K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 07-10-2008, 15:57   #1
annasen
Afhængigheds tegn af K10
 
annasens avatar
 
Tilmeldingsdato: 02-10 2008
Lokation: Esbjerg
Indlæg: 340
Blog Indlæg: 13
Styrke: 16
annasen er ny på vejen
Fra Øzlem.

Søren Espersen vil se bryster
Folketinget åbner idag. Det bliver fedt at komme i gang. Jeg synes alt går langsomt for tiden. Regeringen snakker og snakker, men når det kommer til konkrete prioriteringer er der stadig kontanthjælpsloft til de fattige og skatteloft til de rige. Resultatet bliver et Danmark, der er opdelt efter indkomst, religion og kultur. Et Danmark, hvor vi ikke længere inkluderer men ekskluderer. Derfor er det alt andet end nemt at være psykisk syg, fattig eller arbejdsløs i dagens rige Danmark. Det er heller ikke nemt at være socialrådgiver, sygeplejerske eller folkeskolelærer, der drukner i bureaukrati, fordi regeringen har en grundlæggende mistillid til offentligt ansatte. Hvordan det skal gå de socialt udsatte, hvis finanskrisen for alvor kommer til at betyde højere arbejdsløshed, tør jeg ikke tænke på.
I den forgangne måned blev der afholdt urafstemning blandt de københavnske SF’ere. Jeg blev valgt som en af de 6 spidskandidater. Jeg kom på en andenplads med kun 65 stemmer mindre end Villy Søvndal. Jeg er enormt stolt over den tillid, de københavnske SF’ere har vist mig :-) Se Pressemeddelelse her.
Søren Espersens lyst til at se bryster kan du læse mere om sidst i nyhedsbrevet :-)
Ildsjælene husker mig på, hvorfor jeg kæmper
Den sidste måned har jeg brugt til at komme ud og besøge nogle af de ildsjæle, der har de udsattes besværligheder tæt ind på livet. Jeg har besøgt Klostervængets Heldagsskole, hvor 63 % af børnenes forældre er på overførselsindkomster og mange af børnene kommer fra ustabile hjem; Dannerhuset og Mødrehjælpen, der blandt andet hjælper voldsramte kvinder og deres børn; De hjemløses hus, hvor vi snakkede om den fattigdom, der gør livet som hjemløs endnu hårdere, og i sidste uge besøgte jeg Plan B, der bl.a. tilbyder støttekontaktpersonordninger, for de dårligst stillede kriminelle unge. Det var nogle meget spændende og lærerige besøg, og det varmer at opleve, hvor mange skønne ildsjæle, der er. Men det er også en tung forpligtelse, når jeg hører om alle de steder lovgivningen ikke fungerer, og hvor børn og unge ikke får den hjælp eller støtte de har behov for. Så ved jeg hvorfor jeg sidder herinde. Du kan løbende følge med på hjemmesiden, og kom endelig med forslag, hvis du har ideer til steder og projekter jeg også skal besøge. Læs også: Kreative ildsjæle, Hjælp mødrene, Forfalden udenpå, farverig indeni, ”vi giver aldrig op, vi smider ingen ud”.
Er du en af de over 1 million mennesker
Jeg er selv pårørende til en psykisk syg. Tit har jeg tænkt, at bare han havde problemer med knæ eller hofte i stedet. Så var sandsynligheden for at han kunne få hjælp langt større. Nu sejler han i sin egen sø. Han er ikke den eneste. Og jeg er ikke den eneste pårørende, der bærer på den smerte og frustration. 37 % af danskerne er pårørende til psykisk syge. Dvs. langt over 1 million mennesker. Vi, der er pårørende, ved hvordan regeringens nedprioritering af psykiatrien, rammer vores kære. Smertegrænsen er for længst overskredet. Politiken beskrev i slutningen af september, hvordan københavnske patienter må vente årevis på psykiatriske afdelinger, fordi kommunen ikke kan skaffe dem egnede boliger. Jeg synes det er uholdbart, at spærre folk inde på et hospital så længe. Det er langt fra de bedste betingelser at starte et nyt liv op på efter en længerevarende behandling.
Skat har mere tillid til borgerne end regeringen har til udsatte borger.
Som sygeplejerske kan jeg huske, når en af mine psykisk syge patienters køleskab gik i stykker og de var nødt til at få økonomisk hjælp fra Socialforvaltningen. Først skulle vi bestille tid hos en sagsbehandler, noget der i sig selv kan være et langvarigt projekt. Så blev vi sendt hjem og finde alle de gamle fedtede kvitteringer frem for at dokumentere, at han vitterlig ikke havde råd til selv at betale pengene ud af den beskedne starthjælp. Dernæst skulle sagsbehandleren lave komplicerede beregninger for at dokumentere hans ”økonomiske trang”, og først derefter fik vi igen en tid til et møde, hvor min patient fik bevilget hjælpen. I den tid sagsbehandlingen tog, måtte min patient låne naboens køleskab. Hvis han ikke var sindssyg i forvejen, ja så blev han det let i dét bureaukratiske system. Netop indsatsen for mindre bureaukrati er som sagt noget, der for alvor kan give flere hænder og ressourcer til at hjælpe samfundets allermest udsatte. Derfor lancerede SF for et par uger siden et samlet forslag til afbureaukratisering af den sociale sektor, som JP lavede en artikel om.
