren den offentlige forsørgelse. - Vi mener ikke, der er hjemmel i sygedagpengeloven til at træffe bebyrdende afgørelser med tilbagevirkende kraft. Sagen er meget principiel, og dens afgørelse vil få stor betydning for mange andre lignende sager, siger 3F's advokat på sagen Mads Krøger Pramming fra advokatfirmaet Kroer Pramming. Advokaten betegner samtidig kommuners brug af private firmaer til at træffe myndighedsafgørelser for ”en skandale”. Lad os i fællesskab holde øje med udfaldet af denne dom. Indset denhvis du opdager den før mig eller giv mig besked. Hvis det viser sig at Ankestyrelsen taber, er det endnu en dom der går imod Ankestyrelsen, som i sig selv også nærmer sig en skandale, da det er vores eneste ankemulighed og derfor må man forvente at Ankestyrelse ikke fremover taber flere civilretslige sager Hilsen Peter |
09-09-2014, 16:48 | #48 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.087
Styrke: 34 |
Div juridiske spørgsmål og svar fra Familieadvokaten
|
11-09-2014, 19:10 | #49 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.087
Styrke: 34 |
Sygedagpenge standset – uafklaret helbredstilstand
Østre Landsret: Guldborgsund Kommune erstatningsansvarlig for fejlagtig afgørelse
http://www.elmer-adv.dk/ostre-landsr...tig-afgorelse/ Østre Landsret har ved dom af 9. september 2014 stadfæstet, at Guldborgsund Kommune er erstatningsansvarlig for at have standset udbetalingen af sygedagpenge til en kvindelig pædagog, der endnu ikke havde fået afklaret sin arbejdsevne. Landsretten udtalte, at det var klart fejlagtigt, når kommunen stillede som betingelse for forlængelse af sygedagpengene, at helbredssituationen var afklaret, eller at der med sikkerhed ville kunne ske afklaring inden for forlængelsesperioden. Sygedagpenge standset – uafklaret helbredstilstand Sagen vedrørte en kvindelig pædagog med en alvorlig ryglidelse. I forbindelse med udløbet af varighedsbegrænsningen for sygedagpengene traf kommunen afgørelse om afslag på yderligere forlængelse. Kommunen begrundede afgørelsen med, at kvindens helbredssituation ikke var afklaret. Det var nemlig uafklaret, om hun skulle gennemgå en rygoperation. Denne afgørelse blev underkendt af Beskæftigelsesankenævnet, der afgjorde, at pædagogen var berettiget til forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge med yderligere 39 uger, da det var sandsynligt, at der ville kunne ske en afklaring af arbejdsevnen, herunder de helbredsmæssige forhold, inden for de 39 uger. Overladt til selvforsørgelse Pædagogen overgik til selvforsørgelse, da sygedagpengene blev standset. På tidspunktet, hvor nævnet traf afgørelse i sagen, var der forløbet mere end 39 uger, fra sygedagpengene var blevet bragt til ophør. Konsekvensen af nævnets afgørelse blev derfor, at hun fik efterbetalt 39 ugers sygedagpenge, mens hun blev arbejdsprøvet. Hun modtog hverken sygedagpenge eller anden ydelse. Da afklaringen endelig blev gennemført, fik pædagogen tilkendt førtidspension. Hendes tab bestod således i, at hun ikke ville have stået uden nogen ydelse i seks måneder, hvis kommunen oprindeligt havde forlænget sygedagpengene og da iværksat en afklaring af hendes arbejdsevne. Landsrettens dom: Ikke krav om sikkerhed for afklaring inden for 39 uger Landsretten stadfæstede byrettens dom og dømte kommunen erstatningsansvarlig. Landsretten lagde ligesom byretten vægt på, at kommunen afgørelse efter sin ordlyd var i strid med Ankestyrelsens praksis. Landsretten udtalt blandt andet, at det hverken er en betingelse for forlængelse, at den sygemeldtes helbredsmæssige situation er afklaret, eller at der med sikkerhed vil kunne opnås en afklaring inden for forlængelsesperioden. Forlængelse af sygedagpengene forudsætter derimod, at det på tidspunktet for varighedsbegrænsningen er forventeligt, at afklaringen vil kunne ske inden for de 39 uger. Pædagogen fik på den baggrund tilkendt 99.500 kr. i erstatning for den periode, hvor hun stod uden forsørgelse. Kommentar Dommen viser, at i en situation, hvor en kommune – i strid med Ankestyrelsen praksis med udgangspunkt i det, som landsretten betegner som en klar fejlagtig forståelse af sygedagpengeloven – standser en sygemeldt persons sygedagpenge, så skal kommunen bærer den sygemeldtes økonomiske tab. Dommen har betydning for de sager, hvor en kommune standser sygedagpengene og efterfølgende bliver underkendt af Ankestyrelsen. Hvis der er tale om, at kommunen afgørelse bliver underkendt, fordi den er udtryk for en forkert retsopfattelse, så vil dette være erstatningspådragende i de situationer, hvor den sygemeldte lider et tab som følge af, at sygedagpengene uberettiget blev standset. Hilsen Peter Venligst ingen debat i denne tråd! Sidst redigeret af phhmw; 11-09-2014 kl. 19:18. |
13-09-2014, 16:49 | #50 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.087
Styrke: 34 |
Stationær, en juridisk betegnelse som du skal kende til
http://www.domstol.dk/hojesteret/nyh...s/370-2007.pdf
Thi kendes for ret! Med denne bemærkning og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at stationærtidspunktet er fastsat til den 15. januar 2001. http://www.socialjura.dk/content-sto...5a6f9c842649c1 Vejledning om stationærtidspunktet https://www.retsinformation.dk/Forms....aspx?id=19241 Formålet med denne vejledning er ved hjælp af nogle eksempler at, vise hvorledes vurderinger af stationærtidspunktet kan ske. Fastsættelse af stationærtidspunktet har betydning for midlertidige tab og varige tab efter erstatningsansvarsloven. Stationærtidspunktet vurderes konkret i hver enkelt sag på baggrund af de oplysninger, som findes i sagen, og/eller på baggrund af supplerende oplysninger. Derfor kan nedenstående eksempler kun anvendes som vejledende og kan i de konkrete sager fraviges, hvis der er grundlag for det. Generelt Stationærtidspunktet er det tidspunkt, hvor det må antages, at der ikke længere indtræder en væsentlig blivende bedring af borgerens helbredstilstand. Tidspunktet vurderes ud fra oplysningerne i sagen. I en række tilfælde er det nødvendigt at indhente supplerende oplysninger og erklæringer. Eksempel på en kommunes brug af "stationær" http://nyhederne.tv2.dk/2014-09-11-r...han-er-for-syg I afslaget skriver kommunen: ’En person kan kun anses for at være syg i dagpengelovens forstand, hvis personen kan blive rask igen.’ ’…. Dine helbredsmæssige gener i det væsentligste må anses for stationære. Ved stationær forstås, at dine helbredsmæssige gener er varige, og at de ikke bliver bedre. Det vil sige, at du ikke kan blive rask igen i forhold til disse helbredsmæssige gener. ’ Hilsen Peter Venligst ingen debat i denne tråd! Sidst redigeret af phhmw; 13-09-2014 kl. 16:51. |
Emne Værktøjer | |
Visningsmetode | |
|
|