Er du rig kan du få, er du fattig kan du gå
Regeringen med wellness-minister Karen Jespersen i spidsen understreger gang på gang, at danskerne er et lykkeligt folk. Og med den ene hånd sikrer regeringen de rige valgmuligheden mellem hth-køkken og svane-køkken. Mens man med den anden hånd holder så meget igen, at fattige nu må vælge mellem at betale el-regningen eller huslejen. Jeg er bekymret for Karen Jespersens dømmekraft, når hun bliver ved med at snakke om de lykkelige danskere. Et eksempel på regeringens manglende omsorg for de socialt udsatte er den nye udlændingeaftale med Dansk Folkeparti, hvor man besluttede endnu engang at sparke til folk, der ligger ned. 450-timers reglen gør det endnu sværere for de udsatte, som ikke kan få job, og den vil kun føre til mere fattigdom. Læs mere her. Læs også wellnessministerens lykkelige uvidenhed som blev bragt i Berlingske. Apropos de meget forskellige virkeligheder for Danmarks top og bund, skrev jeg klumme i 24timer, om de mere og mere avancerede børnefødselsdage, hvor man i hvert fald kan være sikker på at få sorteret de fattige fra.
Udsatte børn hjælpes ikke af tjeklister eller straf til forældrene
Karen Jespersens svar på, hvordan vi skal forbedre vilkårene for de udsatte børn i den kommende Barnets Reform er, ifølge Ugebrevet A4, en række bureaukratiske forslag om flere tjeklister og kontrol samtidig med der ikke skal ret mange flere penge til området. Hun vil hellere tage børnechecken fra forældrene. Det tror hun nemlig på hjælper. Jeg har selv arbejdet med en række af de mest udsatte børn, da jeg var sygeplejerske inden for forskellige dele af psykiatrien. Og jeg ved, at uanset mange gode ord og intentioner er der nogle ting, der grundlæggende ikke fungerer, og meget ofte handle det blandt andet om kommuner der har for få penge, eller for meget bureaukrati. I Politikens kronik har jeg sat ansigt på nogle af de svigtede børn, som jeg føler et personligt ansvar for, at vi faktisk får gjort en forskel for. Deres liv ligger så uendeligt langt fra den virkelighed en velfærdsminister møder. Her er løsningerne ikke flere tjeklister, men tværtimod flere hænder og tidligere indsats. Læs kronikken, debatindlæg i A4, eller hør mig debattere med Martin Henriksen fra DF på p1. Husk at du kan skrive til mig, hvis du oplever at lovgivningen er mangelfuld på socialområdet, eller du har ideer til, hvordan vi kan skabe bedre forhold for socialt udsatte børn.
Anonym stofbehandling
Urban satte i starten af september fokus på, hvor mange stofmisbrugere, der også er i ”pænere” kredse. I den forbindelse foreslog jeg, at der skal være mulighed for anonym narkobehandling til alle, sådan som SF tidligere har fået vedtaget det til alkoholikere. Vi regner med at fremsætte et beslutningsforslag senere på året. Jeg håber selvfølgelig at loven bliver vedtaget. Det vil undre mig rigtig meget hvis nogle partier er imod, at folk kan få hjælp for deres misbrug, hvis det er anonymiteten der er et problem. Men jeg tør dårligt nok håbe noget. Christiansborg er et mærkeligt sted, hvor det sjældent er de saglige argumenter, der vejer tungest.
Førtidspension skal ikke være en sovepude – for kommunen
Der starter snart forhandlinger om revision af førtidspensionslovgivningen. Et af problemerne, vi kommer til at tage fat på, er de mange unge psykisk syge, der i dag ender på førtidspension. Regeringen har foreslået. at man indfører en midlertidig førtidspension, og noget lignende er kommet fra de Radikale. Jeg mener det er for stressende for især psykisk syge, hvis de hele tiden skal trues med at miste deres førtidspension, og vil i stedet arbejde for noget der ligner Danske Handicaps organisationers forslag om en Rehabiliteringsydelse, som kan gives til folk når deres sygedagpenge ophører og indtil de er så stabiliserede eller afklarede i deres sygdomsforløb, at det er lettere at afgøre om førtidspension er den rette ydelse. Samtidig skal de folk der faktisk kommer på førtidspension have tryghed for at beholde den, og ret til hjælp til at bevare en vis kontakt til arbejdsmarkedet, hvis de ønsker det. Jeg har også bedt ministeren om at give et bud på, hvor mange, der er strandet i systemet, for dårlige til arbejde og for gode til førtidspension. Hvis du oplever vigtige problemstillinger ift førtidspensionsområdet, så skriv endelig til mig, så jeg er godt klædt på til de kommende forhandlinger.

Værdidebat
Jeg blev inviteret til Deadline 2. sektion for at diskuterer kulturalisme med Søren Espersen og Jens Martin Henriksen, der har skrevet en bog om Adskillelsens politik. Hvis du ikke har set det, skal du gøre det. Noget af det jeg lagde mærke til var, hvordan de begge var fastlåst i, at man kunne være muslim på en bestemt måde og at det at være muslim i sig selv var med til at adskille. Jeg gjorde mit for at bevise, at det at være muslim hverken er en lukket eller statisk identitet, og at man sagtens kan være muslim samtidig med man er demokrat og kæmpe for ytringsfrihed og menneskerettigheder. Se med og hør blandt andet Søren Espersen fortælle at han gerne vil se muslimske kvinders bryster. Når vi nu snakker dansk kultur var jeg også med på Rådhuspladsen, da Højskolerne markerede Sangens år på Rådhuspladsen 11. september, benyt anledningen til at se mig med tørklæde. Jeg var også i Politikens Lørdagsliv, hvor jeg fortæller om mit forbrug under Ramadanen.
Anbefalinger
Læs. Bogen Skyld af Jesper Dehn Møller & Aydin Soei, som handler om mordet på den italienske rygsækrejsende Antonio Curra. Eller Isabella Miehe-Renards bog På, hvor hun fortæller om hendes chokerende oplevelser på flere psykiatriske afdelinger.
Prøv. At cykle ned af Nørrebrogade, som er delvist lukket for biler de næste 3 måneder.

Støt. Brysterne. Hver 9. kvinde rammes af brystkræft. Du kan støtte indsamlingen på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

Oplev. Museet for dansk bladtegning har som donation modtaget Folketingets store samling af bladtegninger som kan ses fra den 7. oktober til 29. november på Diamanten.

Kom til. Kurdisk kulturuge i Medborgerhuset Nørre Allé. Onsdag 15/10 kl 18.00 er der debataften om integration, Torsdag 16/10 er der udstilling af kurdiske folkedragter for mænd og kvinder samt smagsprøver af kurdisk mad fra forskellige egne i Kurdistan, og fredag 17/10 kl 18 er der foredrag ved forfatter Firat Ceweri om kurdisk litteratur.

De bedste hilsener, Özlem
Kontakt: [email protected] | +45 3337 4419
annasen er ikke logget ind   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
Skulle sige fra Øzlem. annasen Politik og Samfund 0 07-10-2008 16:03




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 12:18.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension